Flue i lime

Claus Popovic med en regnbueørred på 9,5 kilo taget på bombarda og en flue fra Unique flies – Flash a bugger lime.CLAUS POPOVIC var den 7. juni taget til Simons Put and take.

Han startede kl. 6.00 med at fiske med Power Bait, hvilket gav et par fisk på et par kilo. Derefter døde fiskeriet, hvilket fik ham til at sætte en flue for enden af linen – en flash a bugger lime fra Unique flies.

– Første kast, jeg troede først, at jeg havde fået fat i bunden, men pludselig kunne jeg mærke ryk i stangen. Først da gik det op for mig, at det var en stor fisk. Jeg kæmpede med den i 10-15 minutter. Efter 3. forsøg fik jeg den i nettet, fortæller Claus.

Med lidt hjælp fik han vejet fisken til 9,5 kilo.

Friluftsland

Stærk laks fra Singö

Normalt er det Allan og laksen, der pryder billedet – denne gang er det kun laksen på de 15,0 kilo. ALLAN NØRGAARD er en aktiv med sit trollingfiskeri og på sin årlige tur til Singö i den Stockholmske skærgård den 2.-9. juni lykkedes det ham at få en laks på 15,0 kilo i båden.

Det blev til fem dage alene i båden, da makkeren blev syg oh måtte tage hjem. Men fiskes det skulle der, og den 5. juni får Allan sin største laks på turen – en laks med masser af fut i, 1000 fods udløb og hvad der eller hører sig til.

Som Allan udtrykker det: – Laksene synes bare stærkere kilo for kilo deroppe end f.eks. ved Simrishamn.

Friluftsland

Største helleflynder til dato

Største norske hellerflynder i 2012 indtil videre er dette eksemplar på 125 kilo fordelt over 210 centimeter.FIRE TJEKKER fra firmaet Vipa har en årlige tur til Norge, hvor der skal havfiskes, fortæller Kinetics Peter Kirkby. På denne årlige tur lykkedes det således de fire gutter at lande årets største helleflynder på 125,0 kilo.

De fiskede over 40 meter vand med Flat Matt Jig. Helleflynderen der således måler 210 centimeter er det største eksemplar fanget af en tjekke til dato.

Friluftsland

Street Fishing Fotokonkurrence nr.8

Rasmus Wølck kan også med UL-grejet – her er det en lille gedde fra Viborgbroen i Silkeborg, som står for skud.19-06-2012 – HER KOMMER den tredje historie, hvor Rasmus Wølck er impliceret i Street Fishing fotokonkurrencen her på Fisk og Fri.

Igen skyder han med skarpt – ikke med fluestangen – men med UL-grejet.

Mens han står og snakker med et par unge 9-10 års drenge, falder et hug, der vil høre, hvordan det går med fiskeriet. Fighten går i gang og en lille gedde bliver landet.

De unge knægte hjælper til, tager et par billeder og ser hvordan Rasmus genudsætter gedden. Sådan!

Friluftsland

Street Fishing Fotokonkurrence nr.7

Rasmus Wølck er aktiv med fluekæppen i Silkeborgsgade – her med en flot, flot aborre.18-06-2012 – DER ER VED at blive lagt godt i ovnen til sensommerens Gunki Street Fishing konkurrence i Silkeborg. Der er så sandelig fisk i "gaderne".

Og igen er det aktive og flittige Rasmus Wølck, der gør både gader og vande utrygge for byens fisk med sin fluestang.

Her er det en rigtig flot aborre på 43 centimeter, der må står for skud for en af Rasmus’ fluer.

Oven i købet ny personlig rekord til Rasmus!

Friluftsland

Masser af makrel i Øresund

Makrellerne er kommet – endda i stor stil fortæller Jesper Larsen, der sammen med Ion Hoé Nielsen forleden fik 77 makreller i Øresund.18-06-2012 – DET ER IKKE ret længe siden vi kunne berette om Ion Hoé Nielsen og Jesper Larsen, som havde sat hinanden stævne på Esrum.

I øvrigt en fed tur, som du kan læse om her.

