nov 28, 2017 | Nyheder
2017 har været et fantastisk lakseår i de fleste åer. Erik Tveskov har kigget tilbage på året der gik – samt tager et kig i krystalkuglen for 2018.
”JEG KENDER INGENTING, der som laksefiskeriet får forventningerne til at stige til så uanede højder, men heller ingenting, der som det skuffer med rent og skært ulønsomt slid og slæb”. Denne sætning er der nok mange laksefiskere, der kan skrive under på er sand, og hvis man ikke allerede har sans for bare at nyde omgivelserne og at være til, mens man lægger kast efter kast over strømmen, må man nok hellere finde sig en anden gren af hobbyen. Sætningen findes i den engelske Lord Greys udødelige klassiker ”Fly fishing” (”Fluefiskeri” på dansk) udgivet i 1899. Nu til dags er der heldigvis rigtig mange, der får drømmen om en dansk laks opfyldt. Ja nogen heldige/dygtige fiskere kroger endda flere på en sæson – og enkelte lander adskillige laks på en dag… Faktisk er der i løbet af de seneste år skabt et dansk lystfiskeri efter laks, der matcher eller overgår de fleste elve i Europa. Sammenlign fx fangststatistikken for Skjernå og Storå med statistikken for de norske elve.
Læs hele historien i decemberudgaven af Fisk og Fri!

nov 28, 2017 | Nyheder
Når der er styr på tingene, er grundlaget for en god fisketur tilstede. Så er det nemlig det lettere at koncentrere sig om det væsentlige – nemlig at fiske og fange fisk! Her får du en række gode råd til, hvordan havfiskegrejet kan opbevares.
MENNESKER ER FORSKELLIGE, og det er lystfiskere heldigvis også! For nogle er det helt fint at rode en taske eller kasse igennem for at finde det, man skal bruge, mens andre har brug for at have en sirlig orden i tingene og vide, hvor tingene er ned til den mindste detalje. Når man er på fisketur, vil man gerne bruge tiden effektivt på at fiske, og så er det en god idé at være lidt organiseret. Særligt ved havfiskeri, hvor man kan stå på en rullende båd, er det en fordel at vide, hvor man skal finde de ting, man skal bruge, samt at kunne komme nemt til dem...
Læs hele historien i decemberudgaven af Fisk og Fri!

nov 28, 2017 | Nyheder
Når fisken er sikkert landet, og den skal slæbes hjem, skal det være praktisk at bære den – men det gør heller ikke noget, at den præsenterer sig så godt, at den får den sidste ære og værdighed, som den fortjener. Vi har kigget på en håndfuld af markedets fedeste fiskegalger.
DEN PERFEKTE FISKEGALGE – hvad er det egentlig? Når sandheden skal frem, så afhænger det ikke blot af, hvad man fisker efter – og hvordan, men også hvem man er som person. Skal den være neutral og praktisk, tjekket og klassisk – eller bare moderne og cool? Kigger man efter i butikkerne er det let at finde alle kategorier – og man kan også lave sine fiskegalger selv, så man får det præcis som man vil have det.
HVAD MAN FISKER EFTER – og hvor store fiskene er, har selvfølgelig noget at sige, når man skal vælge fiskegalge. Hvis ens primære mission er ture på kysten, hvor der især handler om at få en stribe mindre og knapt så tunge fisk med hjem til gryden, så stilles der ikke så store krav. Her kan man sagtens klare sig med…
Læs hele historien i decemberudgaven af Fisk og Fri!

nov 28, 2017 | Nyheder
Catch and release fiskeriet bliver mere og mere populært, hvilket i mange tilfælde kan være godt for fiskebestanden. Men – bliver fiskepresset for hårdt, kan det også have negative konsekvenser – både for fiskene individuelt, for selve fiskeriet – og for bestanden som helhed. Vi har kigget på den nyeste forskning på området.
CATCH & KILL fiskeri dyrkes af masser af mennesker – og det er nok de færreste, som er uenige i, at det giver rigtig god mening at spise en hjemmefanget fisk, der har levet et godt fritsvømmende liv. Men – fiskes der meget på en bestand af en begrænset størrelse, hvor alle fisk bliver dræbt – så går der selvfølgelig ikke længe inden, at der stort set ikke er noget at fange – og så er det fiskeri slut.For at undgå dette scenarie, fiskes der på mange vande catch and release i varierende omfang. Det kan enten være fisk, der bliver genudsat, fordi den størrelses-gruppe fisken er i, er beskyttet – eller der kan være tale om et målrettet catch and release fiskeri, hvor alt bliver genudsat – frivilligt eller påbudt.
Læs hele historien i decemberudgaven af Fisk og Fri!

