FIND GEDDERNE ÅRET RUNDT OG FÅ SUCCES MED FISKERIET

maj 6, 2026 | Artikler, Nyheder, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder

Maj er en fantastisk måned – med gode muligheder for et actionfyldt spinnefiskeri på lavt vand efter hugvillige fisk. Her er det Buster med en smuk fisk.

Du kan bruge en hvilken som helst superagn med den bedste teknik, men hvis ikke du fisker, der hvor fisken er – så når du ikke så langt. Følg med Buster Nøhr – og få en god introduktion til hvordan du finder fiskene under forskellige forhold.

TEKST BUSTER NØHR, FOTO JENS BURSELL OG BUSTER NØHR

TÆNK SOM EN GEDDE! Det lyder næsten som en kliché, hvis ikke det allerede er det, men ikke desto mindre, kan der være noget om det. Hvis man går meget op i lystfiskeri, har man ofte en tendens til også at gå meget op i grejet, der følger med. Men efter min mening ligger nøglen til succes med de skarptandede ikke i grejbutikkerne, men i geddens adfærd og valget mellem kunstagn og agnfisk ud fra en given årstid.

Hvad er et godt geddevand? Før man ved, hvor man skal fiske i søen, skal søen først findes. Der er gedder i næsten alle danske søer, men hvis man vil undgå, at der er alt for langt imellem dem, og hvis man vil have chancen for at lande gedder på den gode side af meteren, så kræver det, at man finder det rette fiskevand. Jeg har selv forfulgt flere rygter om kæmpe gedder. Ofte er rygterne tomme, men nogle gange er der en snært af sandhed i dem.

Med en god håndfuld jerkbaits er du godt rustet til forårets geddefiskeri på lavt vand.

Jeg husker selv engang, hvor min far kom hjem fra arbejde og fortalte mig, at hans kollega Birgit, som boede på en gård med sin mand, havde fortalt, at de havde en mose, hvor der var masser af gedder, og at jeg gerne måtte fiske i den. Jeg fik hurtigt julelys i øjnene og gik straks i gang med at udvælge kunstagn og binde takler til fiskeri med agnfisk, hvis nu monstergedden i denne mose var mere til det naturlige.

Min far og jeg kørte ud til gården en lørdag, hvor det første menneske vi mødte var Birgits mand. Vi forklarede, at Birgit havde givet os lov til at fiske i deres mose. Han troede nu ikke vi kunne fiske i mosen, men deres sønner der for længst var flyttet hjemmefra havde da vist engang fanget en gedde dernede. Duften af gammelgedde begyndte at forsvinde fra min næse, og ændrede sig helt og aldeles til duften af et sørgeligt vandhul, der langt fra havde dybde nok til at rumme en mellemstor brasen. Og vi fangede intet…

Når det gode geddevand så endelig er fundet efter en masse forsøg, der minder om den dag ved Birgits mose, så bliver ens chancer for at lande drømmegedden markant større, hvis man ved hvor gedden opholder sig. Man kan slæbe alt det lækre grej med sig man vil, men hvis man fisker i blinde, kan det blive en lang køretur hjem med tanken om endnu en nul-tur.

Bådfiskeri er oplagt på de store søer, hvor man med sit ekkolod relativt let kan finde både bytte- og rovfisk.

Hvor finder jeg gedderne?

Det kan variere fra sø til sø, da søer varierer meget i dybde. Navnligt dybden er en vigtigt faktor i lokaliseringen af gedden. Da man af gode grunde ikke bare kan vide, hvor gedden er, bliver man nødt til at gå ud fra noget. Det man primært skal tænke på er søens udseende under overfladen. Gedderne har gode forhold, hvis de kan bevæge sig rundt på forskellige dybder, da de på den måde selv kan regulere deres kropstemperatur, og det er i søer med de forhold, at man ofte kan gætte sig frem til, hvor de befinder dig. Om sommeren er der koldest ved bunden, mens det er der, at der er varmest om vinteren. Det vil sige, at i slutningen af en varm sommer vil de større gedder ligge og køle af på lidt dybere vand, og om vinteren vil gedderne med stor sandsynlighed opholde sig ved bunden, for at nyde det lidt varmere vand her.

