VESTMØN LEVERER

– Efter de sidste par dage med østenvind har det været svært at finde fiskepladser på Møn, der ikke var over grumset op, fortæller Jonas Langhoff. – Jeg valgte derfor at forsøge fiskeriet på en af Møns mindre kendte pladser på Vestsiden. Der skulle søges meget efter fiskene, men til sidst fandt jeg et par stimer fisk, hvor jeg fik plukket fire mellem 40-50 cm – til sidst huggede den flotte hanfisk på 65 cm, som du kan se ovenfor – lige under stangsidsen. Og så stak den ellers af igen med min Sandeel motoroil på 19 gram i munden. Efter lidt tovtrækkeri gled den over netkanten. Martin med fra Flexfishing var på pletten og hjalp med et par billeder samt en måling af fisken, hvorefter den blev genudsat. Vestmøn skal ikke undervurderes. 

 

Friluftsland

Hvidovre Sport

GIGANTISK MALLE LANDET I PO-FLODEN

Den store italienske flod Po er kendt for sine kæmpestore maller. For nylig landede Christian Ritzinger, da han var på guidet tur med Stefan Seuss fra Black Cat, en gigantisk malle på 2,81 meter. Megafisken, der var en kende uhandy, blev af samme årsag ikke vejet men blev af de teamet estimeret til at været et godt stykke over 140 kilo. Mallen blev fanget på den midterste del af Po over en sandbanke på blot 2,5 meters dybde på en Black Cap Passion 2 stang på 2,4 meter – en ny stang, der vil være i handlen snart. På stangen sad et Black Cat Extreme hjul og en Black Cat Zeus Line G2 på 0.55 millimeter. Mallen faldt for en agnfisk fisket på et stone-rig med et 2.5 meter langt forfang af 1.2 millimeter mono leader med to Micro-U flåd.

Mallen er ikke naturligt forekommende i Po – og den enorme malle menes at være en af de oprindeligt udsatte fisk. Fisken var – hvis ellers den var blevet vejet – i potentiel verdensrekordstørrelse.

På fotoet ses fra venstre mod højre Heike Rothmann, Adolf Dremmel, Christian Ritzinger og Stefan Seuß.

 

Friluftsland

Hvidovre Sport

ANTALLET AF FISKETEGN FALDET TIL TIDLIGERE NIVEAU

PRESSEMEDDELSE: Fiskeristyrelsen, som administrerer det statslige fisketegn – samt de penge der kommer ind for det, er netop kommet med en opgørelse, der viser, at det samlede salg af fisketegn stort set er tilbage på niveauet for 2018 og 2019, før corona-epidemien indtraf i foråret 2020.

Lystfiskertegn 2018 2019 2020 2021 2022
Årstegn 135.079 137.133 169.931 151.686 143.665
Ugetegn 21.170 22.645 13.449 11.315 19.527
Dagtegn 32.931 32.389 32.551 27.758 30.134
Lystfiskertegn i alt 191.198 194.186 217.951 192.780 193.326
Fritidsfiskertegn 29.497 28.059 32.670 29.407 27.503

 

– Salget af uge- og dagslystfiskertegn er steget i 2022 efter et fald i 2021 og 2020, fortsætter Fiskeristyrelsen. – Dermed er vi tæt på at være tilbage på samme niveau som før corona-epidemien. Denne udvikling kan skyldes, at corona-restriktionerne er bortfaldet og at der derfor er flere turister, der igen tager på fisketur i Danmark og køber fisketegn.

Salget af lystfiskerårstegn er dog stadig større end før corona-epidemien

Under corona-nedlukningen kunne der konstateres en væsentlig stigning i det samlede antal solgte lystfiskertegn. I 2020 var der således knap 35.000 flere lystfiskere, der købte årsfisketegn, end før corona-nedlukningen i 2018.

Fisketegnstype Årstal: 2019 2020 2021 2022
Lystfiskertegn Område
Årstegn I alt 137.133 169.931 151.686 143.665
Nordjylland 10.887 14.601 13.876 13.310
Midtjylland 28.334 37.630 34.048 31.603
Syddanmark 30.488 36.423 33.433 30.401
Hovedstaden 25.499 39.516 35.723 30.559
Sjælland 17.101 21.412 20.389 18.722
Udland og uoplyst 24.824 20.349 14.217 19.070

 

På trods af et generelt fald i salget af fisketegn i 2022 sammenlignet med salget under corona, kan der i de fleste regioner konstateres en fremgang i salget af årstegn i forhold til årene inden corona.

– Under corona-epidemien fik mange danskere smag for at prøve kræfter med lystfiskeriet, og vi så en stor stigning i salget af lystfiskertegn. Selvom vi ikke ser de samme høje tal for salget af fisketegn i 2022, som i 2020 og 2021, er salget af årstegn stadig lidt højere end i årene før corona,” fortæller kontorchef Kia Hee Gade fra Fiskeristyrelsens Fiskerikontrolkontor.