nov 28, 2017 | Nyheder
Kystfluefiskeri er blevet en favorithobby blandt ligesindede havørred-fanatikere i hele Skandinavien, og det er en type fiskeri, som man altid kan blive klogere på. Her taler nogle af Skandinaviens fremmeligste havørredeksperter ud om deres erfaringer, så det er bare med at spidse ørerne.
VI SKANDINAVERE er verdensmestre i kystfluefiskeri efter havø-red, og selvom det er muligt at fiske havørred fra kysten i et væld af andre lande – fx Frankrig, Holland, Tyskland, England, Finland og Polen – så er det for alvor i farvandene omkring Danmark, Sverige og Norge, at historien om det kystbaserede fluefiskeri efter havørred er blevet skrevet.Det betyder samtidig, at nogle af de allerstørste kystfluefiske-profiler og -eksperter er at finde i Skandinavien. Iblandt dem er svenske Pelle Klippinge, norske Runar Kabbe og danske Rune Westphal. Alle har de fisket på kysten i en menneskealder, og de har flere samt større fisk på samvittigheden end de fleste nogensinde kan drømme om. Men nu skal vi blive lidt klogere på, hvordan disse kyst-profiler griber deres havørredfiskeri an, og hvilke faktorer de lægger vægt på, som de væsentligste i jagten på kystens iltre sølvtrofæ.
Læs hele historien i decemberudgaven af Fisk og Fri!

nov 28, 2017 | Nyheder
Havørredfiskeriet på Bornholm er unikt. Intet andet sted i Europa kan man opleve et så varieret fiskeri på sådan et lille areal. Bornholms kystlinje, som er næsten 160 kilometer, kan byde på alt fra lange sandstrande og store rev til dybe klippekyster. Jeg har selv boet på øen i 10 år, og har dyrket dette fiskeri 300 dage om året. Her får du tips og tricks til både pladser og grej.
DET ER en helt normal lørdag morgen i marts. Vinden har stået på fra vest i et par dage, men i dag skulle den vende til øst. Perfekt, tænker jeg, fordi vinden ville grumse vandet op og give gode jagtforhold for havørrederne. Jeg bor i Snogebæk, på sydøst siden af øen, og derfor er vestenvind ikke ligefrem den bedste vind til mine lokale pladser. Fiskeriet har været svært på det sidste. Den kolde og tørre luft har kølet vandet ordenligt ned, og det betyder svære fisk, men de sidste to-tre uger har den konstante vestenvind varmet vandet en smule op igen.
Læs hele historien i decemberudgaven af Fisk og Fri!

nov 28, 2017 | Nyheder
En simpel rugekasse ankret op i åen kan være et godt alternativ til traditionel fiskepleje og udsætning af yngel. Læs om Lasse fra Hagebro og hans mange gode ideer, der alle er tænkt for at sikre havørredens ve og vel. Han er her ikke mere, men hans tanker og ikke mindst ukuelige engagement lever videre.
ET AF DE STORE TRÆER i skoven ved bredden af Karup Å faldt den 11. juni 2017. Lars Michaelsen blev 73 år. I omkring et års tid har vi her på Fisk og Fri planlagt en historie om denne ildsjæl, som har betydet så meget for mange – og ikke mindst for havørreden i Karup Å. Du skal derfor ikke snydes for at lære ham at kende, selv om det nu kun kan ske på skrift og i billeder.
Lars boede i den tidligere fiske-mesterbolig ved det nedlagte dambrug ved Sejbæk, der løber få meter fra hans hoveddør. Bækken er er et af de smukke små tilløb til havørredåen over dem alle, Karup Å. Lars, der er bedre kendt som Lasse fra Hagebro, havde én stor passion i livet; Karup Å og særligt havørredens ve og vel. Med liv og sjæl dyrkede han havørreden og naturen i og omkring Karup Å. I mange år foregik det med fluestangen i hånden, og ikke så få samt store havørreder har han landet gennem tiden…
Læs hele historien i decemberudgaven af Fisk og Fri!

