MAKRELGEDDER OG SØHESTE

Der spottes mere og mere jævnligt fiskearter fra sydlige farvande i Danmark – blandt andet på grund af stigende vandtemperaturer. – Netop nu, hvor vandet for alvor er blevet koldt, indberettes ofte en del strejfende varmtvandsarter, som er fundet døde af kulde og skyllet op på stranden, fortæller Henrik Carl fra Fiskeatlasset til Fisk & Fri.

– Forleden var det to søheste (nedenfor), og i går var det noget så usædvanligt som en makrelgedde, der ikke er registreret i Danmark siden 1963. Den for danske farvande sjældne fisk ligner lidt en kort, dyb og kraftig hornfisk, og det er derfor ikke utænkeligt, at den har været fanget/fundet oftere end den officielt er registreret – simpelthen fordi folk måske ikke bemærker den, hvis den fx fanges sammen med en masse hornfisk, hvor den let kan ”forsvinde i mængden”. Før 1963 har der været flere andre registreringer af strejfende makrelgedder i danske farvande.

– Der er tale om en udpræget stimefisk, så det er ikke utænkeligt, at der er flere derude. Finder eller fanger du en makrelgedde – eller for den sags skyld en anden sjælden art, må du derfor meget gerne indberette den til Fiskeatlasset. Så hold øjnene åbne, når du er ude for at brænde julefedtet af langs med kysterne i den kommende tid, slutter han.

Henrik Carl er sammen med sine kollegaer netop ved at afslutte et kæmpe projekt – nemlig to kæmpestore bøger på cirka tusind sider hver om de danske saltvandsfisk. Hvis alt går vel, kan den være på markedet om 1-2 år.

Makrelgedden kan ifølge on-line versionen af Fiskeatlasset bliver 45-50 centimeter, og de 20 fisk der er registreret i tidens løb har været i størrelsesordenen 30-41 cm. Den kan i sjældne tilfælde blive 80 cm. Seneste fangst i regionen var en makrelgedde, der blev landet i den norske del af Nordsøen i november 2022. Makrelgedden minder som nævnt meget om hornfisken, hvorfra den lettest kendes fra ved, at den har småfinner bag ryg- og gatfinne. Desuden er kroppen dybere end hos hornfisken, og både næbbet samt tænderne er mindre. Makrelgedden har desuden ikke grønne ben som hornfisken. Læs mere om makrelgedden på Fiskeatlasset her.

Søhesten er fotograferet af Frederik Kjærgaard Rasmussen. Makrelgedden er fotograferet af Birger Lundsgaard Jørgensen

 

Friluftsland

 

Denne søhest blev fundet ved Henne Strand af Frederik Kjærgaard Rasmussen.

Denne søhest blev fundet ved Henne Strand af Frederik Kjærgaard Rasmussen. Makrelgedden ovenfor blev fundet og fotograferet af Birger Lundsgaard Jørgensen.

Friluftsland

STØRMAGI HOS SIMONS

– Jeg er netop kommet hjem fra 24 magiske timer ved Simons Put and Take, fortæller svenske Jörgen Lindell, der er stamgæst ved Simons Størsø. – Det var naturligvis den seneste tids ”varme” der gjorde, at jeg bare måtte afsted, selvom vinterfiskeriet godt kan være lidt sværere end fx forår og efterår.

– Klokken 15 begyndt jeg at fiske, men den første time skete der ikke noget. Måske var min teori om, at varmen skulle give noget godt fiskeri helt forkert? Klokken 16 fik jeg dog det første hug, som viste sig at være en hvid stør på 25 kilo. Det var en god start på fiskeriet, som herefter kørte fint.

– Den næste fisk var en beluga på 45 kilo, og nu føltes det hele pludselig meget bedre. Og det blev ikke værre af, at jeg kort efter landede en beluga til på 25-30 kilo, som jeg ikke orkede af veje. Herefter var der lidt stille i et par timer. Klokken 23.20 kommer hugget, og det er en stor fisk. Først mistænker jeg, at det kan være en fejlkroget fisk, men efter et stykke tid indser jeg, at det er en rigtig fin fisk. Mildest talt… og da jeg omsider ser den, bliver jeg faktisk lidt nervøs. Heldigvis lykkedes det dog at lande den uden problemer. Belugaen vejer 55 kilo, og det er en fantastisk følelse at have fanget den. Efter at jeg har vejet og fotograferet fisken, er det tid til at sove, så jeg hopper i posen og får nogle timers søvn.

– Klokken 7.30 er jeg oppe igen, og efter bare 30 minutter får jeg endnu en stor fisk på krogen. Da jeg efter en hård fight omsider lander fisken, indser jeg, at jeg har fået min anden fisk over 50 kilo på den samme tur. Belugaen vejer 51 kilo – hvilken fisketur! Efter et stykke tid hugger endnu en stor fisk på 45 kilo, og denne beluga bliver turens sidste fisk.

