NYE MINI-KONDOMSPINNERE PÅ BLOT 8 GRAM

Alle ved, hvor effektivt de traditionelle kondomspinnere er til laks, men hvorfor ikke udnytte den magnetiske tiltrækningskraft af det klassiske kondomspinner-design til andre arter også.

KarlK Spinners har i samarbejde med Harald Nyborg fået lavet en hel serie af mini-kondomspinnere, der er et oplagt valg til havørred i åen, grov bækørred, put and take ørred – eller UL-fiskeriet efter aborrer og mindre gedder. Karl K Flying C på 8 gram har hammerslåede blade for eminent refleksion af lys og er monteret med en VMC 7554 krog i str. 10 for optimal krogning af fisken. Fisk & Fri har testet spinnerne under praktisk fiskeri, og de fungerer perfekt: Bladet slår ud øjeblikkeligt når indspinningen starter, og den går helt, som den skal i vandet.

Spinnerne fås i fem klassiske farvevarianter, og prisen er 50 kroner stykket. Køb dem hos Harald Nyborg.

Du kan roligt glæde dig til at stifte bekendtskab med den lille hidsige kondomspinner.

 

Det nye KarlK Flying C på 8 gram fås i fem farver - og kun hos Harald Nyborg.

Det nye KarlK Flying C på 8 gram fås i fem farver – og kun hos Harald Nyborg.

drømmerejse iFish Travel

KINETIC FISKECUP 2021: FLOT HAVØRRED FRA NORDFYN

Selvom mange forbinder sommerfiskeri på kysten med aften, nat og morgenfiskeri, så kan det også sagtens lade sig gøre at fange havørreder midt på dagen, hvis man fisker det rette sted på det rigtige tidspunkt:

– En eftermiddagstur på Nordfyns kyst i solskin og korte ærmer kastede denne smukke fisk af sig, lyder der fra Claus Andersen. – Fisken huggede helt ude i kastet på fluen Sølvræven, der sad for enden af mit bombarda-forfang. Fisken tog straks udløb, og der var en fin samt spændende fight hele vejen ind til land med flere udløb undervejs. Jeg havde fat i fangstnettet fem gange, inden den kunne landes. 65 cm og 3.5 kg var den flotte fisk, slutter han.

Husk at der er masser af fede præmier i fem forskellige kategorier til Kinetic Fiskecup 2021. Så hvad enten du fisker kyst, å, sø, put and take eller havfiskeri, så har du en chance for at være med. Alle fisk kan deltage – uanset hvad de er fanget på. Det er ikke nødvendigvis de største fisk, der tæller, men den historie og det foto, der bedst viderebringer den fantastiske glæde, der er ved at tage ud i det blå med fiskestangen på nakken.

Du kan læse meget mere om konkurrencen og alle præmierne her.

Har du selv været på kysten og har fanget en fin fisk, så husk, at vi meget gerne modtager en beretning og et godt foto på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Kinetic Fiskecup 2021

 

Hvidovre Sport

 

 

 

drømmerejse iFish Travel

DET LETTESTE DAIWA HJUL EVER – 21 LUVIAS AIRITY LT

Daiwa har her til 2021 produceret det letteste fastspolehjul, de nogensinde har lavet. Det har de gjort ved at kombinerer principper fra det gamle Airity med den moderne funktionalitet fra Luvias – og vupti…

Det hele starter med Monocoque teknologien, som vi har skrevet om før her på fiskogfri.dk, der sparer en del vægt, uden at gå på kompromis med styrken. Luvias Airity’s super lette samt stive magnesium ramme er blevet overfladebehandlet, så den er saltvandsbestandig – og det store Tough Digigear af aluminium sikrer en silkeblød indspinning med masser af kraftreserver. Hjulet er forsynet med Daiwa’s letvægts Zaion Air Rotor, der sammen med gearet og Airbail bøjlen uden sammenføjninger leverer den perfekte rotation og lineoplæg.

Luvias Airity, som er produceret i Japan, har endvidere vandtæt ATD bremse, 11 kuglelejer og Hi-Grip Håndtag. Fastspolehjulet fås i seks udgaver fra 1000 til 4000 størrelsen med priser spændende fra 5249 til 5399 kroner.

Du kan følge Daiwa på Facebook og Instagram.

 

drømmerejse iFish Travel

ABU fylder 100 år i 2021

Vi kender alle ABU – og de fleste har et nostalgisk forhold til de gamle Nap & Nyt kataloger fra der indtil engang i firserne nærmest var at betragte som en årlig genudgivelse af biblen i fiskeformat. Du kan læse det store Nap og Nyt 2021 katalog her, hvor der på side 48-51 er en spændende gennemgang af den ikoniske grejproducents historie. Nu om dage udkommer Nap og Nyt i hardcopy som vi kendte det i gamle dage kun på svensk, norsk og finsk. I Danmark er Nap og Nyt nu navnet på Pure fishing Danmarks hjemmeside, som du finder her.

