jan 25, 2020 | Nyheder
Rino Hansen fisker mest på Sjællands nordkyst – og under normale forhold sker det med fluestangen. Men når det har blæst hårdt fra vest-nordvest et stykke tid, så kan det være svært at fiske effektivt med fluestangen.
Sådan har det været for Rino de sidste par dage, og selvom vinden i dag tog en mere sydlig drejning, var der stadig så meget bevægelse i vandet, at han valgte spinnestangen. – Der var en del gammel sø fra i går og en også noget skidt i vandet, men det lykkedes mig at finde et par klare lommer, hvor jeg kunne fiske, fortæller han. – Jeg gik ned over et godt stræk uden at få hug, men på vejen retur fiskede jeg over samme spot igen og fik et rigtig godt hug på mit ti grams pladeblink Atomskeja i kobber/rød. Fisken, som var 65 centimeter fightede fint, men måtte bide i sandet til sidst.
– Selvom om der er faldet nogle gode fisk af, så har fiskeriet på nordkysten faktisk være svært i perioder, siger Rino. – For at være mere præcis har det helt generelt været virkelig ringe, men det er ikke, fordi fiskene ikke er der. Der har simpelthen være dage, hvor det nærmest har kogt med fisk, som bare ikke ville bide. Jeg har ikke et forgyldt facit på årsagen, men det kan måske være, at der på grund af varmen har været mange mysider i vandet, som kan gøre fiskene meget selektive og svære at fange på de lidt mere normale større agn. Vi har ihvertfald set mange mysider – eller pungrejer, som de også hedder – helt inde på det lave vand. Og – vi har også set en del havørred taile helt inde på det lave vand, så mon ikke der er noget om snakken. Både flue og spinnefiskere har måttet kæmpe en del for at få fisk heroppe på det sidste, men fordi der er så mange, der fisker, så bliver der selvfølgelig også landet en god fisk i ny og næ af dygtige eller heldige lystfiskere, slutter Rino sin beretning fra den sjællandske nordkyst.
Husk at tippe Fisk & Fri, hvis du får en god fisk på 30 70 02 36 eller jb@fiskogfri.dk
jan 25, 2020 | Nyheder
I begyndelsen af januar fandt Silje Grandjean en helt frisk søhest på Vejers Strand på Vestkysten under en gåtur med familien. Fisken blev frosset ned og er nu ankommet til København, hvor Henrik Carl fra Fiskeatlasset på Statens Naturhistorisk Museum har taget imod den. De foreløbige undersøgelser viser, at der er tale om en almindelig søhest (Hippocampus guttulatus), der trods navnet er meget sjælden. Artsbestemmelsen bliver nu tjekket med en DNA-analyse, og selve søhesten bliver gemt i museets videnskabelige samling, hvor den vil kunne bruges til forskning og formidling i hundredevis af år frem.
I Danmark kan man træffe to arter af søheste – almindelig søhest og kortsnudet søhest – men der er kun kendskab til nogle ganske få dokumenterede fund af hver. Henrik Carl opfordrer derfor lystfiskere, der måttet støde på søheste, eller som har kendskab til tidligere fund, til at indrapportere fundene til Fiskeatlasset (www.fiskeatlas.ku.dk eller www.facebook.com/Fiskeatlas).
Foto: Henrik Carl.
jan 25, 2020 | Nyheder
Man hører om mange gode havørreder fra kysten lige nu, men der er helt klart også mange 0-ture for alle os helt almindelige lystfiskere. Men – tanken om, at en dag kommer hugget, bliver gang efter gang det, der lokker os tilbage til havstokken. En af dem er Martin Hoffmann, som startede med at fiske havørred sidste år.
– Der var 7-8 ms fra vest, og under disse forhold kan det være lidt af en udfordring at finde et godt sted på Vestsjællands kyst, men det lykkedes at finde et ganske lille område med lidt læ, fortæller Martin til Fisk & Fri. – Jeg havde ikke prøvet stedet før, men vidste, at det var et område med lavt vand, sand og kun mindre tang bælter.
