jun 20, 2012 | Nyheder

Der blev udsat fisk i Simons Put and Take i mandags – Casper Larsen afprøvede fiskeriet i går og fik 11 ørreder!Af Casper Larsen
ENDNU ENGANG gik turen til Gundsømagle og denne gang efter de flotte regnbuer, der blev udsat mandag eftermiddag. Og derfor var jeg på plads tirsdag formiddag efter en nattevagt på arbejdet.
Kun bevæbnet med en spinnestang og en gennemløber gik jeg ned til søen, og i 2. kast sad den første fisk der allerede.
Det gode fiskeri forsatte til jeg stoppede seks timer senere. 11 regnbuer blev det til med hele ni fisk over 3 kilo – meget uhørt. Topfisken vejede 4,8 kilo.
jun 19, 2012 | Nyheder

Tommy Henriksen fik vejet regnbueørreden til hele 9,5 kilo.21-06-2012 – DEN 17. JUNI var der planlagt en tur til Fjederholt å for at fange nogle stallinger, fortæller Tommy Rasmussen. Men det var ikke lige sagen. Tommys makker, Palle, mente, at de skulle køre til Åle Put and Take.
Som sagt – så gjort. Der gik ikke længe for der kom fisk på krogen, både på flue og på blink. Tommy satte efter et stykke tid en lille Møreunge på 4 gram for enden af spinnestangen, som hurtigt gav endnu en ørred.
Men gassen var ved at gå af, og mens der blev hyggesnakket lidt faldt hugget og en meget tungere fight gik i gang. En noget større, faktisk 9,5 kilo tung, regnbueørred havde taget det lille blink.
På land kom den nye personlige rekord til Tommy – og stort tillykke med det.
jun 19, 2012 | Nyheder

Erik Underbjerg Pedersen på sin første havfisketur med en gedigen personlig rekord af en torsk på 24,5 kilo.ERIK UNDERBJERG PEDERSEN fra Karup tog til havs med sine to brødre Jørgen og Bent den 10. juni.
Jørgen og Bent er øvede fiskere, men for Eriks vedkommende var det første gang, han tog på havet for at fiske på Det Gule Rev. Han lejede således udstyr til fiskeriet hos rederiet – og til søs det gik. På det første stop kom der godt med torsk om bord – torsk op til 5-6 kilo, fortæller Erik.
Derefter gik det slag i slag. Flere stop og flere torsk indtil de et stykke inde i turen oplevede, at en af fiskerne fik en torsk på 21,0 kilo. En torsk som svømmede på langs af skibet og filtrede flere liner sammen. Men der var kun én, som fik torsken – og det var ikke Erik.
Skipper sejlede tilbage til spottet efter, at 21-kilos torsken kom om bord – ned med pirken, hvorefter hugget faldt.
Erik troede, at det var bundhug, men efter 10 minutter lykkedes det ham at få torsken væk fra bunden og op i vandsøjlen.
– Da den ligger i overfladen, kan jeg se, hvor stor den er. Heldigvis er Hugo på plads ved siden af mig. Vi får en fangstkrog i den og ved fælles hjælp, får vi den trukket over rælingen. Hugo finder en vægt, og vi vejer ved fælles hjælp fisken til 24,50 kilo. Træt efter kampen, og overvældet, sidder jeg den næste halve time og lader det gå op for mig, hvad der lige er sket, fortæller Erik.
jun 19, 2012 | Nyheder

Det blev alligevel en rigtig god dag med tre gedde på flue til Martin Balsby. Alle gedde blev genudsat. 21-06-2012 – 16-ÅRIGE MARTIN BALSBY havde ikke den bedste dag ved eksamensbordet den 14.juni. Efter 1½ uge med indendøre med fiskefeber, tog han flyderingen på nakken og gik ned til den lokale mose i Lejre området.
Ud med den blå flash flue, der blev fiske lidt under overfladen. Der gik ikke lang tid, og den første gedde på 1,9 kilo huggede lystigt. Derefter blev et lille stykke stykke dunhammer kroget ved en fejl, der gjorde, at flue gik i overfladet, og på trods af det, udløste dunhammer og fluen et hug af en flyvende gedde, der aggressivt gik ud af vandet.
Derefter kom der skum på fluen, der nu gik i overfladen. Tre kast efter hugger en gedde på 4,2 kilo, der leverede endnu en luftfight inden den blev landet.
jun 19, 2012 | Nyheder