– Her på bagkanten sidder jeg og tænker på, at det nok bliver svært at slå resultatet fra denne tur med topfisk på 55, 51, 45 og 45 kilo – alle taget på agnfisk. Noget tyder på at jeg havde ret i det med, at varmen kunne give et godt fiskeri, slutter han.

Vil du vide mere om størfiskeri, så tjek denne video med Henrik Carl på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan få en masse tricks til størfiskeriet.

Du kan også lære en masse om størfiskeriet i denne artikel.

 

Friluftsland

 

%% kilo vejede Jörgen Lindell´s nye PR-beluga fra Simons Put and Take. Øverst ser du fisken på 51 kilo.

Friluftsland

SØNDAGSTUR GAV FINE STØR

En af de rigtig gode ting ved størfiskeriet er, at det aldrig ligger stille. Selv når det er aller koldest og mørkest kan man lokke dem til biddet med lidt tålmodighed. Hen over weekenden er der således landet en del fine stør rundt omkring ved landets størsøer – og en af dem blev taget ved Aalsbogaard.

– Her i går tog jeg med min kammerat Benjamin til Aalsbogaard for at fiske efter stør, fortæller Noah Jønsson. I løbet af dagen fik vi hver to stør, og sidst på dagen efter en god fight kom den største stør på dagen op – en hvid stør på cirka 28kg. Den blev fanget på en spinner rig med en 15mm pop up med ananas og mango smag samt en blanding af red halibut 4 mm pellets og storte halibut pellets på 3 og 6 mm som forfoder. Vi fisker ofte i Aalsbogaard fordi der er god service og fine fiskeforhold. Og så har jeg efterhånden fået et godt netværk igennem størfiskeriet ved netop denne sø, slutter han.

Vil du vide mere om størfiskeri, så tjek denne video med Henrik Carl på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan få en masse tricks til størfiskeriet.

Du kan også lære en masse om størfiskeriet i denne artikel.

 

Tradera

 

Friluftsland

X I KALENDEREN: ODENSE Å OG FJORD PREMIEREN 2024

Lørdag den 2. marts 2024 byder Odense Å Sammenslutningen velkommen til den 40 år gamle tradition – Odense Å og Fjord Premieren, hvormed fiskeriet efter ørreder åbnes op igen. Sportsfiskere, lokale som udenbys, nyder dagen ved åen. Flotte havørreder bliver fanget samt beundret – og utallige fiskehistorier bliver fortalt.

– Fiskeriet på selve premieredagen i åen er kun tilladt, hvis man har købt premierekortet, lyder det fra Dan Nielsen på vegne af Odense Å Sammenslutningen. – Premierekortet kan snart købes i Odense i følgende butikker: Go Fishing, Odense Jagt og Fritid og i Svendborg i Michaels Jagt og Fiskeri. Med premierekortet følger der en voucher til en gratis pølse med brød, dyppelse og en vand eller øl til. Indvejning og præmieoverrækkelse kommer til at foregå på Skibhusgårdens arealer, Skibhusvej 388, som ligger et par kastelængder fra manges favoritsted – Det Varme Vand ved Fynsværket.

– Odense Å og Fjord Premieren starter på indvejningspladsen den 2. marts og skydes i gang traditionen tro præcis kl. 7.00 med en raket, hvorefter fiskeriet kan begynde. Konkurrencen sluttes af kl. 13.00 med endnu en raket. Efterfølgende uddeles der præmier for de fire største ørreder, den først indvejede ørred, en præmie for dagens flotteste ørred, samt juniorpræmie, damepræmie og lodtrækningspræmier.

– Selvom den officielle åbning på fiskeriet er den 2 marts, er fiskeriet dog tilladt for medlemmerne af foreningerne i sammenslutningen og for dagkortfiskere året rundt på visse strækninger efter ikke fredede fisk. Men for mange sportsfiskere begynder sæsonen først, når ørredfiskeriet igen gives frit.

 

Friluftsland

 

Friluftsland

TUNGE HUG OG FEDE FIGHTS I VESTHIMMERLANDS P & T

– Lokket af de flotte udsætninger ved Vesthimmerlands P&T tog jeg den forholdsvis lange tur til søen, fortæller Arne Biering. – Det var knap lyst, da jeg kom til søen. Cirka 20% var nu isfrit, hvilket var nok til at kunne fiske. Jeg startede med spin og en Twister. Få kast efter sad en tung fisk for enden af linen. Den tog utallige udløb, men til sidst røg den af igen. Så skiftede jeg til Fidusen, og fik allerede i første kast hug. Det var endnu en af de store, og på det helt lette grej, blev det til en lang fight. Den tog virkelig voldsomme udløb og rullede meget rundt, så det gav varmen.

– Isen forsvandt hurtigt i løbet af dagen, så mere vand kunne affiskes. Det blev til mange små hug på Fidusen, inden endnu en af de store havde inhaleret blinket. Samme lange og tunge fight udspandt sig, og det er virkelig fedt, når de små stænger flekser i bund. Også denne måtte overgive sig, og det blev til endnu en fight med en af de store, men den blev dog ikke siddende. Alt i alt en fed sø, fede udsætninger og denne gang også en fed fangst, slutter han.