– Det så nu meget godt ud, fortsætter han. – Vandet var lidt grumset, men der var læ og alligevel ikke blik. Jeg gik efter at fiske så dybt og så langsomt som muligt, så jeg valgte en 18 grams rød-hvid Salty, som jeg havde fået af min søn i julegave. Den kunne virkelig gå langsomt og med en rigtig lækker levende gang.
– Da jeg først startede med at fiske havørreder i efteråret 2019, havde jeg egentligt ikke regnet med at fange noget, for selvom jeg virkelig har nydt alle mine fisketure, så har de fleste vist været det man kalder 0-ture. Men det viste sig at være anderledes denne gang, hvor jeg i modsætning til de andre gange, slet ikke gik ud i vandet men blev i vandkanten og spandt helt ind til mine fødder på et par centimeters vand. Det var for lavt til deciderede spin-stop, så jeg rullede langsomt ind og satte så bare farten lidt ned for hver 5-10´ende omgang. Efter ca. 20 minutter viftekastning og afsøgning af det lille område, der var til rådighed, kastede jeg langs stranden – ikke mere end 8-10 meter fra land mod et enkelt og meget lille tang område – og så var der hug, helt ude i nærmest fuld kastelængde på en vanddybde omkring 80 cm.
– Der var ikke tvivl om, at det var en stærk fisk, der gav et ordentligt hug. Det er nok fordi, at jeg ikke er så erfaren, men min puls steg til maratonløbsniveau. Bremsen på mit nye Shimano hjul var heldigvis stillet perfekt, og den trak fra samt sprang helt ud af vandet, så jeg kunne se, at det var en fin blank ørred. Den skulle bare ind, så jeg kunne lande den i mit nye net. Det var nu ikke så nemt, men det lykkedes at få en ny personlig rekord ørred på 57 cm. Se det var en fantastisk god start på weekenden, slutter Martin
– Her på Fisk & Fri håber vi også, at du får en dejlig weekend med fiskestangen i hånden. Hvis du fanger en god fisk, så giv os gerne et tip på jb@fiskogfri.dk.
jan 24, 2020 | Nyheder
Her kan du se grønlandshajen lige inden den bæres ind på Statens Naturhistoriske Museum i går.
– Vi har netop fået fat i en 2,5 meter lang grønlandshaj på over 100 kilo, der i går blev fanget i travl i den nordlige del af Kattegat halvvejes mellem Danmark og Sverige på 30-40 meters dybde, fortæller Henrik Carl fra Fiskeatlasset.
– Grønlandshajerne har deres primære udbredelsesområde i de nordlige have med koldt vand, og de kan findes helt ned til omkring 3000 meters dybde, fortsætter han. – Der er dog noget der tyder på, at der faktisk godt kan være en regulær bestand i Skagerrak. Gennem tiden er der fanget cirka 40 grønlandshajer i Danmark. Den sidste gang var i marts 2019, hvor et eksemplar blev fanget på blot syv meters dybde ved Ålbæk Bugt syd for Skagen. Svenske havfiskere har også fanget dem på stang i Skagerrak
– Disse hajer æder alt – både dødt og levende, og et større eksemplar napper let en sæl, afslører Henrik. – Hajen har hundredvis af syleskarpe tænder i overmunden, mens undermunden på en grønlandshaj fungerer som en sav, der saver byttet over i mindre stykker. En haj som denne ville helt sikkert ikke gå af vejen for at nappe en badegæst i ny og næ, hvis den færdedes på lavt vand om sommeren – men det gør den heldigvis ikke, da den normalt lever i koldt vand og på større dybder.
