Claus Christiansen fik en god start på multesæsonen med dette eksemplar på 3,66 kilo og 68 centimeter forleden.27-06-2012 – SOMMERTID ER MULTETID. Det gælder også for Claus Christiansen fra Nakskov der den 22. juni var ude at lufte de grønne fluer på Lollands kyster. Sammen med broren, Johnny Christiansen, lykkedes det dem at spotte multerne, som gik og græssede.
– Jeg satte mig og kastede forsigtigt til dem, men kunne ikke få dem til at hugge. Først efter rigtig mange kast og den tredje flue, de andre var blevet væk i bagkastet, faldt hugget. Efter en god lang og tung fight kom fisken på 3,66 kilo og 68 centimeter i land, fortæller Claus.