Junior jerkbait.

Jerkbaitfiskeri er en lynende effektiv metode til sommerens træge gedder. Det har unge Thomas Askjær også måttet sande. På hans første tur med sit nye jerkbaitsæt fra Fisk & Fri fangede han denne flotte gedde på 62 centimeter. 23.07.09 – UNGE THOMAS ASKJÆR har sendt os en lille beretning fra det nordjyske. Han havde netop indkøbt et nyt jerkbaitsæt fra Fisk & Fri, og så skulle turen ellers gå til den lokale mose sammen med lillebror, Lasse.

Spændte på om fiskeriet med det nye grej ville gå op i en højere enhed, påbegyndte Thomas jagten på mosens sommertræge gedder. Efter en lille times fiskeri blev Thomas’ orange Buster Jerk taget i et voldsomt plask, og en 5-10minutter lang fight kunne følge. Det hele endte godt. Gedden kom på land, og det nye grej blev dermed behørigt indviet. Et stort tillykke med den fine fangst skal lyde herfra.

Skulle du være blevet nysgerrig på jerkbaitfiskeriet, og ønsker du at få del i de imponerende geddefangster, som mange af de dygtige jerkbaitfiskere rundt om i landet præsterer, så kan du finde et spændende tilbud på et jerkbaitsæt under Fisk & Fri’s abonnementstilbud.

Tradera

Norsk helleflynder eventyr

Thomas Sanotra´s kammerater Jakob og Nikolaj med en flot 55 kilos flynder taget på Volker Dapoz´s Giant Jighead.

FISK & FRI skrev i maj-nummeret om det fantastiske helleflynderfiskeri i området omkring Tromsø. Siden da har mange danske havfiskere besøgt stedet med stor succes – blandt dem Thomas Sanotra og hans fiskekammerater.

THOMAS SANOTRA, produktchef hos Fairpoint Outdoors, gæstede på en test tur i starten af Juli norske Tromsö, hvor Nordic Sea Angling er i gang med at etablere endnu en fiskecamp. Der blev fisket fire dage efter helleflynder på en lang række forskellige positioner både inden- og udenskærs. Fiskeriet var fantastisk, og i alt blev det til 21 helleflyndere til fire mand med de to største på 55 kg og 47 kg. De fleste af fiskene blev fanget på en nyudviklet jig – "Giant Jighead", som er udviklet i samarbejde med den innovative tyske havfisker Volker Dapoz. Fairpoint Outdoors A/S har nu lavet en samarbejdsaftale med Volker og vil i fremtiden distribuere hans originale produkter.

Redaktionen holder sommerferie og opdateringen er hjemmesiden er derfor sporadisk de næste to uger.

God sommer

Tradera

Fisk & Fri holder sommerferie

Jens Bursell på sommerferie med fiskestangen og børnene. SÅ ER DET VED AT VÆRE FERIETID, i hvert fald for redaktionen her på Fisk & Fri. Vi vil gerne bruge lejligheden til at ønske alle en god sommerferie. Redaktionen er selv på vej med fiskestang og familie til Sverige, Nordjylland, Frankrig og flere andre steder.

Pga. af sommeren vil aktiviteten på vores hjemmeside være lidt mindre, og der vil derfor ikke være daglige nyheder, men der vil stadig være noget en masse at komme efter. Se fx vores store online artikel arkiv her.

Tradera

Islandsk storlaks til dansker

ISLAND byder på et fantastisk laksefiskeri – og lige nu er flypriserne helt i bund, så det er bare med at komme af sted. Selvom det især er de lidt mindre laks fiskeriet på Island er kendt for, så er der ifølge www.anglingiceland.is lørdag d. 27 juni landet en flot tyve punds fisk, som indtil videre er den største Islandske laks taget i år: – Fangeren er den dygtige danske fluefisker David Thornam, og den flotte fangst fandt sted ved Big Laxa in Adaladal, kan man læse på deres hjemmeside. – Ifølge Bureau of Fresh Water Fisheries på Island betragter man 100 cm+ fisk for tyve pundere, men der er også taget to fisk på 97 cm fra Vatnsdalsa, som også bedømmes til at have vejet over de tyve pund.

Fangsten var en stor overraskelse, idet David faktisk ikke fiskede efter laks, men efter ørred, hedder det på portalen, der rummer mange interessante oplsyninger, hvis du planlægger en fisketur til Island. Årsagen er, at laks normalt slet ikke befinder sig så højt oppe i systemet på dette tidspunkt. Desuden fiskede han et stræk med langsom strøm et godt stykke nedstrøms en pool, og da han egentlig fiskede efter ørred, havde linen kun en brudstyrke på 7-8 pund! Det tog en halv time at lande dyret, som brækede hans stang, da den blev landet. Fluen var en str. 8 Black Ghost streamer. David mistede tidligere på turen en 10 punder, som desværre slap fra ham. Selvom sæsonen startede godt, har der været en lidt sløv periode, men det ser ud til at ændre sig, så alle er optimistiske, hedder det på www.anglingiceland.is. Et stort tillykke med fangsten, som du kan læse mere om her.

Her du fået lyst til at tage til Island for at prøve kræfter med det spændede fiskeri, bør du også checke ind på www.fishiceland.com, hvor du kan checke priser og booke en tur.

