nov 28, 2017 | Nyheder
En simpel rugekasse ankret op i åen kan være et godt alternativ til traditionel fiskepleje og udsætning af yngel. Læs om Lasse fra Hagebro og hans mange gode ideer, der alle er tænkt for at sikre havørredens ve og vel. Han er her ikke mere, men hans tanker og ikke mindst ukuelige engagement lever videre.
ET AF DE STORE TRÆER i skoven ved bredden af Karup Å faldt den 11. juni 2017. Lars Michaelsen blev 73 år. I omkring et års tid har vi her på Fisk og Fri planlagt en historie om denne ildsjæl, som har betydet så meget for mange – og ikke mindst for havørreden i Karup Å. Du skal derfor ikke snydes for at lære ham at kende, selv om det nu kun kan ske på skrift og i billeder.
Lars boede i den tidligere fiske-mesterbolig ved det nedlagte dambrug ved Sejbæk, der løber få meter fra hans hoveddør. Bækken er er et af de smukke små tilløb til havørredåen over dem alle, Karup Å. Lars, der er bedre kendt som Lasse fra Hagebro, havde én stor passion i livet; Karup Å og særligt havørredens ve og vel. Med liv og sjæl dyrkede han havørreden og naturen i og omkring Karup Å. I mange år foregik det med fluestangen i hånden, og ikke så få samt store havørreder har han landet gennem tiden…
Læs hele historien i decemberudgaven af Fisk og Fri!
nov 28, 2017 | Nyheder
Vilde vandløb, endnu vildere udsigter – og absurd mange ørreder. Tag med den newzealandske konkurrencefisker og guide Rob Vaz med ud i den newzealandske vildmark – og bliv inspireret til en tur down under.
JEG HAR IKKE FISKET HER i et par år, men jeg er ret sikker på, her er fisk, siger Rob Vaz håbefuldt og smider et par vaders i græsset for-an mig. Vi står for fødderne af det bakkede landskab i Te Ure-wera Nationalpark på den newzealand-ske Nordø – omringet af alt det, New Zealand er allermest kendt for; de bushbeklædte bakker, som bølger langt ud i horisonten; de brusende floder med frå-de rundt om munden; samt de lysegrønne marker, hvor køer og får lever det newzealandske liv. Klokken er 10. Vi burde allere-de have fisket i tre timer, men da vi troppede op ved Robs ”hem-me-lige” fiskespot lidt uden for Rotorua tidligere på morgenen, var en far-søn duo allerede godt i gang her med stang og flue…
Læs hele historien i decemberudgaven af Fisk og Fri!
nov 27, 2017 | Nyheder
Fisk & Fri afholdt i fredags et godt og konstruktivt møde om mallens fremtid i Danmark.
Med til mødet, der blev afholdt på redaktionen i Hvidovre, var Miljø- og Fødevareministeriet, DSF, Danmarks Naturfredningsforening, DTU Aqua, Statens Naturhistoriske Museum, Fiskeringen, SU, Lystfiskeriforeningen – samt Sorø Lystfiskerforening. Mødet blev indledt med en kort introduktion til mallens historie i Danmark af Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum – og derefter bød programmet på en diskussion om potentielt positive og negative konsekvenser af en re-introduktion af maller i forskellige typer af vande og områder.
Sorø Lystfiskerforenings formand Peter Macholdt fortalte, at foreningen var meget interesseret i at starte malleudsætninger som et pilotprojekt i Sorø Søerne – og lagde vægt på, at det skulle gøres på den rette måde, så det er biologisk forsvarligt. Netop pointen med biologisk forsvarlige udsætninger var der bred enighed om – og vi vil her fra Fisk & Fri derfor – igen – benytte lejligheden til at opfordre alle – private samt foreninger – til at slå koldt vand i blodet med nye malleudsætninger, indtil der er lavet en samlet plan for, hvordan det gøres på den bedste måde. Præcis hvor vi løbende er i denne proces, vil du kunne følge med i på www.fiskogfri.dk og i Fisk & Fri.
Men hvad sker der så nu? P.t. arbejdes der på at få oprettet et samarbejdsudvalg, som sætter gang i processen med at udarbejde en projektbeskrivelse med udgangspunkt i IUCNs retningslinjer for arts-translokation. Herefter vil de forskellige interessenter vil tage stilling til en re-introduktion – samt deres endelige rolle i det fremtidige samarbejde omkring malleudsætninger i Danmark.
