marina-park

Vil du være blandt de første som oplever Marina Parks nye fede faciliteter, er alt du skal gøre at tilmelde dig Fisk & Fris kystkursus. Kurset bliver afholdt på Møn i weekenden d. 13. – 15. oktober. Her hos Fisk & Fri ser vi i hvert fald frem til en fantastisk weekend hos Marina Park.

Du kan læse mere om turen samt tilmelde dig her.

Fisk & Fris guider på turen er Tue Blaxekjær, Allan Overgaard, Henrik Reiter og Lars Olsen. Herunder kan du læse lidt om de forskellige guider.

Tue og Lars guider hvert deres hold af spinnefiskere. Der vil på disse hold være rig lejlighed til at få forklaret og vist hvordan release taklet samt vinkelrigget virker.

De kursister som gerne vil lære mere om fiskeri med bombarda og flue får Henrik som guide. Det er ikke en overdrivelse, at kalde Henrik for en af Danmarks bedste bombardafiskere, og selv i en strid modvind får han det til at se legende let ud.

Sidst men ikke mindst har vi Allan som bliver guide for kursets fluefiskere. Udover at være en fantastisk dygtig fluefisker, er Allan samtidig en rigtig dygtig formidler, når fluefiskeriets finurligheder skal omsættes til forstålig viden.

Har du spørgsmål til turen kan turleder Tue Blaxekjær kontaktes på telefon 2048 5045 eller på mail tb@fisk&fri.dk.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This