HAVØRRED: VINTER I FJORDEN

Vandet er stadig ret koldt i de store sjællandske fjorde, så det er ikke altid, at havørrederne er lige lette at få i tale. Forleden lykkedes det dog for Kim Christoffersen:

– Havørrederne var temmelig svære i søndags, for vandtemperatur var langt nede. Vi startede klokken 12, og der var is på lanternerne nogen steder, men det blev da til fisk. Jeg fik nogen pæne havørreder, og den største fisk jeg fik, som du kan se på fotoet ovenfor, gav da også en rigtig fin fight. Alle de fisk, som jeg fangede huggede på blinket Zerling i farven Copper Red Dots på 20 gram. Vores fiskeri sluttede klokken 15.30, og der havde vi ikke mærket noget i 1,5 time, så vi besluttede at give fjorden fred, slutter han.

Her om vinteren er det ofte en god ide at gå efter de varme lommer med så lav saltholdighed som muligt, når du skal finde havørrederne. Se hvordan du gør dette i denne video på Fisk og Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis.

 

Geddefeber

 

Denne fine havørred til Kim Christoffersen huggede på en Zerling

Denne fine havørred til Kim Christoffersen huggede på en Zerling

Geddefeber

LIVE VIEW: GEDDER OG ABORRER PÅ SKÆRMEN

– Endelig kunne vi komme afsted, og vejret var ikke helt umuligt, fortæller Kim Aagaard. – Udfordringen med større åbne søer er altid vinden, men 5-6 m/s og fri fra jobbet afgjorde at vi tog af sted. Jeg havde taget min mobile Garmin Livescope løsning med for første gang på min kammerat Flemmings båd. Det skulle vise sig at være en fed og spændende oplevelse, som jeg forventer vil flytte mit fiskeri endnu mere i den gode retning.

– Vi så rigtig mange fine fisk på både min og Flemmings skærm, og vi fik også hurtig fat i flere gedder, der brutalt rejste sig efter vores gummiagn. Det ser bare så vildt ud, når man kan se gedden snige sig ind på ens agn, uvidende om at den er spottet, og så pludselig angribe! Vi fik også godt gang i en stime aborrer, der ivrigt huggede på vores jigs. Igen en sjov og spændende oplevelse at se fiskenes aktivitet på skærmen. Dog fangede vi ikke nogen kæmper, men til gengæld mange. På et tidspunkt kom vi til et område, hvor vi kunne se mange store stimer agnfisk og flere gode gedder, der tydeligt jagede omkring og i stimerne. Dog ville de ikke have vores gummiagn, men vi havde også naturlige agn med, så da vi søsatte et par flåd, gik det helt amok. Herefter fangede vi hurtigt en håndfuld 90+ gedder, hvoraf min den største var på 98 cm. Det var virkelig en oplevelse at se så mange fisk på samme sted.

 

Friluftsland

 

Geddefeber

BONUS PÅ ÅRETS FØRSTE LAKSETROLLINGTUR

Per Sjøstrøm fra Verona Sportsfiskeri har netop været ude på årets første laksetur ved Bornholm:

– Jeg stævnede ud med Thor og Martin klokken syv om morgenen fra Tejn Havn, og kursen gik nordøst over ud til Kopatterne, fortæller Per. – Da vi kom frem, var der slet ikke nogle fødefisk at finde i området, men vi måtte bare starte, fordi vi skulle være i havn igen klokken 15.00. Efter nogle timer, hvor vi prøvede en del, fik vi endelig en laks på overfladen med et 100 grams lod og et langt slæb til blinket. Det var Thor, der fightede den, og vi var så heldige, at det var en laks uden fedtfinne, så den kunne tages med hjem. Laksen huggede på en løje.

– Her på det sidste har fiskeriet været ret svært, og der er mange både, som har blanket i deres søgen efter laks i farvandet omkring Bornholm. Det har dog også blæst en hel del, hvilket naturligvis ikke har gjort fiskeriet lettere, slutter Per.

 

Hvidovre Sport

Geddefeber

STOR ABORRE OG GROV GEDDE REDDER DAGEN

– Søndagens fisketur startede stille og roligt med en flot aborre, fortæller Damian Lukasinski. – Efter få timers fiskeri knækkede den ene åre desværre, så det blev en hård tur, da jeg skulle sejle tilbage. På vejen hjem tænkte jeg, at jeg lige ville have de sidste tre kast, og pludselig huggede en ordentlig krokodille på mit 15 centimeter Savage Gear Cannibal softbait i farven Fire Tiger. Jeg blev hurtigt klar over, at det ikke var en lille gedde, som jeg fightede med, men det lykkes heldigvis at få den op, slutter han.

