dec 5, 2008 | Nyheder

Niels Buch Jørgensen (th) med en flot 100 lbs + malle fra Ebro Floden i Spanien.
NIELS BUCH JØRGENSEN har en hang til store rovfisk. Hans seneste tur gik til Ebro floden i Spanien: – Hej Fisk & Fri, skriver han. – Vi har lige været tre dage i Ebro og fik godt med fisk på jig. Dagligt blev det til cirka 12 sandart og 2-3 maller. Det er første gang, vi har fisket målrettet efter maller med jig og det fungerede forbavsende godt, bortset fra at vi mistede en del fisk, fordi grejet ikke var kraftigt nok. Den bedste dag havde vi 8 krogede maller på jig. Generelt var fiskene store denne gang med cirka halvdelen over 100 pounds. Vi fik i alt 4 fisk op på over 100 pounds, slutter Niels, der var afsted med guidefirmaet Rio Ebro Angling, som du kan læse mere om på www.rioebroangling.com
dec 5, 2008 | Nyheder

Henrik Stærkmose med en flot 11 kilos gedde taget på levende agn. 06-12-08 BRØDRENE Ejnar Pedersen og Henning Stærkmose, som du kunne læse om her på www.fiskogfri.dk for et par dage siden, har netop sendt os et par supplerende billeder fra de sidste par ugers fiskeri. Mange er taget på levende agn, men vi har også fået nogle rigtig gode fisk på jerkbait. En af de største vejde 10,1 kilo og huggede på en 4-Play Swim & Jerk på 19 centimeter i farven dirty roach.
Også andre steder fra kommer der meldinger om godt geddefiskeri, så det er bare med at få pakket grejet og komme afsted!

Ejnar med smuk 9,3 kilos gedde.
dec 5, 2008 | Nyheder

Der er fuld gang i elfiskeriet ved Karup Å. Indtil videre er der landet 119 havørred op til 85 cm.
KARUPÅ SAMMENSLUTNINGEN er i fuld gang med elfiskeriet, fortæller formanden Mogens Thomassen. – Lørdag den 29. november var to elfiskehold af sted på strækkene fra FKS´s hytte til Høgild bro samt Agerskov dambrug til Uhre dambrug. Det gav 73 hunner med den største på 80 centimeter og 46 hanner med den største på 85 centimeter. Der blev strøget fisk og indlagt 8,2 liter rogn i bakker på Trevad Ørredpark. Efter strygningen blev havørrederne kørt til Karup Å og genudsat. De resterende fisk blev udsat i en dam på dambruget, hvorefter man vil forsøge at stryge dem imorgen.

KÅS´s formand Mogens Thomassen med en havørred han, der skal være med til at sikre det fremtidige fiskeri i Karup Å. El-fiskeriet fortsætter efter planen imorgen. Det store hold fisker ved Høgild bro og det lille hold lægger ud i Haderis Å fra Haderup by og til Vormstrupvej. Der har kun været enkelte udlegede fisk, så vi må konstatere, at tidspunktet stadig er det optimale, slutter Mogens sin bretning til Fisk & Fri.
Læs mere om Karup Å Sammenslutningen her.
dec 4, 2008 | Nyheder

Fra idag kan du finde markedets billigste grejpriser på www.fiskogfri.dk/grejpriser
04-12-08 PENGE SPARET er penge tjent. Af samme årsag har portaler, hvor man systematisk kan sammenligne markedets priser på fx flyrejser, biler, kameraer eller edb-udstyr haft enorm succes. Nu kan du også gå på www.fiskogfri.dk og finde det billigste fiskegrej blandt ca 27.000 produkter. Se den nye grejsøger her.

Grejzonen.dk er fra og med idag en integreret del af www.fiskogfri.dk www.grejzonen.dk bilver fra og med idag en integreret del af www.fiskogfri.dk, hvilket betyder, at du direkte fra vores hjemmeside kan afsøge markedet for de billigste grejpriser. Du får altså muligheden for at spare penge, som du i stedet kan bruge på flere nye fisketure… Læs mere om manden bag vores nye grejsøger – Henning Trier i december nummeret af Fisk & Fri, som netop er kommet på gaden.
På vores underside "Grejpriser" kan du nu søge og sammenligne grejpriser fra alle de største grejbutikker i Danmark. Hvilke betingelser grejbutikkerne skal opfylde for at indgå i vores grejsøger, kan du læse mere om her.
Er du eksempelvis på udkig efter et Shimano Fireblood hjul, skriver du blot "Shimano Fireblood" i søgefeltet, hvorefter hjemmesiden søger og sammenligner priser blandt alle de største grejbutikker med online shops i Danmark. Websiden opdaterer automatisk sig selv hver dag, så du er sikker på, at du søger på de nyeste produkter, priser og tilbud.
Hvis ikke du søger efter en nøjagtig model, kan du også bare skrive fx "vadejakke", og så kommer der lang liste med prisoversigt over de billigste vadejakker lige nu. Ser du en, der ser spændende ud, klikker du blot en gang på linket, hvorefter du straks bliver ført videre til butikkens egen hjemmeside, hvor du kan se billeder, læse mere om produktet, se købsvilkårene og selvfølgelig handle online, hvis du finder det rigtige tilbud. Du har selvfølgelig også muligheden for blot at sammenligne priser og derefter tage ned i en udvalgt butik for at handle personligt. Når man køber grej er det nemlig vigtigt, at man forholder sig til bl.a. service, vejledning og garantier. Men når det er sagt, så gør det heller ikke noget at vide, hvor man rent prismæssigt kan gøre det bedste køb.
Søgefunktionen "Grejpriser" er gratis, og vi føler os overbeviste om, at denne mulighed vil glæde mange af vores læsere. Og hvornår vil være et bedre tidspunkt at prøve det end netop nu op til jul?
dec 2, 2008 | Nyheder

