Torskedramatik i Københavns Havn

– Søndag eftermiddag tog jeg ud med min kæreste til inderhavnen i Københavns Havn for at se, om vi kunne fange nogle torsk og måske, hvis vi var heldige, få en med hjem, fortæller Sarah Petersen. – Vi cyklede hjemmefra halv fire og stod klar med stængerne riggede klokken fire. For enden af linen sad der et 21 grams tungstens jighoved og en lille shadteez. Det startede godt ud med, at vi tog nogle kast langs boltværket, hvor vi begge fangede fisk, dog ikke nogen der var værd at tage hjem. Fiskeriet døde dog en lille smule ud, og jeg kunne mærke kulden sætte ind i mine hænder samt fødder. Solen var gået helt ned, og der var blevet kul sort. Det eneste, der lyste op, var gadelygterne.

– Jeg fik lavet et godt, langt kast, og som så mange gange før lod jeg jiggen synke helt ned på bunden. Der skulle ikke mange omdrejninger til, før jeg følte, at jeg sad i bunden. Der gik dog ikke lang tid inden bundbiddet blev til fisk, og hidsige rusk forplantede sig i stangen. Selvom bremsen var stramt stillet, blev den ved med at trække line, og den lille 8 fods 5-20 grams stang bukkede helt under. Jeg følte, jeg halede ind i evigheder, og mine arme blev mere og mere som gummi, mens frygten for at miste fisken blev endnu større.

– Endelig efter flere minutter viste fisken sig i overfladen, men først nu begyndte det store problem, for hvordan skulle vi få fisken op? Nettet var alt, alt for lille og skaftet var kun lige akkurat langt nok. Vi var meget bange for at miste fisken, hvis nu nettet fik fat i krogen, men vi var dog nødt til at tage den chance, ved at nette den med hovedet først. De første forsøg mislykkedes, men til sidst fik min kæreste fisken i nettet, hvor hele halen hang ud af nettet, mens den skulle op af den 2 meter høje havnekant. Efter fisken var kommet sikkert op på land og aflivet, sprang vi op og jublede som gale. –

– Da vi kom hjem, fik vi målt og vejet fisken til hele 74 cm og lidt over 3,5 kg. Det var altså en meget godkendt havnetorsk, og en tur jeg sent vil glemme.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

Havørreden skal fredes i Skjern Å systemet i tre år

Sådan lyder det på Skjern Å Sammenslutningens hjemmeside. – På repræsentantskabsmødet i Skjern Å Sammenslutningen i begyndelsen af november, blev det besluttet af frede havørreden i en periode på 3 år i Skjern Å systemet, fortsætter bestyrelsen. – Skjern Å Dalens Lystfiskerforening havde stillet forslaget, idet man mener at antallet af ørreder i Skjern Å systemet er alt for lavt. Trods en mindre fremgang i fangsterne af havørred i 2020, er antallet meget langt fra det, som der burde blive fanget i et system med mere end 2000 km vandløb.

– Der var desværre ikke fuldstændig enighed om forslaget, og der blev argumenteret for, at lystfiskerne faktisk allerede genudsætter ca. 80 % af alle havørreder. Modsat blev der argumenteret for, at ofte er de store havørreder som bliver hjemtaget, fisk som er særlig vigtige, da de bidrager med større rognmængder. Forslaget blev vedtaget med 31 stemmer for og 21 imod.

– Skjern Å Sammenslutningen aner- kender, at det næppe er lystfiskerne der er det største problem, fortsætter udmeldingen. Problemer med bifangster i Ringkøbing Fjord, skarv og for dårlige forhold i mange af gydevandløbene er andre væsentlige årsager. Derfor vil man i de kommende år forsøge at tage endnu mere hånd om disse problemer. Samtidig påregner man også at genoptage udsætningsarbejdet i en tre eller fem års periode, for at bringe bestanden højere op. Samtidig fortsætter vandplejeudvalget arbejdet med at lave gyde og opvækst områder. Et meget vigtigt arbejde på den lange bane.

– På ørredkortet som man finder under https://www.fiskepleje.dk/, kan man se, at det står ualmindeligt skidt til for ørrederne i systemet, understreges det på skjernaasam.dk. – Røde og orange punkter repræsenterer tilstanden “dårlig” eller “ringe” mens gul er “moderat” og blå er “god”. Grøn er tilstanden “høj tæthed”, men her skal man vist kigge godt efter. Der er derfor behov for en ekstra indsats, og vi håber at alle lystfiskere bakker op om arbejdet.

