dec 1, 2008 | Nyheder

Hvem ville ikke gerne slutte sin sæson af med en fisk som denne? DET VAR ved at være tid til den sidste tur ved åen i denne omgang og denne skulle udnyttets fuldt ud. Lars Ole skulle en sidste tur til Gudenåen. Læs mere om hvordan en sidste tur bør løb afsted.
Det var den sidste dag af sæsonen, og jeg blev NØDT til at tage en sidste tur til Gudenåen. Jeg vidste at der var fisk, for jeg havde været der hele weekenden 14 dage tidligere, og selv om jeg så mange fisk, var det ikke lykkedes mig at fange nogen af dem. Men det skulle der heldigvis laves om på. På en synkende Rapala fisket nedstrøms kom hugget i egen side. Den gik tungt og dybt, så jeg vidste det var en pæn fisk, og da den første gang viste sig i overfladen kunne jeg godt se, at den ikke kunne være i det net jeg selv havde. Heldigvis stod der en anden fisker lidt længere oppe, og han kom ned og nettede den for mig. Det var en dejlig afslutning på sæsonen, en laks på 5,86 kg, og 91 cm.
dec 1, 2008 | Nyheder

SÅ SKETE DET IGEN Lystfiskerens lommebog 2009 er kommet på gaden for 31. gang. Bogen indeholder alt det, du som engageret fisker har brug for at vide. I bogen kan du læse om årets gang ved fiskevandet – både hav, sø og vandløb. Du finder også en lang række nyttige telefonnumre og praktiske oplysninger om, hvordan du får mest ud af lystfiskeri i Danmark og Europa. Lommebogen indeholder desuden uundværlig information om fisknes mindstemål, fredningstider og danske fangstrekorder samt en ordbog over fiskernes udenlandske navne. Bogen er set hos www.brannerogkorch.dk til 129,95 kroner
nov 29, 2008 | Nyheder

Finn Pedersen er en af de mange danskere, der har fået gode skrubber på det sidste. 29-11-08 SKRUBBEFISKERIET kører forrygende flere steder i landet. En af de mange glade fangere er Finn E Pedersen, som har sendt os dette billede af en dejlig, velsmangende skrubbe taget ved Nordjydske Kongedybet. – 810 gram vejde den 38 centimeter lange fisk , som er den største, jeg nogensinde har fanget, fortæller han. Der er ligeledes en held del rapporter om fortræffeligt skrubbefiskeri i Øresundsregionen.
nov 28, 2008 | Nyheder

Julesild er der masser af på Øresund28-11-08 JULEFROKOSTERNE står for døren, og er du den heldige, der har vundet æren af at medbringe hjemmelavede julesild, så er det nu der skal rykkes. – Vi får masser af flotte portionssild i omegnen af 300 gram for øjeblikket, fortæller Peter Ølgård fra Elida Rederiet. – Fiskeriet foregår især i området omkring Hven, men det er hele sejlturen værd. Du kan være sikker på en ordentlig stak sild, og langt de fleste dage kommer der også en fin håndfuld torsk på dækket. Enkelte dage har vi haft op til 30-40 torsk, hvoraf de fleste vejer 3-4 kilo, slutter Peter, der varmt kan anbefale lidt stangymnastik, inden julesulet sætter sig alt for godt fast. www.elida-fishing.dk
nov 27, 2008 | Nyheder

Går du og drømmer om at opleve det vildeste nordnorske havfiskeri, så kom og mød Kristian Keskitalo i Sportdres her til vinter. WILDWATER GUIDE Kristian Keskitalo kommer til Danmark
Torsdag d.12 februar 2009, kl. 19.00
Store Helleflyndere, torsk og sej forbindes med Kristian Keskitalo, der i de sidste mange år har guidet sine kunder til uforglemmelige oplevelser ved de norske øer Røst og Værøy.
Sport Dres har i samarbejde med Ishøj Sportsfiskerklub lokket Kristian til Danmark, for at holde et sjældent foredrag, hvor han vil fortælle om det fantastiske nordnorske havfiskeri, samt uddybe de metoder, der har været effektive til at fange de forskellige arter – specielt de store helleflyndere.
Går du med planer om at tage til Norge må du ikke gå glip af denne unikke mulighed for at få tip fra en af de allerbedste havfiskere i Skandinavien.
Arrangementet er gratis, men tilmelding er påkrævet, da der er et begrænset antal pladser. Der vil desuden være mulighed for at købe mad og drikke i løbet af aftenen.
Arrangementet foregår:
Egely
Vejlebrovej 132
2635 Ishøj
Tilmelding til Sport Dres, på www.fiskegrej.dk eller tlf. 3888 4648
nov 26, 2008 | Nyheder

