KYSTFISKERI: HAVØRRED ELSKER ORM

mar 11, 2024 | Nyheder

To kilo havørred kæmper for livet med dæmningen til Helnæs i baggrunden. De er ikke første gang, der er landet store fisk på netop den plads.

Havørrederne derude langs med kysterne er vilde med orm, der især her i foråret ofte står øverst på ørredernes menukort. Her får du en masse interessant viden om de orme der er vigtigt som bytte for kystørrederne – nemlig børste- og sandorm.

AF TERKEL BROE CHRISTENSEN

ER DER NOGLE FISK? – og hvad tager de? Det er vel nogle af de mest stillede spørgsmål blandt lystfiskere, der ude ved vandet. Det første jeg gør på en kysttur, er at se, om der er liv i vandet. Er der krebsdyr som rejer, tanglopper eller mysider, som vimser rundt mellem blæretangen? Eller er det småfisk som kutling eller hundestejle, man skræmmer, så de efterlader en hvirvelsky af sand, når de piler afsted mod et nyt skjul nogle meter længere fremme. Eller er der bare totalt dødt for liv og udsigt til en kedelig dag på kysten. Det er i sig selv spændende at se, hvad der rører sig af småliv på kysten, så man får et praj om, hvad der står på havørredens spiseseddel og dermed den optimale fiskemetode.

Børsteorme lever det meste af tiden beskyttet i et hul i havbunden. Men om foråret under gydningen sværmer de i overfladen eller langs bunden, og er der et vigtigt byttedyr for blandt andet havørreden.

Opportunistiske havørreder på jagt langs kysten

 Min påstand er, at havørreden æder alt det, som kommer forbi dens næse, når den gider. Den eneste forudsætning er, at den kan gabe over det. Eller sagt med andre ord – havørreden udnytter de muligheder, som opstår. En biolog vil kalde den opportunist. Derfor finder man også alle typer af kystens dyr i deres maver, som fx en række forskellige små krebsdyr, rejer, orme og fisk. Jeg har indrettet mit fiskeri efter havørreder som æder disse byttedyr, men velvidende at de også tager andet. Måske er det også forklaringen på, at havørreden kan finde på at hugge på de mest mærkværdige agn.

Normalt vil maveindholdet svare nogenlunde til det dyreliv, som er til stede på kysten. Nogle gange kan man derfor finde fire-fem forskellige slags byttedyr, og andre gange er der kun en type. Eksempelsvis fik jeg et forår en fin havørred på 55 centimeter og 1,7 kilo på en børsteormsflue. Den har fyldt sig med fem 10-12 centimeter lange og blanke tobiser, en lille fjordreje og en endnu mindre tangloppe. Lidt senere på dagen på samme kyst kroger en kammerat endnu en fisk. Den er 45 centimeter og propfyldt med lange og grønne børsteorme og intet andet. Man må formode, at fødeudbuddet er nogenlunde det samme for de to fisk. Så mon ikke dette eksempel kan bekræfte, at fiskene æder det, der kommer forbi.

Skøn blank Odense Fjordørred på 60 centimeter + med maven fuld af børsteorm.

Havørred elsker orm

Biologiske undersøgelser viser, at kystørredens kost hovedsagelig består af tre typer byttedyr, nemlig krebsdyr, orme og fisk. I runde tal udgør de tre typer en lige stor andel af føden vægtmæssigt. Som nævnt æder de også andet. Ud over rariteter som fx blæksprutter, vil man også kunne finde insekter, der er blæst ud fra land – samt rogn fra forskellige dyr, snegle og muslinger.

Orme udgør en væsentlig del af havørredernes føde. De tilhører begge gruppen af havbørsteorme, der kan deles op i to typer; de fritlevende og de fastboende. De fritlevende er rovdyr og udstyret med kraftige kæber. De andre graver sig ned eller laver rør i havbunden Sidstnævnte lever af plankton eller af dødt organisk materiale i eller på bunden. Havorme findes lige fra de lavvandede kyster og ud på de dybeste områder. De er på alle typer bund fra den dybe sand- og mudderbund til lavt vand med stenbund. Alene i de danske farvande kendes der 500 forskellige arter, som hver især har forskellig levevis. De findes i store antal og udgør en vigtig fødekilde for især fisk.