Når man skal tænke som en rovfisk – i dette tilfælde en gedde, skal man uden tvivl også tænke på føde. I halen på byttefiskene kommer gedden. Eller sagt på en anden måde: Der hvor byttefiskene er holder gedden også til. Hvis man har prøvet at fiske stationært efter karper vil man vide at det bedst kan betale sig at fiske der, hvor der er pålandsvind. Vinden fra overfladen skaber en svag turbulens ved bunden i de lavere områder af søen, som så flytter fødeemner med vindretningen.

Efter det følger fredfiskene og efter dem følger gedderne. Man bliver altså nødt til at forholde sig til dybden af vandet man fisker i, vinden på overfladen og dermed byttefiskenes placering. Dette gælder også banker med pålandsvind.

Gedder er vilde med softbaits – der stort set kan fiskes på alle dybder og i alle hastigheder, hvis man belaster dem efter situationen.

Årstidernes gang ved geddevandet

Gedderne flytter sig rundt i søen afhængig af årstiden da både mængden af vand, temperaturen og vinden ændrer sig året rundt. I foråret vil gedderne opholde sig på lavt vand, da det er her generationerne videreføres.

Når legen er overstået, er gedderne meget sultne, fordi de har tvunget deres fedtprocent ned til et minimum for at kunne have mere plads til rogn. De er derfor på farten for at æde, så de kan få energien tilbage og fedtdepoterne fyldt op. Lige efter fredningen i april kan man derfor opleve et action fyldt fiskeri fordi gedderne er meget hugvillige – ofte i nærheden af de lavvande områder. Dette vil være et godt tidspunkt på året til at finde ud af om en sø indeholder en god geddebestand, og i hvilken størrelse, da alle gedder er hugvillige på den tid af året – både store og små.

Sommerfiskeri efter gedder

Gedderne fordeler sig en anelse efter størrelse om sommerren. Det er typisk at kunne fange mindre gedder nær vegetationen, på det lavere vand og helt oppe i overfladen. De større gedder opholder sig derimod typisk på dybere og køligere vand, men trækker gerne ind på lavere vand eller nær overfladen, når det bliver lidt køligere aften og morgen. Hen på sensommeren kan gedderne blive helt sløve af varmen og den lille mængde ilt, der er til rådighed, når vandplanterne har brugt deres del af den. Gedderne tager derfor ikke meget føde til sig på dette tidpunkt.

Geddefiskeri om efteråret 

Til efteråret begynder gedderne at tænke på at få fyldt fedtdepoterne godt op til vinteren. Her falder temperaturen igen, og vandet får tilføjet en masse ilt, fordi vandplanterne visner bort – og den kraftige vind rører godt og grundigt op i søen. Gedderne kan blive helt høje af iltforøgelsen og opholder sig egentlig over det hele i søen. Men da de bortvisnede planter blotlægger byttefiskene på lavt vand, vil de med sikkerhed også være at finde dér.

Vinterfiskeri efter gedder

I vinterhalvåret vil gedderne opholde sig på de dybeste steder i søen, fordi det er dér, at der er varmest. Ofte har gedder, der er fanget på denne årstid en igle eller to siddende på bugen, hvilket er et tegn på, at den har ligget på bunden for at holde varmen. Byttefiskene opholder sig også på dybere vand, og gedderne vil ofte ligge samlet i nærheden af byttefiskene, som ofte er lette at spotter på ekkoloddet.

På grund af temperaturen på denne årstid er gedderne ikke i lige så atletisk et humør som om foråret. Gedderne sparer meget på energien på denne årstid, da de skal bruge langt mere af den for at bevæge sig i det kolde vand og vil derfor ikke accelerere kraftigt efter et bytte.

Mange søer modtager et stort fiskepres – og ønsker man at der fortsat skal være et godt fiskeri, er det en god ide at genudsætte fiskene nænsomt.

Sådan vælger du de rette agn til gedderne

 Valget af agn er lige så vigtigt som det at vide, hvor man skal fiske med den. Nu er du forhåbentlig blevet klogere på, hvor du skal fiske, men hvad skal man så fiske med på den pågældende årstid?

