Erik Nielsen havde et super hvarsats med en fantastisk dublé – en på 3,7 kilo og en på 3,2 kilo. DEN 24. APRIL havde Erik Nielsen pakket grejerne – blandt andet hornfisk der skulle bruges til agn for de store hvarer.
Det startede godt med et par små pighvar og skubber inden det store hug det faldt.
– Fisken sad hårdt i bunden og da jeg endelig fik vristet den fri kunne jeg mærke,at det var en fisk i den gode ende. Det lykkedes mig at få den kæntret med en bølge ind på det lave vand. Da jeg fik strakt målebåndet ud over fisken viste den 56 cm og vægten sagde 3,7 kilo, slutter Erik.