Alle ved, hvor effektivt de traditionelle kondomspinnere er til laks, men hvorfor ikke udnytte den magnetiske tiltrækningskraft af det klassiske kondomspinner-design til andre arter også.

KarlK Spinners har i samarbejde med Harald Nyborg fået lavet en hel serie af mini-kondomspinnere, der er et oplagt valg til havørred i åen, grov bækørred, put and take ørred – eller UL-fiskeriet efter aborrer og mindre gedder. Karl K Flying C på 8 gram har hammerslåede blade for eminent refleksion af lys og er monteret med en VMC 7554 krog i str. 10 for optimal krogning af fisken. Fisk & Fri har testet spinnerne under praktisk fiskeri, og de fungerer perfekt: Bladet slår ud øjeblikkeligt når indspinningen starter, og den går helt, som den skal i vandet.

Spinnerne fås i fem klassiske farvevarianter, og prisen er 50 kroner stykket. Køb dem hos Harald Nyborg.

Du kan roligt glæde dig til at stifte bekendtskab med den lille hidsige kondomspinner.

 

Det nye KarlK Flying C på 8 gram fås i fem farver - og kun hos Harald Nyborg.

Det nye KarlK Flying C på 8 gram fås i fem farver – og kun hos Harald Nyborg.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This