jan 13, 2020 | Artikler, Featured, Kystfiskeri, Spinnefiskeri
Når du fisker med blink efter havørred, mistes over halvdelen af alle de fisk, der hugger. Men – med et par simple teknikker, kan du nu øge din fangstrate på gennemløbsblink med omkring 70 %. Her får du opskriften på et langt højre udbytte af dit havørredfiskeri.
AF JENS BURSELL
Med en Release Connector som denne kan du forøge din landingsrate med cirka 70 % på gennemløbsblink.
DER MISTES MASSEVIS AF ØRRED under traditionelt kystfiskeri. Faktisk er det så normalt at smide over halvdelen af sine fisk, at mange ørredfiskere bare tager det som en naturlig del af gamet. En stor del af de fisk man mister mærker man blot som et kort stød i linen – og derfor regner mange dem ikke rigtig som ”mistet”. Men – fakta er, at de oftest har hugget reelt, men at du bare har brugt en teknik, der ikke var god nok til at kroge fisken. Og om du går glip af fisk, fordi du ikke kroger dem, når de hugger – eller fordi du mister dem efter et stykke tid under fighten – kan komme ud på et. Du går nemlig glip af en fisk, du har arbejdet hårdt for at få til at hugge.
Siden 2008 har jeg lave statistik på antal kontakter og landede fisk med de traditionelle ørredteknikker – samt sideløbende arbejdet målrettet med at udvikle nye teknikker, der hæver landingsraten og samtidig er mere skånsomme over for fiskene. Uden at gå i detaljer med denne statistik, hvis status i 2013 er forklaret i bogen ”Refleksioner på kysten” – har jeg sammen med et gæng testfiskere i dag et datamateriale på over 6000 ørredkontakter – som er grundlaget for de landingsrater, jeg refererer til i denne artikel.
Mere effektivt – og mere skånsomt
Omdrejningspunktet i mine nye rig-koncepter er at muliggøre brugen af betydeligt mindre kroge, hvorved man opnår en langt bedre penetration og kroghold, hvilket bidrager til at forøge landingsraten – og dermed fangstraten. Men – de små kroge er også et vigtigt element i at skade fisken mindre: Markant mindre kroge bidrager nemlig til kortere afkrogningstid samt mindre krogsår og blødninger – plus muliggør afkrogning 100 % under vand med en pushback disgorger selv på dybtkrogede fisk, hvilket du kan læse mere om her: https://vimeo.com/165110048. Teori og praktiske målinger, der viser, hvorfor små kroge penetrerer bedre samt gør mindre skade – kunne du læse i mine artikler om release-takler på bursell.dk.
Monterer man blot små kroge normalt – er de ikke godt nok eksponeret og kan risikere at blive overbelastet, hvis de er monteret, så der kan opstå brækstangseffekt. Derfor er samtlige af mine nye teknikker dels baseret på, at den lille krog dels skal være monteret asymmetrisk lidt væk fra agnen – og dels skal den være monteret på en måde, hvor potentiel bræstangseffekt minimeres eller allerhelst elimineres.
Mange havørredfiskere tror fejlagtigt, at de mange mistede fisk skyldes brækstangeffekt – og at ”man løser problemet” ved at bruge en gennemløber, men det gør man ikke. Vores data viser tydeligt, at man mister nogenlunde lige mange fisk på blink med fastmonteret krog og gennemløbere med samme kroge: Trådblink med fast trekrog str. 6-2 lander eksempelvis 40,4 %, mens gennemløber med trekrog lander 38,2 %. Til sammenligning lander en gennemløber med kvalitets enkeltkrog som fx Owner S-61 str 1-3/0 42,6 % af fiskene. Hvis det var brækstangseffekt, der var årsagen til de mange mistede fisk – ville vi forvente en langt højre landingsrate for gennemløberne, hvor der er betydeligt mindre risiko for brækstangseffekt, fordi gennemløberen kan glide op af linen.
Over de sidste par år er mine nye småkrogstakler til havørredfiskeri, hvor der anvendes trekroge str. 12-16, blevet testet af tusindvis af lystfiskere – hvoraf mange har givet feedback med date til min statistik. Jeg er derfor meget sikker i min sag, når jeg siger, at disse teknikker over en bred kam muliggør en forbedring i den gennemsnitlige landingsrate på 70-100 % – også for dig.
For at gøre det lettere at opnå en høj landingsrate på gennemløber uden at bruge avancerede release-takler har jeg udviklet to metoder – først vinkelrigget og dernæst release-connectoren. De bygger begge på at opnå den vigtige asymmetri og bedre eksponering, ved at forskyde krogen cirka 1 centimeter ud fra agnens længdeakse.
Med Vinkel-rig på gennemløberen
Med vinkel-rigget opnår du en forøgelse af landingsraten på cirka 70 % – men Release Connectoren er lettere, hurtigere og mere alsidig at bruge.