Sanne Salomonsen sidder her med den store rødspætte på 1,496 kilo, taget ud for Hornbæk plantage.20-06-2012 – DEN 20. MAJ tog Sanne Salomonsen og kæresten António Frederik på havet lige ud for Hornbæk Plantage.
Der skulle fiskes flade, og det blev der gjort med børsteorm. Først kom et par mindre rødspætter om bord, og med ét bukkede Sannes stang i holderen uden at rette sig ud igen.
– Så vidste jeg med det samme, at det var en lidt større fisk, jeg havde på. Jeg gav straks modhug og startede med at trække fisken op fra bunden. Da fisken endelig var oppe i båden, blev vi overrasket over størrelsen på rødspætten. Lige siden har jeg pralet til alle de lystfiskere, jeg kender, men mest til min kæreste António om fiskens størrelse på 1,496 kilo, slutter Sanne.
jun 18, 2012 | Nyheder

Unge Markus Fjelsted med sin første karpe – et eksemplar på 6,8 kilo. En godkendt og flot debut til den unge fisker.20-06-2012 – UNGE MARKUS FJELSTED HANSEN fra Jægerspris, der blot er seks år, fik endelig overtalt sin far til at tage sig med ud til et lokalt fiskevand den 25. maj for at afprøve karpefiskeriet.
Vejret var godt – og det samme var karpens hugvillighed over for Markus også.
Efter en time slugte fisken en boilie, hvilket betød, at Markus kunne lande sin første karpe nogensinde – og endda én på 6,8 kilo!
jun 18, 2012 | Nyheder

Fisken på 8,12 kilo lod sig overliste ved Store Kalv på tre-fire meter vand, og tilmed er ny personlig rekord til Jonas Reeh.JONAS REEH FRA KØBENHAVN var sejlet ud på Furesøen i sidste halvdel af maj for at afprøve nogle nyindkøbte woblere i 25 centimeters udgaver i hidsige farver.
– Jeg havde ikke engang fisket i 10 minutter inden stangen med 4-play wobleren knækkede fuldstændig sammen – hurtigt modhug og fast fisk. Jeg kunne straks mærke, at det var en pæn fisk, og det fik jeg især bekræftet, da den vendte foran båden og tog et 10-15 meters udløb, fortæller Jonas.
Efter en kort fotosession blev gedden vejet til 8,12 kilo med en længde på 109 centimeter og ikke mindst ny personlig rekord til Jonas.
Stort tillykke med det!
jun 18, 2012 | Nyheder

Mikkel Altmann med den længste af de to syvkilos gedder – 101 centimeter.19-06-2012 – DEN 12.-13. JUNI var Mikkel Altmann med forskellige makkere igen på Esrum sø for at fiske gedderne.
Den første dag var vandet klart som sprit, ingen vind og masser af sol. Svære forhold, men det lykkedes dem at få 10 gedder i båden med den største på 7,0 kilo fordelt på 95 centimeter.
Den anden startede med godt hug efter 25 minutter på Mikkels 25-centimter 4-play. Også den gedde vejede 7,0 kilo, men længden var 101 centimeter.
Alt i alt to kanondage på søen.
jun 18, 2012 | Nyheder

Martin Teichert med den flotte havørred på 53 centimeter der huggede på en 12 grams Imitator.19-06-2012 – FORÅRETS KYSTFISKERI langs Flensborg fjord startede rigtig godt i år. Takket være nogle aktive og meddelsomme lystfiskere, bl.a. Martin Teichert, så har der været godt med rapporter – på det seneste dog lidt stille og lidt for roligt.
Men Martin Teichert er på banen igen. I starten af juni var han på morgenfiskeri langs fjorden, og efter lidt søgen efter fiskene, blev favoritspottet afprøvet til sidst. Og det var en god ide. Hugget faldt.
– Vidste straks at det ikke var nogen lille fisk. Efter en god kamp fik jeg den hevet ind, og det viste sig, at det var en vildt flot ørred på 53 centimeter. Syntes den var så flot, så jeg satte den ud igen. Den var glad, og jeg var glad, slutter Martin Teichert.