13-årig danser af glæde

13-årige Jens August Johannesen fangede sin PR-havørred på 2,7 kilo i denne weekend, og har taget dette billede med kameraet på selvudløseren. Der er vist ikke tvivl om at Jens har stort potentiale som lystfisker! 13-ÅRIGE JENS AUGUST JOHANNESEN var den store vinder i septemberbladet lodtrækning blandt de viste fangstrapporter om over 4000,- grej. Jens havde fanget en havørred på lige over kiloet under natfiskeri – hans PR. Nu har Jens sendt os en frisk rapport fra weekendens fiskeri, der slår denne fisk.

– Jeg skulle hen til min mormor om morgenen for at male hendes tag. Jeg kørte lige forbi en god fiskeplads ved Liseleje, for at se hvordan det så ud. Der var lidt bølger og vandet var en lille smule grumset, men desværre skulle jeg jo arbejde, så det måtte blive en anden dag tænkte jeg. Da jeg kom hjem så jeg så at vinden havde lagt sig lidt og der var kommet nogen skyer, så jeg besluttede mig for at tage ud og prøve lykken.

Jeg var ved fiske pladsen kl. 14 og jeg fiskede fra nogen bølgebrydere. Jeg ville helst have fisket med flue men da der er et stykke til det blå bælte som jeg fisker ud over fiskede jeg med blink. Mine kast kunne lige nå 10-20 meter ud over det blå bælte som nok er 60 meter bredt. Da jeg havde fisket ca. halvanden time fik jeg hug men den røg af med det samme. Men næste kast i samme område gav mig noget af et hug! En stor fisk havde taget mit blink og den tog et rigtig langt udløb, og efter ca, 1-2 minutters fight tog den et 1 meter højt spring, jeg så den var blank og den så stor ud! Efter ca. 5 minutters fight får jeg lidt styr på fisken og får den presset ind ad, men så tager den endnu et højt spring og et langt udløb hvor den trak meget line af. Endelig der kom nogle andre der hjalp mig med at nette den og jeg kan love jer at jeg dansede af glæde. Fisken blev målt til 62 centimeter og vejede 2,7 kilo. Det er den største fisk jeg nogen sinde har fanget, slutter Jens.

Stort tillykke herfra. Vi glæder os til at høre mere til Jens i fremtiden.

Geddefeber

Sidste tur gav ny PR

Fed karrusse på 2.51 kilo THOMAS LARSEN fra Vejle havde besluttet sig for sæsonens sidste karusse tur, men mon ikke næste gang bliver den sidste?

Da han var færdig med de 2 kilo forfoder, tog han straks af sted til vandet. Pladsen blev fodret op og kaffen blev hældt i koppen, men selvom der ikke var synlige fisk, var han sikker på deres tilstedeværelse og han var fortrøstningsfuld. Og ganske rigtigt, lidt senere, havde han faget fire flotte karusser mellem 800 – 1000 gram.

Men her stopper historien ikke, flådet gik endnu engang under og denne gang med lidt mere modstand i den anden ende. 4-5 minutter og et par spring senere, kunne Thomas sikkert lande en super fed karusse på 2,51 kilo.

Geddefeber

75 års jubilæum i Herning

Her ses Klaus Frimor på "arbejde" DET ER IKKE HVER DAG, at der bliver fejret 75 år jubilæum i lystfiskerkredse i Danmark. Men nu er tiden snart inde til et af slagsen. Herning Sportsfiskerforening kan nemlig den 20. september fejre sit store jubilæum. Og i denne anledning har de skaffet to rigtig dygtige herre fra branchen, nemlig Klaus Frimor fra Loop og Bjarke Horst fra Scierra som begge vil vise grej frem til evt. demonstration. De to herrer har tidligere medvirket til artikler i Fisk & Fri om bl.a. fluekast og kyst og å fiskeri.

Der vil ydermere være et par konkurrencer med gode præmier. Læs mere om hele arrangementet på: www.herning-sportsfiskerforening.dk

Se den seneste grejnyhed her.

Geddefeber

Stor Fiskekonkurrence

Konkurrencens præmiepulje er på mere end 300.000 kr. 10.09.08 – "FISKEKONKURRENCEN" startede den 1. september og løber 12 måneder frem. Konkurrencen er en støttekonkurrence for Dansk Laksefond og overskuddet går til Dansk Laksefond og det må da siges at være et godt formål.

For dem der ikke fanger store fisk eller ikke kan vente flere måneder på, at ens egen store fisk vinder konkurrencen, vil der også løbende være "her og nu" præmier, samt ikke mindst hovedpræmierne som bliver offentliggjort omkring 1. oktober.

