Lidt er også godt

Dagens tre vindere – fra venstre imod højre: Stig Andreasen, Allan Hartkopp og Poul-Erik Hagemann.SØNDAG DEN 24. JUNI afholdte Nakskov Sportsfisker Forening det årlige klubmesterskab i havfiskeri. Turen blev sejlet med skibet Skjold fra Onsevig.

11 mand deltog på turen, som bestemt ikke går over i historiebøgerne, hverken for godt fiskeri eller fint vejr. Heldagsregn med kraftige byger og opfriskende vind indimellem og et meget sløjt fiskeri, selvom der virkelig blev kæmpet for fiskene.

Men dagens resultat stod bestemt ikke mål med anstrengelserne for de 11 mand, idet der kun blev hjembragt sølle 8 torsk over mindstemålet.

Dagens tre største fisk blev fanget af følgende:

1. Allan Hartkopp 4,75 kilo

2. Poul-Erik Hagemann 3,40 kilo

3. Stig Andreasen 2,56 kilo

Tradera

God start på multesæson

Claus Christiansen fik en god start på multesæsonen med dette eksemplar på 3,66 kilo og 68 centimeter forleden.27-06-2012 – SOMMERTID ER MULTETID. Det gælder også for Claus Christiansen fra Nakskov der den 22. juni var ude at lufte de grønne fluer på Lollands kyster. Sammen med broren, Johnny Christiansen, lykkedes det dem at spotte multerne, som gik og græssede.

– Jeg satte mig og kastede forsigtigt til dem, men kunne ikke få dem til at hugge. Først efter rigtig mange kast og den tredje flue, de andre var blevet væk i bagkastet, faldt hugget. Efter en god lang og tung fight kom fisken på 3,66 kilo og 68 centimeter i land, fortæller Claus.

Tradera

Rekordgeddebasse

En 15-kilos gedde med en længde på 126 centimeter var, hvad der huggede på Michaels Zalt wobler.01-08-2012 – FOR EN MÅNED SIDEN var Michael Holm Larsen taget ud på en af de vestsjællandske søer for at fiske gedde fra båd. Nettet kan blive hjemme – for man kan vel håndlande en god geddebasse, hvis heldet var til, tænkte Michael.

Dagen starter jævnt med gedder op til fem kilo, hvorefter kastefiskeriet efter aborre fik lidt fokus. Det giver også et par gode fisk. På turen hjem mod havn skal der dørges. Mens han er ved at sætte den tredje stang er den første stang smækket helt sammen og står og rusker.

– Jeg griber hurtigt stangen og kan mærke, at det er en rigtig god fisk. Fisken går meget tungt og kommer først op efter at have gået tungt og dybt længe. Da jeg første gang ser fisken, kan jeg se, at det er en over 10 kilo, fortæller Michael og fortsætter.

– Så får jeg kontakt med en båd, der er på vej i retning af mig. Da de opfanger mine signaler, får jeg samtidig et lidt bedre syn af fisken, og kan se den er helt gal. Mindst en 12’er og ny personlig rekord. Fisken tager et par tunge udløb, men går ellers bare meget tungt og dybt.

– Da de kommer over og ligger op ad mig, låner jeg deres net og tager den ved første ordentlige chance. Da den ligger i nettet kan jeg se, at den er gigantisk. Der skal virkelig lægges kræfter i for at løfte den ombord. Jeg låner deres måtte med mål på fra Savagear. Den bliver fyldt helt ud. Så vejeslyngen må på sædet og fisken måles der. Tommestokken siger 126 centimeter. Op i slyngen med dyret og vægten siger 16,2 kilo. Derefter kontrol med en digital for verificering, den svinger mellem 16,1 og 16,4. slyngen er vejet 1,2 kilo i våd tilstand, beretter Michael.

– Så fisken bliver sat omkring gennemsnittet. Så de hårde fakta er 15,0 kilo og 126 centimeter monstergedde. Jeg er i fiskehimmelen, en drøm er blevet til virkelighed, slutter Michael nærmest i choktilstand.