Til forårsfiskeriet er børsteormsflue en sikker vinder, når børsteormene sværmer.

Havørrederne er vilde med børsteorm

Børsteorme findes der mange af i vore farvande. De hyppigst forekommende er almindelig børsteorm (Nereis diversicolor) og stor børsteorm (Nereis virens). Det er arter, som er kendt af de fleste lystfiskere, idet de bruges som madding til fiskeri efter fladfisk og kan købes levende i de fleste grejforretninger.

De lever normalt på eller nedgravet i bunden om dagen – og kommer frem om natten. Børsteormene følere sig mere i sikkerhed for rovfiskene, når de i ly af mørket søger ud i de frie vandmasser på jagt efter føde. Enten kravler de langsomt eller hurtigt hen over bunden. Andre gange svømmer de også afsted med bugtende bevægelser for at komme i nærheden af af smådyr og alger. De æder også forrådnet materiale i mudder med højt organisk indhold. Man ser derfor sjældent frit svømmende børsteorme, når man færdes ved kysten. Altså bort set fra om foråret. Her mister de al frygt og sund fornuft. Med forårets lys og varme er det tid til at gyde. Kønsdriften er så stærk, at de er fuldstændig ligeglade med havets rovfisk, herunder havørrederne, der er magre og sultne efter vinterens gydning. Det er typisk her, man som havørredfisker møder børsteormene frit svømmende i vandet eller liggende frit tilgængelige på bunden.

Ud over ændringen af adfærden forandrer de sig også fysisk. Det sker blandt andet ved, at de forreste fødder forandrer sig, så de bliver bedre til at padle med og dermed gør ormen til en bedre svømmer. Desuden vokser dens øjne. Alle individer i samme område gyder på én gang. Når de er klar til at gyde, søger de alle op nær overfladen og svømmer – eller sværmer, som det også kaldes, omkring med bugtende bevægelser. Man mener blandt andet, at det er månens cyklus, som styrer denne fælles adfærd. Børsteormene sværmer mest om natten, men man kan også sagtens opleve det en solrig forårsdag.

Topklasserevir for børsteorm – og havørred.

Børsteormen er almindelig føde for havørreden

Almindelig børsteorm er som navnet antydet en af de mest almindelige børsteorm – og den man oftest finder i havørredens mave. Den kan blive op til 10-15 centimeter lang, og findes primært på det lave vand i fjorde samt ved ferskvandsudløb, hvor saltkoncentrationen er mindre end i det åbne hav. Den skjuler sig under sten eller i op til 30 centimeter dybe og forgrenede gange, den selv graver i hav- eller fjordbunden.

Den er som de øvrige børsteorme nataktiv og sidder stille det meste af dagen i sin gang. Men det sker, hvis der pludselig dukker noget føde op nær gangen, at den også om dagen bliver fristet ud. Om natten er den mere modig. Så kommer den frem og æder, hvad den kan få fat i tæt på gangen. Den er dog alligevel så forsigtig, at den hele tiden har den bagerste del af kroppen i gangen, så den ved den mindste fare kan trække sig hurtigt tilbage i sikkerhed.

Er der mangel på føde, kan den dog godt forladt sit trygge skjul i bunden for at søge føde i meget større områder. Almindelig børsteorm er kødæder og lever fortrinsvist af døde smådyr, men kan også fange levende dyr som fx andre orme. Dens fjender er eksempelvis hestereje, strandkrabbe eller kutling. Heldigvis er der børsteorme nok til alle. Biologerne har for eksempel beregnet at der er mere end tusind børsteorme på hver kvadratmeter bund i Odense Fjord.

Denne havørred viste sig at have maven fyldt med fede børsteorm.

Når børsteormene sværmer

Det er en fantastisk oplevelse at fiske havørreder, imens i hundredvis af orme sværmer omkring benene på en. For så ved man, at havørrederne er i gang med at fylde sig med de lækre orm. Og fylde sig skal forstås bogstaveligt. Jeg har for eksempel en gang talt ikke mindre end 107 børsteorm i maven på en tre kilos havørred. Så er det blot et spørgsmål om at finde den rette agn: Børsteormsfluen er nok det man ser oftest ser fisket enten på en fluestang eller en spinnestang efter et bombardaflåd. Det kan være svært at imitere den levende orms langsomme slangebevægelser, når den svømmer gennem vandet. Men man kan forsøge at tage imitationen ind med langesomme glidende bevægelser. Man skal ikke holde pauser – for det gør ormen sjældent. Eventuelt kan man tilføre lidt variation og liv ved at vippe lidt med stangen. Der findes et utal af fluemønstre, som virker.