nov 28, 2017 | Nyheder
Vilde vandløb, endnu vildere udsigter – og absurd mange ørreder. Tag med den newzealandske konkurrencefisker og guide Rob Vaz med ud i den newzealandske vildmark – og bliv inspireret til en tur down under.
JEG HAR IKKE FISKET HER i et par år, men jeg er ret sikker på, her er fisk, siger Rob Vaz håbefuldt og smider et par vaders i græsset for-an mig. Vi står for fødderne af det bakkede landskab i Te Ure-wera Nationalpark på den newzealand-ske Nordø – omringet af alt det, New Zealand er allermest kendt for; de bushbeklædte bakker, som bølger langt ud i horisonten; de brusende floder med frå-de rundt om munden; samt de lysegrønne marker, hvor køer og får lever det newzealandske liv. Klokken er 10. Vi burde allere-de have fisket i tre timer, men da vi troppede op ved Robs ”hem-me-lige” fiskespot lidt uden for Rotorua tidligere på morgenen, var en far-søn duo allerede godt i gang her med stang og flue…
Læs hele historien i decemberudgaven af Fisk og Fri!

nov 27, 2017 | Nyheder
Fisk & Fri afholdt i fredags et godt og konstruktivt møde om mallens fremtid i Danmark.
Med til mødet, der blev afholdt på redaktionen i Hvidovre, var Miljø- og Fødevareministeriet, DSF, Danmarks Naturfredningsforening, DTU Aqua, Statens Naturhistoriske Museum, Fiskeringen, SU, Lystfiskeriforeningen – samt Sorø Lystfiskerforening. Mødet blev indledt med en kort introduktion til mallens historie i Danmark af Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum – og derefter bød programmet på en diskussion om potentielt positive og negative konsekvenser af en re-introduktion af maller i forskellige typer af vande og områder.
Sorø Lystfiskerforenings formand Peter Macholdt fortalte, at foreningen var meget interesseret i at starte malleudsætninger som et pilotprojekt i Sorø Søerne – og lagde vægt på, at det skulle gøres på den rette måde, så det er biologisk forsvarligt. Netop pointen med biologisk forsvarlige udsætninger var der bred enighed om – og vi vil her fra Fisk & Fri derfor – igen – benytte lejligheden til at opfordre alle – private samt foreninger – til at slå koldt vand i blodet med nye malleudsætninger, indtil der er lavet en samlet plan for, hvordan det gøres på den bedste måde. Præcis hvor vi løbende er i denne proces, vil du kunne følge med i på www.fiskogfri.dk og i Fisk & Fri.
Men hvad sker der så nu? P.t. arbejdes der på at få oprettet et samarbejdsudvalg, som sætter gang i processen med at udarbejde en projektbeskrivelse med udgangspunkt i IUCNs retningslinjer for arts-translokation. Herefter vil de forskellige interessenter vil tage stilling til en re-introduktion – samt deres endelige rolle i det fremtidige samarbejde omkring malleudsætninger i Danmark.
Generelt var der bred interesse for at undersøge mulighederne for at få mallerne tilbage til deres naturlige udbredelsesområde i Danmark – så længe det foregår på en biologisk forsvarlig måde – og mange af mødets deltagere var positive overfor, at denne proces tager udgangspunkt i et pilotprojekt på Sorøsøerne – og på den lange bane en re-introduktion af mallen i hele Suså systemet. På sigt er det oplagt også at kigge på øvrige Sjællandske systemer som fx Halleby Å/Tissø og Åmose Å, hvorfra der er adskillige kvartærzoologiske fund, der dokumenterer, at mallerne også har været naturligt forekommende samt almindelige her. Fyn og Sydøstjylland er ligeledes en del af mallernes naturlige udbredelsesområde, og som du har kunnet læse her, tyder meget på, at der også er stor interesse for malleudsætninger på Fyn.
Følg med i processen omkring re-introduktion af mallen til Danmark her på Fisk & Fri.