Temadag i Tusaagaard Put and Take

– Vi mødtes i går alle mand klokken 7.30, hvorefter fiskeriet gik i gang, beretter Flemming Bjerrum. – Det var svært fiskeri i dag, men alligevel lykkedes det mig for anden dag i træk at fange en +5’er. Den blev fanget på Fishnotes nye gennemløber Drop i farven pink/gul. Droppen har mange store fisk på samvittigheden, og den største jeg personligt har fanget på blinket, er en flot regnbue på 8,7kg.

– Har du selv været et smut ude at fiske i weekenden, så tøv ikke med at sende din beretning og et godt foto til fiskogfri.dk eller til telefon 30 70 02 36.

Du kan lære mere om hvordan man fisker med gennemløber i putten i denne video.

 

Friluftsland

Tradera

Danmark ophæver status som fri for fiskesygdommen IHN

– Så skete det endelig, lyder det for Dansee – De Danske Ørredsøer: Efter mere end 8 måneders frustrationer, 1000 timers ærgrelse, bøvl, ballade og tovtræk – samt mange millioner kroners tab og manglende omsætning – har Fødevarestyrelsen endelig besluttet at ophæve den danske status til IHN fri pr 10. december 2021. Det er en stor milepæl i denne lange odyssé! Nu skal vi igang med at samle op efter stormen og planlægge en relancering. Vi i Danske Ørredsøer glæder vi os til opgaven – for den ligger i vore hænder – ikke i andres. 
De Danske Ørredsøer vil atter engang benytte lejligheden til at takke for støtte-sponsorater fra følgevirksomheder og frivillige støttebeløb fra medlemmerne. Uden disse ville vore indsatsmuligheder have været meget mindre end det, der i stedet blev muligt. Tak for støtten! Tak også til alle de nye medlemssøer, som valgte at støtte foreningens arbejde med et medlemskab af foreningen i 2021. Vi glæder os til at arbejde sammen med jer – også i fremtiden. 
Der skal også lyde en stor tak til samarbejdet med bl.a. Danmarks Sportsfiskerforbund, DTU-Aqua, og Dansk Akvakultur. Vi ønsker et fantastisk Put & Take år for alle Put & Take søer og brugerne af disse i 2022, slutter Danske Ørredsøer 
Friluftsland
Dansee
Tradera

ET PAR FLOTTE FISK FRA BAKKEGAARDEN

– I går stod det på puljefiskeri i Bakkegårdens Put and Take. Klokken 7 blev der trukket plads, og fra klokken 8 var der fisketid, fortæller Ulrik Møller. – I starten mistede jeg et par hug, og en af fiskene var lige på i kort tid. Det skulle således vise sig at blive en svær dag. Resultatet blev, at jeg lige skulle igennem flere spoons, gummimodeller og farver, før jeg fandt den rette melodi og fik den første på 3.85 kg. Senere fik jeg en mere på 4,05 kg, så alt i alt var det en helt OK dag med et par pæne fisk.

Har du selv været ved putten, så tøv ikke med at sende os et par linjer og et godt foto. Du kan skrive til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

 

En af Ulriks fine regnbuer fra Bakkegaardens Put and Take

Tradera

EN FLOT REGNBUE FRA BAKKEGÅRDENS PUT AND TAKE

– Jeg var her i dag til puljefiskeri i Bakkegaardens Put and Take, fortæller Flemming Bjerrum. – Det var meget svært i dag. Faktisk skulle der gå næsten fem timer, inden den første fisk kunne nettes. Omtrent et kvarter før vi var færdige, kom der et godt solidt hug på min stang. Jeg gav tilslag og kunne herefter fighte en rigtig fin regnbue på 5 kg. Det var en virkelig god fight med flere gode udløb. Den flotte regnbueørred blev fanget på Fishnote’s nyeste gennemløber Drop i den udgave, der hedder guleroden, slutter han.

– Har du selv været et smut i putten så send os din beretning og et godt foto til jb@fiskogfri.dk. Send gerne 10-15 linjer og meget gerne et vandret foto, da det passer bedst til formatet her på fiskogfri.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

Husk du altid kan læse masser af gode artikler med tips og tricks til put and take fiskeriet i Fisk & Fris on-line artikelarkiv her.