Hvem køber årstegn?

Baseret på oplysninger fra de personer, der har oplyst køn og alder, viser fisketegnsopgørelsen for 2022 en fordeling på 91% mænd og 9% kvinder.

Aldersfordelingen blandt fisketegnskøberne over 18 år og indtil pensionsalderen er mere jævnt fordelt med 40% i alderen 35-55 år, 35% fra 55 år og indtil pensionsalderen samt 25% i alderen 18-35 år.

Hvem skal have fisketegn?

Alle lystfiskere skal fra de fylder 18 år og frem til de går på folkepension have fisketegn for at fiske i Danmark. Man kan købe fisketegn hos Fiskeristyrelsen på fisketegn.dk

Hvad går pengene til?

Indtægterne fra salget af fisketegn går til fiskepleje gennem udsætninger, restaurering og lignende af vandløb og søer samt foranstaltninger og forskning, der i øvrigt har betydning for reproduktion, vækst m.v. af fiskebestandene.

Se tallene, fordelt på fisketegnstyper og landsdele 

Hvis du har spørgsmål om fisketegn, er du velkommen til at kontakte os på fisketegn@fiskeristyrelsen.dk  eller tlf. 72 18 56 00 alle hverdage mellem kl. 10:00 og 14:00.

Læs mere om køb af fisketegn

Læs mere om, hvad indtægterne fra fisketegn bliver brugt på

 

Friluftsland
Hvidovre Sport

PIGHVAR PÅ VESTKYSTEN

– Med det gode vejr de sidste par dage, kunne jeg ikke lade være med at tage ud på min første pighvar tur i år, skriver Ali Abdo. – Jeg startede en time før solopgang, hvor hugget faldt umiddelbart en time efter. Det blev til en fin fætter på 2.4 kg samt 13 fede fladfisk. Maveindholdet var små fladfisk og krabber. Fiskene blev taget på et hjemmelavet rig med en sildestrimmel, slutter han.

Vil du vide mere om pighvarfiskeri på vestkysten så læs fx disse to artikler

Pighvar for begyndere

Med GULP efter pighvar på vestkysten

 

Tradera

Hvidovre Sport

KARPE REVANCHE GAV FLOT SKÆLKARPE

– Min sidste tur havde en noget uheldig og brat afslutning, da elmotor og fletline ikke går hånd i hånd, skriver Sune Andersen. – Det resulterede i, at mit rodpod røg i vandet og jeg måtte tage hjem med døde bidmeldere. Det var derfor tid til en revanche.

– Jeg ankom ud på eftermiddagen og fik lokaliseret flere fisk stående på vinden i en lille bugt. Med min baitboat fik jeg sejlet taklerne ud i bugten, og der gik ikke længe, før der var action. Et lille udløb efterfulgt af et dropback gjorde, at jeg gav tilslag- og efter en god fight, kunne jeg lande denne lange, solide skælkarpe. En skæller jeg i øvrigt tidligere har fanget – dog i en mindre udgave. 

 

Friluftsland

Hvidovre Sport

SIDSTE UDKALD TIL DE STORE SANDART

Forårsfiskeriet efter de store rogntunge sandart er lige nu på sit højeste – og mange fisk er faktisk allerede udlejet nu. En af dem der har været ude efter de store for nylig er Martin Olsen: – I påsken havde vi planlagt en tur med vertikalgrejet, fortæller han. – En ny sø stod forskud med nye agn i kassen. Det var især Savage Gear’s nye Monster Slug, der skulle have et skud og få chancen for at vise sit værd. 

– Den første nat blev vild, men flere gode sandart i båden. Den første nedsænkning efter blot 10 minutters sejlads gav først fisk til makkeren Rasmus Kruse. Sandarterne tog virkelig godt imod de nye Monster Slugs og alle fisk tog dem hårdt og uden at tøve! Den sidste fisk kom omkring klokken 04 til mig, og den skulle vise sig at være ny båd rekord i Linderen. 

 

Friluftsland

 

Monster Slug Savage Gear

Monster Slug Savage Gear

 

Sandart taget på Monster Slug

Sandart fanget på Monster Slug

Hvidovre Sport

SMUK LAKS NAPPER PINK FC-SPINNER

– I går var jeg taget til Skjern igen for at se om jeg også kunne være heldig at finde en forårslaks her, fortæller Brian Møllerskov fra FC Spinner. – Jeg kunne se, at vandstanden var høj, og satte derfor en FC Compact 22g i pink på, som er vores helt nye farve. Efter kun 1,5 times fiskeri, havde jeg et godt hug i midten af åen, og efter et par gode udløb og spring, kunne jeg lande min første Skjern Å laks i år – en 91 cm hunlaks, der var kroget perfekt i saksen. Så den nye farve virker, slutter han.

