WESTIN CUP 2026: GIGANTISK SEKSKILOSPIGHVAR FRA VESTKYSTEN

– I fredags mødtes jeg med en kammerat på Vestkysten for at se, om vi kunne fange årets første pighvar, fortæller Kristian Meier. – Efter en nultur mandagen forinden var forventningerne dog ikke specielt høje for min kammerat Torben Jensen og jeg.

– Vi kom som de første på pladsen ved højvande og fiskede en masse vand af uden at se skyggen af fisk. Efter et par timer begyndte vi at bevæge os tilbage, mens vi fortsatte fiskeriet. Da jeg kom til en pynt, fik jeg hurtigt et godt hug og landede en pighvar på 1,8 kg. Så var dagen reddet. Kort efter observerede jeg noget småyngel springe, da jeg trak rigget ind. Jeg ringede til min kammerat, der gik længere oppe, og sagde, at han skulle komme ned og prøve området. Derefter blev det intenst.

– Få kast efter samtalen fik jeg et hug helt inde i brændingen, som jeg missede. Jeg fik ikke indtrykket af, at det var en stor fisk, men kastede hurtigt i samme retning igen. Da rigget kom ind over det samme område, lettede en god fisk efter agnen, men IGEN missede jeg hugget – og jeg fik samtidig filtret rigget. Pis! Fisken gled roligt ud fra brændingen, fuldstændig uvidende om kaosset hos mig. Det var først dér, at det gik op for mig, at det var en virkelig god fisk. Jeg skød den til 3-4 kg. Med rystende hænder fumlede jeg med at få filtret rigget ud, så jeg kunne kaste igen. Min kammerat var kommet ned til mig, og jeg fortalte ham om den gode fisk, inden jeg gjorde klar igen.

– Jeg begyndte ihærdigt at fiske området af uden resultat, mens tankerne kørte rundt om, at det måske kunne have været en PR-fisk. Øv. Men – efter cirka fem minutter kom hugget – et kraftigt stød efterfulgt af slap line. Jeg strammede op – og det samme skete igen. Efter endnu en opstramning mærkede jeg modstand, gav tilslag og fik et godt kroghold! Fisken kom hurtigt op i overfladen og plaskede voldsomt, hvorefter den ræsede ind på højre side af mig. Jeg fik lagt et godt pres på fisken, mens jeg bevægede mig ind mod land. Helt inde ved land fik jeg sat en fod på den, tog et gællegreb og løftede fisken fri af vandet. Først
HER gik det op for mig, hvor kæmpestor den var! Jeg råbte til min makker, som er på vej mod mig: “F……CK, den er STOR!!!!!!” Fisken havde inhaleret krogen, og efter afkrogning kunne vi veje den til 6,09 kg fordelt på 64 cm. Det var bare den vildeste forløsning!

– Takket være en god ven lærte jeg om pighvarfiskeriet i de tidlige år, hvor fiskeriet blev opdaget. Men efter 15 års fiskeri langs Vestkysten og utallige flotte fisk op til 3 kg, havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg skulle rende ind i sådan en fisk. I dagene efter turen – og stadig mens jeg skrev dette – sidder jeg med en følelse, der er svær at beskrive. Det er en af de vildeste fiskeoplevelser, jeg nogensinde har haft, og jeg bliver stadig fascineret af, at så glubske rovfisk kan ligge helt inde i brændingen.

– Fisken blev fanget på en 10 fods 10-60 grams stang med en 3000 hjul fisket med 0,20mm Rigget var selvbundet rig med et 20 g rullelod, efterslæb med 5/0 S61-krog og Spin N Glow samt tafs med spinnerblad og S61 5/0-krog. Rigget var agnet med hornfiskestrimler.