 

Geddefeber

 

Tradera

100 MILLIONER EKSTRA TIL VANDLØBENE

Pressemeddelse:

Miljøstyrelsen har modtaget over 200 ansøgninger fra kommunerne til at forbedre og restaurere vandløb. Den store efterspørgsel betyder, at puljen øges til ca. 170 mio. kr. 

Der er stor interesse i de danske kommuner for at forbedre levevilkårene for dyr og planter i og omkring vandløbene. Tilskudsordningen til at forbedre og restaurere vandløb har i år modtaget over 200 ansøgninger fra kommunerne. Den store efterspørgsel gør, at ordningen i 2021 tilføres yderligere ca. 100 mio. kr.

Tilskudsordningen går til projekter, der bl.a. skal sikre, at vandløb kan slynge sig naturligt igen, plante træer, der giver skygge i vandløbene, udlægge gydegrus, så fiskene bedre kan yngle, eller fjerne spærringer, så fisk og smådyr frit kan vandre op og ned i vandløbene.

Derudover kan mere naturlige vandløb afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke. Når vandløbet bugter sig gennem landområder, så løber vandet langsommere og bremses, så der er mindre risiko for, at det f.eks. påvirker ejendomme og landarealer. Naturlige og bugtende vandløb mindsker også risikoen for tørke, da mere af vandet opmagasineres og dermed holder jorden fugtig i arealerne omkring vandløbene.

– Vi skal passe bedre på vores vandløb, så vi både tilgodeser hensyn til natur og miljø, klimatilpasning og fremtidssikrer vores landbrug. Restaureringen af vandløb gør, at man både kan håndtere større mængder vand og samtidig passe på det liv og den natur, der er i og omkring vandløbene. Det er godt at se, at kommunerne kan og vil være med i det arbejde, siger miljøminister Lea Wermelin.

Vil bl.a. åbne 102 kilometer vandløb i Nordjylland

I kommunerne er der tilfredshed med, at udvidelsen af tilskudspuljen gør, at alle kommunernes ansøgninger kan imødekommes, hvis de opfylder tilskudsbetingelserne.

– Den store søgning viser, at kommunerne i den grad er klar til at forbedre forholdene i vores vandløb. Mange kommuner søgte, og det er derfor en rigtig god nyhed, at der er fundet flere penge til at sætte mange flere projekter i gang end først antaget, siger Birgit S. Hansen, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg.

Miljøministeriet forventer med de ekstra midler at give over 200 tilsagn til at forbedre og restaurere vandløb. Tilsagnene vil fordele sig på ca. 150 tilsagn til gennemførsel af restaureringerne og ca. 65 tilsagn til forundersøgelser. Et af disse projekter er fjernelsen af en spærring ved Sæby Vandmølle i Nordjylland, som forventes at kunne åbne for ca. 102 km. vandløb, så fisk og smådyr kan bevæge sig frit i hele vandløbet.

Miljøstyrelsen, som administrerer tilskudsordningen, er i gang med at give tilsagn til alle de ansøgninger, som er tilskudsberettigede. På grund af de mange ansøgninger forventer Miljøstyrelsen, at sagsbehandlingen vil være afsluttet med udgangen af 2021.

Fakta

  • Den nationale tilskudsordning til vandløbsrestaureringer er administreret af Miljøstyrelsen. Læs mere om ordningen her.
  • Indsatserne gennemføres som en del af anden vandområdeplanperiode (2015-2021).
  • I 2021 var der oprindeligt afsat 70 mio. kr. til ordningen. Det udvides nu til ca. 170 mio. kr.
  • I 2022 forventes to ansøgningsrunder til vandløbsrestaurering, hvor kommunerne kan søge: En national tilskudsordning i foråret og en EU-tilskudsordning i efteråret.
  • Kommunerne kan søge om tilskud til flere forskellige typer af restaureringer såsom fjernelse af spærringer, der hindrer fri passage i vandløbene, genslyngninger (hvor udrettede vandløb bugtes igen), åbning af vandløb, der er blevet rørlagte, plantning af træer langs vandløb og udlægning af gydegrus (så fiskene har steder, hvor de kan lægge deres æg).

