Norge byder på fantastiske laksoplevelser – og netop august er en periode, der kan byde på rigtig godt fiskeri. Følg med Terkel Broe Christensen nordpå og bliv inspireret til selv at opleve lakseeventyret.

Af Terkel Broe Christensen

 

CFC-bait

 

Sølvblank laks, en af sæsonens mange fisk fra Singsås.

Sølvblank laks, en af sæsonens mange fisk fra Singsås.

KOMMER DU IKKE OP OG FISKER LAKS i Gaula? Sådan lød invitationen fra min gamle ven Kenny en forårsdag, hvor vi sad til kaffeslabberas i familiernes skød. Kenny og hans forstående kone, Gitte har købt sommerhus ved elven. Efterhånden er det også lykkes at leje 3,4 kilometer fiskevand ved huset, der ligger ved Singsås 40 kilometer opstrøms den voldsomme Gaulfoss.

ET HAV AF PLADSER. Sammen med min ven Thomas Vinge tager vi der op den sidste uge i sæsonen, vel vidende at de fleste laks er farvede og også svære at få til at hugge på fluerne. Den første formiddag går Kenny, Thomas og jeg på en tur langs vandet. Kenny viser os de bedste pladser, og fortæller hvordan de skal fiskes. Der er et hav af pladser. Ved poolen Kulmo Stream fortæller Kenny om en oplevelse ugen før. Nogle kursister skal have pudset kasteteknikken af, og da Kenny viser teknikken tager en gigantfisk fluen efter et par korte kast. Som den gode guide Kenny er, overlader han stangen til den nærmeste kursist, som desværre smider fisken efter 30-40 sekunder. Dagen efter kroger Kenny laksen igen samme sted. Den når at vise sin fede bredside i tre meterhøje spring, inden krogen igen slipper sit tag efter 3-4 minutters fight. Han skyder den til over 20 kilo!

Flere steder på Gaula er der som her muligheden for at se de springende laks på vej opstrøms.

Flere steder på Gaula er der som her muligheden for at se de springende laks på vej opstrøms.

BALLADEN VED BERSVENDSENS NAKKE. Ved første øjekast er Bersvendsens Nakke min favoritplads. Flere store sten ligger på tværs af elven, inden nakken går over i et hurtigt stryg. Hver af stenene er så oplagte standpladser, at jeg får helt ondt i maven af spænding, bare ved at tanken om at skulle kaste mine fluer der igen næste år. Første gang jeg fisker pladsen, bevæger jeg mig i roligt tempo ned mod nakken, som ifølge naboen Asbjørn altid mindst holder to-tre fisk. Han har været på besøg aftenen før hos os i huset til en godnatøl og kan der berette, at alene Bersvendsens Nakke har givet ham 14 laks det år. Asbjørn har i øvrigt lov til at fiske i elven, som han lyster, for som Kenny siger: – Det kan ikke nytte, at vi som udlændinge sætter os på en elv, og efterfølgende lukker de lokale ude, som har fisket der hele livet.

Kogekaffe skal der til, hvis der skal fiskes de mange timer, som er nødvendige for at have held med laksefiskeriet.

Kogekaffe skal der til, hvis der skal fiskes de mange timer, som er nødvendige for at have held med laksefiskeriet.

To kast og et skridt. Spændt og forsigtigt nærmer jeg mig de sikre standpladser. De første mange kast og skridt ned mod pladsen er egentlig ikke nødvendige. Det handler mest om at komme frem til standpladsen uden at forstyrre. Netop som min flue svinger det sidste stykke ind på pladsen, hvor fiskene skal stå, larmer det voldsomt: »Raaaatzzzz«. Det lyder til forveksling, som når en line bliver trukket af et gammelt, rustent flue­hjul. Jeg kikker mig omkring. Er det en af gutterne, som laver gas med mig? Spektaklen fortsætter og først efter lang tid, opdager jeg, at der ligger en lemming og plasker i vandet foran mig. Den skælder ud af fuld hals. Den lille pelsklump efterlader sig en fin stribe af kølvand i retning mod sikkerhed og land, og jeg spekulerer på, om laksene kan finde på at angribe de svømmende lemminger.

Kenny er stadig koncentreret og sulten selv efter otte ugers laksefiskeri.

Kenny er stadig koncentreret og sulten selv efter otte ugers laksefiskeri.

TØRFLUEFISKERI kan fungere rigtig godt, har Kenny fortalt aftenen før, og for sjov foreslår jeg Kenny at binde en lemming-imitation, for han fisker jo allerede med imitationer af dyr i overfladen…

De sidste par sæsoner har Kenny »hitchet« sine fluer. Han benytter store Sunrays, som han borer hul i og bruger som almindelige hitchfluer – og med det rigtige træk på linen efterlader den en lokkende kølvandsstribe på overfladen. Det er fluens brydning af vandet, som får laksen til at reagere. Ved at løfte eller sænke stangen, tilpasses trækket strømmen. Det kræver koncentration, at få fluen til at gå korrekt, men man skal også være forberedt på hjertebanken, når en laks går ud af vandet og aggressivt hugger til fluen.

