– Vinter og frostgrader gør ofte fiskeriet udfordrende i de danske Put & Take søer, og ofte skal der virkelig piskes noget vand igennem – specielt som UL-spinnefisker, beretter Henrik Jul. – Ørrederne bliver mindre aktive og indtager mindre føde. Den optimale vandtemperatur for regnbueørreder, som oftest er den art der udsættes, den ligger imellem 10-15 grader. Her er de mest aktive, og optager mest føde. Her i de kolde måneder gælder det derfor om at fiske langsomt og samtidig gå ned i agn størrelse. 

– Ydermere så søger ørrederne oftest imod bunden, da vandet er varmest der. Så det gælder om at komme ned til fiskene med sin agn. Med det i sine overvejelser, kan det heldigvis stadig lade sig gøre med gode fangster, og det var også opskriften på min seneste tur, hvor Fidusen, som er et mikroblink på 2,8 gram, blev fisket ultra langsomt langs bunden. Iblandt dagens fangster, var denne smukke bækørred. Så hvis man husker at tænke over disse ting, er chancen for fleks på klingen helt klart væsentlig forbedret. 

 

Grejxperten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This