Indsatserne er fastlagt på baggrund af forslag fra kommuner og vandråd.

 

Tradera

Tradera

PÅ FISKEEVENTYR I MEXICO

– Så nåede vi slutningen på årets tur til Majahual, Quintana Roo i Mexico, fortæller Morten Højgaard. – Det var været 10 dages fiskerejse, som jeg har glædet mig til i et par år: Det blev til 30 timers rejse uden at fjerne mundbindet – hver vej. Mange kilometer i bil på øde og ujævne jungleveje. Adskillige kilometer i trackeren til øde tarponsøer. Masser af kilometer i flatsboots’ene på de endeløse strande under den brændende mexicanske sol. Undervejs blev der brugt mange timer på at stirre ind i bølgerne efter den næste fisk. Og – det blev til slidte fingre med vabler udenpå vablerne. Forbrændt hud på trods af faktor 50 og masker. Frustrationer over det uklare vand. Samt frustrationerne når endelig fisken viser sig og du kun har få sekunder til at afgive kastet og fisken bare er væk igen. Frustrationen når fluekastet driller. Frustrationen når du kroger en stor fisk og du mangler rutinen til at bringe den til hånden. Træt, varm og slidt. Savnet af dem derhjemme.

– Men det har også været en tur, hvor jeg kunne nyde glæden over, når det lykkes. Glæden over, at jeg nåede at fange 5 forskellige fiskearter. Tilfredsstillelsen over min første Mexicanske bonefish. Glæden over min første lagoon tarpon og min første kystfangede tarpon. Vi så krokodiller, leguaner, flamingoer, moskitoer samt fik god mad, nød godt selskab og meget mere. Undervejs havde jeg som altid et sjovt og behageligt følgeskab af min ven og rejsemakker René Gerken. Tak for hjælp, vejledning og gode råd. Og tak for hjælpen med kastet og det spanske sprog. Også en stor tak til vores vært og guide Nick Denbow, der arbejdede hårdt for at hjælpe os med at finde fisk hver eneste dag. Det har været en fornøjelse.

 

Friluftsland

 

Morten Højgaard med enaf turens flotte bonefish.

Morten Højgaard med en af turens flotte bonefish.

Tradera

Perch Academy – bliv mester i aborrefiskeri

Det er snart rigtig, rigtig mange år siden, at man begyndte at anvende bløde plastmaterialer til kunstagn, og i dag kan man få tusindvis af gummiagn til blandt andet aborrefiskeri. Men hvordan skal de mange forskellige softbaits fiskes, for at du kan få mest muligt ud af dit fiskeri efter de sortstribede?

I den første episode af videoserien Perch Academy, viser Mads Grosell, som er produktudvikler for Savage Gear, hvordan du fisker med Texas og Carolina Rigs, samt hvorledes du binder de perfekte rigs til fiskeriet. Disse metoder er idélle til at fiske henover sunkne træer og andre snags på bunden. Mads er en af de mest erfarne aborrefiskere i Skandinavien, så du kan roligt glæde dig til masser af super spændende tips til dit lokale aborrefiskeri.

Det europæiske aborrefiskeri er i høj grad inspireret af amerikanerne, som oprindeligt har opfundet mange af teknikkerne til deres bassfiskeri. Selv helt tilbage i midten af 1960’erne, fiskede den verdenskendte Bill Dance med NED-rigs og vandt hele 7 turneringer, som i USA er en kæmpe bedrift. Senere gjorde han også Carolina rigs kendt, ved at igen at vinde de store amerikanske turneringer med dette set-up. Og sådan har softbaitfiskeriet fortsat med at udvikle sig med ekspresfart lige siden.

Se det første afstnit af Savage Gears Perch Academy her.

 

Tradera

Tradera

NYE UNDERSØGELSER AF ØRREDBESTANDE I 2022

– I efteråret 2022 undersøger DTU Aqua ørredbestandene i ni udvalgte områder i Danmark, fordelt på 23 kommuner. Andre fiskearter registreres også. Sådan lyder den seneste udmelding på fiskepleje.dk: – Hvert år undersøger DTU Aqua mange vandløb i samarbejde med de lokale lystfiskerforeninger og kommuner med det formål at lave en plan for fiskepleje, der dækker de vigtige ørredvandløb i et vandsystem. Det har DTU Aqua gjort i en lang årrække, og planerne revideres med nye undersøgelser ca. hvert 9.-10. år. 