– En grønlandshaj kan blive over fem meter lang og veje over et ton – samt blive flere hundrede år gammel. Man ved meget lidt om den. Eksempelvis fanger man stort set aldrig unger eller kønsmodne fisk – og man kender ikke noget til, hvor de formerer sig, slutter Henrik Carl, som mens du læser dette netop er ved at konservere den i formalin, hvorefter den skal over i et kar med flere tusinde liter finsprit, så den er bevaret for eftertiden til forskningsformål.
Der kommer konstant nye arter ind til den store fiskesamling, som Statens Naturhistoriske Museum har – og i dag skal Henrik fx ud og hente en søhest fra dansk farvand, som skal undersøges nærmere.
Henrik Carl med grønlandshajen, der blev fanget i Ålbæk Bugt syd for Skagen i marts 2019.
jan 23, 2020 | Nyheder
Bekendtgørelsen om fiskeri og fredningsbælter omkring Lolland, Falster og Møn er pt i høring indtil 31. januar. Mange ørredfiskere bakker op om tiltagene, men hvad mener egentlig brakvandsgeddefiskerne i området. Vi har talt med Rasmus Ingemann, der er formand for Sydsjællands Brakvandsklub – og stillet ham et par spørgsmål:
FISK & FRI: Hvad er jeres generelle holdning til tiltaget – og hvordan berører det evt. fiskeriet for SBK´s medlemmer.
– Brakvandsklubben SBK er positivt stemt over for forslag til ændringer af bekendtgørelsen, da bekendtgørelsen er eneste værktøj til at kontrollere det rekreative fiskeri, svarer Rasmus. – SBK har ikke indgivet høringssvar, og derfor heller ikke indgivet ønsker for Stege, samt har ikke kendskab til om vores medlemmer har gjort dette som privatpersoner. Vi er af den opfattelse, at vores medlemmer gerne vil værne om områderne for at opnå bedre fiskeri på sigt. De forslået ændringer vil ikke have den store indflydelse for vores medlemmer fiskeri.
FISK & FRI: Jfr §7,2 skal det stadig være tilladt at fiske med stang i havnen, hvor der netop ofte er mange fisk, da det er passageruten mellem Noret og det åbne farvand i Stege Bugt. Giver det mening med de øvrige fredninger, hvis man alligevel tillader fiskeri, der hvor fiskene i perioder er allermest opkoncentreret?
– Området omkring Stege Havn hører som mange andre havne og moleanlæg til arealer med særlig høj værdi målt på flere parametre, svarer Rasmus. Det er ofte disse områder som føder nye lystfiskere, og derfor er det oplagt, at stangfiskeriet kan fortsætte. Omvendt ved vi også, at området i perioder indeholder mange brakvandsgedder, som det ville give god mening at værne om.
FISK & FRI: Har SBK en holdning til, hvorvidt det skal være tilladt at fiske i havnen?
– SBK har ikke en holdning til om det skal være tilladt at fiske med stang i havnen, da dette ikke er vendt på et bestyrelsesmøde.
FISK & FRI: Har i indgivet et høringssvar? – og hvis ja, hvad er hovedpunkterne i det?
– SBK har ikke som klub indgivet høringssvar, men flere medlemmer af bestyrelsen har indgivet forslag til bekendtgørelsen, da den var i høring. Dette arbejde var drevet af Danmarks Sportsfiskerforbund, og stor cadeau for det. De inviterede alle klubber, uanfægtet medlemsskab, til et møde, hvor de fortalte om processen, den korte deadline, samt vigtigheden af at få rykket på sagen, da der nemt går 10 år, før der bliver mulighed for at ændre på bekendtgørelsen igen. Bestyrelsesmedlemmer i SBK har indgivet forslag til ændringer i relation til Præstø Fjord, Faxe Bugt, Bogø Dæmningen, Fanefjord og Karrebækfjord, slutter Rasmus Ingemann.