Tradera

Hedebølgeramt festival P & T

Selvom fiskene for alvor har drillet under festivalen, er der blevet fanget en del fine fisk. Særligt i morgentimerne, hen under aften og i de sjældne perioder, hvor der har været lidt skydække har fiskene hugget. Her er det en gæv festivalgænger, som har timet fiskeriet rigtigt og fået kroget en ilter regnbueørred. 03.07.09 – ROSKILDE FESTIVAL er i gang, og festivalpladsen og de tilhørende campingområder emmer og syder af liv. Solen bager ubarmhjertigt ned fra oven, og i dagstimerne er varmen så ulidelig, at det kræver en vis idérigdom at finde på nogle aktiviteter, som ikke resulterer i decideret hedeslag.

Roskilde Fiskelands søer, som ligger på festivalens campingområde, er blevet inddraget i festivalen på snedig vis. Den ene put & take sø er blevet taget i brug som badesø, og netop badesøen har været et tilløbsstykke uden lige for de festivalgængere, som har haft svært ved at kapere varmen. Den anden – og lidt mindre – put & take sø er forblevet åben under festivalen, og den har givet tømmermændsramte, varmeplagede og trætte festivalgængere mulighed for en anden form for afslappende adspredning; nemlig lystfiskeri.

Drenge såvel som piger – nybegyndere og øvede – har benyttet sig af muligheden for at leje et sæt fiskegrej og få et par timers fiskeri i søen, og der er både blevet dovnet og fisket intenst igennem ved søens bredder. De mange fisk i søen har ligesom festivalgængerne været alvorligt plaget af varmen, og de har ikke udvist den store hugvillighed. Men fisk er der trods alt blevet fanget, og de er blevet halet på land under stor jubel og opmuntring fra andre festivaldeltagere. Festivalånden og Roskilde Festival i det hele taget lever i bedste velgående, og hvem ved, måske kan festivalen være med til at udklække en håndfuld nye lystfiskere. Lystfiskersøen har i hvertfald været et hit blandt festivalens muntre deltagerskare.

Tradera

Årets største helleflynder

Frank Nikolaisen med sin fantastiske fisk, der sikkert i havn blev vejet til 147,5 kilo.ÅRETS STØRSTE HELLEFLYNDER er netop landet af nordmanden Frank Nikolaisen, som fra egen robåd fredag d. 26 juni, fightede og landede fisken fuldstændig alene i norske Hammerfjorden 50 kilometer fra Tromsø!! En fantastisk præstation, som du kan læse mere om i augustnummeret af Fisk & Fri, hvor vi bringer historien – eksklusivt. Glæd dig. Et stort tillykke med fangsten.

Tradera

Trolling Masters 2010

YES – Trolling Masters 2010 bliver til noget! JAN JØRGENSEN fra Tv2 Bornholm/Trolling Masters har netop skrevet til os med gode nyheder:

Vi er glade for at kunne fortælle at vi gennemføre den 6. udgave af Trolling Master Bornholm i uge 16 i 2010. Det vil sige med start onsdag den 21. april og slut lørdag den 24. april. Vi har brugt tiden til bla. at ideudvikle TV-programmer, og har nogle nye ting med som gør, at vi tror på, at vores seere gerne vil se det igen.

Vi glæder os til at se jer alle i Tejn igen.

Med venlig hilsen Jan Jørgensen, TV 2/Bornholm

Sådan skal det lyde. Fisk & Fri glæder sig også og vi vil som sædvanlig have flere of vores skribenter og fotografer på pletten – ikke mindst som deltagere.

Tradera

Konkurrence på kystdage.dk

Henning Pedersen er dybt passioneret kystfisker med fokus poå oplevslser, hvilket han blog fiskedag.dk bekræfter. ER DU TIL SOMMERKONKURRENCER? Så tjek Henning Pedersens hjemmeside kystdage.dk. Hans blog plejer at blive opdateret jævnligt med rapporter fra hans fisketure der primært foregår på de sjællandske kyster. Om sommeren får han ikke helt kystfisket så meget og har derfor lavet en spøjs lille konkurrence på hans side, med en bog som præmie. Det gælder om at gætte ejermandene bag 10 kystflueæsker. Du ser et billede af de ti forskellige æsker og har en liste med navne, som bl.a. inkluderer Fisk og Fri’s Gordon P. Henriksen og Rasmus Ovesen og skal så parre dem med æskerne – Deltag i konkurrencen her.

Tradera

Nathavørreder på fluen

Fisken herover tog en "Bjarke Special" på ca. 1½ tomme. En flue som er sammensat ud fra mange års erfaring og en flue, som indeholder det bedste fra alle de gode havørredfluer – En flue fuld af nøglestimuli, og så bliver det ikke bedre! NATFISKERIET efter havørred er i fuld gang, fortæller Bjarke Horst Jensen fra www.fluekast.dk

– Hvis du aldrig har prøvet det fascinerende fiskeri efter potentielle trofæ fisk i sommernatten, så er det netop nu, at du skal finde de store fluer frem og liste dig ud, mens resten af familien sover, opfordrer Bjarke. Netop nu trækker de store havørreder op i rigtig, rigtig mange af vore vandløb.

Hvis du gerne vil vide mere om natfluefiskeri kan du se vores online artikel arkiv som indeholder flere artikler om nattefluefisker – fx Når Det Buldrer i Mørket, som du kan læse her.

Tradera