Har du selv været ude at fiske, så hører vi meget gerne om dine bedrifter. Send os 10-15 linjer og et godt foto af din fangst. Du kan kontakte os på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

 

Damian Lukasinski med sin flotte gedde

Damian Lukasinski med sin flotte gedde.

Geddefeber

Put & Take: Vinterfiskeriets udfordringer

– Vinter og frostgrader gør ofte fiskeriet udfordrende i de danske Put & Take søer, og ofte skal der virkelig piskes noget vand igennem – specielt som UL-spinnefisker, beretter Henrik Jul. – Ørrederne bliver mindre aktive og indtager mindre føde. Den optimale vandtemperatur for regnbueørreder, som oftest er den art der udsættes, den ligger imellem 10-15 grader. Her er de mest aktive, og optager mest føde. Her i de kolde måneder gælder det derfor om at fiske langsomt og samtidig gå ned i agn størrelse. 

– Ydermere så søger ørrederne oftest imod bunden, da vandet er varmest der. Så det gælder om at komme ned til fiskene med sin agn. Med det i sine overvejelser, kan det heldigvis stadig lade sig gøre med gode fangster, og det var også opskriften på min seneste tur, hvor Fidusen, som er et mikroblink på 2,8 gram, blev fisket ultra langsomt langs bunden. Iblandt dagens fangster, var denne smukke bækørred. Så hvis man husker at tænke over disse ting, er chancen for fleks på klingen helt klart væsentlig forbedret. 

 

Friluftsland

Geddefeber

HAVØRRED: DEN PERFEKTE OVERSPRINGER

– Jeg nåede lige et par timer på kysten her i eftermiddags og godt for det! Sådan lyder det fra Mads Petersen. – Da jeg finder fiskene, hugger en pæn falder lige foran stangspidsen og skvatter af – øv. Nå – men der er ikke andet at gøre end at sende blinket afsted i samme retning igen, og der er fisk med det samme. Jeg kan med det samme mærke, at det er en god fisk. Fighten varer, hvad der føles som lang tid – måske 7-10 minutter. Det er en sindssyg stærk fisk – faktisk en af de stærkeste jeg har mødt længe. Nå – men til sidst får jeg den landet, og den er 66-67 cm samt en af de smukkeste vinteroverspringere jeg har fanget. Så smuk, at jeg sikkert på land straks starter en mindre jubeldans. Fisken huggede en 10 grams Stripper der havde været en tur i skrustikken, så den blev rettet ud – også kaldet “Den Flade”.

 

Tradera

Geddefeber

HAVØRREDTROLLING I ØRESUND

– Vi sejlede ud fra Skovshoved Havn ved solopgang, for se om vi kunne være heldige at få en flot havørred i det gode vintervejr, fortæller Jonas Holm Johansen. – Det var en perfekt anledning til at få testet vores nye gear med Fathom hjul og Fladen Maxximus stænger fra Hondashoppen. Vi havde ikke haft grejet i vandet mere end en times tid, før der kom et hårdt hug på den ene rigger. Det var hurtigt sikkert, at det var en fin ørred, og den gav en god fight, til den lå i nettet med en vægt på 2,85 kg til Malene. Vi trollede videre i tre timer mere, hvor det blev til en håndfuld mindre torsk som selvfølgelig fik friheden igen. Ved middagstid gik riggen igen og endnu engang er det en smuk havørred, nu en havørred på 3,5 kg og ny PR for mig.

 

Friluftsland

 

Malene med sin flotte havørred taget på trolling.

Jonas med sin flotte havørred taget på trolling.

Geddefeber

HAVØRRED: KØGE BUGT LEVERER

– Lørdag bød på flot vejr og stille vand i Køge Bugt, fortæller Martin Millinge. – Klokken ni sejlede Valdemar og jeg ud fra Greve Marina, hvilket utrolig mange andre trollingbåde også gjorde.  De fleste stak sydover mod Køge, og få blev i den nordlige del af bugten, heriblandt ovennævnte.  Timerne gik, grej blev skiftet, hastigheden ændret og meget andet afprøvet. Men fiskene var bare ikke i det store bidehumør.  Ved 14-tiden gik en af sideplanerne dog endelig, og denne gang var det ikke tang, men derimod en flot blank havørred, der havde snuppet blinket i den anden ende. Humøret steg, og havørreden blev endnu en gang afklassificeret som fabeldyr, slutter han.
Har du selv været ude, så send og meget gerne et par linjer og et godt foto. Du kan kontakte reaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
Friluftsland
I går var det fantastisk vejr til trolling efter havørred på Køge Bugt
Geddefeber

SHIMANO STELLA FK – STJERNEN ER LANDET

Det ikoniske high-end fastspolehjul Shimano Stella er netop blevet lanceret i en spritny version – FK. – En ny æra er begyndt, lyder det fra Shimano Nordic, for hvem dette superhjul uden tvivl er den største 2022 nyhed. – Shimano Stella FK et hjul spækket med banebrydende teknologier, hvor kombinationen af ny finmekanik går ind under konceptet ”Infinity Evolution”. Det sprøde, friske look, samt de nye produktionsteknikker har tilført Stella adskillige markante  forbedringer, og hjulet vil uden tvivl sætte helt nye standarder for spinnehjul. Glæd jer!