Hvad tænker du om de nye bekendtgørelse for fredningsområder i farvandet syd for Sjælland – giv din mening til kende på Fisk & Fris facebook her idag.
jan 23, 2020 | Nyheder
– Den flotte nye hjemmeside for DHF vil primært være en oplysningsside om, hvad DHF er, og hvilke muligheder man har som medlem, fortæller Steen Lyngsøe, der er webmaster på den nye hjemmeside. – Der er også et nyhedsafsnit, som vil blive opdateret løbende, når der er relevante oplysninger og nyheder for havfiskerne, fortsætter han. – Det kan eksempelvis være referater og resultater fra de forskellige konkurrencer, som bliver afholdt på havet – eller der kan være nyheder om opsigtsvækkende fangster eller spændende ture. Sidst, men ikke mindst, vil der komme nyheder fra den politiske scene, som påvirker og interesserer os havfiskere.
– Det er endvidere muligt at melde sig ind i DHF eller tilmelde fisk til årets pokaler via formularer direkte fra hjemmesiden, og man kan også følge stillingen i de løbende konkurrencer blandt de tilmeldte fisk. En kalender med årets forskellige havfiskekonkurrencer er der også, så der er masser at komme efter på den nye hjemmeside, slutter Steen. Klik ind og se dig omkring på DHF´s nye hjemmeside, og se hvad vi kan byde på.
Sker der noget spændende i dit lokale fiskemiljø – så husk at tippe redaktionen på jb@fiskogfri.dk
jan 22, 2020 | Nyheder
– I dag onsdag d.22 januar valgte jeg at tage på østkysten af Nordfalster kl 12.00, fortæller Arne Jensen. – Det blæste 8 m/s fra vest, og vandet var rimeligt klart, hvilket jeg ikke altid syntes er godt, fordi jeg fortrækker let grumset vand. Det er nemlig under disse forhold, at jeg ofte har fået mine største fisk – bl.a. et par stykker over fem kilo og den største på 6,2 kilo på spin.
– Jeg startede mit fiskeri med min ArcticSilver Coast Limited Edition #6 9’, fortsætter han. – Da vandstanden var ret høj, lagde jeg ud med at gå i vandkanten, og fiskede ud over en mørk strækning kun 5-8 meter fra land. Efter fem kast kom der et tungt sug i stangen. Jeg løftede stangen og kunne straks mærke, at det var en god fisk, jeg havde kroget. Den tog først et udløb på 30-35 meter, hvorefter jeg fik den stoppet. 20 meter længere ude ser jeg et kæmpe plask fra min fisk, og tænker shit der er en sæl efter havørreden… Jeg får presset den store havørred længere ind, og noget bag min fisk kommer der pludselig en stor trykbølge, så jeg begynder at blive bange for at “sælen” tager min fisk, Men det er ikke en sæl for der viser sig en halefinne fra en monster fisk -måske +10 kilo – bag den fisk jeg har på krogen. Det har jeg godet nok aldrig prøvet før.
– Herefter kæmper jeg med min fisk i måske 15 minutter med flere gode udløb, uden at jeg ser fisken. Men – da den endelig kommer ind på lavt vand, ser jeg, at det er en ordentlig moppedreng der sidder på mit 0,23 mm forfang. Jeg har selvfølgelig lade mit net ligge i bilen, så jeg kaner til sidst fisken op på stranden, og kommer med et kæmpe jubel skrig, da jeg ser, hvor stor og flot en fisk jeg har fanget… en 80 centimeter s blankfisk, slutter Arne. Fisken blev efter at have ligget 4 timer på stranden vejet til 6,4 kilo. Normalt taber en havørred let 10% efter 2 timer på stranden, så den har nok vejet cirka 7 kilo, da den blev landet.
Et kæmpestort tillykke fra redaktionen til Arne, der har været en af Fisk & Fris trofaste læsere i mange år.
jan 22, 2020 | Nyheder
Det har nu været ret mildt i vejret i et stykke tid – og det har sat sit aftryk på antallet af store blankfisk, der fangers rundt omkring.