Idéen til Vinkelrigget opstod en dag, da jeg ryddede op i nogle rig-bits til karpefiskeri – og faldt over en pakke line-a-ligners, der er en slags vinklet siliconerør, som man bruger til at forbedre krogningen på karpetakler. Den måde jeg bruger line-a-ligneren på til vinkel-rigget er dog radikalt anderledes end den måde, den bruges på til karpefiskeri, men den gør sit job perfekt – nemlig at muliggøre en forskydning af den lille trekrog på en nem måde: Når du har stukket dit fluorocarbon forfang igennem gennemløberen, skal du blot stikke det igennem et T-bead og line-a-ligneren, hvorefter du monterer en 3 mm solid-ring med en str. 00-0 Owner eller Decoy springring, som holder din str. 12 krog – hvilket er super let.
Landingsraten på vinkel-rigget ligger på 65-70 %, hvilket er en markant forbedring, men begrænsningen i teknikken er, at den bedst egner til de mindre blink op til cirka 15 gram, fordi det bløde silikonemateriale relativt let kan gå i stykker, når der kastes igennem med de lidt tungere 20-30 grams blink – især når fletlinen er gennemgående helt ned til krogen. En anden ulempe er, at man skal have gode øjne, godt lys og ikke alt for kolde fingre for at kunne skifte kroge med de små spring-ringe – samt, at man skal bruge en helt speciel meget lille springringstang for at kunne anvende de små springringe i praksis. Det kan sagtens lade sig gøre, men den dag du har glemt din spring-ringstang eller taber den i vandet, vil du blive rigtig irriteret. Man kan godt bruge lidt større springringe og kroge til teknikken – det giver bare ikke lige så høj en landingsrate – og er ikke lige så visuelt elegant. På baggrund af disse mangler, gik jeg i tænkeboksen og udviklede en ny metode, der giver lige så høj landingsrate, men er betydeligt lettere at bruge – nemlig release-connectoren.
Release-connector – let og effektivt
Jens Bursell med flot havørred fra fjorden taget på gennemløbsblink med Release Connector.
Et er at holde krogen i den rette afstand og position i forhold til blinket – det kan vinkel-rigget sagtens. Noget andet er samtidig at kunne styre orienteringen af krogen 100%, så man kan optimere chancen for blot at kroge på én kroggren. Og hvad skal man så bruge det til? Jo – én gren penetrerer omtrent dobbelt så godt som to grene, fordi der skal en mindre kraft til at få modhagen til at trænge ind. Og – én gren vinklet på rette vis giver den maksimale dybde på kroggrebet, mens hvis to grene rammer samme kæbe samtidigt – så kan kroggrebet rent fysisk kun bliver 40 % af dybden det maksimale kroggreb, hvilket selvsagt også medvirker til en bedre krogning. Så – hvis man laver et system, hvor man kan kontrollere disse parametre – ligger man godt i svinget til en højere landingsrate.
En asymmetrisk placering af krogen – samt 100 % styring på dens orientering – var udgangspunktet, da jeg sammen med min søn Max Bursell – gik i gang med CAD-program og 3-D printer for at skabe en krogholder, der levede op til præcis disse krav, så alle og enhver – uanset erfaringsniveau – kan få glæde af de små trekroges suveræne krogningspotentiale – uden at skulle lave avancerede takler. Et spændende projekt, hvor jeg for første gang har kastet mig ud i kommerciel fremstilling af fiskegrej.
Release-connectoren er i al sin simpelhed en krogholder femstillet af biologisk nedbrydeligt plast, der er så hårdt og stærkt, at kan man anvende tunge blink op til cirka 30 gram. Landingsraten er pt 71 % baseret på over 500 kontakter, hvilket er en forbedring på cirka 70 % set i forhold til gennemløber med en stor enkeltkrog.
Connectoren virker på følgende måde: Stik line eller forfang igennem connectorens to huller, bind krogen til linen med din favoritknude og klik krogen ind i release-connectoren. Du kan se en video med hvordan connectoren monteres på www.bursell.dk/release-connector. I denne position er krogen semi-fikseret – hvilket vil sige, at den sidder fastlåst i den perfekte stilling under kast og indtag, men i det samme fisken hugger vil release-connectoren frigive sig og glide op ad linen, så den ikke kommer til at influere negativt på krogholdet.
At montere din krog med Release Connector er cirka 30 % hurtigere end den normale montage.
