En af de typer pladser Lars Juel Hansen anbefaler at man lærer godt at kende er en kystplads med store sten og blæretang. Her er det et stræk på nordsiden af Røsnæs.
Nogle kystfiskere, heriblandt Lars Juel Hansen, fanger bare rigtig mange havørreder. Vi har fulgt i hælene på Lars en dag på kysten for at lære af hans erfaringer. Hans råd til os er simpelt: – Vælg nogle få pladser, og lær dem rigtig godt at kende. Så skal resultaterne nok komme.
AF GORDON P. HENRIKSEN
– DET VIGTIGSTE er at få en forståelse for havørredens instinkter og vaner, fortæller Lars, da jeg spørger indtil hans fiskeri. Vi tager vores første kaffepause. Han har allerede fanget to mindre ørreder, og vi har dermed konstateret, at der er fisk på pladsen – og at han formår fange dem.
– Selvom havørreden er et kompliceret dyr, så kan man godt simplificere sit fiskeri, fortsætter Lars og tager en slurk af kaffen. – Ved at koge fiskeriet ned til nogle få nødvendige elementer får man bedre en forståelse af, hvad der virker og hvad der ikke gør. Det handler om at få en fornemmelse af hvad havørreden reagerer på, men vigtigst af alt handler det om at fiske effektivt på de rigtige pladser på de rigtige tidspunkter.
– Nogle folk farer rundt til nye pladser konstant og prøver nyt grej, nye fluemønstre og nye teknikker. Jeg mener tværtimod man kun skal fiske nogle få pladser, som man så til gengæld lærer at kende rigtigt godt. Det vil udmønte sig i mange flere fisk. Og det med at fange mange er fisk er noget Lars godt kan snakke med om. I 2007 fangede han over 120 havørreder, og det selvom han måtte skære lidt ned på fisketiden pga. sin nyfødte søn…
Polar Magnus er en sikker kystflue til havørred.
Det er vigtigt at kende sine havørredpladser på kysten
– Kend din plads er det bedste råd jeg giver til folk, når jeg holder foredrag eller kurser om havørredfiskeri, fortsætter Lars. – Den forståelse man får for en kystplads ved at fiske den ofte og under forskellige forhold kan være guld værd – eller skulle man hellere sige sølv værd… Jo oftere man fisker, desto flere pladser kan men blive fortrolig med, men det er noget der tager tid. Får man kun fisket en gang imellem, så er det derfor en rigtig god ide at vælge nogle få pladser og lære dem rigtig godt at kende.
Ved at vælge varierende pladser, har man pladser der fisker godt året rundt, samtidigt med, at man lærer at affiske flere forskellige slags pladser effektivt. Dette kan man så udnytte, når man fx fisker i en fjord, hvor man ikke har fisket før. Nogle fiskere går meget op i månefaser, vejr, tryk og tidevand. Jeg er ikke i tvivl om, at disse faktorer påvirker fiskeriet, men de kan være svære at gennemskue. Der er ingen grund til at blive hjemme, bare fordi forholdene officielt ikke er optimale. Så hellere fiske hver gang man har mulighed for det, og så prøve at lære noget hver gang, fastslår han.
Efter havørred på kysten ved Røsnæs
Pladsen vi er på nu ved Røsnæs, er kendetegnet ved store sten og blæretang og efter at have fisket den igennem, beslutter Lars sig for at vi skal prøve en anden type kyst, nemlig et stykke klassisk åben kyststræk i Saltbæk Vig på Vestsjælland. Vores snak om at effektivisere fiskeriet fortsætter i bilen.
– Efter min mening bør man så vidt muligt eliminere så mange uvæsentlige faktorer som muligt, forklarer Lars. – Hvis man skifter dybde, indtagningshastighed, flue og plads konstant – og så pludselig får hug, så ved man ikke, hvad man gjorde rigtigt. Hvis man derimod fisker samme flue på samme område, men ændrer indtagningen, så kan man måske konkludere, om det var det, der gjorde forskellen.
