TREMARELLA: RYSTENDE EFFEKTIVT P & T FISKERI

Marc Bauer med en fin guldørred taget på Surface Rattle og Magic Trout B-maggot.

Tremarella teknikken er en uhyggelig effektiv metode ved put and take søen. Her giver Marc Bauer og Karsten Bech dig en lille lektion i den rystende effektive teknik.

 

AF KARSTEN BECH

 

VÆKKEURET RINGER KL. 3.30. Jeg vælter ud af sengen, tager tøj på, tænder for kaffen, tjekker grejet, hælder en kop kaffe op, og så er jeg på vej. Jeg skal møde Marc Bauer, tysk P&T-fisker og medlem af Quantum Magic Trout Team, som udvikler grej til firmaet Zebco. Vi har aftalt at mødes ved Frueskov Lysterfiskersø tæt ved Kruså. Det er mit andet møde med ham. Året før mødtes vi for første gang, og Marc hjalp mig i gang med tremarella fiskeriet. Nu er det tid for den anden lektion. Vel ankommet ved søen spotter jeg hurtigt Marc. Han skiller sig væsentlig ud i forhold til de andre fiskere ved søen, da han fisker aktivt med 10 tilriggede stænger i stativet bag ham, hvilket netop er kendetegnende for tremarella konceptet. Selv om det er muligt at benytte almindelige spinnestænger til tremarella fiskeri, skal man ud og investere i flere stænger beregnet til netop denne type fiskeri, hvis man udnytte konceptet fuldt ud.

Marc har allerede fisket en times tid, og forsøgtmed flere forskellige setup’s, uden at mærke fisk. Vi giver den kolde morgen skylden. Han vælger at holde en pause og tage en kop kaffe, mens jeg gør mine stænger klar. Jeg rigger op, så jeg kan fiske i overfladen, midt i vandet og lige over bunden. På den måde er jeg klar til hurtigt og effektivt at kunne skifte fiskemetode, så snart fiskene er fundet. I den anden ende af søen bliver der netop sat fisk ud, ligesom solen kommer frem mellemskyerne.

 

Tradera

 

Tilriggede stænger på række. De mange stænger, der er klar, minimerer spildtiden og muliggør et hurtigt skift af fisketeknik eller dybde. Bemærk, at der benyttes nylonline, som gør det lettere at ændre afstanden fra flåd til krog. Alle stængerne er teleskop stænger, hvilket gør transport lettere.

Tilriggede stænger på række. De mange stænger, der er klar, minimerer spildtiden og muliggør et hurtigt skift af fisketeknik eller dybde. Bemærk, at der benyttes nylonline, som gør det lettere at
ændre afstanden fra flåd til krog. Alle stængerne er teleskop stænger, hvilket gør transport lettere.

 

DEN STIGENDE TEMPERATUR, og de ekstra fisk i søen sætter gang i tingene, og de første fisk viser sig snart bag min Popper Rattle. En fin guldørred på et par kilo stiger op til flådet under indspinning, inspicerer det, vender og tager agnen. Den lille enkeltkrog trænger perfekt ind i saksen, og efter en kort hektisk fight, er fisken i nettet. Fisken aflives hurtigt, og krogen tages ud, ny agn på krogen og jeg er i gang igen. Når først fiskene begynder at hugge, så handler det om at fiske effektivt. I løbet af den næste halve time lander vi tre fisk, og misser flere forsigtige hug, hvorefter fiskeriet dør ud. Marc vælger at skifte til en stang, der er rigget op til fiskeri langs bunden, mens jeg tager en stang rigget op til fiskeri ca. 1-1,5 meter nede i vandet. Det bliver Marc, der finder fiskene lige over bunden, da hans stang klapper sammen. Den 4 meter lange stang står spændt som en flitsbue, da en flot guldørred bryder overfladen midt i søen. Mens Marc fighter fisken, griber jeg en stang, der allerede er rigget klar til fiskeri over bunden, og inden Marc har landet sin fisk, har jeg kroget næste. Og sådan forløber resten af dagen. Så snart fiskene ikke hugger ved bunden, forsøger vi at finde dem andre steder i vandsøjlen, og vil de ikke hugge på en bestemt slags agn, skifter vi hurtig til en anden agn. Vi er hele tiden effektive og fisker koncentreret – og vi fanger da også langt mere end de andre fiskere ved søen.

