– Søndag eftermiddag tog jeg ud med min kæreste til inderhavnen i Københavns Havn for at se, om vi kunne fange nogle torsk og måske, hvis vi var heldige, få en med hjem, fortæller Sarah Petersen. – Vi cyklede hjemmefra halv fire og stod klar med stængerne riggede klokken fire. For enden af linen sad der et 21 grams tungstens jighoved og en lille shadteez. Det startede godt ud med, at vi tog nogle kast langs boltværket, hvor vi begge fangede fisk, dog ikke nogen der var værd at tage hjem. Fiskeriet døde dog en lille smule ud, og jeg kunne mærke kulden sætte ind i mine hænder samt fødder. Solen var gået helt ned, og der var blevet kul sort. Det eneste, der lyste op, var gadelygterne.
– Jeg fik lavet et godt, langt kast, og som så mange gange før lod jeg jiggen synke helt ned på bunden. Der skulle ikke mange omdrejninger til, før jeg følte, at jeg sad i bunden. Der gik dog ikke lang tid inden bundbiddet blev til fisk, og hidsige rusk forplantede sig i stangen. Selvom bremsen var stramt stillet, blev den ved med at trække line, og den lille 8 fods 5-20 grams stang bukkede helt under. Jeg følte, jeg halede ind i evigheder, og mine arme blev mere og mere som gummi, mens frygten for at miste fisken blev endnu større.
– Endelig efter flere minutter viste fisken sig i overfladen, men først nu begyndte det store problem, for hvordan skulle vi få fisken op? Nettet var alt, alt for lille og skaftet var kun lige akkurat langt nok. Vi var meget bange for at miste fisken, hvis nu nettet fik fat i krogen, men vi var dog nødt til at tage den chance, ved at nette den med hovedet først. De første forsøg mislykkedes, men til sidst fik min kæreste fisken i nettet, hvor hele halen hang ud af nettet, mens den skulle op af den 2 meter høje havnekant. Efter fisken var kommet sikkert op på land og aflivet, sprang vi op og jublede som gale. –
– Da vi kom hjem, fik vi målt og vejet fisken til hele 74 cm og lidt over 3,5 kg. Det var altså en meget godkendt havnetorsk, og en tur jeg sent vil glemme.