Tradera

Street Fishing Fotokonkurrence nr.9

Rasmus Wølck med endnu en flot fisk fra gaden – denne gang en rudskalle på 948 gram, taget på spin-nymfe.27-06-2012 – RASMUS WØLCK FORTÆLLER denne gang, at han lige var på en lille hygge street fishing oplevelse – og denne gang efter megastore rudskaller.

Fiskeriet foregik i Sejs nær ved Silkeborg. Og her landede han dette smukke eksemplar på 948 gram på UL grej og spin-nymfe. Desuden mistede han to gedder på spin- skalle. Jo, jo – det er gang i Rasmus og street-fangsterne!

Tradera

Nyforkromet drøm

Allan tog den flotte bars på 3,0 kilo på en Stripper i 22 gram. Dagen gav endvidere endnu en bars på 55 centimeter og 1,6 kilo.

27-06-2012 – VINDEN VAR RIGTIG den 21. juni til fiskeri efter havbars, fortæller Allan Juul Kristensen fra Snedsted. Den var gået i øst, tidevandet var rigtigt og derfor var det bare at komme af sted.

– Efter en halv times fiskeri faldt hugget . Og der var ingen tvivl om, at det var en god fisk. Jeg har mistet en del gode fisk i år, så jeg ventede sådan set bare på, at denne også skulle smutte. Men efter fem minutters tovtrækkeri, med 8-10 vilde udløb mellem stenene, fik jeg den på land uden de store problemer. Og hvilken pragtfuld fisk. 3,0 kilo rent, 68 centimeter lang og nyforchromet, fortæller Allan.

Tradera

Rejer til frokost

Kaj Andersen fra Brovst tog denne flotte havørred på 3,48 kilo i Mariager fjord ved middagstid på en levende reje. Inspirationskilden til denne form for fiskeri fik han fra en artikel i Fisk og Fri.27.06.2012 – DEN 10. JUNI var Kaj Andersen sammen med vennerne Søren og Michael taget til Mariager fjord. Der skulle fiskes havørreder. De havde fisket hele formiddagen uden resultat, det var ved at blive middag, og så kom Kaj i tanker om en artikel i Fisk og Fri, hvor der blev brugt levende rejer som agn.

– Det prøvede vi, og det gav hurtigt resultater. Først fangede jeg en havørred der vejede 1,49 kilo. En halv time senere fangede jeg én på 3,480 kilo og til sidst en undermåler på 38 centimeter, slutter Kaj.

Tradera

Storrygeren – Det oser af fisk!

Kokken, Jan Gildam, og lystfiskeren, Gordon P. Henriksen, er de to hovedpersoner i DR2’s helt nye programserie: Storrygeren.

22.06.2012. SÅ KOMMER DER ENDELIG et program for os lystfiskere i primetime på en af de store kanaler. I DR2’S nye programserie Storrygeren skal der nemlig fiskes og ryges for fuld skrue!

SKAL DU have en pause fra fiskeriet til sommer, så er lænestolsfiskeriet i selskab med DR2 et godt bud. Søndag aftener kl 20:00 på DR2 er der nemlig otte aftener i træk nye afsnit af Storrygeren. Og passer det lige dårligt kommer samtlige afsnit til at lægge gratis til rådighed på dr.dk så du kan se dem når det passer.

Tag med når lystfiskeren, Gordon P. Henriksen, sammen med kokken og rygespecialisten, Jan Gildam, drager ud til de smukke danske søer, åer og på havet for at fange fisk. Vi kommer hele vejen rundt og både laks, sild, hornfisk og mange andre arter kan ikke vide sig sikre, når de to venner kaster linen i vandet. For deres mission er klar: De skal have en fisk til rygeovnen.

KOKKEN, Jan Gildam, er nemlig en vaskeægte storryger, som kan trylle spændende madoplevelser ud af noget så simpelt som træflis og en papkasse. Igennem programmerne bliver der både røget fisk, grøntsager, brød og dessert i alt lige fra kageforme og grillstartere til kloakrør, altankasser og meget andet.

LYSTFISKEREN, Gordon P. Henriksen, redaktionschef her på Fisk & Fri, har forhåbentlig styr på fiskeriet og fører an i jagten på fiskene lige fra Bornholm til Skagen. Og der er meget på spil. For kommer der ikke noget på krogen, må han gå den lange vej til fiskehandleren og købe den fisk, de gik efter. Den totale ydmygelse for en ægte lystfisker!