Når man bliver 100 år, så bør det naturligvis fejres på behørig vis – og det gør ABU naturligvis også – blandt andet med en række jubilæumsprodukter fremstillet til lejligheden. Også disse kan du læse mere om i det nye Nap og Nyt på side 142-144.

Hvis du er hooked på at læse lidt mere om ABUs historie kan vi anbefale dig at se denne video.

Et stort tillykke til ABU. der gennem årene har leveret isenkram til en helt ufattelig mængde af fede fiskeeventyr.

 

Friluftsland

 

ABU 100 år

 

 

drømmerejse iFish Travel

ØRESUND: DET VILDESTE TORSKEFISKERI LIGE NU

– Hvis du er til en aftentur efter hårdtfightende torsk i 1-5 kilos klassen, så er det med at komme ud af starthullerne lige nu, lyder det fra Martin Hubert fra Spar Lystfiskeri. – Her i går aftes havde jeg på 16 kast 15 torsk oppe at vende – og i kast nummer 16 havde jeg tre torsk på, hvoraf igen kom op. Det er virkelig et hektisk og underholdende fiskeri lige nu. I går fik hele båden tilsammen over 200 torsk til 20 mand, hvoraf selvfølgelig en stor del af dem blev genudsat.

– Lige nu foregår vores fiskeri på 10-15 meter vand – og de tager alt. Pirke, jigs, ophængere og torskefluer: Alt virker. For øjeblikket har vi aftenture fra enten 17-21 eller 18-22 på vores både Øby, Skipper og Fyrholm. Der er også lidt makrel ind i mellem, men dem begynder vi først at indrette turene målrettet efter til efteråret, slutter han.

Du kan booke ture med Spar Lystfiskeri her.

 

Geddefeber

 

Martin Hubert melder om et fantastisk torskefiskeri på Øresund lige nu.

Martin Hubert melder om et fantastisk torskefiskeri på Øresund lige nu.

 

 

drømmerejse iFish Travel

FISK & FRI TEST: SHIMANO ASPIRE SEA TROUT

– Shimano har aldrig ligget på den lade side med at producere stænger, der er perfekte til skandinavisk kystfiskeri efter havørred – og vi kender alle stænger som fx den ikoniske Lesath, der er Shimanos flagskib inden for spinnestænger.

Træder vi et step ned i prisklasse kommer vi til Aspire, hvor den nye Shimano Aspire Sea Trout er det seneste skud på stammen af kompromisløse stænger. Jeg har testet den nye Aspire Sea Trout i 9 ft, 5-20 grams versionen alias ASPSTTG90ML, og er virkelig imponeret over stangens lethed og styrke.

Jeg har gennem tiden fisket med flere Lesath stænger inklusiv den billedskønne AX i 9 ft, 5-20 gram med læderhåndtag, som jeg var så uheldig at træde på til en fotosession på kysten… Det var et stort tab, for den kan ikke fås længere, og jeg var ekstremt glad for denne vidunderlige stang. Jeg har nu fisket et stykke tid med den ny Aspire Sea Trout, som er i samme længde og kastevægt som min gamle Lesath AX, og jeg må sige, at jeg nu endelig har fundet en værdig afløser. OK – der er selvfølgelig klart, at der er sket meget inden for materialer siden AX var ung, men alligevel. Jeg har prøvet hoveparten af de fleste nye og gamle high-end stænger ikke blot fra Shimano men også andre topbrands – og jeg kan roligt sige at den nye Aspire Sea Trout er tæt på at blande sig helt oppe i toppen, selvom den ikke engang er i den allerdyreste liga.

Shimano Aspire Seatrout er mindst lige så lækker for øjet som den er at fiske med i praksis.

Shimano Aspire Seatrout er mindst lige så lækker for øjet, som den er at fiske med i praksis.

 

Stangen er udviklet 100 % til det skandinaviske kystfiskeri efter havørred. Aspire Sea Trout er på en gang fjerlet og følsom uden på nogen måde at blive for slasket eller blød. Den ekstremt vridningstabile Spiral X Core klinge kombineret med brugen af Hi-Power X teknologi i passende mængde sikrer maksimal kraftoverførsel og præcision i kastet samtidig med, at det giver en stang som er super følsom samt fantastisk at fighte fisk på. Selv mindre fisk er sjove at fange, samtidig med, at der er rigelig bund til at tæmme drømmefisken.