Selve grundstenen i tremarella teknikken er at »ryste« stangtoppen, så flåddet udsender lyd og vibrationer i vandet. Lyden, som stammer fra raslekugler i flåddet, tiltrækker fiskene, da det lyder som foderpiller der rammer vandet. Lyden er dog ikke altid nok til at få fisken til at hugge, og derfor har tyskerne forfinet teknikken, så fiskens sanser påvirkes maksimalt med stimuli i form af farve, duft, trykbølger, lyd, smag og on/offeffekten.

 

 

Til tremarella fiskeri benyttes som regel naturlig agn eller ørreddej. Teknikken er netop baseret på at man bombarderer fiskens sanser med lyd, lugt, bevægelse, trykbølger og farve, for at stimulere den til at hugge, og derfor bruger man altid agn med duft og smag.

Til tremarella fiskeri benyttes som regel naturlig agn eller ørreddej. Teknikken er netop baseret på at man bombarderer fiskens sanser med lyd, lugt, bevægelse, trykbølger og farve, for at stimulere den til at hugge, og derfor bruger man altid agn med duft og smag.

 

DEN FORTRUKNE AGN til fiskeriet er naturlig agn. Især bilarver (tebolarver) er populære, men også melorm, tigerorm, almindelig regnorm og vaxorm er gode agn. Grunden til at bilarver er den fortrukne naturlige agn skyldes, at den kan monteres på krogen, så agnen roterer under indspinning. Hvis fiskene ikke hugger på den naturlige agn bruges forskellige former for ørreddej. Ved brug af ørreddej, bruges altid to forskellige farver, der trykkes sammen, og formes så der skabes rotation ved indspinning.

Ved at bruge to forskellige farver, opnår man en on/offeffekt, når ørreddejen roterer. Hvis ikke der er succes med ørreddej er den sidste mulighed små gummiagn eller jigs. Igen skal de være med smag og duft, og meget gerne være tofarvet. Gummiagnen monteres, så den roterer i vandet. Dette gøres lettest ved at montere agnen, så den får en L-form.

 

Friluftsland
Fiskeri i overfladen: En Magic Trout Popper Rattle 4 gram fikseret med to flådstop, en eller to Ghost Tubes slow sink og en Magic Trout svirvel med et forfang på 50-70 cm. Ghost Tubes synker langsomt, og giver lidt mere modstand end almindelig belastning, hvilket gør, at agnen kommer til at gå højt i vandet.

Fiskeri i overfladen: En Magic Trout Popper Rattle 4 gram fikseret med to flådstop, en eller to Ghost Tubes slow sink og en Magic Trout svirvel med et forfang på 50-70 cm. Ghost Tubes synker langsomt, og giver lidt mere modstand end almindelig belastning, hvilket gør, at agnen kommer til at gå højt i vandet.

 

STÆNGERNE TIL TREMARELLA er næsten som fluestænger delt op i klasser 1 til 8, hvor klasse 1 er til det absolut letteste setup på 2-3 gram, mens klasse 8 er et 4,5 meter langt bæst, der kan sende et 30 grams bombardaflåd tværs over selv den største P&T-sø. Stængerne er 3,9-4,5 meter lange. Det giver fleksibilitet i fiskeriet, da det er muligt at styre selv lange forfang, uden at agnen rammer vandet, jorden eller buske under kastet. Desuden giver det længere kast – især i de små klasser, hvor belastningen ofte kun er 2-4 gram.