– Et andet forslag fra Lystfiskerforeningen af 1. juni 1943 om at nedsætte det maksimale tilladte antal fangede laks fra 15 til 10 blev ikke vedtaget, kan man læse på hjemmesiden. – Man skal dog være opmærksom på, at der er fokus på Catch and Release fiskeriet fra flere sider. Dansk Aquakultur påklagede i løbet af året laksefiskeriet i Skjern Å systemet til Miljø og Fødevarestyrelsen for ikke at være bæredygtigt. Denne klage blev heldigvis afvist, og viser at det arbejde der gøres for at sikre fiskene bedst muligt anderkendes, slutter Søren Larsen fra bestyrelsen.

 

Daiwa Open 2025
drømmerejse iFish Travel

NY RAPPORT OM FISKEBESTANDENE I KYSTNÆRE OMRÅDER

– I 17 år har frivillige amatør- og fritidsfiskere registreret deres fangster og stillet data til rådighed for forskere på DTU Aqua. Sådan lyder det i en udmelding på fiskepleje.dk i dag. Med en ny rapport har forskerne opsummeret de seneste tre års fangstdata for at tegne et billede af fiskebestandenes tilstand.

– Nøglefiskere er betegnelsen for frivillige amatør- og fritidsfiskere, som fisker for videnskaben, fortsætter udmeldingen fra DTU Aqua. – Det begyndte de med i et pilotprojekt i 2002. Pilotprojektet blev siden til et ”rigtigt” projekt, som repræsenterer den største og længste sammenhængende indsats for at registrere fangster i garn og ruser og dokumentere fiskeforekomster langs de danske kyster. Nøglefiskernes registreringer er den eneste overvågning af de danske fiskebestande i kystnære farvande og udgør således en uvurderlig samling af data.

– Resultaterne af registreringerne opsummeres hvert tredje år i en rapport. Den seneste rapport, som dækker perioden 2017-2019, er netop udgivet. Den præsenterer de seneste års data og sammenligner med årlige gennemsnitsfangster fra de tidligere fangstregistreringer (op til 17 års data i alt). Rapporten konkluderer, at forholdene for fisk fortsat er gode enkelte steder som i Roskilde Fjord og Isefjord og til dels i Sejerø Bugt indtil omkring 2018.

– Der er flere forhold, som tyder på en ikke særlig gunstig tilstand de fleste steder, understreger DTU Aqua. – Det drejer sig om den stigende mængde af krabber overalt og udviklingen i hummerbestanden i Limfjorden samt i Århus Bugt og Vejle Fjord koblet sammen med de lave fiskefangster. Dette bekræftes af de lave fangster af skrubber og ålekvabber, som anvendes som indikatorarter for den generelle tilstand i de kystnære områder. Den negative udvikling afspejles også i det forhold, at garnfiskeriet er opgivet flere steder i de seneste tre år på grund af de ringe fiskefangster og store mængder krabber og vandmænd i de enkelte områder.

Rapporten tyder på at der er en positiv udvikling i den lokale bestand af skrubber, der fanges i garn i Isefjord og Roskilde Fjord. – I samtlige andre områder er der ingen klar tendens eller en nedadgående tendens for antallet af fangne skrubber, lyder det. – Der fanges generelt meget få rødspætter i garn, men der kan noteres en positiv udvikling de seneste år i enkelte områder, viser Nøglefiskerrapporten, bl.a. i Roskilde Fjord og Isefjord, Lillebælt og Sejerø Bugt. I Sejerø Bugt er der dog kun positiv fremgang at spore indtil 2018.

– I hele landet fanges der meget få torsk i garn. I ruser, hvor der primært fanges unge fisk, kan der i data fra nøglefiskerne noteres en lille stigning i fangsterne i 2017 i den sydlige del af de indre danske farvande omkring Femern Bælt, Lillebælt, Fyns Øhav, Storebælt og Kerteminde Fjord, Århus Bugt og Vejle Fjord. I Sejerø Bugt og i Øresund og Faxe Bugt varierer fangsterne meget fra år til år, med enkelte år med meget lave fangster, slutter udmeldingen.