Skynd dig at tilmelde dig konkurrencen og læs meget mere om de mange gevinster og regler på www.fiskekonkurrencen.dk

Geddefeber

Stor skrubbe på Sundet

Jacob Klugee med hans største skrubbe til dato. En flot fisk på 1,8 kilo. JACOB KLUGEE fra Rødovre har været et tur på Sundet med sin kammerat. Han fortæller at han fiskede med børsteorm. da han pludselig fik et godt ryk i stangen, som han troede var en torsk. Han blev glædeligt overrasket da han så en brun skygge i vandet og kunne nette hans største skrubbe nogensinde på 1,8 kilo.

Fisken er tilmeldt Rekordfisken og Jacob vil modtage et diplom og en guldnål.

Geddefeber

Maller til specimenfolket

Snart vil det forhåbentligt være muligt at fange maller som denne i Blue Rock P&T. 09.09.08 BLUE ROCK har netop benyttet sin tilladelse til at udsætte Europæiske maller (Silurus glanis) i deres Put and Take. 150 små maller blev udsat i den store sø og de håber derved at Blue Rock for eftertiden bliver et topklasse mallevand. Mallen er en udpræget rovfisk, som stort set er altædende. Mallen levede vildt i Danmark frem til 1799. Sidste registrerede malle blev fanget i Sorø sø og vejede 18 kg. De er dog uautoriseret udsat i flere søer i Danmark, hvor ynglende fisk også er blevet registreret. Maller kan i Sydeuropa nå en størrelse af 5m og 300kg, men under danske forhold bliver de næppe over 3m og 50kg. Ikke dårligt, men der går altså lige lidt inden de er store…

Maller i Blue Rock skal naturligvis nænsomt genudsættes hurtigst muligt.

Geddefeber

Mit livs torsk

14,3 kilo vejede Thomas’ bornholmer torsk før den blev vejet, 06.09.08 – MIT LIVS TORSK kalder unge Thomas Anker den 14,3 kilo tunge torsk han fangede den 31. august på Hammervandet ud fra Bornholm. Her er beretningen han har sendt til Fisk & Fri, da han tilmeldte fisken til konkurrencen Rekordfisken.

– Vi havde en dejlig solrig dag på Bornholm. Min far og jeg besluttede os for at tage på havet. Vi havde fisket i 10-15 min, så fik jeg min største fisk indtil nu, som vejede 9,5 kilo. Det næste hug var meget tungt. Fisken tog et heftigt udløb, og da den stoppede kunne jeg stille begynde at pumpe den op. Der gik ikke lang tid før den tog et udløb mere, også kunne jeg starte forfra. Efter 15-20 minutters kamp fik jeg den endelig op. Den sad sikkert på pirken med alle tre kroge. Min livs torsk!

Tillykke med fisken, skal det lyde herfra.

Geddefeber

Salmonfly holder jubilæum

SALMONFLY i Brønshøj holder 16 års fødselsdag pr. 1. september. Allerede fra starten var det planlagt at forretningen udelukkende skulle handle med fluefiskeudstyr og produkter relaterede til denne del af lystfiskeriet. Forretningen kan bryste sig med stadig at være den eneste rendyrkede fluefiskeforretning i Danmark.

I denne weekend (5. til 7. september) holder Salmonfly åbent hus på adressen Frederikssundsvej 114B i Brønshøj. Her vil man have mulighed for at handle til ekstra gode priser samt nyde en forfriskning og en snack eller to.

Der vil weekenden over være mulighed for at afprøve stænger for dem som går med tanker om at skifte grejet ud.

Åbent hus arrangementet starter fredag d. 5 September kl.10 og slutter søndag d. 7 september kl. 15.00

Du kan læse med på Salmonfly’s hjemmeside www.salmonfly.dk

Geddefeber

Havbars i rekordstørrelse

Jesper Eriksen fangede denne fantastiske havbars på 3,8 kilo – 75 gram under danmarksrekorden – på sin første tur efter havbars nogensinde! JESPER ERIKSEN havde længe drømt om havbars, og da hans kammerater havde haft succes på et par ture, besluttede han at nu skulle han til at prøve kræfter med denne spændende fisk. Så han og et par venner pakkede bilen og kørte fra Randers til Thy på en weekendtur. Allerede første aften fik Jesper en lille havbars på under et kilo, men næste dag var det alvor da et voldsomt hug på hans sølvfarvede Rapala Twitc Rap, næsten rev stangen ud af hænderne på ham. Et umiddellbart og kontant udløb gjorde det klart, at her var tale om en seriøs fisk. Jesper måtte kæmpe hårdt med fisken og de glatte sten på molen, men det lykkedes til sidst at få fisken op. Havbarsen blevt målt til 69 centimter og vejet til 3,8 kilo. Fisken blev i øvrigt genudsat.

Fisken er den største havbars vi har hørt om i lang tid, og den er tæt på Danmarksrekorden på 3,875 kilo fra Kalundborg Fjord i 2003. Stor tilykke herfra. Fisken er iøvrigt tilmeldt konkurrencen Rekordfisken.

Geddefeber