Det virker velkendt

Denne ørred på 8,1 kilo gav Brian Hansen sved på panden i 10 minutter, hvorefter han kunne lande den!11-05-2012 – DA VI SÅ DENNE fangstrapport var der noget, der skinnede i øjnene.

Det lignede en genganger, men var det ikke ved nærmere gennemsyn.

I sidste måned var det Klaus Hansen, der prydede, og oven var blandt månedens fangere, med en regnbueørred på 8,3 kilo.

Og nu er det broren, Brian Hansen, der har meldt sig på banen med en regnbueørred på 8,1 kilo fra Munkbro Fiskesø.

Brian fortæller, at han ørreden på en gennemløber den 27. april, og at fisken kæmpede hårdt i 10 minutter før den gav sig.

Tradera

Familietur udløste en ordentlig kleppert

Bjørn Toftegaard tog denne regnbueørred på 5,35 kilo på Powerbait og noget lånt grej fra sin generøse mor.BJØRN TOFTEGAARD FRA FREDERICIA fortæller, at de den 5. maj var på familietur i Herning fiskepark, hvor vejrliget ikke lige var med dem.

Det blæste meget og fluestangen blev udskiftet med spinnestangen, hvor der blev lånt lidt grej af sin mor for at kunne fiske med bombarda.

– Jeg gik og kikkede lidt og så sammen med min far en fisk i overfladen, sagde pænt undskyld til far og kastede mit flod ud i håb om at den bed på min krog. Og det gjorde den. Den var stor, for stor til det net vi havde med, så måtte håndlande den forsigtig med hænderne, fortæller Bjørn

Op kom en regnbueørred på 5,35 kilo, hvilket er ny personlig rekord til Bjørn. Tillykke med det!

Tradera

Anden plads til Klara

Unge Klara med en flot gedde på 7,25 kilo, som indbragte hende en anden plads i Esrum Open. Den huggede på en Westin Jätte wobler.11-05-2012 – SØNDAG DEN 6. MAJ deltog Klara Ingels Larsen med sin far, Jesper Larsen, i Fred & Humlet´s fiskedyst – Esrum Open. Med i båden havde de to venner, Oliver og hans far Peter.

– Vi skulle lige finde gedderne, og på to af min fars hot spots fik vi også godt med gedder. Oliver og jeg havde trukket lod om rækkefølgen, og jeg blev den første, som skulle fighte gedde, fortæller Klara og fortsætter.

– Og heldet ville, at da det blev min tur, at det var en pæn gedde, som havde hugget. Dagens fangst blev en gedde på 7,25 kilo, hvilket gav mig en flot 2. plads, og Oliver blev nr. 5, slutter Klara.

Tradera

”LAKSEN”

Et fantastisk tilbud til medlemmerne – gratis leje af foreningens båd. Sådan er det Nakskov Sportsfiskerforening.NAKSKOV SPORTSFISKERFORENINGS MEDLEMMER kan igen i år glæde sig til en gratis sejltur på fjorden i foreningens gode gamle skib "LAKSEN", der igen er klar til udlejning.

"LAKSEN" kan lejes gratis af alle medlemmer, der er fyldt 18 år og har foreningens instruktionskursus i brug af" LAKSEN".

"LAKSEN" er i år blevet udrustet med selvoppustelige redningsveste fra Tryg Fonden, disse udleveres ved udlejningen sammen med nøglen. Udlejningen foregår som sædvanlig hos Mertz Jagt og Fritid.

For nye brugere afholdes der instruktionskursus i brug af "LAKSEN" tirsdag d. 22. maj. Kl. 18.00, hvor man først mødes i klubben Vejlegade 37. Her bliver de praktiske ting om skibet bliver gennemgået og senere afsluttes der med en sejltur.

Tilmelding til kurset er gratis og skal ske til formand Søren Andersen på tlf. 50 49 51 06 eller på mail. info@nsf-nakskov.dk

Tradera

Gode hornfiskefangster ved Guldborgbroen

Alle Michaels fisk blev fanget på en 22-grams blank Flipper med silketråd. Alle gangene var silketråden rød, bortset fra den første, hvor den var hvid.

DEN 5. MAJ 2012 var unge Michael Malling Hansen fra Nørre Alslev ude at fiske hornfisk ved Guldborgbroen.

– Efter seks kast havde jeg tre hornfisk på land, hvoraf den ene vejede 510 gram og målte 77 centimeter. Det er en ny personlig rekord, fortæller en stolt Michael.

Da eftermiddagen var slut og grejet lagt på hylden havde Michael fået seks fisk på land, og blev desuden dagens topscorer, idet vennen Ulf fangede fem og Michaels far, Claus, fangede to hornfisk.