Måske bliver skoledagen noget sjovere, hvis man lidt inden fanger 72 centimeter regnbueørred som denne. VI HAR netop fået denne friske fangstrapport fra en noget glad fisker, som måske har opskriften på hvordan man gør en almindelig kedelig hverdag i november, til én af dem man husker.
Martin skriver her om turen.
En kammerat og jeg var taget til Poppelsøen for at fiske et par timer inden vi skulle i skole. Vi lagde ud med fluestængerne, men da det stormede en del var det mere eller mindre umuligt. Så vi riggede om til bombarda og powerbait. Og i tredje kast var der fisk, jeg kunne godt mærke at der var noget vægt bag den. Men den fulgte forholdsvis ubesværet med ind. Jeg fik fat i min kammerat der kom og håndlandede fisken. Og den var sgu halv stor. 8.2 stoppede vægten ved, og det er ny PR. Min kammerat fik et par fisk efter, en på 3 kg i kanon form.
nov 24, 2008 | Nyheder

14.11.08 – SÅ ER ELFISKERIET SLUT for i år i Tryggevælde og Køge Å. De sidste fisk blev fanget her i weekenden. – I alt elfiskede vi 81 fisk på de to dage, fortæller John Østergaard fra Køge Sportsfiskerforening. – Og det på en strækning på kun ca. 500 meter i begge åer samlet. Der er blevet hjemtaget 46 fisk fra Køge Å og 9 fra Tryggevælde Å. Samlet 54 fisk. Alt rigeligt til at vi kan opfylde udsætningsplanen til næste år, slutter han. Den største fisk var på intet mindre ende 90 centimeter. Imponerende!
nov 21, 2008 | Nyheder

Selvom det blæser en hel del, kan man godt fange store fisk. Casper med sin PR sandart på 77 centimeter DET BLÆSTE MEGET, men det afholdte nu ikke et par friske drenge fra Farum Fiskeklub i at tage på juniortur. Der gik flere timer uden hug, men de havde tålmodighed og var stædige og det blev de belønnet for. Her fortæller Casper spiegelhauer om turen, hvor han fik sin PR sandart.
Jeg er 14 år og var i oktober måned på Juniortur med Farum Fiskeklub på Furesøen. Vores Juniorleder Andreas havde rigget båden til med masser af bekvemmeligheder, ekkolod og elmotor så vi kunne holde styr på stængerne, selvom det blæste noget. Vi startede klokken 7, men der gik lang tid uden der skete noget. Men klokken 13.00 kunne vi på ekkoloddet se at der var fisk ved min skalle. Det var utrolig spændende at se hvordan fisken gik rundt om min agn og pludselig var der bid. Det var en meget hård fight og i starten troede vi det var en gedde fordi den havde bidt så dybt og næsten helt nede ved bunden. Så stor var min overraskelse og glæde da vi kunne se det var en sandart. Den vejede hele 5,35 kg på bismervægten og er klart min PR sandart. Efter fotografering blev den genudsat. Jeg fangede også en pæn gedde på 4,2 kg og vores juniorleder fangede en gedde på 6,4 kg og så fik vi ikke mere.
nov 21, 2008 | Nyheder
DEN 27 ÅRIG MAND fra Aabenrå der i september måned skubbede en lystfisker i åen har endelige fået sin dom. 40 dage ubetinget fængsel og 7500 kroner i bøde. Den hårde dom skyldes især, at den 27-årige stak af fra åen og ikke vendte sig om og hjalp den 70-årige op af vandet igen. Den 27 årig sagde til sit forsvar "Det var lidt drengestreger – jeg ville blot forskrække ham." Men den hoppede retten ikke på.Å-skubberiet er temmelig enestående i dansk retshistorie. Der findes kun ét fortilfælde i Århus i 2006, hvor en mand blev sendt 60 dage i fængsel for at skubbe en anden mand i Århus Å. Den 70-årige overlevede i øvrigt vand-turen i Brede Å. Set på tv2.dk