Husk at vi har masser af dybdegående artikler om put and take fiskeri og teknikker i artikelarkivet her.

 

Friluftsland

Friluftsland

HAVØRRED – EN KOLD MEN FANTASKISK DAG PÅ KYSTEN

– I går stod den på en heldagstur med min makker David, og den skulle foregå ved hans hjemmevand, fortæller Kasper Hendersson. – Jeg hentede ham klokken 9, også tog vi ellers mod det første spot. Men da der var jagt i hele skoven, måtte vi ty til plan b, hvilket vi senere fandt ud af var en rigtig god idé.

– Efter noget, der lignede blot 20 kast, fik min makker David en overspringer på, der var på den gode side af 65cm. Efter utallige hovedryst fik den dog rystet krogen fri og svømmede videre ud i horisonten. Det var en hård start. Vi tog en bid mad og besluttede os for at fiske lidt længere oppe, hvilket resulterede i denne fantastiske havørred, som du kan se på billedet, på 66cm. Den tog en 19grams Baronessen fra JK Lures i pink/hvid. Efter et hurtigt billede fik den sin frihed igen. Så alt i alt en kold men fantastisk dag ved kysten, slutter han.

Har du selv fanget en god fisk, så send os meget gerne 10-15 linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30700236.

 

 

Friluftsland

GRØNT LYS FOR TUNFISKERI I ENGLAND

– Department for Environment, Food & Rural Affairs (DEFRA) under den engelske regering har netop givet tilladelse til, at lystfiskere kan fiske catch & release efter blåfinnet tun i engelske farvande, lyder det i et nyhedsbrev fra Angling International, der er et af de største B2B magasiner for den internationale fiskegrejsbranche. Tilladelsen kommer i kølvandet på et catch & release mærkningsprogram á la det, som DTU Aqua har udført i Danmark. Tilladelserne vil, hvis man ønsker det lokalt, blive givet i de enkelte engelske regioner fra starten af 2024.

I Danmark har det over de sidste par år kun været tilladt at fiske tun som led i DTU Aquas tunmærkningsprojekt – et fiskeri der pt ikke er frit og lige for alle. Tungruppen i Danmark, som udgøres af repræsentanter fra Danmarks Sportsfiskerforbund, småbådsklubber og Scandinavian Tuna Club har i samarbejde med erhvervsfiskernes hovedorganisation længe kæmpet for en tunkvote til Danmark. Lad os håbe det snart lykkes.

Læs mere om det danske tunfiskeri 2023 her.

 

Hvidovre Sporrt

Friluftsland

EN GROV ABORRE I SNEEN

– Jeg har haft noget enormt godt aborre fiskeri i løbet af efteråret med masser af fisk over 40cm og flere over halvandet kilo, fortæller David Sølling Johnsen. – Så for et par dage siden havde jeg taget ned til min lokale å for at se, om de store aborrer også var ankommet der! Turen bød kun på et enkelt hug, men det var det hele værd, fordi det viste sig at være den store aborre på 44cm, som du kan se på billedet ovenfor! Og det var helt idyllisk at stå omgivet af sne i vintervejret med sådan en flot aborre! En fantastisk fisk 

– Aborren tog en 10cm Ringteez i farven “Seaweed” som jeg fiskede på et Carolina Rig med min W6 Finesse TC 7,1′ 5-15g stang og naturligvis W10 Braid på hjulet, slutter han. 

Du kan læse meget mere om hvordan du fisker softbaits og worms som Wesins Ringteez i denne super gode artikel om optaklinger til aborrefiskeri af Jørgen Larsson.

 

Friluftsland

Friluftsland

NYE W2 STÆNGER PÅ VEJ FRA WESTIN

Westin har lige fået produceret nogle nye W2 stænger i en masse forskellige modeller, hvor man får virkelig meget value for money. Fisk & Fri har allerede været ude at teste nogle af UL-modellerne til put and take fiskeri, til en video som kommer på Fisk & Fris Youtube til januar, hvor stængerne også forventes at lande i butikkerne. Men vi er ikke de eneste, der har været ud og stifte bekendtskab med disse fortræffelige stænger.

– David Sølling Johnsen fra Team Westin var for noget tid siden også ude for at fiske aborrer med Spin modellen i 7,1 fods versionen med en kastevægt på 3-15g. – Planen var aborrefiskeri med små jigs, hvilket var super sjovt, fortæller han. – Jeg fangede en masse aborrer og mistede simpelthen overblikket over antallet. Men dagens største fisk ses på billedet her og målte 42cm. Den leverede en super fight på den lette stang! 

W2 stangserien kommer i enormt mange forskellige versioner til bl.a. gedde-, aborre- og havørredfiskeri, Blandt de mere velkendte modeller i serien er Streetstick, Powercast, Powerteez osv. Glæd dig til at høre mere om dem i det nye år.

 

Tradera

Friluftsland