En af de seneste gode fisk er dette fantastiske stykke sølvtøj taget af Mathias Brathz Nagel en tidlige morgen. Den smukke fisk på 69 centimeter vejede 3,8 kilo og tog gennemløbsblinket Sømmet på 22 gram i farven Headlight fisket med en 7-30 grams W4 spinnestang.
Vejrudsigten ser pt ud til at levere mere mildt vejr, så vi kan blot håbe på, at det relativt gode fiskeri efter store blankfisk holder lidt endnu. Vinder ser pt ud til at være domineret af vestlige og sydvestlige vinde et par dage endnu, og pt er vandtemperaturen helt oppe på fire til seks grader de fleste steder, så det er jo nærmest ved at være forår. Vi håber på af fiskeret snart går helt amok så hold dig klar, og nørd igennem med dit grej, så det er mere end klar, når det for alvor går løs.
Hvis du har fanget en stor fisk, så tøv ikke med at ringe til Fisk & Fri med fangsten på 30 70 02 36, så vi kan bringe din flotte fisk her på fiskogfri.dk
jan 22, 2020 | Nyheder
Status og rødlistevurdering for vores ferskvandsfisk er netop opdateret af Statens Naturhistoriske Museum – og der er samtidig kommet en helt ny vurdering af alle saltvandsfiskene. Desværre er der kommet syv nye rødlistearter siden sidste vurdering i 2010.
– I Den danske Rødliste 2019 er 238 arter af fisk blevet behandlet efter IUCN’s rødlistekriterier, hedder det i opdateringen. – Mange arter betragtes som en del af den danske natur, men hele 103 arter optræder tilfældigt eller er under etablering. Blandt dem er en hel del arter, der kun er fanget som strejfere – typisk mere oceaniske arter i den dybe del af Skagerrak samt gæster fra syd mere spredt i vore farvande. Der er også registreret en lang række fremmede arter i både havet og vore ferskvande. Det er en blanding af arter, der er indført med vilje – fx en del af laksefiskene og undslupne arter fra akvarier og havedamme – fx båndgrundling og guldfisk. Ingen af de fremmede arter er vurderet. Det har således været relevant at rødlistevurdere 135 af de 238 fiskearter.
– For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller ekspertviden, fortæller Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum til Fisk & Fri. I statusopgørelsen hedder det endvidere: ”Af de syv arter, der var rødlistede i 2010-listen, er fem arter tildelt en mindre truet kategori – fx fra sårbar til livskraftig, men ingen af disse vurderes at være udtryk for en reel ændring i status. Det gælder eksempelvis laksen, der har ændret status fra sårbar til livskraftig i perioden, da den restriktive forvaltning af bestandene har medført, at den kun er i meget lille risiko for at uddø. Ophører bestandsophjælpningen, vil den dog formentlig hurtigt blive opfattet som truet igen”. – Der er altså stadig alt mulig grund til fortsat at beskytte laksene ved den gode lakseforvaltningsplan og sørge for at forbedre livsvilkårene for denne fantastiske fisk generelt, supplerer Henrik Carl.
Blandt de arter, der er i tilbagegang er tyklæbet multe og sildehajen, hvis status nu er sårbar (VU) og stallingen, der nu er sårbar (VU). – Ålen er vidt udbredt i både ferskvand og saltvand herhjemme. Den henføres ligesom i rødlisten fra 2010 til kategorien kritisk truet (CR), for selvom der ser ud til at være sket en opbremsning af tilbagegangen, er generationstiden så lang, at tilbagegangen stadig har været markant inden for de seneste tre generationer, skrives der i statusopgørelsen.
Den danske rødliste varetages af Århus Universitet på Institut for Bioscience. Fiskene er rødlistevurderet og kvalitetssikret af Henrik Carl og Peter Rask Møller: Carl, H. og Møller, P.R., 2019. Fisk. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk.
Har du et tip til en spændende nyhed sø, så give redaktionen et tip på jb@fiskogfri.dk eller ring til Jens Bursell på 30 70 02 36 – mens nyheden stadig er en nyhed.
