Det kystnære kastefiskeri fra båd er de seneste år blevet mere og mere populært. Årsagen er selvfølgelig at fiskeriet er enormt spændende og ekstremt effektivt – bl.a. fordi det giver en chance for at kaste til fisk man sjældent kommer i kontakt med fra land.
Af Andreas Aggerlund
Kursen bliver justeret ved hjælp at Ipilot-fjernbetjeningen – et enormt effektivt værktøj, som af mange kystnære bådfiskere bliver flittigt brugt.
FISKERIET FRA VANDSIDEN fylder en stor del af mit havørredfiskeri, men det foregår sjældent fra en båd, men derimod flydering eller pontonbåd. Dette fiskeri har gennem årene givet mig fantastiske fiskeoplevelser og til tider fornemt fiskeri, men jeg har ofte savnet den komfort og rækkevidde, som man har i en jolle. Derfor har jeg har sat Allan Zeuthen og Toke Trentemøller, to af landets skrappe båddrenge, i stævne for at få syn for sagen og et indblik i deres givtige kastefiskeri fra båd.
VI MØDES på en lille strand nord for Stevns og kører båden i vandet. Tokes toptunede Linder 400 Sportsman med kasteplatform, dam, dækslys og masser af frække finesser, er let at skubbe ned over stranden, og inden længe suser vi mod hans hotspots. Den 20 hk store Mercury får vredet armen om, mens vi nyder udsigten udover et af Danmarks smukkeste kyststræk. Kort tid efter beder skipper mig om at vippe den frontmonteret Minn Kota elmotor i vandet. Kursen bliver lagt og så er vi i gang.
Svenske Elias Narvelo med en smuk efterårsørred taget under kastefiskeri i Østersøen.
Jeg spørger Toke om der er nogen speciel taktik for dagen? – Ja. Jeg vil forsøge at holde os på nogenlunde samme dybde. – Vi er midt i august og fiskene står generelt lidt dybere nu. Toke gider ikke rigge ekkoloddet til, så de cirka tre meter vand bliver taget på øjemål, og vi holder ved hjælp af hans Ipilot kurven hen over noget fantastisk fræk bund.
Fiskeriet syntes ekstremt effektivt og agnen virker til at være i den rette zone hele kastet igennem. Der går da heller ikke længe, før Toke giver et solidt modhug og en letfarvet hanfisk på omtrent fire kilo stryger fri af vandet – en lovende start. Toke netter sikkert den smukke efterårsfisk og sender den, efter et par hurtige billeder, retur. Så er vi i gang, smiler han og kaster sit 22 grams søm i retningen af nye fisk.
TOKE TRENTEMØLLER, som til daglig slår sine folder hos grejproducenten Fairpoint Outdoors, er en garvet og alsidig lystfisker. Gennem hans lystfiskerkarriere har han været vidt omkring – og alt fra søfiskeri efter rovfisk og karper til fluefiskeri efter havørreder er blevet dyrket intenst. Nu til dags er det dog kastefiskeriet efter havørreder fra båd, der stjæler det meste af Tokes fritid – og han har de seneste år gjort nogle flotte fangster. Jeg har sat Toke i stævne under klinten på Stevns, for at få et indblik i hans spændende fiskeri efter Østersøens store ørreder og forhåbentligt blive en del erfaring rigere.
En fin blankfisk til kaptajnen. Denne fisk fandt, som mange før og efter den, for et hurtigt fisket søm – en af Tokes favoritagn.
VI SEJLER VIDERE og fisker intenst vandet igennem. Jeg har rigget fluestangen til og kaster koncentreret rundt om båden. Pludselig kommer hugget, og jeg kan hæve stangen på en fisk i trekilosklassen. Den fine fisk har imidlertid andre planer og spytter kort tid efter min tobisflue. Her er godt nok mange fisk udbryder jeg med en blanding af begejstring og skuffelse i stemmen. Der bliver stille et stykke tid, hvor vi systematisk søger vandet af. Jeg bryder stilheden og spørger, på trods af at vi har været i kontakt med to gode fisk, om hvorfor han vælger bådfiskeriet fremfor almindeligt vadefiskeri. Toke svarer prompte, at det er friheden til at vælge plads efter behag samt rækkeviden, der er den udslagsgivende faktor, når båden bliver valgt. – Især her under klinten er pladsskifte enormt besværlige fra land, men med båden kan jeg sejle fra den ene ende af klinten til den anden på under en time, pointerer Toke. – Og ser jeg en fisk springe langt borte, kan jeg have en agn over den kort tid efter.