Stangen leverer super kast – både hvad angår længde og præcision. Stangen lader perfekt, retter sig lynhurtigt i kastet og kaster eminent under alle vindforhold i hele det angivne spektrum på teststangen. Vi har naturligvis også givet den nogle tæsk ved at overbelaste op til 30 % med hurtigt accelererende tungstensblink op til helt op til 28 gram – samt hvidmetal blink op til 32 gram hvilket ikke var noget problem. OK – med over 30 gram lader den ikke effektivt nok, men det er også et godt stykke over maksimalvægten. Men selv 28 gram kastede stangen virkelig effektivt på trods af at den fnuglette stang faktisk kun var klassificeret op til 25 gram.

Stangens fittings og finish kan man bestemt ikke klage over for Shimano Aspire Seatrout er monteret med CI4+ hjulholder, Fuji øjer og topkvalitets korkhåndtag.

Den nye Shimano Aspire fås i fem forskellige modeller der spænder fra 9 fod og 5-25 gram til 10 fod og 10-40 grams kastevægt. Nærmeste forhandler henvises fra Shimano Nordic på 69 91 16 60. Pris: 2.999 kroner

Testresultater:

Pris/kvalitet: 5/5

Performance, kastelængde og -komfort: 5/5

Finish & fittings: 4/5

Helhedsindtryk: 5/5

 

Testet af Jens Bursell

 

Shimano Aspire Sea Trout er monteret med topkvalitets Fuji og er en fjerlet oplevelse at fiske med.

Shimano Aspire Sea Trout er monteret med topkvalitets Fuji-øjer og er en fjerlet oplevelse at fiske med.

 

Den nye Shimano Aspire Sea Trout er en super sprød nyhed, der vil kunne tilfredstille selv den mest kræsne feinschmecker.

Den nye Shimano Aspire Sea Trout er en super sprød nyhed, der vil kunne tilfredstille selv den mest kræsne feinschmecker.

drømmerejse iFish Travel

TIL EN VARM FISKEDAG: STANLEY OUTDOOR COOLER

Når du skal på fisketur, og det skal være lidt komfortabelt, er det virkelig rart med en ordentlig køleboks

Stanley Outdoor Cooler 15,1 L er en robust, men stadig forholdsvis let køleboks, der gør det nemt at have mad og drikke med på tur. Brug den til dagsturene med familien, sommerens strandture, fisketuren eller noget helt tredje. Køleboksen holder indholdet koldt i op til 36 timer, så den også kan bruges til ture med overnatning. Boksen rummer op til 21 dåser af din yndlingsdrik.

Køleboksen er desuden nem at have med takket være det praktiske håndtag, der gør den let at fragte. På låget kan der sættes en flaske eller termokande fast. Dimensionerne er 42,5 x 32,5 x 28,5 cm, og den er dobbeltvægget med isolerende skum. Vægten er lige knapt tre kilo, låget er tætsluttende, og der er holder til flaske eller termokande på låget. Prisen er 799 kroner. Set hos Friluftsland.

drømmerejse iFish Travel

KINETIC FISKECUP 2021: EN FLOT GEDDE PÅ EN DEJLIG DAG

– Dagen startede som sædvanligt med at jeg står op tidligt om morgenen og tager på arbejde, fortæller Mahdi Shabani. – Efter en langt og travlt arbejdsdag er der intet andet en en fisketur, der kan fjerne trætheden. Jeg tager derfor en tur til det nærmeste sø, hvor jeg oplever den mest skønne natur og en super lækker solnedgang. Det er skønt at fiske, mens svanerne, gæs og ænder flyver – eller flyder hen over vandet. Dagen fuldendes såm når sådan en flot dame, som den ovenfor vælger at bide på krogen. Gedden var 114 centimeter, og den huggede på en Salmo Slider jerkbait på 12 centimeter.

– Jeg elsker geddefiskeri og sportsfiskeri, og den bedste følelse er, når man genudsætter fisken i håb om at fange den igen om nogle år, slutter Mahdi. 

 

drømmerejse iFish Travel

KINETIC FISKE CUP 2021

I juni, juli, august og september kan du nu deltage i Kinetic Fiske Cup og vinde store fede præmier fra den danske grejproducent Kinetic Fishing. I perioden fra og med 1. juni til og med 31 september kan du tilmelde din fangst taget på Kinetic grej til konkurrencen. Alle arter kan tilmeldes, og alle fisk kan tilmeldes uanset hvilket grej de er fanget på, så det er bare med at komme ud at fiske.

 

Præmierne, som går til den smukkeste fisk med det gladeste smil ledsaget af den bedste historie og det lækreste foto gives i følgende kategorier:

Kystfiskeri: Havørred, havbars og hornfisk

Åfiskeri: Laks, havørred, bækørred og stalling

Søfiskeri: Gedde, aborre, sandart, karpe, stør og malle – alle arter tæller med.