Ejner Pedersen og hans kammerat med toppen af 6 fisk over 5 kilo. Pragteksemplaret her vejede 12,1 kilo. 02-12-08 EJNER PEDERSEN er velkendt i geddekredse for sine mange flotte fangster – både fra søer og brakke vande. I weekenden landede han denne fantastiske tolvkilos gedde, der huggede en solid friline skalle over tre meter vand. Fisken huggede på et kombilink forfang af 0,40 mm Softflex Wire kombineret med 90 cm fluorocarbon, for at gøre præsentationen mere usynlig i det klare vand. Skulle du føle dig inspireret til at prøve kræfter med frilinefiskeriet, så læs Henrik S. Lunds artikel om emnet i oktober nummeret af Fisk & Fri. Læs mere på www.savage-gear.com
dec 1, 2008 | Nyheder

Deltagerne var tilfredse med fangsten under årets elfiskeri. Her er turen kommet til en af de større fisk. DER BLIVER EL-FISKET på livet løs i øjeblikket rundt om i hele landet. I de fleste åer er man dog næsten færdige med at finde de han- og hunfisk, som skal bidrage til årets avl af udsætningsfisk. I Esrum å har El-fiskeriet de forrige weekender givet for få hun-fisk, så der var også gang i el-fiskeriet på selve strygedagen i søndags.
Elfiskeriet startede lige opstrøms for landevejsbroen midt i Esrum By. Derfra fortsatte man op til Møllegården godt 400 meter hen af åen. På dette korte stræk fik man lidt over 40 ørreder.

Generelt er der rigtig mange ørreder i åen. Alle gydepladser var der gang i. Dersværre er der meget sand, som strømmer ned gennem åen, og det fine sand kvæler de fleste æg fra den narturlige gydning. Så åen er langt fra selvreproducerende endnu. Der blev fanget ørreder op til 7-8 kilo

Der var stor interresse da fiskene kom på land og skulle stryges, især de mindste fiks sig en oplevelse.
dec 1, 2008 | Nyheder

EN PHD OM PIGHVARRER. Det lyder måske nørdet, men det er netop det en afsluttet rapport handler om. Måske kan det være med til at hjælpe os fladfiskefreaks til en bedre fangststatistik i fremtiden. Der er i hvert fald tale om en flot og gennemarbejdet rapport som bl.a. bruger informationen fra udsætninger af pighvarrer tre steder i Danmark. Og meget tyder på, at det ikke er en dårlig at udsætte pighvarrer, tværtimod.
Læs mere her
dec 1, 2008 | Nyheder

En glad Henrik med med 69 centimeter sølvtøj. Fisken vejer 4 kilo. SELVOM DET ER VINTER og vejret for det meste byder på blæst og regn, bliver der i stor stil dyrket havørredefiskeri for øjeblikket. Især omkring fyn bliver gået til den.
Vi har netop fået en rapport fra Henrik, som bruger mange af sine timer fisketimer i vandet omkring nordfyn. Forleden var han igen ude og det resulterede i en flot havørred på hele 4 kilo. Fisken blev taget på en hvid stripper efter flere timers fiskeri uden nogen tegn på fisk eller hug. Så glæden var stor, da fisken kom på land. Det viste sig senere, at den havde ødelagt både svivel og trekrog.
dec 1, 2008 | Nyheder

Hvem ville ikke gerne slutte sin sæson af med en fisk som denne? DET VAR ved at være tid til den sidste tur ved åen i denne omgang og denne skulle udnyttets fuldt ud. Lars Ole skulle en sidste tur til Gudenåen. Læs mere om hvordan en sidste tur bør løb afsted.
Det var den sidste dag af sæsonen, og jeg blev NØDT til at tage en sidste tur til Gudenåen. Jeg vidste at der var fisk, for jeg havde været der hele weekenden 14 dage tidligere, og selv om jeg så mange fisk, var det ikke lykkedes mig at fange nogen af dem. Men det skulle der heldigvis laves om på. På en synkende Rapala fisket nedstrøms kom hugget i egen side. Den gik tungt og dybt, så jeg vidste det var en pæn fisk, og da den første gang viste sig i overfladen kunne jeg godt se, at den ikke kunne være i det net jeg selv havde. Heldigvis stod der en anden fisker lidt længere oppe, og han kom ned og nettede den for mig. Det var en dejlig afslutning på sæsonen, en laks på 5,86 kg, og 91 cm.