Du kan læse meget mere om rapporten her.

drømmerejse iFish Travel

Decemberhygge ved størsøen

– Da vi til hverdag fisker karper kom idéen op med en intern størcup, fortæller Evan Fich. – Peter, Joachim, Maja og jeg tog til Roskilde fiskeland, hvor vi skulle fiske fra fredag til søndag. Hyggen var i højsædet, og klokken 15 lagde vi linerne i suppen. Det første run kom under 1 minut efter start. Det var Joachim, der havde fisk på, men efter en længere fight mistede han den desværre. Og så gik timerne med super god mad lavet over åben ild, hvorefter det var Peters tur, men igen blev fisken mistet.

– I løbet af natten mistede Maja og jeg tre fisk, men lørdag morgen kom nyheden om at Peter havde landet den første stør på 15+. Efter morgenmad og æbleskiver med det hele, fik vi besøg af CFC Baits. Vi fik en god snak og nogle fine gaver fra dem. Snart havde Joachim fisk på igen, og det var endnu en fin 15+, der blev landet. Herefter blev det sen eftermiddag, før der igen var kontakt til en fisk, men denne gang var det min tur. Den gav en god fight, og snart var en fin stør på 29,8 kg landet. 

– Lørdag aften stod den på flæskesteg på grillen samt masser af hygge, hvor vi fik besøg af familie og nære venner. Natten til søndag blev der landet yderligere to stør på 15 og 20+ af Joachim og Peter. Søndag morgen kom vores gode ven kokken forbi med lækkert morgenmad. Alt i alt havde vi 10 runs med 5 fisk på land og en super hyggelig weekend.

 

Hvidovre Sport

 

Gutterne fra CFC kom forbi og efterlod lidt bolies - og så kan det nok være at der kom gang i fiskeriet.

Gutterne fra CFC kom forbi og efterlod lidt bolies – og så kan det nok være at der kom gang i fiskeriet.

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED – Sildebob slår til igen

Weekenden har budt på flere fine blankfisk på kysterne rundt omkring i landet. En af dem, som har fået fisk, er Steffan Wied, der har været et smut på Djurslands yderkyster:

– Jeg har lige været ude på en ny test tur med Sildebob wobleren. – Der var godt gang i vandet med strid pålandsvind, let farvet vand og store bølger. Eller sagt på en anden måde – perfekte forhold, hvor havørrederne ikke var specielt sky. Havørrederne indhalerede i hvert fald wobleren totalt.

– Fiskedagen gav en blank havørred på 45 centimeter, som fik sin frihed igen samt to lidt større fisk på 51 og 57 centimeter, som begge fik battet. Den på 51 havde tre store sild i maven, så wobleren var velvalgt. Udover disse fine fisk, havde jeg et enkelt hug, som jeg missede, slutter han.

Har du selv været på kysten, så send os en mail til jb@fiskogfri.dk og fortæl os om dine bedrifter. Vedhæft et foto af din fangst. Du kan også sende en sms på 30 70 02 36.

 

Daiwa Open 2025

drømmerejse iFish Travel

Havbars – En vild sæson for Mikkel Matzen

– Havbars fiskeriet er på rekordtid gået hen og blevet en af mine favoritarter at udforske, fortæller Mikkel Matzen til Fisk & Fri. – Det er ikke en art, jeg tidligere har stiftet bekendtskab med, men så tog en kammerat mig med på en tur, og jeg var solgt! Jeg havde slet ikke forventet, hvor sej en fisk dette er. Dertil kommer ligheden til aborrefiskeriet samtidigt med at teknik og fremgangsmåde, næsten kan direkte kopieres til havbarsen. Det er som at fiske en aborre på speed i saltvand. Havbarsen er en rendyrket fight maskine, og jeg bliver gang på gang overrasket over, hvor stærk disse fisk egentlig er.

– Det er noget af det mest spændende og intense fiskeri, som jeg har prøvet. Først og fremmest fordi det stadig er nyt for mig, men også fordi det er sindssygt udfordrende. For mig er det ikke vigtigt kun at ”knække koden”, men hele rejsen dertil. Det handler om oplevelserne man får, erfaringerne man gør sig og når alt til sidst går op i en højere enhed, findes der næsten ikke nogen bedre følelse.

– Når jeg kigger tilbage på fiskeriet i år, så har det været brutalt, frustrerende og meget udfordrende. Jeg startede ud med at bruge shads og det fungerede glimrende. Siden har jeg forsøgt mig med andre metoder og indgangsvinkler – og har med succes brugt blandt andet popper, jerkbait, drop shot samt diverse blink. Det mest intense fiskeri har givet 30 fisk på en halv time og på de bedste ture op mod 100 fisk på en dag, hvor gennemsnitslængden var over 55cm! Der har været mange flotte eksemplarer imellem og flere af dem over 70 cm, men den største er et pragteksemplar på 75+ cm.