Saltvandsfiskeri: Torsk, fladfisk, hornfisk, makrel, sej, lange – alle arter tæller med.

Put and Take: Alle ørredvarianter og arter tæller med.

Hvilken fangst der skal udnævnes som vinder i de fem kategorier bedømmes af et panel bestående af Fisk & Fri samt Kinetic Fishing. Vi lægger som antydet vægt på den gode historie og et lækkert foto og ikke nødvendigvis fiskens størrelse.

For at kunne deltage i Kinetic Fiskecup 2021 skal du:

  • Sende en beretning på 15-20 linjer om fangsten samt et godt foto (gerne vandret) til jb@fiskogfri.dk, hvor du beretter om fisketuren samt fortæller om fangsten, og hvordan det hele gik til. Skriv også hvilken metode du brugte – og hvad fisken blev fanget på. Du behøver ikke at afsløre fangststedet helt præcist, men du må meget gerne skrive hvilket område fisken er fanget i – fx Gudenåen, Øresund, Fyns Sydkyst – eller lignende. Hvis du ikke er så god til at skrive, skal du ikke bekymre dig for det, for vi skal nok rette din tekst til på redaktionen.
  • Nederst i din e-mail skriver du dit fulde navn, adresse og telefon nummer, så vi kan få fat på dig, hvis du er den heldige vinder af en af de store præmier.

Vinderne af Kinetic Fiske Cup offentliggøres den 1. oktober 2021 på fiskogfri.dk. Vi ser frem til at høre mere om dine fangster på Kinetic grej!

Præmien er som sagt en masse lækkert grej, der egner sig perfekt til den kategori af fiskeri, som din vinderfrisk er fra. Her kan du se præmierne:

 

Præmier til Kinetic Fiskecup 2021:

Kinetic Fiskecup 2021 - præmie i kategorien kystfiskeri.

Kinetic Fiskecup 2021 – præmie i kategorien kystfiskeri.

Kystfiskeri:

  • Kinetic Battler CF 9,3” 8-30g kyststang  
  • Kinetic Battler 3000-FD fastspolehjul
  • Kinetic 8 Braid 300m – 0,14mm
  • 10 stk super effektive kystblink   
  • Samlet værdi 2.545,-
Kinetic Fiskecup 2021 - præmie i kategorien åfiskeri.

Kinetic Fiskecup 2021 – præmie i kategorien åfiskeri.

Åfiskeri:

  • Kinetic Enforcer CL 7’ 4-21g  med Kinetic Enforcer 2000-FD spinnesæt
  • Kinetic 8 Braid 300m – 0,14mm
  • Kinetic Classic Gaiter Bootfoot – bukse waders vælg mellem 5 størrelser.
  • 10 stk spinnere – og 8 stk velfangende woblere.   
  • Samlet værdi 2.740,-
Kinetic Fiskecup 2021 - præmie i kategorien søfiskeri.

Kinetic Fiskecup 2021 – præmie i kategorien søfiskeri.

Søfiskeri:

  • Kinetic Fish Hunter Flydering
  • Kinetic Double Action pumpe
  • Kinetic Pro Fins svømmefødder
  • 6 stk Kinetic Playvboy R2F 130mm Jig – og 3 stk Kinetic Fatty Daddy 110mm wobler.
  • Samlet værdi 2.580, –
Kinetic Fiskecup 2021 - præmie i kategorien saltvandsfiskeri.

Kinetic Fiskecup 2021 – præmie i kategorien saltvandsfiskeri.


Saltvandsfiskeri:

  • Kinetic Battler CF 7’ 20-30lbs – 5 delt havstang
  • Kinetic Brutalis 30-LD
  • Kinetic 8 Braid 300m 0,30mm
  • Samlet værdi 2.650, –
Kinetic Fiskecup 2021 - præmie i kategorien kystfiskeri.

Kinetic Fiskecup 2021 – præmie i kategorien kystfiskeri.

Put and Take:

  • Kinetic Defeater 7’ 3-15g UL stang
  • Kinetic Tournament Bombette CL 11,2” 12-40g
  • 16 stk Kinetic Diabolus Inline I vægte – 3,5gr & 7gr
  • 9 stk Bombette Flåd i flydende, slow sinking og fast sinking
  • Kinetic Tackle System Bag
  • Samlet værdi 2.520, –

 

Vinderne af Kinetic Fiske Cup offentliggøres den 1. oktober 2021 på fiskogfri.dk. Vi ser frem til at høre mere om dine fangster på Kinetic grej!

 

Kinetic Fishing

drømmerejse iFish Travel