De udvalgte vandområder, som DTU Aqua undersøger i 2022, er fordelt i 23 kommuner og er Bornholm, Vandløb ved Karrebæksminde Bugt, Mindre tilløb til Kolding Fjord, Voer Å, Binderup Å, Bjørnsholm Å, Brede Å og Brøns Å

– Fiskebestanden undersøges på mindst 500 lokaliteter ved elektrofiskeri, og der suppleres med besigtigelser en del andre steder, forklarer DTU Aqua. – Når undersøgelserne er gennemført, behandles de indsamlede data, og der udarbejdes rapporter for hvert område – de såkaldte ”planer for fiskepleje”. De nye planer udgives midt i 2023 og sendes direkte til de berørte kommuner og lystfiskerforeninger samt Miljøstyrelsen. Planerne og resultaterne offentliggøres desuden på fiskepleje.dk.

Du kan læse mere her.

 

Hvidovre Sport
Tradera

FEDE TUN-SMERTER: FRA HELVEDE TIL HIMLEN

Når man fisker fra land, kan man komme ud for de vildeste hug, hvis altså man fisker i nærheden af de områder, hvor den blåfinnede tun går tæt på land i Middelhavet. Det måtte Max Docken sande for nylig:

– Det var en typisk dag på klipperne, som så mange andre, fortæller han til. Fisk & Fri. – Jeg var mildest talt godt træt i armene af at stå og kaste med mine japanske 80-150 grams metalpirke hele dagen – uden så meget som ét eneste hug. Solen var tæt på at gå ned, men jeg havde alligevel besluttet mig for at fiske en ekstra time med min 120 grams pirk, der er en slank needlefish imitation. Mit mål var at fange nogle af de store amberjacks, der er i området og som når solen går ned, tager ud på jagt efter multer.

– Der, hvor jeg fiskede, kunne jeg kaste ud på 40 meters dybde. Jeg lod min kastepirk synke, men pludselig stoppede den omtrent 15 meter nede. – Hvad det kunne være, tænkte jeg, idet jeg slog bøjlen over og spandt mod overfladen. Pludselig fik det ondeste hug. Jeg gjorde modhug og et splitsekund efter mærkede jeg massiv vægt i den anden ende. Det første, jeg tænkte var, at det var en af de helt store amberjacks, der havde hugget. Kort efter holdt jeg bare fast i stangen det bedste jeg havde lært, mens linen piskede nådesløst af hjulet.

– Efter lidt tid, hvor linen bare blev ved med at køre, havde jeg regnet ud, at det nok var en tun – og håbede bare på, at den ikke ville tømme spolen. Heldigvis lykkedes det med et hårdt pres at vende fisken, hvis voldsomme kræfter virkede lidt skræmmende – eftersom jeg var helt alene på klipperne, men min stang, der fleksede totalt sammen helt ned i bundduppen. Mine muskler var efterhånden virkelig ømme, og da jeg efter et stykke tid nærmest var gul og blå over det hele, vidste jeg snart ikke hvor jeg skulle placere bundduppen uden at det bare ville gøre endnu mere ondt.

– Den brutale fight varede i over 50 minutter, men til sidste kom tunen til overfladen tæt på, og nu vidste jeg, at slaget var vundet. Det var uden tvivl en helvedes fight, men nu var jeg i himlen, med en fangst der er enhver saltvandsfiskers drøm – en flot tun taget direkte fra land. Fisken vejede over 55 kilo, og selvom det var en hård oplevelse, så var det en bifangst jeg aldrig vil glemme.

Grejet var: Stang – Zenaq Accura 100 H / Hjul: Daiwa Catalina 4500 H / Pirk: Slide Actor Jig / Krog: Owner Medium Jigger 7/0 (Assist Hook)

Du kan følge Max Docken på hans  supersprøde Youtube – Shore Jigging Diaries – her.

 

Tradera
Tradera