Toke og bådmakkeren Christian Østerberg søsætter deres havørredmaskine fra stranden. En disciplin deres fede Linder 400 er som skabt til.
Fisker du altid med det søm, spørger jeg nysgerrigt, mens Toke piller noget tang af krogen. – Jeg fisker egentligt helst med flue, lyder svaret. – Men jeg må nok erkende, at sømmet er førstevalget på spinnestangen langt de fleste dage. Med fluestangen er jeg mindre kræsen. Som regel er det bare den tobis- eller rejeflue, der er i æsken, som kommer på. Jeg tillægger egentligt ikke agnen den store betydning – fisken skal nok tage, hvis den er sulten, uddyber Toke og tilføjer, at han selvfølgelig er opmærksom på, hvad der er af byttedyr i vandet.
Vi er nået et godt stykke videre ned langs klinten. Bunden ser stadig lige så indbydende ud, hvilket er en stor hjælp til at holde koncentrationen. Solen skinner jævnligt igennem de drivende skyer, og det er fantastisk at kunne stå her i T-shirt og fiske havørred. – Fisker du kun om sommeren, spørger jeg. – Nej. Jeg bruger båden hele året, også på sommernætterne, men august og september er mine absolutte favoritmåneder fra båden, svare Toke hurtigt og glaner ind mod land. Vi ligger næsten 200 meter ude, og jeg spørger om han altid fisker så langt fra land. – Nej. Men på denne årstid går trækfiskene ofte lidt dybere og lige netop her er tremeterkurven langt fra land. – På andre årstider og pladser fisker jeg til tider bare 20 meter fra kysten, det varierer meget.
Pladsen er trang når man er tre mand i en Linder, men det går. Her nettes en velproportioneret efterårsørred, som kort tid efter fik lov at svømme videre mod åen.
FISKERIET ER GÅET I STÅ og vi mærker kun sporadiske hornfisk. – Kan du ikke række mig en danskvand fra lugen under dig, spørger Toke. Jeg åbner lugen under kasteplatformen som jeg fisker fra og kommentere det flotte håndværk. – Ja min bådmakker Christian Østerberg, som er mere en dygtig med værktøjet, har lagt mange timer i båden, forklarer Toke. – Tjek lige dammen bagerst på platformen. Da vi købte båden var den mest tiltænkt søfiskeri, så der skulle selvfølgelig være en dam til agnfisk, men vi har næsten udelukkede brugt den til havørrederne, smiler Toke.
Mørket falder på, og vi fisker en halv time ind i natten uden at mærke noget, hvorefter vi sejler hjem. Mens vi guider båden på traileren, spørger jeg lidt ind til, hvad jeg skal være opmærksom på, hvis jeg selv vil anskaffe mig en båd. – Hvis den skal bruges til havørreder er det alfa og omega, at den kan plane, men tænk dig godt om og find ud af hvor og hvad den skal bruges til. Jeg sætter ofte min i fra stranden som her og det kan bare ikke lade sig gøre med en stor tung båd. Omvendt kan jeg ikke gå langt ud på havet i hårdt vejr, og pladsen kan blive lidt trang, hvis der skal en tredje mand med. Vi får båden sikkert på land og jeg takker for turen samt de gode råd – og kører hjemover.
Mesteren og lærlingen. Peter Kirkby viser gårsdagens topfanger frem til den beundrende Frederik Hansen.