En anden fordel ved connectoren, er at den er cirka 30 % hurtigere at montere end både vinkelrigget og den traditionelle gennemløbs montage, fordi man ikke skal binde bruge tid på at sammenføje solid-ring og springring samt spring og krog. Desuden skal man ikke skal bruge hjælperedskaber som fx springringstang – og det er lettere at binde en knude i dårligt lys and at montere kroge i små springringe. For at connectoren fungerer rigtigt, er det vigtigt at bruge den krog, som den er designet til at passe med – nemlig Owner S 36 BCX str. 12. På disse kroge er der lige præcis den vinkel mellem krogens øje og grene, som gør, at den kan komme til at sidde korrekt – en vinkel der ikke findes på eksempelvis kroge fra Gamakatsu, VMC og Mustad. Til de fleste former for ørredfiskeri fås den højeste landingsrate med str. 12 – men jeg har også lavet en connector, der passer til str. 8/6 kroge – til dem der bare bedst kan lide lidt større kroge, eller vil anvende connectoren til grov havørred eller laks i åen – eksempelvis til store rørfluer eller gennemløbsspinnere.
Vend krogen rigtigt
Når krogen som her vender korrekt i Release Connectoren eksponeres 100 % af kroggabet, hvorved der opnås maksibal dybde på kroggrebet. Tilsvarende penetrerer én gren dobbelt så godt som to grene.
Når krogen som her vendes forkert i Release Connectoren opnås kun 40 % af det maksimale kroggreb, og det kræver den dobbelte kraft at få krogen til at penetrere. Det giver en markant lavere landingsrate.
Når du monterer din release-connector, er det yderst vigtigt at placere den, så én gren peger væk fra blinket – og to grene peger op mod blinket. Årsagen er som nævnt ovenfor – at det giver en bedre penetration og et dybere – samt mere sikkert kroggreb, hvilket bidrager til en højre landingsrate. Connectoren er designet, så krogen faktisk kun kan sidde på denne måde, men hvis man bruger vold kan man ved en fejl komme til at vende krogen forkert.
At vende krogen forkert kan koste mange fisk – en ting som en af mine testfiskere måtte erfare på den hårde måde, da han ikke havde fået set demonstrations videoen grundigt nok. Han havde blot fisket løs med krogen monteret 180 grader forkert – og kunne simpelthen ikke forså, at han smed mange flere fisk end alle andre der brugte connectoren. Tilsvarende kunne han heller ikke forstå, at hans connectors kun havde en meget kort levetid. Han var helt overbevist om, at han fiskede den korrekt, men da jeg bad ham sende et foto af hans montage, viste det sig, at han havde fisket den forkert… Hans landingsrate var helt nede på usle 33 %, når krogen vendte forkert med to grene væk fra blinket og én gren op mod blinket, men da han monterede den korrekt, landede h82an 83 % af sine fisk! Disse tal er blot baseret på omkring 50 fisk, så de er næppe signifikante, men det siger alligevel noget om vigtigheden i at orientere krogen korrekt. Og – da han begyndte at montere krogen på den rette måde holdt conenctoren pludselig meget længere, fordi de ikke blev spilet ud med vold, så de blev ødelagt.
Den allerhøjeste landingsrate på 86 % – altså en fordobling af landingsraten – for du med et release-takel, der har to trekroge str 12. Det er egentlig ikke specielt svært at binde dette takel, men det kræver alligevel noget mere af dig en fiskeriet med vinkel-rigs eller release-connector. Hvordan du laver den nyeste, lettest og bedste version af mit release-takel, kan du læse mere om en anden god gang.
Reklame: Du kan købe Release Connectors her.
Den rigtige fisketeknik
Når du fisker med små trekroge, skal du huske tre ting for at få maksimalt udbytte af teknikkerne:
- Fisk med et bremsetryk på 1,1 kilo og peg altid stangen direkte mod blinket. Der må IKKE være en vinkel mellem line og stang, da det giver en dårligere ”prikning”.
- Giv ALDRIG traditionelt modhug, men lav i stedet en hurtig, men jævnt accelereret opstramning.
- Husk altid pen og pushback disgorger, så du let kan få de små trekroge ud igen.
feb 20, 2018 | Featured, Nyheder
Her på Fisk & Fri vil vi gerne se flere af de mange smukke trollinglaks, der hvert år bliver fanget i Østersøen. Derfor præsenterer vi nu on-line konkurrencen: LakseCup 2018.
LakseCup 2018 – et samarbejde mellem Rhino Trolling, Garmin og Fisk & Fri – er en konkurrence hvor det gælder om at fange flest kilo laks fordelt på fem fisk. På den måde vil vi finde ud af hvem der er bedst i kongeriget til at fange laks på trolling!
Konkurrencen, der løber indtil den 31. maj 2018, er kommet flyvende fra start og de seks første fisk, fordelt på tre lystfiskere, figurerer således allerede i stillingen der løbende opdateres.
Præmier for 30.000 kroner!
Disse flotte fisk er alle med i kampen om det flotte præmiebord, hvor vinderen kan se frem til 6 komplette trollingsæt – til en værdi af ca. 11.000 kr. – bestående af:
• 6 Rhino Trolling Master downriggerstænger i 8 fod/10 – 20 lbs
• 6 Bomstærke Rhino 430RH multihjul med tæller
• 1 stk Rhino grejkasse med 6 fremragende trollingagn
Den der fanger næst-flest kilo modtager fire af de ovenstående sæt, mens konkurrencens nummer tre modtager to sæt.