VI MANGLER VAND. Det har været ønsketænkning nogle dage og pludselig sker der noget. Sidst på dagen trækker mørke skyer ind over fjeldtoppene, og kort tid efter står regnen ned i stænger som bare fortsætter. Elven reagerer straks ved at blive let cognac-farvet, og i løbet af få timer vokser elven fra 18 kubikmeter pr. sekund til 28. Hvad værre er, at med den nye vandstand forsvinder de gode pladser, som jeg har lært at kende i løbet af de sidste to-tre dages fiskeri. Til gengæld dukker nye op. Da jeg går gennem gran­skoven på vej til elven, opdager jeg, at min kammerat Thomas har kastet sig over vandet ved Kulmo. Han står midt ude i elven og dækker den modsatte side med lange flotte kast Jeg går 300 meter opstrøms. En halv time senere vil jeg være over pladserne, som Kenny har udpeget.

To glade venner, som har fisket sammen de sidste 25 år, er endelig igen sammen ved lakseelven. Til højre forfatteren og til venstre den professionelle fiskeguide Kenny Frost. Der er god grund til et 5,2 kilos laksesmil.

To glade venner, som har fisket sammen de sidste 25 år, er endelig igen sammen ved lakseelven. Til højre forfatteren og til venstre den professionelle fiskeguide Kenny Frost. Der er god grund til et 5,2 kilos laksesmil.

Hitch-fluen er for længst skiftet ud med en mere traditionelt bundet lakseflue fisket på en flydende line. Her er nemt og vade. Det går roligt nedstrøms. To små skridt for hvert kast. Vandet i min egen side har ikke deciderede standpladser, som vil holde laks, så det er muligt at vade så langt ud, at jeg kan dække modsatte side med lange overhåndskast. Jeg har mest tankerne rettet mod vandet nedstrøms ved Kulmo.

ET TUNGT TRÆK i stangen vækker mig. Virkeligheden har meldt sig. Jeg strammer hårdt op, og råber så højt jeg kan: »LAKS, LAKS«. Imens bukker tohåndsstangen sammen, og skydelinen forsvinder roligt ud gennem topøjet. Nedstrøms fra kommer Thomas i løb, og fra den modsatte side af elven er Kenny også på vej. Fisken er ved at være godt tæt, da de når frem. Den tager et par lange ture mere nedstrøms i høj fart, men det lykkes at få den vendt og pumpet tilbage hver gang. Udløbene bliver kortere, og snart viser fisken sig på lavt vand. Det er en fin, farvet hanfisk på omkring fem kilo. Ikke en af de kæmper vi har set springe mange gange, men en god fisk som det bare gælder om at få sikkert på land.

Når man lige har fået en fin fisk, er der intet som at få sig en velfortjent slapper.

Når man lige har fået en fin fisk, er der intet som at få sig en velfortjent slapper.

DEN SIDSTE LAKS. Netop som dagens og for den sags skyld også sæsonens sidste dagslys og svinder, er det Thomas’ tur til at få hug. Jeg hører blot et råb i det fjerne, men er ikke helt klar over hvor det kommer fra. Thomas går en halv kilometer nedstrøms i det begyndende mørke. Et hvidt skumsprøjt ved modsatte bred fortæller, at Thomas også har kroget en fisk. Jeg løber. Fremme siger Thomas nervøst, at det er en kæmpe eller i hvert fald en meget stærk fisk, som har taget nogle voldsomme udløb. Fighten trækker ud, men lidt efter lidt giver den sig, og Thomas lander fisken med et greb om haleroden.

Det er den perfekte afslutning på en uges fiskeri ved Gaula. Vi sidder lidt i græsset på bredden med en kølig øl og stirrer tavse ud i mørket. Vi er begge klar over, at denne aften og afslutning på en fantastisk uge vil stå i hukommelsen som noget særligt lang tid frem over. Jeg forsøger at suge så mange indtryk til mig som muligt. Elvens sagte strøm, den tynde, kølige luft, som varsler efterårets komme, trætheden i hele kroppen efter for lidt søvn og knokleriet med tohåndsstangen – og så selvfølgelig den skønne fornemmelse man får i maven, når der er kommet laks på land.

Kort over fiskevandet ved Singsås – og pladser er der nok af.

Kort over fiskevandet ved Singsås – og pladser er der nok af.

Thomas bryder stilheden: – Det er vist det største laks, jeg har fanget på flue. Den er vist lidt større end din… – … lidt større end din… Jeg tog ikke den lille provokation op. Jeg tænker, om det så havde været en farvet laks lige over mindstemålet, kunne det ikke blive bedre. Vi har fisket i noget af det flotteste laksefluevand i skønne Norge. Der er masser af fisk i elven, som godt nok er pokkers svære at få til noget som helst, men som så alligevel efter en uge med 12-14 timers daglig slid overgav sig til sidst.

 

Fiskemuligheder i Gaula
Store dele af Gaula-elven er eksklusivt fiskevand, der udlejes år efter år til de samme fiskere. Prisen er ofte høj, og antallet af stænger på vandet er begrænset. Men ind i mellem er der også gode stræk, hvor alle kan komme til at fiske. Der sælges dagkort, ugekort eller sæsonkort til fornuftige priser. Udover hovedløbet er det også muligt at fiske i tilløbet Sokna, der er et rigtig spændende vand med god opgang. Her koster dagkort for eksempel kun 100 kr. Fiskepladsernes beliggenhed og information om kortkøb kan findes på hjemmesiden: www.gaula.no. Kennys fiskevand og fluefiskekurser ved Singsås kan du også se mere om på hjemmesiden: www.frostfly.dk.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This