En stak FC Spinnere er netop, hvad du kan vinde i ”Ugens Konkurrence”, som slutter i morgen. Konkurrencen er kun for abonnenter på Fisk & Fris Youtube. Det er gratis at abonnere. Læs mere om konkurrencen her.

 

Friluftsland

 

Det var ppå denne FC Compact i den nye pink version Brian fik sin smukke laks.

Det var på denne FC Compact i den nye pink version, at Brian fik sin smukke laks.

Hvidovre Sport

SEATROUT OPEN – MED VINDERENS EGNE ORD

– Så kom dagen endelig, hvor konkurrencen startede, og jeg en hel weekend skulle på jagt efter nogle store og flotte havørreder, fortæller Steffen Hansen. – Jeg havde dagen forinden været i Go-Fishing for at købe nyt hjul til konkurrencen – ”Vinder hjulet”, som det blev døbt i butikken, imens ekspedienten smilede. Planen var en tur i fjorden, men ved ankomsten var det tydeligt, at her blev det ikke til fisk pga meget grumset vand.

– En ny plan blev lagt, for min onkel havde et hemmeligt spot, der skulle prøves. Ved ankomsten steg humøret. Vandet var klart og vejret perfekt til havørrederne. Min onkel startede med at gå stille og roligt ned over strækket, og da jeg havde fået skiftet agn til min favorit – en kobberfarvet Zerling gennemløber, gik jeg i krig.

– Efter små 30 minutters fiskeri fik jeg et godt hug. Fisken blev kroget og stak af, hvilket den gjorde et par gange, inden den gled over netkanten. Vi stod nu tre mand i waders ude i suppen og kiggede ned i nettet. Det var en god fisk og helt sikkert en ny PR, hvilket lige blev fejret med en sejrsdans, så dem der gik på land må have troet, at vi var tossede.

– Fisken skulle nu indvejes, så afsted det gik mod Go-Fishing. Humøret var højt, og det blev endnu højere, da vægten viste 3310g og en længde på 66cm. Fisken hoppede lige ind på 1 pladsen, da stævnet var 2 timer gammelt. Jo tættere vi kom på søndag, desto mere nervepirrende var det – og fisken lå stadig nummer 1. Da klokken blev 14.00, og indvejningen sluttede, steg pulsen markant, for jeg havde lige vundet Seatrout Open som den første junior nogensinde. Der var næsten tårer i øjnene – også hos familien, da jeg fik overrakt den ene 1. præmie, som var et gavekort på 4.000kr til Go-Fishing. Derefter fik jeg overrakt den anden 1. præmie – den store hovedpræmie – som var et gavekort på 25.000 kr til jagten på en stor tropisk fisk, men jeg ved ikke hvilken en endnu.

 

Friluftsland

Hvidovre Sport

GOD HAVØRREDFIGHT PÅ NY STANG

– Da jeg ankom til pladsen, blev jeg noget overrasket over, hvor plumret vandet var. Heldigvis synede vandet klarere et stykke ude. Sådan lyder det fra Martin Lang Jensen fra Team Sportex. – Sømmet i 22 gram blev bundet for enden af forfanget, og med en fin sidevind samt Carat 12 i 0,13 mm på hjulet kunne jeg virkelig få lagt nogle lange kast ud.

– Efter halvanden times fiskeri befandt jeg mig nogle hundrede meter længere nede af kysten. Jeg havde intet mærket, men ud af det blå faldt et kontant hug. En fin halvmeters havørred sprang sekundet efter fri af vandet, og min nye Sportex Seatrout Xpert på 9,2 fod, fik lov at vise sit værd. Fighten var kort men intens, og den sluttede med, at den fine fisk gled over netrammen.

– Jeg konstaterede hurtigt, at fisken havde lidt farve, og finnerne var godt slidte. Efter et par hurtige billeder fik den friheden igen, så den kunne fortsætte med at æde sig tyk. Da jeg igen optog fiskeriet, viste et marsvin sig på pladsen. Et nyt kast blev lagt ud, mens jeg nød synet af den lille hval. Jeg nåede dog kun få rotationer på hjulet, da endnu et solidt hug faldt. Fisken gik meget tungt og foretog flere gode udløb.

– Da den var få meter fra stangtoppen, lavede den et gevaldigt spring ud af vandet, som virkelig gav mig sved på panden. Desværre kunne jeg se blodet strømme ud af gællerne på den flotte havørred, så da den lidt efter blev kanet ind på stranden, måtte jeg aflive den. Jeg dyrker primært catch and release, men denne 62 cm smukke blankfisk bliver et fantastisk måltid.

 

Geddefeber

 

Den fine havørred gave kamp til stregen på Martins Seatrout Xpert stang.

Den fine havørred gave kamp til stregen på Martins Seatrout Xpert stang.

 

Det blev også til et par mindre ørred, der blev genudsat.

       Det blev også til et par mindre ørred, der blev genudsat.

 

 

Hvidovre Sport