Tradera

Kanon flot ørred fra Harlev

Anders var meget overrasket over fiskens styrke – han havde ikke troet at en put and take ørred kunne rykke så meget line fluehjulet.10-05-2012 – DEN 5. MAJ var 15-årige Anders Almskou sin gode kammerat Magnus Gorski Taget Harlev put and take.

Der skulle fiskes med flue, idet Anders dagen inden havde fået tre fisk på en lille sort flue.

Først fik Anders to mindre fisk på ca 1,5 kilo, men det var en regnbueørred på 3,0 kilo og 65 centimeter der alligevel tog fusen på den unge mand.

I modhugget løb fisken af og tog et sindssygt langt udløb over i den anden ende af søen, hvor backingen blev trukket ud.

Efter 10 minutter kunne de to fyre lande den flotte ørred.

Tradera

Streetfishing Konkurrence Update

SÅ ER DET PÅ SØNDAG det går løs med Lystfiskeriets Dag og Streetfishing Konkurrence i Søerne i København.

Konkurrencen foregår søndag d.13 maj kl. 9.00 – 15.00 i den nordlige Skt. Jørgen Sø. Lodtrækningen sker kl. 8.15 i krydset Kampmannsgade og Vester Søgade. Dommerbord er placeret sammesteds. I den sydlige Skt. Jørgen Sø vil der frit fiskeri for alle – men kun mellem kl. 9 og 15! Fiskeringen er til stede med behjælpelige instruktører og Sportdres har stillet 8 sæt lånestænger til rådighed.

Konkurrencen er arrangeret af Fisk og Fri, Gunki, Fiskeringen og Sport Dres

Du kan også høre og se mere i Aftenshowet torsdag d 10 maj kl. 19:05- 20:00, hvor Gordon P. Henriksen fortæller om Streetfishing kulturen.

Se mere om de mange andre arrangementer til Lystfiskeriets Dag her.

Ang. Gunki Streetfishing Tournament følger lidt detaljer her:

Der vil være 3 zoner pr. langside, endelig opdeling vil kunne ses på dagen.

Disse regler er de endelige, uanset hvad der tidligere har været meldt ud.

Tilladt er kun fiskeri med kunstagn og kun fiskeri med én stang ad gangen (yderligere 1 stang må godt medbringes klargjort). Der må ikke forfodres!

Kun gedde og aborre tæller med i konkurrencen. Husk venligst et knudeløst net til håndtering, hvis du ikke er sikker på at du kan håndtere at måle fisken i vandet.

Der er ingen mindstemål, alle gedder og aborrer tæller.

Det er de 30 største fisk, pr. fisker, som tæller med i konkurrencen.

Der vil være præmie til de 3 bedste (efter samlet længde cm i alt) og til største gedde samt største aborre.

De fem bedste går videre til til Gunki Streetfishing Tournament finalen i Malmø til efteråret.

Fem deltagere fra Streetfishing konkurrencen i Silkeborg d 26 august går ligeså videre til finalen i Malmø.

Øresundsbroen har sponseret en fribillet over broen til alle ti deltagere der skal til finale i Malmø.

Det komplette regelsæt kan ses her.

Tradera

Sønderjyde til Cup i Simons

Thomas var sammen med sin bedre halvdel draget til Cuppen helt fra Gråsten. Hun fangede intet, men Thomas tog denne regnbueørred på 6,5 kilo.

09-05-2012 – DET ER ET par uger siden, at Thomas Theichert har været på banen her på fiskogfri.dk, oven på det fantastiske fiskeforår, som han har haft. Der har været havørreder, guldørreder og regnbueørreder på programmet.

Og nu har han også deltaget i Jan og Bo’s Cup i Simons den 28. april.

Vandt det gjorde han ikke, det gjorde Fisk og Fri’s Casper Larsen, men en ny personlig rekord blev det til med et eksemplar på 6,5 kilo.

Tillykke med det!

Tradera

Lynvisit gav turens største

Her er det Mathilde Lynge, der tog dagens største på 7,85 kilo.

09-05-2012 – TO GÆVE GUTTER, i form af Mathias Lynge og Anders Vestergaard, tog den 4. maj på geddefiskeri i Ballerum i det nordjyske. De håbede på at få lidt gedder på land, men starten var ikke lovende. Fiskene var hverken til at hugge eller stikke i med wobler, skaller, sild eller spinnere. Et pladsskifte ændrede dog på det.

– Jeg skiftede til et ABU Atom blink og det satte for alvor gang i tingene. Da vi havde fanget fem-seks stykker kom vores fædre, og undertegnedes lillesøster, Mathilde Lynge.

– Hun ville også prøve kræfter med de skarptandede, og det resulterede i turens største gedde på 7,85 kilo og en længde på 86 centimeter. Omkring 50 gedder var oppe at vende en tur på land – en fantastisk dag, fortæller den Mathias Lynge.

Tradera