– Nogle havørredfiskere går meget op i byttedyr og binder nøjagtige imitationer, som de fisker på forskellige pladser på forskellige årstider. Det er slet ikke nødvendigt. Jeg fisker stort set med den samme flue året rundt, og det virker glimrende, fortæller Lars med et lille smøret smil.
1) Kobberbassen er den flue der sidder på Lars Juel Hansens forfang 99% af tiden uanset plads og årstid, og den fanger masser af fisk! –Desuden er den både nem og hurtig at binde. Lars binder den på en Kamasan
(B175) krog str. 6 og bruger Ice Dubbing Copper som dubbing. 2) Selvom Lars stort set udelukkende fisker med Kobberbassen, er der mange andre fluer i hans æske, og i få tilfælde skifter han da også Kobberbassen ud.
Havørredfiskeri på kysten – så simpelt som muligt
Man kan ikke beskylde Lars for at gøre tingene mere kompliceret end de er. 99%af tiden er det nemlig hans yndlingsflue, Kobberbassen, som sidder på enden forfanget. Fluen hiver han ind i lange hurtige træk. – Det er ikke en mirakelflue, der er overlegen alle andre fluer. Men den har de egenskaber, der passer til mit fiskeri, fortæller Lars. – Den ligner alt og intet og kan sagtens tages for en reje, kutling eller tangloppe. Flashen gør den synlig i vandet og dubbingteknikken med de mange tråde får den til at give en silhuet, der ligner noget levende og et byttedyr.
– Men effektiviteten tror jeg ligger i indtagningen. En tangloppe svømmer godt nok ikke så hurtigt som jeg hiver fluen ind, men jeg tror, at havørreden reagerer instinktivt på hastigheden, som et byttedyr der flygter. Derfor hugger den prompte, og mere aggressivt, end hvis det er en nøjagtig kopi af en reje eller en tangloppe, som den er henne og studere nøje. Det ligger simpelthen så dybt i dens instinkter, at den næsten ikke kan lade være med at hugge. Lars benytter et klart intermediate (slowsink) skydehovede for at få fluen lidt ned selv ved høj fart. Desuden skærer intermediate linen igennem overfladen og bølger og kontakten til fluen og fisken ved modhug er derfor bedre.
Fluen skal tages hurtigt ind – så hugger havørreden
Den hurtige indtagning kombinerer Lars med at bevæge sig meget, så der dækkes så meget vand som muligt. – Jeg er ikke bange for at skræmme en fisk, fordi så ved jeg i det mindste at der er fisk i området, fortæller Lars, og går i gang på pladsen i Saltbæk Vig. Pladsen består af en stenkyst med et langt tangbælte. Lars fisker i lyntempo derned af, så jeg knapt kan følge med. Hans erfaringer og metode med at fiske hurtigt og dække meget vand, hænger fint sammen med den måde som visse andre kystfiskere også fisker på.
At det virker får Lars hurtigt vist endnu en gang. Han fanger en undermåler et sted og går tilbage for at fiske de samme halvtreds meter igennem Anden gang resulterer det i en fin fisk på lige over halvmeteren, som Lars håndlander med lidt besvær. Bagefter sætter vi os for at nyde madpakken, og jeg spørger indtil, hvad mindre erfarne kystfiskere kan gøre for at effektivisere deres fiskeri.
1) Lars har næsten 20 års erfaring med fluestangen rundt om ved de sjællandske kyster, og det er blevet til rigtig mange fisk. Han er medlem af Instruktørsammenslutningen i Danmarks Sportsfiskerforbund, holder foredrag og kurser og er næstformand i Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening, hvor han også arbejder ivrigt med vandplejearbejdet. 2) Lars er ikke bange for at vælge pladser hvor man skal gå langt. Så får man dem for sig selv, fortæller han.
Lær nogle få kystørredpladser til havørred rigtig godt at kende
Vælg få pladser, og lær dem rigtig godt at kende, må være mit bedste råd, fortæller Lars. – Lær hvordan vind, strøm og vejr påvirker dem og vigtigst af alt så noter, hvor, hvornår og hvordan du fanger fisk. Så kan du forsøge at gentage disse ting, næste gang du er ude på pladsen. Man kunne fx vælge tre forskellige typer pladser og så blive fortrolige med dem.