Sæsonens største fisk skal naturligvis også præmieres, og her har Garmin sponsoreret den ultimative gadget til enhver trollingfisker. Med Quatix 5 uret kan du ikke bare se dybde, kurs og fart. Du kan også styre din båd – fra uret! Det vil altså sige, at du kan dreje din båd til højre og venstre – direkte fra håndledet mens du fighter fisk. Vi har testet det her på redaktionen, og er utroligt begejstret for netop denne feature under trollingfiskeriet!
Værdi: 6999,-
Månedlig Give-Away
Hver måned (april, maj og juni) trækker vi tre tilfældige vindere blandt alle modtagne fangstrapporter, og disse heldige lystfiskere, kan se frem til enten:
• To sæt Rhino Flasher/Softlure
• Et Rhino sideplaner sæt
• En lækker grejkasse fra Rhino med seks smukke trollingagn
Så alle tilmeldte laks har altså chance for at løbe med en flot præmie!
Du kan læse alt om cuppen, tilmelde din fangst, se reglerne og de første fangstrapporter på Laksecuppens egen side HER!
Bemærk at konkurrencen kun kan følges her på fiskogfri.dk!
feb 15, 2018 | Featured, Nyheder
Rekordudvalget har i forbindelse med digitalisering af rekordmapperne gennemgået alle gamle rekorder, og i den forbindelse er der opdaget flere fejl i rekordlisterne, som vil blive opdateret i den kommende tid.
- Den danske rekord i bækørred på 6,71 kg fra 1994 slettes. Fotoet gav mistanke om, at fisken var en havørred, og derfor er en vedlagt skælprøve blevet sendt til DTU Aqua, der har bekræftet, at det var en havørred. Den bækørred, der i forvejen var rekord i 6 kgs-klassen er indsat som ny Dansk rekord.
- Rekorden for grå knurhane i 4 kgs-klassen på 625 g fra 1997 viste sig at være en rød knurhane. Den flyttes derfor til rød knurhane, hvor 4 kgs-klassen er ledig.
- Den danske rekord for grå knurhane på 736 g fra 1982 var også en rød knurhane. Da den er mindre end den gældende rekord for rød knurhane, bliver den slettet. Alle rekorder for grå knurhane er derfor ledige på nuværende tidspunkt.
- Den laks på 5,0 kg, der er godkendt som rekord i 4 kgs-klassen fra Uggerby Å (1989), ligner en havørred. Billedet er sendt til DTU Aqua, som også mener, at fisken er en havørred. Rekorden slettes.
- Den gældende rekord for sømrokke (Øresund 1984) har vist sig at være en tærbe. Da den er mindre end den gældende rekord for tærbe, bliver den slettet.
Rekorden for grå knurhane er som skrevet ledig, og da den kan fanges forhodsvis let, med lidt orm, fiskekød eller en reje må vi formode, at den snart bliver taget igen af en dygtig lystfisker.
okt 18, 2017 | Featured, Nyheder
For første gang nogensinde er blåfinnede tun blevet tagget i Danmark og Sverige. Elektroniske sendere indsamler nu vigtig viden om den ikoniske kæmpefisk, som er tilbage i Skandinavien efter mere end 50 års fravær.
Fisk og Fri havde en mand på stedet – læs hele hans beretning i næste nummer af Fisk og Fri, der ligger i din foretrukne bladbutik den 2. november, eller tegn abonnement på bladet, og få det i postkassen ved at klikke HER!
DTU Aqua, SLU Aqua og WWF Verdensnaturfonden har afsluttet en succesfuld tun-tagging-operation og ser frem til at modtage de data, der lige nu indsamles af de elektroniske tags, som er sat på ryggen af 18 store blåfinnede tunfisk.
De enorme rovfisk, som blev indfanget og genudsat under operationen i Skagerrak-Kattegat, er blåfinnede tun i vægtklassen 130 til 300 kilo. På trods af at vejret gav store udfordringer for operationen, lykkedes det at tagge fire tun i Danmark og 14 i Sverige.
Det er første gang nogensinde i Skandinavien, at man har sat avancerede data-opsamlere på blåfinnede tun. Formålet er at undersøge, hvorfor tunen oftere og oftere ses i de danske og svenske farvande.
De elektroniske tags svarer lidt til den sorte boks i et fly. De registrerer tunenes svømmedybde samt havtemperatur og lysforhold. Om cirka et år vil taggene automatisk løsrive sig fra fiskene og sende de indsamlede data tilbage til forskerne via satellit. Dataene vil afsløre fiskenes færden og forhåbentlig vise, hvor de gyder og finder føde. Den ny viden skal munde ud i forslag til, hvordan man kan udvikle og beskytte den sårbare tun-bestand.
