Erik Simonsen fra Nordjylland startede sit havbars fiskeri dengang de fleste af os ikke anede fisken eksisterede, men selv i dag er han besat af tanken om havbars; når forholdene er til det – og fiskene er der, så er han også at finde på pladserne. Vi har taget en snak med ham om hans passion – og har fraluret ham en stak tips, der gør din vej til den eftertragtede fisk kortere.
AF GORDON P. HENRIKSEN
FOTOS: ERIK SIMONSEN, MICHAEL EJSTRUP, HENRY GILBEY OG JOOP FOLKERS. STUDIEFOTOS: JENS BURSELL
Erik Simonsen, har masser af års erfaring i fiskeriet efter havbars, så vi har fået en snak med ham om den unikke fisk, der er blevet så populær blandt danske kystfiskere. – Det var egentlig held i uheld, at jeg kom i gang med at fiske efter havbars på Vestkysten, fortæller han. – Det var i foråret 1997 – og jeg var kommet alvorligt til skade med min ryg et par år tidligere. Det gjorde at jeg ikke kunne holde til at stå foroverbøjet og spinnefiske efter havørreder i Uggerby Å, og transporten var ligeledes et problem.
Jeg fik anskaffet mig en flydering, hvilket gjorde, at jeg bedre kunne holde til lidt fiskeri, og da jeg bor i Tornby ved Hirtshals havde jeg kun ganske få kilometer ned til stranden. Fiskeriet var nærmest tænkt som en nødløsning, imens ryg problemerne stod på. Snart gik jeg i gang med at fiske fra flyderingen, og fik faktisk en hel del hornfisk og havørreder. Så en dag i april fik jeg et godt hug og landede en fin havbars på 44 centimeter, og straks var jeg fascineret af denne nye art. Jeg vidste godt, at der igennem årene var blevet fanget en enkelt havbars i ny og næ, men jeg kendte ikke noget særligt til denne fisk. Det var dog en dejlig adspredelse til hornfiskefiskeriet.
1) »Fyret« er en kystplads tæt på Hirtshals Campingplads, der er fyldt med store stenrev og leopardbund. En perfekt havbars plads. 2) Erik Simonsen med en havbars taget på en af favoritterne, Möresilda.
I tiden der fulgte efter blev fangsterne mere og mere konstante. Der var kommet flere lystfiskere til for at dyrke dette fiskeri. Vi fangede dagligt havbars, nok ikke de største men der var alligevel gang i den, da havbarsen er en formidabel fighter. Senere kom sommeren rigtigt til Danmark. Vi var ramt af en regulær hedebølge. De indre farvande gispede efter ilt, og flere fjorde havde katastrofale bundvendinger samt efterfølgende fiskedød. Nogen husker måske at især Mariager Fjord var fuldstændig død. Men havbarsene var der dog gang i. Efterfølgende er det gået slag i slag for hvert år der er gået – vi venter spændt hele vinteren om de dukker op igen?
Fiskeriet efter havbars er utroligt spændende
Det, der gør jagten på havbars så utroligt spændende, er, at det stadig er et relativt uopdyrket fiskeri, som ligger lige uden for døren. Desuden er det aldrig det samme. Selvom du fisker efter havbars så ved du reelt ikke, hvad du får på krogen. Det kan lige så godt være havørreder, torsk, makrel, sej eller hornfisk – man ved det simpelthen ikke.
De svære forhold med megen pålandsvind og store bølger gør det dog svært at planlægge fiskeriet ret langt ud i fremtiden. Vejret gør det ofte umuligt at fiske i mange uger i træk. Det er også lidt charmerende, at man ikke kan skemalægge sit fiskeri. Man er nød til at tilpasse sig vejret og vente på at muligheden byder sig til. Og så er det ellers med at komme af sted, og få det bedst mulige ud af situationen.
Der er så mange spændende facetter i havbarsfiskeriet, at jeg kan blive ved. Dels er der det, at det er en ny art vi fisker efter, og der stadig er så mange ting vi ikke ved om dem: Hvorfra kommer de? Er det en stime, der er trukket op fra varmere himmelstrøg i Frankrig og Holland? Eller har de fisk der trak herop på vestkysten etableret sig som en fast stamme, der bliver i området. Måske søger de syd på i efteråret? Det sidste spørgsmål er vi ved at afdække. Vi er efterhånden sikre på, at de fisk vi har her i Danmark og i det sydlige Norge såsom Oslo Fjorden, er standfisk der er her næsten hele året. Vi fanger de første fisk i april måned og enkelte bliver fanget så tidligt som februar. Til gengæld bliver havbarsen fanget helt hen i november. Vi tror, at de trækker ud på dybere vand i vinterperioden. En ting der understøtter dette er, at gennemsnitsstørrelsen bliver større for hvert år der går. I starten var det småfisk, der kom i store stimer herop. Disse schoolies, som englænderne kalder dem, er her stadig, men bliver der fanget rigtig mange store fisk over tre kilo.
Havbarsen er en fantastisk smuk fisk – og en suveræn fighter. Foto: Henry Gilbey
De bedste fiskepladser til havbars på Vestkysten
Der bliver fanget havbars langs hele den danske vestkyst. Men det er især på kyststrækninger med høfter, rev og moler, at havbarsen gør længerevarende ophold. Disse steder har en stor koncentration af byttedyr, og vi ved fra udlandet, at der er fisk, som bliver i disse områder længere tid ad gangen.