Stængerne har alle en meget tynd og følsom top, der udover god føling med agnen, gør det lettere at benytte tremarella teknikken, hvor man med små nøk med stangtoppen sender vibrationer og lydbølger gennem vandet via flådet. Der er primært to grunde til, at man medbringer flere stænger. Først og fremmest handler det om effektivitet. Hvis ikke der er fisk i overfladen, som vil hugge, tager man bare en anden stang, der allerede er rigget til fx bundfiskeri, og så fisker man videre. Her er ikke noget med at spilde tid på at rigge om, for det er allerede ordnet, inden fiskeriet påbegyndes. Den anden grund er, at en stang der kaster effektivt med et 20 grams bombardaflåd, absolut ikke kaster godt med et lille let flåd og få grams belastning. Ved at medbringe flere stænger, kan man bruge netop den stang, der passer bedst til et bestemt setup.

10 stænger er selvfølgelig ikke en nødvendighed. Jeg medbringer selv fire stænger ved tremarella fiskeri. Det skyldes, at der er fire forskellige setup’s jeg foretrækker, og da jeg desuden gerne vil være mobil, er fire stænger det  maksimale jeg kan transportere uden et reelt stangstativ, som benyttes af mange tyske tremarellafiskere.

Selve fastspolehjulet er der ikke de store krav til. Det er dog vigtigt at bremsen er god, da der fiskes med tynd 0,20-0,23mm nylonline. Nylonlinen har den fordel, at det er let at variere fiskedybden ved at bruge flådstoppere, og at den giver sig under fight, hvilket er med til at forhindre linebrud.

 

Tradera

 

Vibrationer i vandet bag en Trout Popper, der fiskes hjem med vip med stangtoppen. Agnen kan skimtes ca. en meter bag flåddet.

Vibrationer i vandet bag en Trout Popper, der fiskes hjem med vip
med stangtoppen. Agnen kan skimtes ca. en meter bag flåddet.

For at få agnen til at rotere i vandet, monteres den, så den får samme form som et L. Her er det to Bee-maggots på en krog.

For at få agnen til at rotere i vandet, monteres den, så den får samme form som et L. Her er det
to Bee-maggots på en krog.

Westin Cup 2026

Bunden er nået – med bottom detector i putten

Nogen gange skal put-ørrederne bare hives op helt nede fra bunden, og også på disse dage er det godt at have styr på teknikken. Følg med Fisk & Fris Karsten Bech til ørredsøen og lær et par tricks, der kan give dig rigtig mange fisk på en god dag.

Af KARSTEN BECH

 

Min intro til P&T-fiskeri var flydende bait – altså ørreddej – fisket lige over bunden. Dengang blev det fisket med 30 gram fly fastmonteret på linen, og en stang smidt i græsset. Når stangen var på vej mod vandet, var der fisk på. Der er heldigvis sket en del udvikling hen over årene, og i dag fisker jeg med et setup der er mere fleksibelt, men endnu vigtigere – det giver mange flere fisk.

Men først en introduktion af metoden: Ørreddej, som fås i flere mærker, farver, med/uden glimmer, diverse duftstoffer osv., er en effektiv agn til fiskeri i P&T. Det er der flere forskellige grunde til. Den primære er, at bait trigger fiskens hugrefleks ved at påvirke flere sanser. Her tænker jeg især på synssansen i form af farve og lugtesansen i form af duftstoffer. En anden fordel ved bait er, at den er flydende. Den kan dog også købes i synkende udgaver til fiskeri efter bombardaflåd. Det, at baiten er flydende, gør det muligt at fiske den tæt ved bunden, hvor der ofte vil være fisk. I al sin enkelthed monteres et lod på linen, og 30-50 cm efter loddet monteres en lille enkeltkrog eller trekrog. Herpå monteres en lille kugle af bait. Når man har kastet rigget ud, vil loddet synke til bunds, og den lille kugle af bait vil svæve de 30-50 cm over synket. Super effektivt.

 

Hvidovre sport - hornfisk

 

Fisk mere effektivt i put and take´en

Men det kan gøres mere fleksibelt og især væsentlig mere velfangende. Selve ideen med teknikken er, at fisken skal sluge baiten, og derved kroges. Hvis fisken mærker modstand, når den tager baiten, vil den som oftest spytte den hurtigt ud igen. Et rig, hvor fisken kan tage agnen uden modstand, fanger derfor flere fisk, end et fastmonteret rig. Derfor er det vigtigt, at man benytter et gliderig, altså et rig hvor loddet løber frit på linen, så fisken ikke mærker modstand.