– Det er fantastisk, at det er lykkedes os at tagge 18 blåfinnede tun. Uden hjælp fra de mange entusiastiske sportsfiskere i Danmark og Sverige kunne det ikke lade sig gøre. Nu venter vi i spænding på, at dataene sendes tilbage til os, så vi kan blive klogere på, hvorfor tunen er vendt tilbage til Danmark og Sverige, og hvad vi kan gøre for at beholde tunen i vores farvande, siger professor Brian MacKenzie fra DTU Aqua.
Chance for at rette op på fortidens fejl
Fra 1920’erne frem til 1960’erne blev der landet tonsvis af blåfinnede tun både omkring Skagen og i Øresund. Herefter forsvandt den fra de danske og svenske have – højst sandsynligt på grund af overfiskeri ikke bare i Danmark og Sverige, men også i Atlanterhavet og Middelhavet.
Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg, udtaler:
– For 50 siden var den blåfinnede tun en fast bestanddel af den danske havnatur. Men på grund af dårlig fiskeriforvaltning forsvandt tunen fuldstændigt fra vores farvande. Nu har vi en enestående chance for at rette op på den fejl. Hvis vi kan bevare tunen i Danmark, genopretter vi ikke kun vores natur – vi bringer også en ikonisk art tilbage til de fødekæder, hvor den hører hjemme.
Forskerne har også taget DNA-prøver af tunene, som blandt andet skal bruges til at undersøge, hvilken af de to atlantiske bestande af tunfisk, de tilhører: Bestanden, som gyder i Den Mexicanske Golf, eller bestanden, som gyder i Middelhavet. Denne information er vigtig, fordi de to bestande bliver forvaltet forskelligt.
Tunene blev fanget af sportsfiskere med erfaring i big-game-fiskemetoder for at sikre, at fiskene blev behandlet så nænsomt som muligt. Taggingen blev foretaget af eksperter, som er uddannet i at tagge netop tun.
Projektet er et samarbejde mellem WWF, DTU Aqua, Sveriges lantbruksuniversitet (SLU) og en lang række udvalgte sportsfiskere. Projektet er støttet af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT).
FAKTA
· Den største registrerede blåfinnede tun vejede 725 kilo og var over 3 meter lang.
· Den blåfinnede tun kan svømme med en hastighed på over 80 km/t.
· Den blåfinnede tun er varmblodet, hvilket er en sjældenhed hos fisk.
· Hunnen kan gyde op mod 10 millioner æg om året.
· Den blåfinnede tun har siden 2010 været klassificeret som truet af IUCN. Dog har de seneste års bevaringsindsatser forbedret tilstanden af den atlantiske bestand. |
okt 5, 2017 | Featured, Nyheder
Fishing Zealand har gennem årene været genstand for en del debat blandt de sjællandske lystfiskere, og flere formænd for de sjællandske foreninger deler ikke DSF´s entusiasme for FZ anno 2017. I forbindelse med vores artikel om Fishing Zealand i oktober-udgaven af Fisk & Fri, har vi derfor stillet en række kritiske spørgsmål til Paul Debois fra FZ og Verner W. Hansen, formand for DSF. Spørgsmål og svar vil blive bragt dagligt den næste uges tid. Her får du det andet af spørgsmålene:
Læs forøvrigt baggrundsartiklen i sin helhed HER
FISK & FRI: En stor del af udgifterne i FZ er baseret på meget høje konsulent honorarer. Det er velkendt, at konsulentbistand ofte koster flere hundrede procent mere end den samme ydelse foretaget af en fastansat person med samme kvalifikationer. Nu hvor der er 13 kommuner i FZ – samt en stabil økonomi og arbejdsmængde, må der være rigtig mange penge at spare på at skære kraftigt ned for konsulentbistanden og fastansætte folk i stedet. På denne måde kunne man måske spare så mange penge, at man – uden at kommunerne skulle betale mere – ville kunne øge bevillingerne til fiskepleje med et par hundrede procent.
Hvad siger FZ´s sekretariatschef og bestyrelse til denne strategi – det gælder vel om at få flere fisk og mest muligt for pengene?
Påstandene om, at en stor del af udgifterne til projektledelse, kommunikation, markedsføring, udvikling og sekretariatsopgaver mv. i FZ er baseret på meget høje konsulenthonorarer, og at der kan spares flere hundrede procent ved at ansætte medarbejdere i faste stillinger til at løse opgaverne, er helt uden hold i virkeligheden, svarer de. – Hvis det virkelig var tilfældet, havde FZ´s styregruppe naturligvis valgt en anden løsning.