Det kunne være en plads på den åbne kyst som her, en plads med store sten og blæretang, som den vi var på tidligere og så en mudret vig i en fjord. Så er man godt rustet til kystfiskeri året rundt. Med hensyn til nøjagtig hvilke pladser, så findes der flere måder at udvælge, fortsætter han. – Snak med lokale lystfiskere, de erfarne fra din fiskeklub og studer pladser fx via satellit fotos på Google Maps. Der er også masser af inspiration til pladser på fiskogfri.dk, hvor et væld af gode pladser anbefales. Så ifølge Lars, er det er bare med at vælge nogle gode pladser, der har potentiale, blive fortrolige med dem, og så skal resultaterne nok komme.
Havørredfiskeriet på de åbne kyststræk
– Den åbne kyststrækning, kendetegnes ved et langt og tilsyneladende ens stræk, fortæller Lars. – Det kan være en kombination af sten eller sandstrand samt tangbælter af den ene eller anden art, og der er som regel ikke så dybt. Der er masser af føde på denne type pladser, og her kan både være fisk, der er inde for at spise, eller fisk der er på træk. Der er ofte tobiser og hesterejer på denne type strækning, men jeg fisker stadig med kobberbassen, selv når havørrederne jager tobiser.
På en sådan plads kan man ofte nøjes med at vade et kort stykke ud og fiske hurtigt, mens man tager nogle skridt mellem hvert kast. På denne måde kan man dække flere hundrede meter af på kort tid, og hvis der er fisk der, skal man nok støde på dem. Ser eller mærker man fisk, kan man sætte farten ned og bevæge sig mindre, men holde fast i fluens fart. Jeg fisker ofte samme 50 meter stræk igennem 2-3 gange, hvis jeg har på fornemmelsen, at der er fisk i området.
Større fisk kan sagtens gå iblandt undermålere, og der er ingen grund til at fortvivle, hvis man fanger flere små fisk. En plads som denne kan man fiske året rundt, men efterår og forår er topsæsoner.
På et åbent stykke ved Saltbæk Vig gennemfiskede Lars et længere stræk. Et område gav en undermåler og anden gang Lars fiskede det igennem fik han en havørred på omkring en halv meter.
Efter havørred på blæretangskysten
– Blæretangskyster med store sten er en rigtig fed type kystplads, men kan være svær at fiske og aflæse, fortæller Lars. – Her er masser af tanglopper og fiskeyngel samt store sten med strøm, hvor havørreden kan skjule sig. De store sten, som er fyldt med tang vanskeliggør vadning langs kysten. Men man bør alligevel bevæge sig så meget som muligt, dog uden at falde i vandet…
– Ofte fisker jeg strækket igennem med et kast for hver 1-2 meter, og her får man ofte de stationære fisk. Anden gang jeg fisker området igennem bevæger jeg mig hurtigere, og håber så på at støde på en mere aktiv fisk, der bevæger sig igennem området. Den vanskelige vadning holder ofte folk væk, og man kan få denne type pladser næsten for sig selv.
Efter havørred i fjorden
– Fjordstrækninger skal gerne se lidt kedelige ud, forklarer Lars. – En ulækkermudderbund kan holde masser af føde og dermed fisk. Muslingerev, ålegræs-bugter eller sejlrender kan være gode pladser, men steder der ikke rigtig ser ud af noget kan også holde mange fisk.
Det er vigtigt at notere sig hvor man fanger fisk, da det ofte er samme plads der giver fisk næste gang man er på strækningen. Fjordpladsen fisker jeg typisk fra november til marts og nogle gange helt hen i april og maj. Er der is på kan man være heldig at opleve havørreder i en æderus lige når isen smelter. Jeg glemmer aldrig en sådan dag i Isefjorden, hvor jeg fangede 73 ørreder på seks timer!