– Havbars eventyret er ikke slut endnu og jeg er sikker på at der svømmer en XXL havbars rundt derude, som venter på jeg fanger dem! Det her er så spændende et fiskeri, at alle børunde sig selv at forsøge sig med det på et eller andet tidspunkt – ellers går man glip af alletiders fiske oplevelse!

– Grejet jeg har brugt er en 8 fods 12-40 gram stang med et XLNT3 spinnehjul monteret med en 8-12 trådet braided line med et fluorocarbon forfang minimum 0,46 mm. Endegrej: SG 3D manic crab, TPE Minnow, SG seeker 35g. SG gravity stick og SG Minnow Shad.

 

Hvidovre Sport

 

Mikkel Matzen med to af hans mange flotte havbars fra 2020 sæsonen.

Mikkel Matzen med to af hans mange flotte havbars fra 2020 sæsonen.

 

Endnu en flot havbars til Mikkel Matzen

 

drømmerejse iFish Travel

KULØRTE ØRRED I KALDRED

– I Kaldred er der mega meget fiskeplads, klart vand og kanon flotte fisk – what´s not to like. Sådan lyder det fra Nicolaj Kaas: – Jeg var taget en tur til Kaldredgårdens Put and Take, der er en sand perle i det vestsjællandske. Fiskene trak på kanterne, og jeg havde en virkelig vild tur med mange pæne guld/bronzeørreder op og vende. Jeg brugte Præsten i 7 gram i en af farverne fra Julekuglerne på spinnestangen. Og på fluepinden var den rette medicin en heavy Hansen flue. 

– Jeg gik og filmede, imens jeg fiskede og havde også en drone oppe. For søren hvor så det godt ud. Det var helt klart en dejlig måde at starte weekenden på, slutter Nicolaj, der snart får lavet en film fra turen til sin youtube kanal.

Har du selv været et smut i putten, så send os et par linjer og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 35.

 

Friluftsland
drømmerejse iFish Travel

STORE ROSENBUSK RYKKER

Traditionen tro er der meget godt gang i fiskeriet i den idylliske put and take sø lige mellem Slangerup og Lynge i Nordsjælland. – Der har virkelig været godt gang i fiskene – eksempelvis Elias, der her den anden morgen havde to bid på de første to kast, fortæller forpagteren Nick. – På hans tredje fisk knækkede det yderste stykke på hans fiskestang, men det forhindrede ham ikke i at fiske videre…Efter blot en enkelt times fiskeri nåede han helt op på syv flotte ørreder. Hvis du selv skal ud til søen, så husk den lukker kl. 15.30 – og det er på dette tidspunkt, at man skal have forladt området, slutter han.

Har du selv haft en god oplevelse ude ved dit eget lokale put and take vand, så send os din historie til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

 

 

drømmerejse iFish Travel

Godt gang i de sortstribede

– Endnu en dag skulle tilbringes på vandet og igen efter de grove aborre, fortæller Kristian Petersen. – Vi var tidligt på pinden, da vi gerne ville være de første på vandet, men det var fiskene fuldstændigt lige glade med. De ville nemlig sove længe den dag – desværre. Så der gik en times tid, før vi fandt ud af, hvor de boede den dag, men da vi fandt dem, var de der bestemt også må mange sige!

– Den første fisk jeg fik i båden var en super flot fisk på 1800 gram. og så var dagen ligesom i gang. Vi blev ved med at fiske det samme område af, og det viste sig, at der var flere store fisk i samme område, for min makker fik ikke så lang tid efter en super flot fisk på 1350 gram og jeg endnu en på 1650 gram. Efter de fine fisk fiskede vi en del timer, hvor vi kun fangede mindre aborre og gedder. Men sidst på dagen fik jeg igen et godt hug på jiggen, og det var en fin fisk på 1650 gram, som kom  op og vende i båden – hvor dejligt! 10 minutter efter fik vi dobbelt hug, og igen kunne vi mærke, at det var grove aborrer. Efter nogen tids fight kom de begge i båden, og begge fisk vejede præcis 1500 gram. Fantastisk at slutte dagen med manér.

 

drømmerejse iFish Travel

drømmerejse iFish Travel