Når styregruppen har valgt at få løst disse opgaver på honorarbasis i stedet for ved at ansætte medarbejdere i faste stillinger, så er det med baggrund i, at det har været en meget fleksibel løsning, ikke mindst i den rivende udviklingsfase, projektet har været inde i. Det har samtidig været en løsning, hvor projektet har fået rigtig meget værdi for pengene. Og så har det altså ikke været en dyrere løsning, end det ville have været at ansætte medarbejdere i faste stillinger. Til sammenligning kan der eksempelvis henvises til, at FZ udgifter til løsning af disse opgave er på omtrent samme niveau som udgifterne til løsningen af de tilsvarende opgaver i Havørred Fyn, slutter de.
Hvad er din holdning til disse vigtige spørgsmål? Tøv ikke med at give din mening til kende på Fisk & Fris facebook.
FZ og DSF har i forbindelse med, at disse spørgsmål og svar er lagt på nettet orienteret Fisk & Fri om, at de ikke har ressourcer til at indgå i en længerevarende debat om FZ på diverse sociale medier. FZ og DSF henviser i stedet til, at der som led i evalueringen af Fishing Zealand vil blive afholdt et dialogmøde om FZ den 30. oktober 2017. Her vil repræsentanter fra alle sjællandske foreninger kunne deltage og give udtryk for deres synspunkter.
okt 3, 2017 | Featured, Nyheder
Fisk & Fri har netop talt med den stolte fanger af en kæmpegedde, der er blevet anmeldt til rekordudvalget med en vægt på 22,14 kilo her i weekenden.
Den stolte fanger er Per Krarup, som har lovet historien eksklusivt til Fisk & Fri i næste nummer af bladet, hvor du også kan se et foto af fisken og den stolte fanger. Et stort tillykke med kæmpegedden fra Fisk & Fri. Fisken, som Per fortæller er 127 cm lang og 81 cm i livmål, er pt. ved at blive behandlet af rekordudvalget.
Fisken blev forsøgt genudsat men blødte så kraftigt fra gællerne, at den desværre døde
Har du forøvrigt lyst til at prøve kræfter med en gedde? Så har vi et kanontilbud i webshoppen netop nu, på den fremragende 4play Herring fra Savage Gear i webshoppen!
Køb den herunder eller kig forbi den spritnye webshop HER
okt 2, 2017 | Featured, Nyheder
Fishing Zealand har gennem årene været genstand for en del debat blandt de sjællandske lystfiskere, og flere formænd for de sjællandske foreninger deler ikke DSF´s entusiasme for FZ anno 2017. I forbindelse med vores artikel om Fishing Zealand i oktober-udgaven af Fisk & Fri, har vi derfor stillet en række kritiske spørgsmål til Paul Debois fra FZ og Verner W. Hansen, formand for DSF. Spørgsmål og svar vil blive bragt dagligt den næste uges tid – og du får det første af spørgsmålene her:
Af: Jens Burselll
Læs baggrundsartiklen i sin helhed HER
Fisk & Fri: FZ er ifølge nogle klubber ikke det projekt, der oprindeligt blev efterspurgt fra nogle af de sjællandske foreninger. Havørred Sjælland, som det hed i starten, var tænkt som et projekt med hovedfokus på vand- og fiskepleje, men i dag går hovedparten af FZ-pengene til andre formål – bl.a. turist-PR. – I den nye lystfiskerstrategi fra DSF hedder det, at ”Udviklingen og forvaltningen af lystfiskeriet – herunder også udvikling af lystfiskerturisme – skal foregå i et tæt samspil med de lokale lyst- og sportsfiskerforeninger – og deres mange frivillige ildsjæle”:
1) Er det OK, at FZ har taget en drejning, der er så markant forskellig fra udgangspunktet – uden at sikre sig opbakning fra de foreninger, der var med til at starte projektet?
2) Hos Havørred Fyn, der har været en stor succes – har man brugt hovedparten af pengene på bestandspleje og en mindre procentdel på markedsføring. Hvis det kan lade sig gøre på Fyn, hvorfor har FZ så ikke taget udgangspunkt i denne model på Sjælland? Er det godt købmandskab at sælge varerne, før de er på hylderne?
Det er simpelthen ikke rigtigt, at FZ har taget en drejning, der er markant forskellig fra udgangspunktet, svarer de. – Det er et udviklingsprojekt, som naturligvis har udviklet sig og gør det fortsat. Men det har stadigvæk det samme hovedfokus, som det har haft lige fra starten af, – nemlig at skabe et bedre grundlag for det sjællandske lystfiskeri gennem styrkelse af foreningernes og lystfiskernes frivillige arbejde med vand- og fiskepleje, samt forbedringer af naturgrundlaget for store vilde fiskebestande – ikke mindst i form af vandløbsforbedringer og gennem bæredygtig forvaltning af fiskebestandene.
Når projektet således tidligt i processen ændrede navn fra Havørred Sjælland til FZ, så handlede det altså ikke om en ændring af grundlaget for projektet, men om at det fik et bredere fokus, så FZ nu ikke alene har fokus på forvaltningen af havørredbestandene og -fiskeriet, men også på andre fiskebestande og former for lystfiskeri – fx brakvandsrovfisk samt en række marine arter, der rummer et stort potentiale for udvikling af et bæredygtigt lystfiskeri.