De fleste børsteorm gyder nær overfladen – et fænomen, der kaldes sværmning. Her svømmer de oppe i det åbne vand borte for sikkerheden ved havbunden. Parringen foregår i en forholdsvis kort periode, og mange individer deltager i agten. Går man i waders på en af de gode dage, vil man se hundrede- eller tusindvis af sværmende børsteorm på jagt efter gode partnere. Når de har fundet hinanden, vil hannen svømme omkring den udkårne i stadig mindre cirkler, indtil hun gyder æggene ud i vandet, som hannen efterfølgende befrugter. Når hunnen ikke har flere æg at bidrage med, synker hun til bunds og dør. Hannen kan tage et par runder mere med en ny hun, inden han også dør.

Tidspunktet for sværmning er stærkt arts-synkroniseret og finder sted i løbet af et par dage for alle individer af den pågældende art. Parringen følger dog ikke altid det mønster, som er beskrevet ovenfor. Hos nogle arter er det kun hannerne som sværmer, mens hunnerne sidder i deres rør og opfanger sæden. For eksempel gyder almindelig børsteorm ved, at hannerne opsøger hunnerne i deres gange i havbunden.

Berkleys Gulp-orm lavet af et blødt gummiagtigt materiale med kunstig smag og duft. Den er en rigtig god imitation af en levende børsteorm. Berkley producerer ormen i en snes farver, og den kan være yderst effektiv fisket langsomt efter en bombarda.

GULP er en fantastisk ormeimitation til havørred

Berkley producerer kunstige orme af blødt gummi med kunstig smag. De er rigtig gode imitationer af de levende orm, og havørrederne elsker dem. Om det er smagen, som gør forskellen, er ikke til at sige – men det er sådan set også ligegyldigt, så længe de virker. Berkley producerer ormen i en snes farver, og den kan være yderst effektiv fisket langsomt efter en bombarda med en enkelt krog i den ene ende. Det kan mange gange give fisk, når andet ikke virker, og især i marts og april, er denne metode særlig effektiv.

Monteringen af Gulp Alive Børsteorm kan varierer meget, alt efter krog type og størrelse. Man kan også sætte en levende orm på krogen og fiske den efter et flåd, men i forhold til en GULP-orm holder den ægte vare stort set ikke til noget.

Børsteorm kan bide

Som et koriosum kan det nævnes, at nogle børsteorme kan blive temmelig store. Den grønne børsteorm, der ikke så udbredt kan blive op til hele 70 centimeter lang og være tyk som en voksenmands underarm. Lige som den almindelige børsteormer den grønne børsteorm territoriehævdende og meget aggressiv. Den har som de øvrige børsteorme kraftige kæber, der benyttes til fødeindsamling, gravearbejde og forsvar. Det betyder også man skal passe på, hvis man møder dem. De største arter er faktisk i stand til at give et temmelig kraftigt bid. Ok – det med tykkelsen er nok lidt af en overdrivelse, men det er rigtig nok med de 70 centimeter…

Havørred og forår ved Lillebælt.

Havørrederne spiser også sandorm

 De fleste kystfiskere kender sandormenes små karakteristiske bunker på de lavvandede sandstrande, hvor de er ret almindelige. Bunken, der er spiralformet, er ormens ekskrementer – det synlige resultat efter at sandormen har gravet gange i bunden og efterfølgende har ædt det usorterede mudder. Ormen sluger simpelthen sandet, hvorefter den sorterer alt spiseligt materiale fra. Ud i den anden ende kommer så den rensede sandbunke.

Ormen lever godt beskyttet for rovfisk i bunden. Her kan den sidde i måneder, og når den endelig forlader stedet, sker det oftest om natten. Når den er oppe i det fri, svømmer den omkring i det åbne vand, hvor den er et let bytte for rovfiskene.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2016

Der skal altid være plads i flueboksen til børsteormsfluer.