En simpel rugekasse ankret op i åen kan være et godt alternativ til traditionel fiskepleje og udsætning af yngel. Læs om Lasse fra Hagebro og hans mange gode ideer, der alle er tænkt for at sikre havørredens ve og vel. Han er her ikke mere, men hans tanker og ikke mindst ukuelige engagement lever videre.

ET AF DE STORE TRÆER i skoven ved bredden af Karup Å faldt den 11. juni 2017. Lars Michaelsen blev 73 år. I omkring et års tid har vi her på Fisk og Fri planlagt en historie om denne ildsjæl, som har betydet så meget for mange – og ikke mindst for havørreden i Karup Å. Du skal derfor ikke snydes for at lære ham at kende, selv om det nu kun kan ske på skrift og i billeder.

Lars boede i den tidligere fiske-mesterbolig ved det nedlagte dambrug ved Sejbæk, der løber få meter fra hans hoveddør. Bækken er er et af de smukke små tilløb til havørredåen over dem alle, Karup Å. Lars, der er bedre kendt som Lasse fra Hagebro, havde én stor passion i livet; Karup Å og særligt havørredens ve og vel. Med liv og sjæl dyrkede han havørreden og naturen i og omkring Karup Å. I mange år foregik det med fluestangen i hånden, og ikke så få samt store havørreder har han landet gennem tiden…

Læs hele historien i decemberudgaven af Fisk og Fri!

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This