Det har senere vist sig at være en god og rigtig beslutning. Eksempelvis har samarbejdet i FZ-regi haft stor betydning for, at det i 2015 lykkedes at få indført en mere bæredygtig forvaltning af fiskeriet efter sydsjællandske brakvandsgedder, – herunder først og fremmest et forbud mod hjemtagning af brakvandgedder, der gælder alle former for fiskeri. Det bliver nu fulgt op af de sydsjællandske FZ-kommuner med såkaldte geddefabrikker, der skal forbedre brakvandsrovfiskenes gyde- og opvækstmuligheder. Vordingborg Kommune har netop igangsat det første af disse projekter, og der er flere i støbeskeen.
Med hensyn til henvisningen til Havørred Fyn, så kan man ikke lave den slags sammenligninger i forhold til blandt andet økonomi, som spørgsmålene bygger på. FZ har hentet masser af inspiration fra Havørred Fyn, og grundlæggende bygger de to projekter på det samme værdigrundlag med hensyn til de centrale forudsætninger for udviklingen af lystfiskeri og lystfiskerturisme, – nemlig foreningernes og lystfiskernes frivillige arbejde med vand- og fiskepleje, forbedringer af naturgrundlaget for store vilde fiskebestande i form af vandløbsforbedringer og bæredygtig forvaltning af fiskebestandene.
Men det er også to forskellige projekter, der har hver deres historie, organisation og økonomiske model. Havørred Fyn består af alle de 10 fynske kommuner, der har videreført det erhvervsprojekt, som Fyns Amt startede op for godt 25 år siden. Projektets budget er på ca. 4.2 mio. kroner om året, som kommunerne betaler til i forhold til indbyggertal. Odense Kommune bidrager med ca. 40 % af budgettet. Derudover afholder Odense Kommune udgifterne til projektledelse svarende til en halvtidsstilling samt udgifterne til sekretariatsopgaver. Disse udgifter indgår ikke i Havørred Fyns budget.
Det er rigtigt, at størstedelen af budgettet i Havørred Fyn anvendes til opdræt og smoltudsætninger samt til vandløbsforbedringer. Men det er netop historisk betinget og kan ikke umiddelbart sammenlignes med økonomien i FZ, der arbejder på grundlag af en anden økonomisk model. I FZ betaler hver FZ-kommune et årligt medlemsbidrag på 150.000 kroner. Det giver et årligt budget på 1.8 mio. kroner. Derudover afholder den enkelte kommune selv udgifterne til vandløbsforbedringer mv. Udgifterne til vandløbsforbedringer mv. er således ikke en del af Fishing Zealands budget, men indgår derimod i de enkelte kommuners budgetter.
Til gengæld forpligter kommunerne sig – ved tilslutningen til FZ´s værdigrundlag – blandt andet til at arbejde aktivt for en god sø- og vandløbskvalitet med henblik på at forbedre gyde- og opvækstbetingelser. Det gælder både i forhold til vandkvalitet, vandføring, passage og fysisk variation. Det forventes således af FZ-kommunerne, at der skabes forbedret natur og miljøkvalitet i et antal søer og vandløb svarende til omfanget i vandplanerne, samt at der gennemføres yderligere tiltag, der forbedrer gydemulighederne for ørred, gedde eller aborre.
På samme måde afholder Havørred Fyn en historisk betinget meget betydelig del af udgifterne til smoltudsætningerne på Fyn. På Sjælland afholdes de tilsvarende udgifter til smoltudsætninger via Fiskeplejen. Samlet set bliver der imidlertid udsat stort set lige så mange smolt på Sjælland som på Fyn. Der er med andre ord ikke belæg for, at der samlet set anvendes færre midler til fiskepleje og vandløbsforbedringer i FZ end i Havørred Fyn, slutter de.
Hvad er din holdning til disse vigtige spørgsmål? Tøv ikke med at give din mening til kende på Fisk & Fris facebook.
FZ og DSF har i forbindelse med, at disse spørgsmål og svar er lagt på nettet orienteret F&F om, at de ikke har ressourcer til at indgå i en længerevarende debat om FZ på diverse sociale medier. FZ og DSF henviser i stedet til, at der som led i evalueringen af Fishing Zealand vil blive afholdt et dialogmøde om FZ den 30. oktober 2017. Her vil repræsentanter fra alle sjællandske foreninger kunne deltage og give udtryk for deres synspunkter.
sep 20, 2017 | Featured, Nyheder
Vil du være blandt de første som oplever Marina Parks nye fede faciliteter, er alt du skal gøre at tilmelde dig Fisk & Fris kystkursus. Kurset bliver afholdt på Møn i weekenden d. 13. – 15. oktober. Her hos Fisk & Fri ser vi i hvert fald frem til en fantastisk weekend hos Marina Park.
