ET PAR FLOTTE FISK FRA BAKKEGAARDEN

– I går stod det på puljefiskeri i Bakkegårdens Put and Take. Klokken 7 blev der trukket plads, og fra klokken 8 var der fisketid, fortæller Ulrik Møller. – I starten mistede jeg et par hug, og en af fiskene var lige på i kort tid. Det skulle således vise sig at blive en svær dag. Resultatet blev, at jeg lige skulle igennem flere spoons, gummimodeller og farver, før jeg fandt den rette melodi og fik den første på 3.85 kg. Senere fik jeg en mere på 4,05 kg, så alt i alt var det en helt OK dag med et par pæne fisk.

Har du selv været ved putten, så tøv ikke med at sende os et par linjer og et godt foto. Du kan skrive til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

 

En af Ulriks fine regnbuer fra Bakkegaardens Put and Take

PONGO GJORDE UDSLAGET

– Så blev det endelig tid til nogle fisketure i det flotte vejr her i weekenden, fortæller Ulrik Møller. – Om Lørdagen var jeg ved Munkbro Put and Take, hvor jeg fik fire regbuer mellem 2,3 og 2,85 kilo: Jeg startede med et hvidt Pongo gummidyr fra FTM, og allerede i første kast var der fisk. Sikke en start at få. Allerede fire kast senere havde jeg fisk på igen, og den virkede til at være større, men faldt desværre af. Herefter udeblev huggene, så jeg måtte arbejde med forskellige farver og former af gummidyr, men der skete stadigvæk ikke noget. Jeg blev på pladsen, da der var svært at skifte, for der var mange lystfiskere ved søen i det gode vejr. Så kom jeg på Power Bait, og da jeg fandt hastigheden, så fik jeg to flotte mere . Til sidst prøvede jeg igen med det hvide Pongo gummidyr fra FTM, da der var blevet lidt mere plads, og så fik jeg dagens største på 2,850 kg – samt havde flere hug, som jeg missede. 

Søndagen skulle vise sig at være lige så svær – eller måske sværere: Dagen startede med, at jeg havde ret mange fisk som følgere, og for at lokke dem til at hugge, var jeg igennem temmelig mange ting, som de ikke vil bide på. Da jeg skiftede til et hvidt Pongo-softbait fra FTM, så sket der dog noget. Senere på dagen var det Power Bait, der skulle til for at få regnbueørrederne til at åbne munden. Alt i alt fik jeg tre fine fisk om søndagen med den største på 3.09 kilo, slutter han.

Har du selv været på fisketur i weekenden, så hører vi meget genre om dine fangster her på fiskogfri.dk. Send os et godt foto og 10-15 linjer til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Jans L:ystfiskershop

 

Det hvide softbait Pongo fra FTM var lige det, der skulle til for at få gang i det ret svære fiskeri her i weekenden.

Det hvide softbait Pongo fra FTM var lige det, der skulle til for at få gang i det ret svære fiskeri her i weekenden.

 

Et skift til stille, klart og koldt vejr giver ofte svære forhold, men på trods af det fik Ulrik Møller alligevel luret fire fine fisk fra Munkbro, der huggede på Pongo softbaits fra FTM.

Et skift til stille, klart og koldt vejr giver ofte svære forhold, men på trods af det fik Ulrik Møller alligevel luret fire fine fisk fra Munkbro, der huggede på Pongo softbaits fra FTM.

FISKEDOKTOREN SLÅR TIL VED FYELMOSE

I takt med, at det er ved at blive en anelse køligere, er der ved at komme rigtig godt gang i mange af landets put and take søer – og ikke blot når vi snakker det helt tidlige morgenfiskeri. En af dem, der har været ved vandet på det seneste, er Anders Meldgaard Anders alias Fiskedoktoren:

– Her for nylig har jeg fisket en del i Fyelmose, som er en af landets flotteste put and take søer, hvor der altid er rigtig mange fisk. Jeg var taget ud for at fiske med den nye bombarda stang fra SkullGear – The Bone Collector. På linen havde jeg monteret et bombardaflåd samt et tre meter langt forfang – og jeg har fisket med med diverse gummidyr fra Flexibait – fx Tripeltail, Bobbyworm og Fatworm. Specielt de neutrale farver og pink gav godt med fisk. Fiskene fighter altid ekstremt godt i Fyelmose, da der er store vanddybder og køligt kildevæld, så det har været en ren fornøjelse.

 

Jans L:ystfiskershop

 

Fiskedoktoren med en fin regnbue fra Fyelmose Put and Take

 

 

Med gummiben efter burhøns

Antibiotikafisk! Faunaforurening! Burhøns! Pellehaleløs! Abnorme foderbomber! Kært barn mange navne, eller i dette tilfælde – foragtet fisk mange navne. Men det ændrer ikke ved, at kystfluefiskeri efter undslupne regnbueørreder kan give nogle fantastiske gode oplevelser med flex på klingen og fisk på land.

Af Henrik D. Christensen og Per Fischer

(mere…)