FISKERIET FRA VANDSIDEN er på trods af, at det er de samme arter man fisker efter, noget anderledes en traditionelt vadefiskeri. De små både sætter en naturlig begrænsning for vejrforholdene, der kan fiskes under, og det betyder, at fiskeriet i perioder skal gribes lidt anderledes an. Fra landsiden vil mange lystfiskere opsøge lettere oprørt vand med bølger på. Anderledes ser det ud, hvis man skal sidde i en lille jolle, som især i pålandsvind kan være bøvlet at kontrollere. Med båd er man derfor nødsaget til at fiske i forhold som i en kystfiskers øjne ikke er optimale. Dette er dog langt fra ensbetydende med, at fiskeriet fra båd ikke er godt. Bådene har nemlig den store fordel, at den kan bevæge sig frit og hurtigt rundt på vandet, hvilket betyder, at fiskene hurtigt kan opsøges på alle dybder og fra alle vinkler. Den store udfordring er som ved meget andet fiskeri at finde fiskene, hvilket heldigvis er noget lettere med 20 eller flere hestekræfter på hækken. Derfor er de fleste bådfiskere også meget mobile, og giver sjældent en plads mere end 10-20 kast før de flytter sig, hvis der ikke er fisk.
Allan Zeuthen med en fin overspringer fra det tidlige forår. Da det var en af de bedre dage på vandet, var denne smukke fisk så heldig at få lov til at fortsætte sin jagt på Øresunds tobiser.
ALLAN ZEUTHEN hilser mig smilende velkommen på Dragør Havn, hvorfra dagens fiskeri skal bedrives. Vi skal fiske Allans hjemmevand, hvor han gennem årene har taget hundredevis af havørreder med nogle imponerende eksemplarer imellem.
Vi smider vores grejer i Allans Linder 460 Arkip og tøffer ud af havnen. Med i båden har Allan en 7-fods spinnestang, en gammel madkasse med 5-6 blink samt en rulle forfangsline. Han skæver til min store kamerataske samt de to grejæsker og kommenterer drilskt. –Nåå du har begrænset dig i dag. Han hentyder til vores sidste tur, hvor jeg havde tre stænger samt en Ikeapose fyldt med grej med.
Lad os slå det fast med det samme. Allan kan godt lide det simpelt, og han har gennem tiden forenklet sit fiskeri til det allermest nødvendige. Denne »no nonsense« tilgang til bådfiskeriet giver Allan langt flere timer på vandet, da det er primært er korte smutture han dyrker. Selvom Allan har alt ekstraudstyret til sin lækre fiskemaskine bliver det meget sjældent brugt til havørredfiskeriet.
En stang, lidt blink i en madkasse og en iagttagende hund, er standard udrustningen når Allan er på vandet.
Ude af havnen styrer Allan mod den første plads. Han har konstant øjnene på vandet og pointerer, at det er ekstremt vigtigt for hans fiskeri at iagttage omgivelserne. Af samme grund bruger han ikke ekkolod, plotter og andre elektroniske hjælpemidler i sit havørredfiskeri, da det tager for meget fokus fra det, for ham, essentielle. Allan udpeger hurtigt nogle lovende strømskæl og siger, at det er dem vi skal fiske. – Læg mærke til strømhvirvlerne, siger han mens han peger og forklarer, at de kommer af store sten på bunden 3-4 meter under os. – Dem skulle man have brugt meget tid på at finde med ekkoloddet, og de holder ofte fisk.
STRØMMEN ER HÅRD på Øresund,og vi driver hurtigt over området, mens vi på bedst mulig vis afsøger det. Allan med hans Savage Gear Sandeel og jeg med et ganske almindeligt kystblink. Der sker ingenting, og Allan spejder over vandet. – Vi skal prøve noget andet, lyder det, mens han starter motoren. – Hvad leder vi efter, spørger jeg. – Det kan være alt fra strømskæl til uro i vandet, svarer han. – Det altafgørende er, at vi får fisket så meget vand af som muligt og helst uden at sejle for motor over det først. Jeg prøver, hvis forholdene tillader det at drive over så store områder som muligt. Om sommeren og i efteråret fisker jeg oftest over 1-3 meter vand, men om vinteren og i det tidlige foråret er jeg helt inde på 0,5-1 meter vand, og her er det især vigtigt ikke at buldre for meget rundt med den store 50 hestes motor. Hvis strømmen er meget hård, bruger jeg et anker uden tænder, som gør, at jeg driver langsomt – og på dage helt uden vind og strøm flytter jeg båden efter 10-20 kast, hvis der ikke sker noget.