 

Bottom Detectors fra Magic Trout i forskellige vægtklasser

Bottom detectors fås i flere forskellige udgaver. Både længe og vægt. Jeg bruger normalt 5-15 grams versionen alt efter hvor langt der skal kastes.

 

Et problem ved denne type rig, fisket med et normalt lod, er dog at loddet kan bore sig ned i den bløde bund, eller hvis der er vandplanter eller grene på bunden, så kan linen vikles ind i disse. Sker det, så vil fisken mærke modstand, og spytte baiten ud. Løsningen på dette er at benytte en Bottom Detector. Dette er et lod, som i udformning minder om et bombardaflåd, der indeholder en smule opdrift, så det står lodret i vandet. Derved kommer linen 10-15 cm op over bunden, samtidig med, at loddets udformning gør, at det ikke synker ned i blød bund.

Med bait over bunden af put and take søen

Når man skal fiske med bait over bunden, er det bedst, at hovedlinen er flettet line. Der er flere fordele ved denne type line. Dels er det lettere at registrere hug, da linen er uelastisk, men mere vigtigt er det, at linen flyder, og derfor ikke synker ned på bunden som en monofilline vil gøre. På hovedlinen monteres først en Bottom Detector – fx 15 grams versionen fra Magic Trout og herefter en gummiperle samt en svirvel. I svirvlen monteres forfanget. Jeg bruger et forfang, der er cirka to meter langt af 0,20 mm fluorocarbon. For let at kunne ændre på den dybde jeg vil fiske i, montere jeg en T-sinker på forfanget. En T-sinker er et lille lod, der sættes fast med to stykker silikonerør. Det gør, at den er let at flytte op eller ned af forfanget, og jeg kan derfor hurtigt justere min fiskedybde fra fx 30 cm til 150 cm, uden at jeg skal skifte mit forfang. For enden af forfanget binder jeg en lille enkeltkrog størrelse 6-8, og så er rigget klar til fiskeri.

 

Ørreddej

Bait som fx dette fra Magic Trout kan købes i alle farver, smags- og lugtvarianter og med og uden glimmer. Husk det skal være den flydende udgave du bruger til dette fiskeri.

 

Valg af bait til put and take fiskeri

Så skal man have valgt bait. Det vigtigste er selvfølgelig, at den er flydende. Men ellers er mulighederne uanede, både hvad angår duft og farve. Selv deler jeg det op i lyse farver og mørke farver. De lyse er fx gul, orange og hvid, mens de mørke farver er sort, brun og blå. Hvis ikke jeg får fisk på en lys farve, skifter jeg til en mørk og omvendt.

Med hensyn til duft er der flere muligheder. Jeg har fanget fisk på de fleste men foretrækker lakrids, ost eller hvidløg. Hvorfor disse dufte virker, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men de virker! For at forme baiten, tager man en lille klump ud af glasset. Den skal være ca samme størrelse som en tommelfingernegl. Rul baiten nogle gange mellem hænderne, og tryk krogen ned i baitkuglen. Nu kan bait og krog rulles forsigtigt mellem hænderne, og derved formes. Jeg foretrækker at lave en kugle, som jeg trykker til en lidt aflang form og flad foroven. Den form gør, at hvis en fisk svømmer rundt om eller forbi baiten, vil fiskens bevægelse få baiten til at svinge lidt i vandet, hvilket kan være med til at trigge fiskens hugreflekser.  

 

Stangholder til bundfiskeri i putten

En god stangholder er et absolut ”must have” til denne type fiskeri. Her er det stangholderen fra Magic Trout, som er nem at sætte op, stabil og hurtig at justere.