"Vi har længe gerne ville lave et program om lystfiskeri, men det skulle gerne have en frisk og ny vinkel", fortæller redaktør, Anders Roholt, der bl.a. står bag succesen Nak & Æd. "Det er oppe i tiden at bruge naturen såvel som naturens ressourcer, og ideen om at kombinere lystfiskeri og madlavning er oplagt".

"Røgning er en rigtig spændende form for madlavning og er stort set uberørt i fjernsynet i dag. Folk griller mere og mere, men nogle er lidt bange for at gå ud over den klassiske pølse og kyllingebrystet og grille f.eks. grøntsager, kartofler eller udnytte grillens muligheder som f.eks. bageovn. Og det der med at ryge maden er for mange en anelse for eksotisk og udfordrende. Med "Storrygeren" vil vi gerne vise, at det ikke behøver at være så svært", slutter Anders Roholt.

Se med, om det lykkes drengene at få hevet en rekordfisk i land – eller om det hele går op i røg…

Storrygeren har premiere søndag d. 8. juli 2012 kl. 20.00 på DR2.

Bemærk at det tidligere har været meldt ud at det var kl. 21 – men det er altså kl 20:00.

De otte programmer vises herefter hver søndag frem til d. 26. august.

Storrygerne besøger byer over hele Danmark

1:8 – Storrygeren – Det oser af Laks (Bornholm) Sendes 8/7-2012

2:8 – Storrygeren – Det oser af Bækørred (Hemmelig å…) Sendes 15/7-2012

3:8 – Storrygeren – Det oser af Sild (Hvide Sande) Sendes 22/7-2012

4:8 – Storrygeren – Det oser af Gedde (Hemmeligt sø…) Sendes 29/7-2012

5:8 – Storrygeren – Det oser af Hornfisk (Sejerø) Sendes 5/8-2012

6:8 – Storrygeren – Det oser af Sandart (Silkeborg) Sendes 12/8-2012

7:8 – Storrygeren – Det oser af Torsk (Skagen) Sendes 19/8-2012

8:8 – Storrygeren – Det oser af Multe (Nyhavn) Sendes 26/8-2012

Bli’ venner med Storrygeren på facebook –

Du kan også læse mere om "Storrygeren" i juni nummeret af Fisk & Fri, hvor der er interviews med de to værter samt redaktøren.

www.dr.dk/storrygeren

Det kan være stressende at skulle fange fisk til røgeovnen, når kokken og kameraet presser på. Men der skal nu også være tid til hygge og afslapning – og her får værterne en tår øl efter en god fiskedag.

Tradera

Syvende var størst

Jan Randeris Rindom med sin nye personlige rekordørred på 4,5 kilo taget på PowerBait i Poppelsøen.22-06-2012 – DEN 18. JUNI var Jan Randeris Rindom fra Frederiksberg taget til Poppelsøen i Ballerup.

Og det blev en god dag med syv ørreder. Kronen på værket var den syvende ørred – en regnbueørred på 4,5 kilo med en rigtig, rigtig flot farvetegning, fortæller Jan.

Ikke nok med at farverne og fighten var mere end spændende – det var også ny personlig rekord.

– Alt dette gør det til en meget særlig oplevelse for mig, slutter Jan.

Det er der ikke noget at sige til – tillykke med oplevelsen!

Tradera

Privat sø gemte guldet

Thomas Jespersen med dagens største karusse på 1,52 kilo, taget på to stykker majs på en str. 10 krog.22-06-2012 – FLOTTE RUDSKALLER OG KARUSSER i det pureste guld var, hvad en privat sø ved Ølsted gemte af hemmeligheder, fortæller Thomas Jespersen.

Den 19. juni var han taget med Kenneth Jespersen ud for at mede med majs.

– Det er jo altid spændende, hvad sådan en sø gemmer på, og det viste sig, at der var en fin bestand af rudskaller over halvkiloet. Men også en fin bestand af karusser. Det flotteste og største eksemplar vi fik på land var denne flotte karusse på 1,52 kilo, fortæller Thomas.

Tradera