– De nye teknologier inkluderer Infinityxcross, Infinityloop og Infinityxdrive, der repræsenterer det absolut ypperste samt mest avancerede inden for hjulteknologi. Fremstillingen af hjulet sætter dermed nye produktionsstandarder, og løfter niveauet til nye højder, der giver en performance second to none. Der er ingen tvivl om, at Stella FK er et hjul, der kompromisløst er målrettet de lystfiskere, som kun er tilfredse med det suverænt bedste markedet kan præstere.

Infinity Evolution

– Med afsæt i hjulets ikoniske status, har Stella – med respekt for arveguldet – gennemgået et omfattende re-design af både teknologier og udseende, fortsætter Shimano. – Vi var aldrig nået så langt uden ingeniørernes geniale nytænkning, der har finpudset alt fra gear og linefører til bremse. Og netop den innovative tankegang her, vil gøre fiskeriet mere effektivt og fornøjeligt. Hos Shimano kalder vi det ”Infinity Evolution”, men de mange lystfiskere rundt omkring i verden vil nok bare nøjes med at kalde det Stella.

 

Shimano Stella FK byder på det absolut ypperste inden for ny avanceret hjulteknologi.

Shimano Stella FK byder på det absolut ypperste inden for ny avanceret hjulteknologi.

 

Men hvad er der så indeni Stella FK?

– Det af fiske med et Stellahjul er en uforglemmelig oplevelse, fortsætter Shimano. – Og oplevelsen bliver ikke mindre uforglemmelig med introduktionen af de tre ”Infinity” teknologier:

Infinityxcross giver en endnu mere holdbar konstruktion af gearene, end vi har set på Hagane Gearene fra de tidligere udgaver af Stella. Den forøgede holdbarhed kommer især under ekstremt pres, hvilket giver en forøget livstid på hjulet.

Infinityloop giver en ultra langsom op- og nedgående bevægelse af spolen, hvilket gør det muligt at forbedre lineoplægget yderligere. Det nye design giver målbart mindre linefriktion og dermed længere kast.

Infinitydrive giver en kraftfuld men alligevel let rotation – især under højt pres. Selv i ekstreme situationer ved du derfor kunne vedholde et konstant kraftigt pres på håndtaget under indspinningen.

På trods af alle de nye features på hjulet, udnytter det revolutionerende nye Stella hjul stadig elementer fra den velgennemtestede Hagane Gear-teknologi samt koncepter som Micro Module Gear II, X-Ship og Hagane-kroppen. Dette kombineret med de nye features giver blandt andet en silkeblød indspinning med en kraftfuld rotation.

Blandt de øvrige features kan nævnes G-free Body, X Protect, Long Stroke Spool, Silent Drive og Rigid Support Drag, som ydermere forbedre hjulets funktionalitet og lystfiskerens glæde ved at bruge hjulet.

 

Det nye Shimano Stella er om muligt endnu mere uopslideligt end de forrige udgaver.

Det nye Shimano Stella er om muligt endnu mere uopslideligt end de forrige udgaver.

 

Forbedret linekontrol og glæde ved fight af fisk med Stella FK

For at forbedre linekontrollen yderligere har Shimanos ingeniører udviklet en nye feature kaldet Anti-Twist Fin, som kontrollerer det pres, der ligger på linen, når den kører over lineføreren og ned på spolen. Og for at det ikke skal være løgn, så er der også et nyt Duracross bremsesystem, der giver en om muligt endnu blødere bremse og holdbarhed end på de tidligere modeller. Og – sidst, men ikke mindst – er bremseknappen på fronten af AR-C spolen nu forbedret, så den har fået en mere afrundet profil.

Shimano bygger videre på traditionerne

Da det første Stella blev lanceret i 1992 fik det en central placering i fastspolehjulenes historie og indtog helt automatisk en forgyldt plads i fiskehjulenes Hall of Fame. Og med det nye Stella FK fortsættes traditionen med at bryde nye teknologiske grænser og løfte barren for performance op på det aller, aller højeste niveau.

Hjulet ankommer til Europa til marts/april, hvor vi vender retur med en live test af Stella FK.

Du kan læse mere om Shimanos 100 år lange historie i denne artikel.

 

 

Friluftsland

 

Geddefeber