Her vil jeg dele det op i to: når det er mest effektivt med spinnestangen og når man skal forsøge sig med agnfisk. Flere af de garvede geddefiskere jeg kender, de sværger til enten det ene eller det andet. Personligt mener jeg, at man snyder sig selv ved ikke at kunne spille på begge heste. I foråret vil man få mest underholdning ud af at fiske med kunstagn. Det er en fantastisk følelse, når en slank, torpedoformet gedde kaster sig over ens agn. Det fedeste ved at fiske med kunstagn er følelsen af at gedden hugger – og så giver det god mening at være mobil i foråret med en lille oppakning med sine favoritagn. Samtidig er gedderne på denne årstid mere end altmindeligt villige til at jagte en kunstagn.

Agnfisk vil med sikkerhed også virke på denne årstid, men da gedderne er så hugvillige, vil jeg klart anbefale, at man griber spinnestangen. Jeg husker selv en god geddeprimære for nogle år siden; i en større jysk sø afholdt vi en lille konkurrence og en halv times tid før konkurrencen sluttede, stod jeg mellemsivene et par meter ude i vandet. Forårssolen skar i øjnene bag polaroidbrillerne, og jeg tænkte ved mig selv, at det ville ende i svejserøjne dagen efter. Jeg lagde et kast tæt op af sivene og efter få omgange på hjulet, havde jeg kroget en gren eller noget i den retning. Troede jeg. Pludselig bevægede grenen sig og få minutter efter sprang en god metergedde sin egen længde ud af vandet. Jeg fik landet fisken og vandt konkurrencen. Da jeg dagen efter måtte blive inden døre på grund af de sviende svejserøjne, jeg som forventet havde pådraget mig, glædede jeg mig over, at jeg ikke havde satset på agnfisk.

Buster med en herlig spinnegedde taget i maj.

Gedderne vil ha´ agnfisk når vandet er koldt

Oktober-november er månederne, hvor overgangen til agnfisken bør ske. Det er lidt en smagssag i denne måned, da begge metoder vil virke fint, men fordelen ved at fiske med agnfisk i de kolde måneder er, at gedderne som tidligere nævnt ikke er lige så aktive i det kolde vand. Det er svært at fiske en kunstagn ultra langsomt med mange pauser, og holde den tyve centimeter over bunden. Gedderne er altså på denne årstid lidt mere kræsne i forhold til, hvad de gider flytte sig efter. Til det egner en statisk fisket agn sig bedre. Agnen kan enten være levende eller død – eksempelvis poppet op over grøden, direkte på bunden, eller som jeg fortrækker at fiske den, afbalanceret så den akkurat hviler på bunden.

De sidstnævnte metoder kræver selvfølgelig at bundforholdende er til det. Men hvis man skal tænke som en gedde, ville jeg som gedde fortrække et nemt bytte i de kolde måneder. Samtidig er død agn et fornuftigt valg i jagten på de helt store gedder. Der er mange gode grunde til, at den største gedde på mange geddefiskeres CV ofte er taget på død agn. Jo større gedder bliver, desto større tendens har de til at æde ådsler. De agerer altså med glæde skraldemænd, hvilket der også er god grund til. En stor gedde skal nemlig bruge langt mere energi på at accelerere efter et bytte end en lille gedde skal.

Når temperaturen så samtidig er lav og gedden sløv, er en hel makrel eller lignende et nemt bytte for storgedden, og derfor er det ikke så sært at mange foretrækker den metode til de helt store.

Men det er specielt ved stationært agnfiskeri om vinteren, at det er vigtigt at kunne finde gedderne. Om sommeren vil man godt kunne stå i det samme hul og fiske med en given kunstagn en hel dag, og få flere fisk. I det tilfælde vil en gedde før eller siden dukke op. Om vinteren er det som tidligere forklaret en anden sag. Hvis man satser og fisker i samme område med f.eks. to døde agnfisk i januar, er det slet ikke sikkert at lugten af ens agnfisk når at lokke gedden til, inden man pakker sammen. Her skal man uden tvivl forsøge at regne vandet og fiskene ud, inden man låser sig fast på en fiskeplads, og forsøge at være så mobil som muligt, så man har mulighed for at prøve nye huller.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i marts 2016