Generelt var der bred interesse for at undersøge mulighederne for at få mallerne tilbage til deres naturlige udbredelsesområde i Danmark – så længe det foregår på en biologisk forsvarlig måde – og mange af mødets deltagere var positive overfor, at denne proces tager udgangspunkt i et pilotprojekt på Sorøsøerne – og på den lange bane en re-introduktion af mallen i hele Suså systemet. På sigt er det oplagt også at kigge på øvrige Sjællandske systemer som fx Halleby Å/Tissø og Åmose Å, hvorfra der er adskillige kvartærzoologiske fund, der dokumenterer, at mallerne også har været naturligt forekommende samt almindelige her. Fyn og Sydøstjylland er ligeledes en del af mallernes naturlige udbredelsesområde, og som du har kunnet læse her, tyder meget på, at der også er stor interesse for malleudsætninger på Fyn.
Følg med i processen omkring re-introduktion af mallen til Danmark her på Fisk & Fri.
nov 22, 2017 | Nyheder
Siden Fisk & Fri frigav nyheden om, at mallen nu er registreret som hjemmehørende art i Danmark, er der sket mange spændende ting.
Fisk & Fri har her på fredag den 24. november inviteret Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, DTU Aqua, Danmarks Naturhistoriske Museum, Miljø- og Fødevarestyrelsen samt Sorø Lystfiskerforening til et møde om mallens fremtid i Danmark. Årsagen til, at netop Sorø LF er inviteret, er at Sorø Søerne vil være det oplagte sted at starte re-introduktions projektet, da det var her, at de sidste forekomster af ynglende danske maller var.
Der har været stor interesse omkring projektet – samt at udsætte maller i det naturlige udbredelsesområde, der dækker Sjælland, Fyn samt Østjylland syd for Djursland. Interessen for re-introduktionen af mallen har været så stor, at Odense Å Sammenslutningen, som består af 23 foreninger fra Danmarks Sportsfiskerforbund med sammenlagt 2200 medlemmer – på deres facebookside har lavet en undersøgelse, hvor 251 lystfiskere gav deres mening til kende. Resultatet, som du kan se på ovenstående screendump, var at 77 % af lystfiskerne ønskede en re-introduktion af maller i Odense å, mens blot 23 % var imod. – Odense Å sammenslutningen tager sagen op igen til næste generalforsamling i begyndelsen af det nye år, så det bliver spændende at følge projektet – også på Fyn.
Danmark er via Rio Konventionen samt de 20 Biodiversitets mål fra den japanske Aichi Konference i 2010 forpligtiget til at have en plan for, hvordan man kan genopbygge bestandene af truede arter – heriblandt mallen – senest i 2020. Det er derfor på høje tid, at der bliver truffet nogle beslutninger og sat gang i projektet, hvis vi skal leve op til vores forpligtigelser omkring artsmangfoldighed i Danmark.
nov 20, 2017 | Nyheder
Vinterens sæson for fiskeri efter torsk nærmer sig, og så er det rart lige at blive opdateret på reglerne, hvis du skal en tur ud i Østersøen.
Kosteksperterne siger seks om dagen, når det gælder grøntsager.
Men hvis de skal ligge sidde om side med en dampet eller røget torsk på tallerkenen, så skal du være opmærksom på hvor mange fisk, du må slæbe med hjem.
Ved rådsmødet for landbrug og fiskeri fra 27.oktober er det blevet besluttet at forlænge reglerne for torskefiskeri for dette år til at gælde i 2018 også.
Og hvad betyder det så helt nøjagtigt?
Torsk i den vestlige del af Østersøen
Jo, du må kun fange fem torsk om dagen og endda kun tre styks i februar og marts, som er lige rundt om hjørnet. Det skyldes, at det er i torskens gydningsperiode. Det er en fælles EU-beslutning, der er lavet for at genoprette torskebestanden i den vestlige del af Østersøen.
Det gælder såmænd både erhvervsfiskeri og rekreativt fiskeri efter torsk, og der skelnes ikke imellem, om du er på båd eller fisker fra eksempelvis molen.
Er din torsk en undermåler, så er det ud igen
Alle undermålere skal sættes ud igen, og hvis du tager for mange torsk med hjem, så falder hammeren i form af en straf på minimum 2500 kr. Du må gerne dele med andre fiskere, men du må altså maksimalt have fem torsk (tre i februar og marts) med i køletasken.
Selvom du sejler ud fra en havn, som ikke er i den vestlige del af Østersøen, så gælder reglerne stadig. Du kan dog sagtens fange alle de torsk, du vil i den østlige Østersø. Øresund hører også med til Østersøen.
Herunder kan du se, hvilke områder reglerne gælder for torsk:
Underområde 22
Nordlig grænse: En linje fra Hasenøre til Gnibens spids.