Tre af Allans favoritter og for øvrigt de eneste i »madkassen«. Fra venstre: Seeker, Sandeal og en hjemmestøbt Sølvpil. Allan bruger desuden også en let udgave Sømmet.
Vinden frisker lidt op, men den ret stabile Arkip skærer trods sin relativt lille størrelse Øresunds krappe sø forbavsende godt. Det går ikke ubemærket hen, og jeg spørger efterfølgende, om båden bliver brugt til andet fiskeri. – Ja for Søren. Her er mange fine torsk og fladfiskepladser i området, svarer han. – Desuden bor båden i perioder rundt omkring ved Europas geddevande. Den har fx tilbragt sæsoner ved Rügen samt i Norge og Sverige.
VI SEJLER IND I EN LILLE BUGT og smider ankeret for at fiske den grundigt af. Det er så småt ved at blive mørkt, og vi fisker ihærdigt for at slippe for en nulbon, men det lykkedes desværre ikke. Lidt senere sejler vi tomhændet ind i Dragør havn, men et kik i Allans fangstfotoalbum vidner om, at sådanne dage hører til sjældenhederne. Med en fangstjournal, der i skreven stund lyder på fire fisk over fire kilo samt godt 20 over to må man sige, at Allan har haft et godt år med båden.
Peter Lambert med sin første havørred. Denne flotte 2-3 kilos fisk blev genudsat, da der allerede var madfisk i båden.
Dagens dybde
En ting man gentagende gange vil opleve fra vandsiden er, at det ofte er på næsten samme dybde, fiskene hugger. Nogle dage er det over 140 centimeters vand, mens fiskene andre dage står på tremeterkurven. Det er ret svingende, men generelt står fiskene på væsentligt lavere vand i foråret end om efteråret. Om foråret skal man tit kaste helt ind på land, hvorimod fiskene ofte skal hentes nogle hundrede meter ude om sommeren og i efterårsmånederne. Dette skyldes sandsynligvis, at fiskene har en mere trækkende adfærd i efteråret og er mere fødesøgende i foråret.
Giv plads og vis hensyn
Fra vandsiden har man uanede muligheder i valg og fiskevand og derfor bør man også tænke på sine medfiskere inde på stranden. Det nytter ikke noget at placere sig i deres kasteradius, da det både er farligt for dig og enormt irriterende for fiskerne på land. Udnyt i stedet din mobilitet og koncentrer dig om pladser lidt længere ude eller kyststræk, som fra landsiden er svært tilgængelige – dette giver ofte også bedre fiskeri.
Endegrej
Agnvalget er en individuel ting og alle har deres favoritter, men fra vandsiden kan man, i modsætning til vadefiskeri, med fordel prioritere agnens gang fremfor dens kasteegenskaber. Skewoblere, jigs, lette pladeblink og selvfølgelig fluefiskeri kan på dagen være enormt udslagsgivende, fremfor de mere traditionelle kystblink og kystwoblere. Kan man få agnen 20-30 meter ud er det alt rigeligt, for med en båd skal man nok komme på kastehold af fisken.
Ekstraudstyret
I sin reneste form har man kun brug for et skrog og en motor, men hvis man har lidt grejmani og vil optimere sit fiskeri er der nogle hjælpemidler, som kan gøre fiskeriet mere mageligt og i visse situationer mangedobler chancerne. Minn Kotas Ipilot er afgjort en af de fedeste gadgets at have på båden til dette fiskeri. Med denne fjernstyring til elmotoren, kan man fiske over fiskepladsen i den retning og med den hastighed man vil, samtidig med at man har hænderne fri til at fiske. Desuden kan man fastholde båden over en position, hvis man ønsker det – og vinden ikke er for hård. Fishfinder og plotter er også rare at have. Ikke fordi man skal se efter fisk på loddet, men fordi dybden ofte er ret afgørende. Desuden er det rart at kunne plotte eksakte pladser, når man kommer lidt væk fra land.