De mest oplagte steder at starte dit fiskeri er: Thyborøn, Agger, Hanstholm og Hirtshals samt lokale rev langs kysten. Der bliver fanget havbars langs hele den danske vestkyst. Men det er især på kyststrækninger med høfter, rev og moler, at havbarsen gør længerevarende ophold. Disse steder har en stor koncentration af byttedyr, og vi ved fra udlandet, at der er fisk, som bliver i disse områder længere tid ad gangen. De mest oplagte steder at starte dit fiskeri er: Thyborøn, Agger, Hanstholm og Hirtshals samt lokale rev langs kysten.
I skumringen er det på tide at få popperen på, og så er det svært at finde et fiskeri der er meget mere underholdende i Danmark, fortæller Erik.
Gode minder med havbarsfiskeriet
Jeg har mange minder med havbarsfiskeriet, så det er svært at vælge nogle specielle oplevelser ud. Der er især aftenerne, der gør indtryk, når man står med fluestangen i det stille vejr. Så pludselig kan det hele vende til vild action med havbars der vender inde foran fødderne i jagt på flygtende tobis. Den slags af svært at stikke. Eller måske spændingen, når man sender en popper ud over vandet og rykker den ind. Faktisk fangede jeg en bars på 2,5 kilo den første gang jeg kastede en popper ud. Den ramte ved siden af fire gange, før den sad der den femte gang. Det var så intenst, at jeg kom med et brøl, da den først sad der. Det er simpelthen så ubeskriveligt spændende og intenst, når noget er så visuelt.
Ellers er det aftenerne og nætterne, hvor vi sidder på stranden sammen med vennerne, og holder pause i fiskeriet. Det er hyggeligt – og jeg forbinder havbarsfiskeri og sommer med at sidde omkring et bål eller en grill og få et glas rødvin, imens fiskesnakken går.
Storms Rattlin Chug Bug og Rapala Skitter Walk er blandt Erik Simonsens favorit agn.
Det bedste grej til fiskeri efter havbars
Almindelig spinne- og fluestænger til havørredfiskeri i Danmark, fungerer fint. Jeg bruger selv en 9,6 fods spinnestang og et tilhørende hjul. Fluestangen er en 9 fods #8 med et intermediate skydehoved. Grunden til, at jeg bruger en #8 fluestang er den, at det for det meste er nogle store fluer jeg fisker med, og vinden blæser næsten altid på vores kanter. Generelt er de agn, der bruges på kysten til havørred fiskeri ganske udmærkede, hvad enten det drejer sig om blink, woblere eller fluer. Den eneste tilføjelse der er til disse agn er, at man bør prøve at give popperfiskeriet en chance – det er effektivt og utroligt sjovt.
Selve indspinningen og indtagningen af flue foregår på samme måde som ved havørredfiskeri – varieret – jeg har dog god erfaring med hurtig indspinning af agnen. Mine yndlingsblink er nok Brøndum, Sølvpil, Möresilda og Filur, der alle er ganske velegnede til havbarsfiskeri. Jeg fik lidt forkærlighed til Brøndum, da en kammerat tog to bars på henholdsvis 3,2 og 3,7 kilo på dette blink. Min favorit popper hedder Magnet System, en popper som jeg fik på en havbars tur til Irland.
Vi fik flere fisk på den, og vores guide havde fået en på 18 pund på den. Rapala Skitter walk og Storm Rattlin Chug Bug er også gode. Der er mange spændende agn fra Rapala, der passer godt til vores barsfiskeri. Med hensyn til fluer så er overfladefluer som Cigaren, Rainys Bubble Head og lignende gode om natten eller i skumringen. Ellers har jeg en forkærlighed for store luftige fiskeimitationer bundet på Polar og Slinky fibre med masser af flash i. Havbarsen er ikke kræsen, men derimod en fuldendt ædemaskine, der jagter alt yngel, som der svømmer forbi den. En æske med ganske almindelige kystfluer går fint an, hvis du er af sted på din første barstur.
Brøndum fra Kinetic er også blandt Eriks favorit agn til havbars’ene.
Luftige fiskeimitationer i naturlige farver med store øjne og masser af flash er Eriks foretrukne havbarsfluer.
Havbarsen – en populær sportsfisk
Der er ingen tvivl om, at bars fiskeriet er ved at gøre sit indtog blandt danske sportsfiskere. I takt med, at fiskene nu har nået en anseelig størrelse, kan vi se, at der er flere og flere lystfiskere, der går målrettet efter havbars. Allerede fra 2008 sæsonen blev der fanget ret så mange fisk imellem 3 og 3,8 kg. – en vægt som ligger lige under danmarksrekorden dengang på 3,875 kilo. I 2009 sæsonen er der fanget flere fisk på og lige under 60 centimeter. Desuden vi har set og mærket flere store fisk her i starten af sæsonen.
I 2026 er danmarksrekorden stadig Rene Morgenwecks fantastiske 5,426 kilos bars fra 31 august 2014 fanget ved Agger. Havbarsen kan blive 20-25 år gammel, og vokser op til en længde af 100 centimeter. På det tidspunkt kan de veje over 10 kilo! De fisk der bliver fanget på ca. 3-3,5 kilo er nok omkring 10 år gamle. Så hvis vi passer lidt på vores fisk og genudsætter dem, vil vi med tiden sikkert få fisk på den størrelse herhjemme. Det glæder jeg mig til!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2009
Læs mere om havbars i disse artikler på fiskogfri.dk:
En flot havbars fra Vestkysten
Kystmede efter havbars – sådan gør du
Shimanos X-rap Subwalk er en fed havbars agn til de helt store og der ikke tvivl om at jerkbaitfiskeri efter havbars er noget af det der vil blive udviklet i fremtiden.