Østlig grænse: Farø linjen samt en linje fra Gedser ret øst til 12º00′ østlig længde og ret syd langs 12º00′ østlig længde.
Underområde 23
Nordlig grænse: En linje fra Gilbjerg Hoved til Kullen.
Sydlig grænse: En linje fra Stevns Røde Fyr til Falsterbo Fyr.
Underområde 24
Vestlig grænse: Svarer til den østlige grænse for underområde 22 og den sydlige grænse for underområde 23.
Østlig grænse: En linje fra Sandhammaren Fyr til Hammerodde Fyr og en linje fra sydkysten af Bornholm ret syd langs 15º00′ østlig længde.
Kilde: Miljø- og Fødevarestyrelsen
nov 17, 2017 | Nyheder
Den sortmundede kutling er en rigtig lækkerbisken for torsken, som sluger den med velbehag.
Når du fisker omkring Bornholm og får torsk op i båden, så er der stor sandsynlighed for, at der findes en bestemt fisk i maven på rovfisken.
Den sortmundede kutling er nemlig begyndt at dukke op i de sydøstlige havvande, og det er rent guf for torsken, som åbenbart har fået en ny livret.
DTU Aqua har har undersøgt kutlingens rejsemønster, og det viser sig, at den gerne i efteråret bevæger sig fra kystnære områder og ud på dybere vand for at holde vinteren over.
Det har torsken opsnappet og mæsker sig nu i sortmundede kutling, hvilket giver store fede torsk, når du hiver dem på krogen.
Kutling er glad for Bornholm
Især omkring Bornholm er der bid, og lysfisker Kim Clausen fra Sandkås fortæller til DTU Aqua, at stort set alle de torsk, han fanger, har kutling i maven.
I følge DTU Aqua er der en del magre torsk i Østersøen, og derfor er det interessant, at disse tykke torsk nu bliver fanget omkring Bornholm.
Kutlingen var tidligere kendt som lidt af en problemfisk, der kommer fra Sortehavsregionen. Den er blevet set i i de danske vande i sidste knap 10 år og begyndte at true det normale økosystem.
Men når nu rovfiskene er begyndt at synes rigtigt godt om den sortmundede kutling, så kan en ny udvikling være på vej.
Hvis man vil vide mere om den sortmundede kutlings betydning for torsken, så bør man se naturprogrammet EKKO, som TV-2 Bornholm sender.
Hvad er en sortmundet kutling?
- God fødekilde for rovfisk som torsk, gedde, ål, aborre og ørred.
- Fugle som hejre og skarv er dog også glade for fisken.
- Den har en mørk plet bagerst på første rygfinne.
- Den beslægtede sortkutling har en mørk plet forrest på første rygfinne.
- Den gyder flere gange i ynglesæsonen, som går fra maj til september.
- Kan producere op til 5000 æg.
- Hunnerne er kønsmodne indenfor 2-3 år, mens hannerne lige tager et år mere.
- Sortmundet kutling kan sagtens spises. Prøv den for eksempel paneret med lynstegt grønkål og kartofler og gulerødder.
- Find opskriften i det næste nummer af Fisk og Fri, som udkommer torsdag d. 30. november.
Kilde: Mads Christoffersen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
NB. Billedet i toppen af artiklen viser en almindelig sortkutling, der ofte forveksles med den sortmundede.
nov 15, 2017 | Nyheder
DTU Aqua inviterer til offentligt informationsmøde om havørrederne i Roskilde Fjord
I slutningen af dette år påbegynder DTU nemlig en undersøgelse af havørrederne i Roskilde Fjord med henblik på, at kortlægge fiskenes vandringer. Undersøgelsen skal stå på frem til 2019 og planen er, at mærke havørrederne med akustiske sendere. På den måde kan man følge fiskens vandringer ved hjælp af akustiske lytteposter der placeres forskellige steder i fjorden. Det fortæller fiskepleje.dk.
På mødet vil forsker Jon C. Svendsen fra DTU Aqua fortælle om de kommende undersøgelser af havørreder i Roskilde Fjord, herunder opsætning af lytteposter i fjorden og mærkning af fisk i Langvad Å. Desuden vil han forklare, hvad der begrænser antallet af havørreder i fjorden og fortælle, hvad man skal gøre, hvis man fanger en mærket fisk. De igangværende studier på pighvarrer i Roskilde Fjord vil også blive berørt.
Informationsmødet om undersøgelserne foregår på Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund den 18. november 2017 kl. 18, og alle er velkomne.
nov 13, 2017 | Nyheder
Aborren var desværre en yderst sjælden gæst, da Nakskov Sportsfiskerforening holdt konkurrence i weekenden.
