Fra idag kan du finde markedets billigste grejpriser på www.fiskogfri.dk/grejpriser

04-12-08 PENGE SPARET er penge tjent. Af samme årsag har portaler, hvor man systematisk kan sammenligne markedets priser på fx flyrejser, biler, kameraer eller edb-udstyr haft enorm succes. Nu kan du også gå på www.fiskogfri.dk og finde det billigste fiskegrej blandt ca 27.000 produkter. Se den nye grejsøger her.

Grejzonen.dk er fra og med idag en integreret del af www.fiskogfri.dk www.grejzonen.dk bilver fra og med idag en integreret del af www.fiskogfri.dk, hvilket betyder, at du direkte fra vores hjemmeside kan afsøge markedet for de billigste grejpriser. Du får altså muligheden for at spare penge, som du i stedet kan bruge på flere nye fisketure… Læs mere om manden bag vores nye grejsøger – Henning Trier i december nummeret af Fisk & Fri, som netop er kommet på gaden.

På vores underside "Grejpriser" kan du nu søge og sammenligne grejpriser fra alle de største grejbutikker i Danmark. Hvilke betingelser grejbutikkerne skal opfylde for at indgå i vores grejsøger, kan du læse mere om her.

Er du eksempelvis på udkig efter et Shimano Fireblood hjul, skriver du blot "Shimano Fireblood" i søgefeltet, hvorefter hjemmesiden søger og sammenligner priser blandt alle de største grejbutikker med online shops i Danmark. Websiden opdaterer automatisk sig selv hver dag, så du er sikker på, at du søger på de nyeste produkter, priser og tilbud.

Hvis ikke du søger efter en nøjagtig model, kan du også bare skrive fx "vadejakke", og så kommer der lang liste med prisoversigt over de billigste vadejakker lige nu. Ser du en, der ser spændende ud, klikker du blot en gang på linket, hvorefter du straks bliver ført videre til butikkens egen hjemmeside, hvor du kan se billeder, læse mere om produktet, se købsvilkårene og selvfølgelig handle online, hvis du finder det rigtige tilbud. Du har selvfølgelig også muligheden for blot at sammenligne priser og derefter tage ned i en udvalgt butik for at handle personligt. Når man køber grej er det nemlig vigtigt, at man forholder sig til bl.a. service, vejledning og garantier. Men når det er sagt, så gør det heller ikke noget at vide, hvor man rent prismæssigt kan gøre det bedste køb.

Søgefunktionen "Grejpriser" er gratis, og vi føler os overbeviste om, at denne mulighed vil glæde mange af vores læsere. Og hvornår vil være et bedre tidspunkt at prøve det end netop nu op til jul?

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This