Fisk & Fri i Aftenshowet

Aftenshowets vært, Abdel Aziz Mahmoud, og Fisk & Fri\’s Gordon P. Henriksen streetfisker i Københavns Havn foran studiet. 11.05.2011 AFTENSHOWET på DR1 havde inviteret Gordon P. Henriksen fra Fisk & Fri i studiet for at fortælle om den voksende trend, Streetfishing. Værten Abdel, er vist ikke den store lystfisker, men det lykkedes alligevel de to at få en god snak om hvad det hele går ud på.

Du kan se klippet online her – det varer 6 minutter og ligger mellem 17 minutter inde i programmet. Du kan starte det lige ved Streetfishing indslaget.

Vi håber på at se dig i Søerne på søndag d. 13 maj hvor der er frit Streetfishing for alle i den sydlige Skt. Jørgens Sø samt Streetfishing konkurrence (udsolgt) i den nordlige Skt. Jørgens Sø.

Se mere om arrangementet på søndag her.

Friluftsland

På søndag er det dagen

Husk at det er på søndag, at det er Lystfiskeriets dag 2012. Der er over 40 arrangementer landet over, og noget for enhver smag.VI NÆRMER os med hastige skridt Lystfiskeriets dag 2012. Det er på søndag, det sker.

Og det er en dag, som alle fiskeinteresserede burde gøre til en særlig mærkedag, idet der landet over vil blive afholdt over 40 arrangementer.

Der er noget for alle – og dem der søger nye lystfiskemæssige udfordringer, de finder dem også, blandt de mange tilbud.

Det er blot at møde op – alle er velkommende.

Du finder listen med arrangementer her!

Friluftsland

Personlig rekord fra Jan og Bo Cup i Simons

Smilet er stort på Paw Meinertsen – hvilket ikke er noget at sige til, når man har sat ny personlig rekord med en regnbueørred på 8,07 kilo.EFTER HÅNDEN kommer der flere og flere fangst rapporter ind fra Jan og Bo’s Cup i Simons Put and Take som blev afholdt den 28. april.

Der var sat mange store fisk ud til stor glæde for deltagerne. Resultater er da også at flere personlige rekorder er blevet brudt.

Blandt andet denne her fra Paw Meinertsen fra København, som fangede en regnbueørred på 8,07 kilo under konkurrencen

Paw fortæller, at han fik et godt hug lidt ude, hvor fisken tog et fint udløb direkte i sivene. Det var en kamp at få den fri, men det lykkedes.

Og som så mange andre der fiskede ved den lejlighed – fiskede han med gennemløber.

Friluftsland

God opfølgning på debut

Jacob har fået smag på det med karperne. Med denne karpe på 8,2 kilo forbedrer han sin personlige rekord med 200 gram.

10-05-2012 – FOR KNAP 14 DAGE siden kunne vi berette om Jacob Frejlevs karpedebut her på fiskogfri.dk, hvilket var en særdeles god oplevelse, idet han her kunne præsentere læserne for en karpe på 8,0 kilo.

Den 5. maj var der sats igen – og igen sammen med makkeren Erik Bilde.

– Efter to dage, med kun en fisk til min makker, var vi ved at pakke sammen, da der blev taget et stort udløb på min stang. Efter en fight på ca. 10 minutter kunne jeg lande denne flotte spejlkarpe på 8,2 kilo og dermed er en ny personlig rekord en realitet, slutter Jacob.

Friluftsland

Uventet fridag gav fisk

Martin Knudsen med den hurtige ørred på 4,73 kilo, der huggede ingen han rigtig var klar. EN UVENTET FRIDAG tikkede pludselig ind på telefonen, og hvad er bedre end at tage en på fisketur, tænkte Martin Knudsen fra Gadstrup.

Turen gik til Simons Put and take. Stangen blev rigget til og Powerbaiten havde knapt ramt vandet før hans line i et raskt tempo blev hevet af hjulet, og et godt stykke ude kunne han se en god fisk springe helt fri af vandet.