I mens mange var i gang med at varme op til VM play off landskampen imellem Danmark og Irland i lørdags, trodsede en flok ukuelige fiskere Moder Jords rasen og begav sig ud med stænger og store forhåbninger om aborren i Nakskov Indrefjord.
Nakskov Sportsfiskerforening havde inviteret til aborrekonkurrence lørdag d. 11. november, men vejret var bestemt ikke i sit søde lune i Nakskov Indrefjord.
Således stod det ned i stænger, så de fremmødte blev drivvåde, men syv stærke fiskere var ikke til at slå ud, da de dukkede op til start kl. 13.
I følge nakskovfjord.dk var det ikke et særsyn at fange op til 40-50 store aborrer på en dag, hvis man var tålmodig, men i weekenden havde aborren valgt at slumre på bunden af fjorden og gad ikke rigtigt arbejde for krogen. Det til trods for, at en lystfisker en gang sagde: ”at gik man forkert i gågaden, så stod man pludselig i et af Danmarks bedste fiskevande”.
Aborren kom endelig i land
Der blev fisket på livet løs, men det lykkedes kun Tor Bentsen at få aborren i land, og det skete hele to gange på en tam og næsten fiskefri dag.
Den største var på 381 gram, og dermed kunne Bentsen lade sig hylde som den store vinder trods et beskedent udbytte.
Fiskekollega Søren Andersen kunne ikke præsentere aborren for dommerjuryen, men han kunne til gengæld hive en gedde i land på små tre kilo. Så var der i det mindste lidt at prale med over for vennerne.
Det var de eneste tre fisk, der blev fanget, så lige som landskampen blev det en lidt trist affære. Men mon ikke de syv fiskere havde det lidt sjovere i regnen end de 40.000 i Parken?
nov 9, 2017 | Nyheder
Den verserende sag om undsluppen sølvlaks skal undersøges til bunds, siger formand hos Dansk Sportsfiskerforbund.
Sølvlaks er kommet til de danske farvande, efter at den er smuttet fra Hjarnø Havbrug, som Fisk og Fri beskrev i går.
Men hvis man tror, at den sag bare kommer til at flyde hen, så kan man godt tro om igen. Dansk Sportsfiskerforbund, der opdagede, at fisken var undsluppet fra Hjarnø Havbrug, vil nemlig ikke lade sølvlaksen slippe af krogen. Det siger formand Verner W. Hansen til Fisk og Fri:
– Grundlæggende skal man have styr på sit havbrug. Men når man samtidig opdrætter fremmede arter, er det risikabelt, når de slipper ud. Der er jo tale om en stillehavslaks, og vi er bange for faunaforurening med en invasiv art, som kan true bestanden af ørreder og laks. Problemet er, at man i al hemmelighed har lavet dette eksperiment hos Hjarnø Havbrug med sølvlaks, og nu er der en usikkerhedsfaktor. Som hovedregel skal man ikke eksperimentere, og vi vil vende hver en sten i denne sag og følge den til ende, siger han.
Sølvlaks skal på ministerens bord
Han får opbakning fra Christian Rabjerg Madsen (S), som er næstformand for Miljø – og Fødevareudvalget. Han vil nu kalde Miljø- og Fødevareminister Espen Lunde Larsen (V) i samråd om sølvlaksen:
– Det er utilfredsstillende, at opdrætsfisk ender i den vilde natur. Vi skal have en vurdering fra Miljøministeriet, om det er et alvorligt problem. Jeg frygter, at denne invasive art har sygdomme med sig. Jeg har behov for, at vi kommer til bunds i denne sag. Det er ikke i orden, siger han til Fisk og Fri.
Tilladelse om import af sølvlaks
Fødevarestyrelsen har dog i dag meddelt Fisk og Fri, at Hjarnø Havbrug har haft tilladelse til at importere sølvlaks til landet. På vores henvendelse skriver de følgende:
– Fødevarestyrelsens tilladelse til import af fisk gælder de dyresundhedsmæssige forhold. Det kræves, at der for forsendelsen af fisk er udstedt et dyresundhedscertifikat udfyldt af afsenderlandets veterinærmyndigheder, der dokumenterer, at fiskene opfylder de dyresundhedsmæssige krav, der stilles ved sådanne importer. Dette er for at sikre, at der ikke importeres sygdomme, der kan spredes til vores egne fiskebestande.
Fisk og Fri har igen i dag forsøgt at komme i kontakt med Hjarnø Havbrug, men de er ikke vendt tilbage.