Men det var aftalt, at der skulle krydses klinger igen – denne gang på Øresund den 10. juni.

Ion er en meget erfaren havfisker fra Vestkysten, fortæller Jesper. De sejlede ud fra Nordhavnen.

– Vi lagde ud med at teste for makrel og blandt andet ud for Kronborg, idet jeg havde fået nys om, at makrellerne var i farvandet af en erhvervsfisker fra Gilleleje, fortæller Jesper.

– Allerede i Ions første dyp blev pirken stoppet i seks meter, og der var fuldt hus af makreller. Vi oplevede på tre timer, fra første kast, et sandt makrel-bonanza på let pirk og ophænger. I alt 77 Makrel med de to største på 1,040 + 1,120 kilo, slutter Jesper.

Udover makrellerne blev det også til sild, hornfisk, torsk, hvilling og slutteligt en god spand fladfisk i 5-600 grams størrelsen. Jo – der er gang i Øresund.

Glæd dig i øvrigt til august nummeret af Fisk & Fri, hvor vi bringer en artikel om makrelfiskeri – og fiduser – med samme Jesper Larsen.

Friluftsland

Bid i søerne

Morten Kantsø med en flot sandart på 4,4 kilo fra Tystrup sø.

Michael Jæger Petersen med Tissøaborren på 1,55 kilo.Af Jørgen Christensen

18-06-2012 – FISK OG FRI’S mand i det vestsjællandske, Jørgen Christensen, fortæller, at der er gode og varierede fangster af forskellig arter på de vestsjællandske søer.

Blandt andet har Morten Kantsø fanget en sandart på 4,4 kilo Tystrup Sø. Samme sted har Gorm Siiger også fanget en sandart på 4,7 kilo.

Derudover har Michael Jæger Petersen fra Slagelse fanget en aborre på 1,55 kilo på Tissø.

Friluftsland

Store øjne på målstregen

Simon Wochner med en mega skrubbe på 1,396 kilo. Et eksemplar der udløser en guldnål i Rekordfisken.

18-06-2012 – DEN 9. JUNI var Simon Wochner taget på kuttertur med MS Marianne, der sejlede fra Rørvig Havn den dag.

11 andre var med, de fangede en hel del mens Simon kun kunne nyde havet.

Efter tre timer kunne han pludselige mærke, at der var noget på krogen.

– Jeg halede den ind, og først da den kom til syne i havoverfladen, gjorde vi alle store øjne, over størrelsen på skrubben. Jeg var glad – for nu var min dag reddet, fortæller Simon.

Og det tror da pokker – op kom en megaskrubbe på 1,396 kilo!

Friluftsland

Kolding å med rekordlaks

Så vidt det vides er dette den største laks, der nogensinde er fanget med fiskestang i Kolding å. Det er Michael L. Jeppesen, som fangede den 100 centimeter lange og 9,7 kilo tunge laks.18-06-2012 – EN HVER lystfiskers drøm er at fange en fisk på en meter. For nogen lykkes det først i en sen alder – og for andre aldrig. For Michael Lohman Jeppesen lykkes det allerede dagen før sin 15 års fødselsdag. Det fortæller Mogens Lausersen fra Koling.

Ved et junior weekendarrangement i Kolding Sportsfiskerforening, hvor lørdagen blev brugt på geddefiskeri i Harte Dons søerne, og søndagen på laks og ørredfiskeri i Kolding Å, lykkedes det Michael, at lokke én af de store fra åen til at bide på en grøn Salmon wobbler.

Fisken startede med et langt udløb på 50 meter, men blev derefter hurtigt medgørlig. Med beroligende kommentar og vejledning fra juniorlederen Tommy K. Jensen, kunne den store fisk langsomt styres ind til kanten, hvor Tommy med et fast greb i gællerne, fik fisken sikkert på land.

Som formodet under fighten, viste fangsten sig at være en laks. Målebåndet viste helt nøjagtigt 1,0 meter og vægten stoppede først ved 9,7 kilo.

Det er så vidt vides den største stangfangede laks, som til dato er taget i Kolding Å.

Friluftsland