– Jeg havde hverken nået at folde mit net ud eller sætte fisketasken fra mig, så figten blev en anelse mere besværlig end jeg lige havde planlagt, fisken tog adskellige lange udløb før den endelig blev træt og kom ind til land. En fed fight og 15 minutter senere kunne jeg nette en smuk regnbueørred på 4,73 kilo slutter Martin.

Friluftsland

Fantastisk hvarsats på Vestkysten

Erik Nielsen havde et super hvarsats med en fantastisk dublé – en på 3,7 kilo og en på 3,2 kilo. DEN 24. APRIL havde Erik Nielsen pakket grejerne – blandt andet hornfisk der skulle bruges til agn for de store hvarer.

Det startede godt med et par små pighvar og skubber inden det store hug det faldt.

– Fisken sad hårdt i bunden og da jeg endelig fik vristet den fri kunne jeg mærke,at det var en fisk i den gode ende. Det lykkedes mig at få den kæntret med en bølge ind på det lave vand. Da jeg fik strakt målebåndet ud over fisken viste den 56 cm og vægten sagde 3,7 kilo, slutter Erik.

Friluftsland

Super weekend på Esrum Sø

Frederik Schramm fra Fredensborg med weekendes største gedde – et eksemplar på 6,5 kilo.WEEKENDEN STARTEDE for de to unge fyre, Mikkel Altmann og Frederik Schramm, tidligt, eftersom der var store bededag. Hele den forlængede weekend var afsat til geddefiskeri på Esrum sø.

Mikkel Altmann med sin største gedde på 5,25 kilo.

Fredag skete der ikke det store trods perfekte forhold, fortæller Mikkel, hvor det blev til fire gedder op til tre kilo, som var alene i båden.

Lørdagen var lidt bedre og Mikkel fik selskab af Frederik. De fiskede med fire stænger, og det lykkedes dem at få seks gedder fra 1,0 – 5,25 kilo.

Søndag var der konkurrence, som nævnt i går her på fiskogfri.dk, i fiskeforening Fred & Humle. Og der var væsentligt mere gang i fiskeriet.

– Vi oplevede både dobbelt, tribbelt og firedobbelt hug i løbet af dagen, noget som vi aldrig har prøvet før. Vi havde i løbet af dagen haft kontakt til over 20 fisk. Da det var tid til indvejning havde vi 12 gedder i båden med en snitvægt på ca. tre kilo, fortæller Mikkel.

– Altså blev det til 23 gedder i løbet af weekenden med de to største på 5,25 kilo og 6,50 kilo. Alle fiskene blev sat ud igen, slutter Mikkel.

Friluftsland

God geddeåbning på Tissø

Dagens største gedde til Rune var denne på 12,8 kilo.10-05-2012 – SÅ ER DER POSITIVE meldinger fra Tissø.

Fisk og Fri’s Jørgen Christensen fortæller, at på en fisketur den 1. maj lykkedes det ham at overliste 10 gedder – den største på 3,9 kilo.

Men den 6. maj gik alt op i en højere enhed for Dennis Rune Hansen fra Sorø, der fik en triple omkring de ti kilo på henholdsvis 9,6 – 12,3 og 12,8 kilo.

Sådan skal det gøres.

Friluftsland

Johnny Widell var også til cup

Johnny fik ikke sin ønskeplads under konkurrencen, men alligevel lykkedes det ham at overliste denne store regnbueørred på 9,443 kilo.

12-05-2012 – FOR ET ÅR SIDEN var Johnny Widell en af månedens storfangere i Fisk og Fri, 2011, nr. 4.

Den gang besøgte han Simons Put and Take. Og man skulle næsten tro at der var en forkærlighed for den lokalitet.

Den 28. april var han nemlig også taget til Jan og Bo’s cup i Simons. Fisk og Fri’s Casper Larsen vandt – Johnny Widell blev nummer to med en regnbueørred på 9,443 kilo, som han overlistede med Powerbait!

Friluftsland