Du kan læse mere om turen samt tilmelde dig her.
Fisk & Fris guider på turen er Tue Blaxekjær, Allan Overgaard, Henrik Reiter og Lars Olsen. Herunder kan du læse lidt om de forskellige guider.
Tue og Lars guider hvert deres hold af spinnefiskere. Der vil på disse hold være rig lejlighed til at få forklaret og vist hvordan release taklet samt vinkelrigget virker.
De kursister som gerne vil lære mere om fiskeri med bombarda og flue får Henrik som guide. Det er ikke en overdrivelse, at kalde Henrik for en af Danmarks bedste bombardafiskere, og selv i en strid modvind får han det til at se legende let ud.
Sidst men ikke mindst har vi Allan som bliver guide for kursets fluefiskere. Udover at være en fantastisk dygtig fluefisker, er Allan samtidig en rigtig dygtig formidler, når fluefiskeriets finurligheder skal omsættes til forstålig viden.
Har du spørgsmål til turen kan turleder Tue Blaxekjær kontaktes på telefon 2048 5045 eller på mail tb@fisk&fri.dk.
sep 8, 2017 | Featured, Nyheder
FOTO: Frédéric BASSEMAYOUSSE / WWF-Mediterranean
Den blåfinnede tun er tilbage i dansk farvand. DTU Aqua og WWF vil finde ud af, hvorfor den ikoniske kæmpefisk er kommet tilbage, og hvor den kommer fra. En unik tagging-operation går i gang i dag, fredag den 8. september, i farvandet ud for Skagen.
Efter mere end 50 års fravær er den blåfinnede tun begyndt at vende tilbage til danske farvande. De seneste par år er der observeret større stimer af tun i både Skagerrak og Kattegat. Nu skal tunene tagges med sendere, der skal give mere viden om tunens færden.
– Det er et utroligt spændende projekt, fordi vi aldrig før har tagget tun i Danmark, og fordi det kan give os viden om tunene, som det ikke før har været muligt at få. I dag ved vi ikke, hvorfor tunen er en hyppigere og hyppigere gæst i danske farvande. Det vil tagging-projektet forhåbentlig løfte sløret for. Dermed kan vi udpege de faktorer, som gør det muligt at beholde tunen i Danmark, siger professor og projektleder Brian MacKenzie fra DTU Aqua.
Den blåfinnede tun er en af verdens mest værdifulde fiskearter. Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Bo Øksnebjerg påpeger, at flere bestande netop af den grund har været på kanten af udryddelse globalt som følge af årtiers overfiskeri. Bestandene har dog nu fået det bedre, hvilket kan være en af grundene til, at vi nu ser de store tun i Danmark.
– Tunen hører hjemme i de danske farvande som et top-rovdyr på linje med løven på den afrikanske savanne. Når tunen kommer tilbage, beriger vi ikke bare den danske natur – vi genopretter samtidig de naturlige fødekæder i vores farvande. Sidste gang den var her, passede vi ikke godt nok på den. Nu har vi en enestående chance for at rette op på tidligere tiders fejl, siger generalsekretær Bo Øksnebjerg.
En række udvalgte sportsfiskere vil fra i dag og over de næste 14 dage indfange 20 tun, som projektets forskere vil udstyre med avancerede tags, før fiskene sættes fri igen. De elektroniske tags vil igennem det næste år indsamle data om fiskenes rute og svømmedybde og om havtemperaturen, som via satellit transmitteres tilbage til forskerne.
Der vil også blive taget vævsprøver af tunene, som blandt andet kan bruges til at undersøge, hvilken af de to atlantiske bestande af tunfisk, de tilhører: Bestanden som gyder i Den Mexicanske Golf eller bestanden som gyder i Middelhavet. Denne information er vigtig, fordi de to bestande bliver forvaltet forskelligt.
I Danmark er det ikke tilladt at fiske blåfinnet tun, men tagging-projektet har fået dispensation. Tunene bliver fanget af sportsfiskere med erfaring i big-game-fiskemetoder for at sikre, at fiskene behandles så nænsomt som muligt. Taggingen bliver foretaget af eksperter, som er uddannet i netop at tagge netop tun.
Projektet foregår i samarbejde med Sveriges lantbruksuniversitet (SLU) og er støttet af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT).
FAKTA:
- Fra 1920’erne til 1960’erne blev der drevet kommerciel fangst på tun i Danmark. Herefter forsvandt tunen fra Danmark.
- Atlantisk blåfinnet tun er en vandrefisk, som gyder i henholdsvis Den Mexicanske Golf og Middelhavet.
- Den største registrerede blåfinnede tun vejede 725 kilo.
- Den blåfinnede tun kan svømme med en hastighed på over 80 km/t.
- Den blåfinnede tun er varmblodet, hvilket er en sjældenhed hos fisk.
- Hunnen kan gyde op mod 10 millioner æg om året.