KINETIC FISKECUP 2024: REKORDSTOR SAVGYLTE FRA SKAGEN

– Min sidste fisketur forleden skulle ha´ været efter havbarsen, men det var vejret ikke til, da jeg ankom til Skagen, fortæller Morten Lykke Kjær. – Jeg kørte derfor videre til molehovedet for at fiske efter arter i stedet.

– Jeg fiskede med bundtakel med en enkeltkrog str. 12 med regnorm. De første 8 fisk jeg fik var havkarusser fisk, og nr 9 var en hårhvarre (nederst). Men så var der heller ikke flere fisk, som ville lege på det spot. Derfor prøvede jeg på ydersiden af molen, hvor der var der masser af fisk i form af havkarusser og savgylter.

– Midt i mit fiskeri får jeg lidt af en mågeklat på trøjen og tænker fuck. Men tænker så, at det jo måske betyder jo held, hvilket nok ikke var helt galt, for i næste kast fanger jeg så en kæmpe savgylt på hele 20,5 cm. YESS den er sku god. Dagens største havkarusse målte 17,7cm, slutter han.

Den gældende mikrorekord for savgylte er 20,4 cm taget i juni 2024 af Anders Wolff ved Hertas Flak – også ved Skagen. Mortens potentielle forbedring på 1 mm er anmeldt til rekordudvalget i går aftes.

Rapporten er tilmeldt Kinetic Fiskecup 2024, som du kan læse meget mere om her.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

 

 

Kinetic Fiskecup 2024

EFTERÅRSTUR TIL DEN NYE MOLE PÅ SKAGEN HAVN

– Efterårsferien skulle bruges i sommerhus i det nordjyske, fortæller Karsten Bech. – Jeg havde hørt, at den nye mole på Skagen Havn, var blevet færdig, og at de nye fiskeplatforme var helt ideelle til en hurtig fisketur med ungerne. Så grej, forplejning og alle tre drenge blev stoppet i bilen, hvofreftrer vi kørte mod Skagen Havn. Og man må sige, at den nye mole egner sig til lystfiskeri. Der er bygget nogle flotte platforme med gelænder man kan fiske fra, og der kan parkeres lige bag platformen.

– Når man står på de store fiskeplatforme, og fisker ud over ni meters dybde, så der er mulighed for at fange mange forskellige arter. På et par timer lykkedes det mine tre drenge at fange rødspætte, ising, skrubbe, torsk, hvilling og en stor berggylte. På turen skulle de nyindkøbte fiskestænger fra Zebco testes. En udfordring ved molefiskeri og børn er, at stængerne virkelig får nogle tæsk, men de nyindkøbte Zebco Mare Flatty Scratcher Cast stænger kunne virkelig klare mosten.

– Dagens storfanger blev min ældste søn, som fiskede med de nyeste rigs fra Zebco. De hedder Flatty Scratcher Rig, og består at et specielt formet lod, der hvirvler sand op, når det trækkes hen over bunden. Efter loddet er monteret en flydeperle af skum og en langskaftet enkeltkrog størrelse 2. Flydeperlen kan sprøjtes med diverse lokkeolier. Vi brugte Flavour Spray fra Black Cat i udgaven Monster Crap. Det var et tip jeg havde fået fra en tysk surffisker, og man må sige, at det virkede. Ud af dagens 12 fisk, huggede de 9 på dette setup. Så alt i alt en godkendt tur for både grej og de nye lystfiskerplatforme på Skagen Havn.

 

Jans Lystfiskershop

 

En flot berggylte blev det også til. Øverst Dagens første torsk, som efter et hurtigt billede blev genudsat. De nye lystfiskerplatforme på Skagen Havn er virkelig flotte og praktiske.

En flot berggylte blev det også til. Øverst Dagens første torsk, som efter et hurtigt billede blev genudsat. De nye lystfiskerplatforme på Skagen Havn er virkelig flotte og praktiske. 

 

Dagens storfangerrig. Flatty Scratcher Rig fra Zebco. De kan varmt anbefales.

Dagens storfangerrig. Flatty Scratcher Rig fra Zebco. De kan varmt anbefales.

KINETIC FISKECUP 2023: EN FLOT PIGHAJ FRA MOLEN

– Fars dag skulle bruges i Skagen, fortæller Mads Vinding. – Og da familien godt kan lide at fiske, var det aftalt, at vi efter et besøg på Grenen og en frokost skulle ud og fiske lidt på Østmolen. – Vi kørte helt ud til molehovedet og parkerede. Der var 10 andre, som fiskede, og i den tid det tog at rigge til, blev der hevet flere fladfisk op. Jeg havde medbragt en stang til fladfisk, en til makrelforfang og så en let en efter de små arter langs molehovedet.

– Jeg riggede fladfiskeforfang på min 40-80 grams Abu Garcia stang og sendte den ud i dybet. Efter ca. 5 minutter vibrerede toppen let, og jeg gjorde modhug samt gav stangen til min datter på 7, da hun gerne ville spinne ind. Vi troede alle, at det var en fladfisk, som de andre havde fanget. Efter kort tid, fik jeg stangen tilbage med ordene “den er for tung, far”, og så begyndte fisken ellers at tage line.

– På trods af en helt stram bremse på mit str. 4000 hjul, så trak fisken line af. Efter et par minutters fight, begyndte jeg at kunne pumpe fisken op mod overfladen, og til min store overraskelse fik jeg øje på en haj på ca. 1 meter. Så var gode råd dyre, og jeg overvejede at kappe linen, men så ville hajen jo svømme rundt med forfanget, hvilket jeg ikke var interesseret i. Hajen var for tung at løfte op i stang og line, så det lykkedes mig at få trukket fisken hele vejen rundt til nogle sten ved siden af molen. Undervejs var alle rigtig flinke til at spinne ind, så jeg kunne komme rundt. Jeg spurgte en ældre mand, som havde stået ved siden af mig under hele fighten, om han ville være behjælpelig med at håndtere stangen, mens jeg kunne kravle ned for at finde et sikkert sted til afkrogningen af hajen.

– Da jeg stod på stenene, kunne jeg se en pig bag rygfinnen og kunne derfor bestemme hajen til en pighaj. Jeg fik lagt mig ned og den ældre man trak fisken hen til mig. Den var kroget perfekt i mundvigen, og jeg kunne let få krogen ud og se den svømme ud i dybet igen. Det var en kæmpe oplevelse for min kone, datter på 7, dreng på 9, de resterende fiskere på molen og ikke mindst jeg. En ny ”lifer” og formentlig en oplevelse jeg aldrig kommer til at få igen. Men det vil stå klart i hukommelsen resten af livet. Som bonusinfo fik knægten en torsk på 50 centimeter, som blev nydt til aftensmad. Der var ikke rigtig nogen i familien, som kunne sove om aftenen – stadig fyldt af adrenalin. Det er det, fiskeri kan.

Læs meget mere om Kinetic Fiskecup 2023 og alle præmierne her.

 

Grejxperten

 

Kinetic Fiskecup 2023