 

Tid til at fiske i put and take´en

Når man har bundet rigget, og formet sin bait, så er det tid til at fiske. Der er to muligheder – nemlig aktivt eller passivt. Ved passivt fiskeri, kaster man ud et sted i søen, hvor man mener fiskene er. Her efter er det bare at lade rigget ligge stille på bunden. Duftstofferne vil nu spredes i vandet, og være med til at lokke fiskene til. Er der ikke sket noget efter 15-20 minutter, kan det være en god ide at kaste hen i et nyt område.

Det er vigtigt, at stangen er placeret i en stangholder, der kan vinkles, så stang og line danner en vinkel på ca 90 grader. Det kan fx være den nye stangholder fra Magic Trout, som muliggør hurtig placering af stangen og let justering af stangens retning i forhold til, hvor ens bait er placeret. Når stangen er placeret, strammes linen forsigtigt op, og herefter løsnes bremsen, så fisken kan tage baiten uden modstand. Linen behøver ikke at være helt strammet op, bare der ikke dannes en stor linebue.

Der er to måder at se om fisken har taget agnen. Den mest simple er, at man kan høre hjulets knarre, hvis fisken trækker line af hjulet. Så er det med at tage stangen, holde hånden på hjulet og give modhug. Husk at stramme bremsen efter modhugget. Der er dage, hvor fisken ikke bare tager baiten, men hugger forsigtigt. Det kan man se på stangtoppen, som vil give nogle små nøk, når fisken hugger. Tag forsigtigt stangen, og slå bøjlen fra, så fisken kan tage baiten uden at mærke modstand. Vent så, til fisken begynder at svømme med agnen, før der gives modhug.

 

Sådan former du din ørreddej fra Magic Trout

Tre måder at forme sin bait på. Til venstre den klassiske kugle, i midten den udvidede udgave af kuglen, hvor man trykker den flad i toppen. Det får baiten til at bevæge sig når en fisk svømmer forbi. Til højre min fortrukne form til aktivt bundfiskeri. Baiten formes som en aflang trekant, og trykkes flad og skrå i den ende hvor krogen monteres. Dette får baiten til at ”vrikke” ned mod bunden når der rulles en omgang på hjulet.

 

Det er dog væsentlig mere effektivt at fiske sin bait aktivt. Dels får man affisket en masse vand, og ikke bare et afgrænset område, dels får man en ekstra trigger til ørredens hugrefleks i form af bevægelse. Ved aktivt fiskeri kan det være en fordel, at afstanden fra bait til T-sinker øges. Det giver mere bevægelse til baiten. Som regel bruger jeg en afstand på cirka en meter. Fisketeknikken er ret simpel. Kast ud, og lad bottom detectoren synke til bunds. Drej nu 1-1,5 omgange på hjulet. De fleste spinnehjul tager 60-70 cm line ind pr omgang på hjulet, og en omgang på hjulet vil derfor trække din bait ca de samme antal cm ned mod bunden. Efter en omgang på hjulet holder du pause. Nu vil baiten stige fra bunden med det antal cm du har fra bait til T-sinker – fx  100 cm.  Når du har holdt pause lidt, drejer du endnu en omgang, så en pause og så fremdeles. Ved hug slår man bøjlen fra, og lader fisken svømme med agnen. Vent 5 sekunder og giv så et modhug.

Og så er der den sidste store fordel ved denne teknik. Det er så let at have 2-3 glas bait liggende i sin taske -så man er altid klar.

 

 

Bottom Detector fra Magic Trout

Du skal bruge en bottom detector, en gummiperle, en svirvel, en T-sinker og en lille enkeltkrog størrelse 6-8.

Westin Cup 2026

Med duftgummi i putten

De fleste Put & Take fiskere ved, at Berkleys Powerbait er den rene killer i ørredsøen. Berkley har nu videreudviklet succesen med en stribe Powerbait-softbaits, som kan fiskes på flere forskellige måder. Fisk & Fri har haft disse duftagn til test i Put & Take søen, og vi er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se mere til denne type agn ved søerne fremover.

Tekst: Casper Larsen

(mere…)

Westin Cup 2026