Fisken blev først vejet på en 10 kg Super Samson-vægt, der viste 6,1 kg, hvorefter vi kontrolvejede den på min kammerats digitale vægt, som viste 6,09 kg Jeg er sikker på, at fisken er kommet ræsende bagfra i forbindelse med de hug, jeg oplevede – især fordi den ikke havde suget sig fast til bunden.

Fisken er tilmeldt både Westin Cup 2026 og vores fiskedrømmerejselodtrækning sponsoreret af iFish Travel.

 

Garmin Marinedeal

Hvidovre sport - hornfisk

MED FYRHOLM EFTER FLADFISK I LANGELANDSBÆLTET

Den 18. oktober starter det gode skib Fyrholm op med at sejle fra Spodsbjerg Havn på Langeland. Ved roret er Martin Hubert, der en af Europas bedste havfiskere:

– Der bliver lige nu fanget rigtig mange flotte fladfisk dernede, så forhåbningerne til de kommende måneders fiskeri er helt i top. Vi kommer til at sejle både hverdage og weekender fra 8-15 – og der fiskes udelukkende efter fladfisk – primært med fokus på rødspætter, skrubber samt isinger. Vi vil dog også løbende eksperimentere med fiskeriet efter pig- og slethvar.

– Udover, at man selv skal medbringe agn/orm, er alt som det plejer at være med mulighed for at købe både morgenmad og frokost om bord. Sidstnævnte er intet mindre end vores legendariske frankfurtere, så du kan roligt glæde dig.

Fyrholm kommer til at ligge i Spodsbjerg og fiske i Langelandsbæltet indtil foråret.

Du kan booke fladfisketure med Spar Lystfiskeri i Langelandsbæltet her. Spørgsmål kan rettes til Spar Lystfiskeri her.

 

Garmin Marinedeal

Hvidovre sport - hornfisk

VESTKYSTEN: TID TIL PIGHVAR

Det er lige nu, at det rykker derude ved Vestkysten, hvis du vil prøve kræfter med det super spændende strandnære fiskeri efter de velsmagende og ekstremt velsmagende plader. Der er landet flere fine fisk rundt omkring – blandt andet af Henning Trier, der havde en rigtig fin tidlige morgensession, hvor han fik to fisk med den største på 2,5 kilo, som du ser ovenfor.

Fiskene kan fanges både på naturlig agn som fx hele tobiser eller fiskestrimler – eller kunstagn. Og – mange gør også det at kombinere med fx lokkeblink og så ellers en efterhængt tags samt en ophænger tafs med enten naturlig agn eller GULP topbiser eller lignende på krogen. Præcis sådan fangede Henning sine fisk – den store tog Jensen Pirken, som ser på billedet – og den mindre tog en GULP-tobis fisket som ophænger.

Her får du et par links til artikler, som kan give dig god inspiration til at komme videre med fiskeriet efter pighvar.

Læs mere om pighvarfiskeri med GULP Sandeels i denne artikel med Mikkel Matzen.

Bliv inspireret til en begyndertur efter pighvar i denne artikel med Rasmus Ditlefsen.

 

Tradera
Hvidovre sport - hornfisk

8.500 PIGHVAR UDSAT VED SJÆLLAND

I går løb årets store pighvar udsætning af stablen på Sjælland. Det var Østdanmarks Fladfiskeforening med Carsten Lau og Per Fischer ved roret, der stod for udsætningen af 8.500 pighvar ved Sejerøbugten og nordsiden af Sjællands Odde. Imens stod fritidsfiskerne i Roskilde Fjord ved Gershøj også for en tilsvarende udsætning i fjorden.

Udsætningerne er blevet til i samarbejde med DTU Aqua, FishLab og lokale fiskere samt med støtte fra Fiskerikajen og restaurantkæden Cofoco. Udsætningen forløb efter bogen og med stor opbakning fra lystfiskere samt UV jægere.

Læs mere om Østdanmarks Fladfiskeforening her.

Læs om et andet af foreningens fine projekter – “Den Levende Fiskerihavn” i Rødvig her.

 

 

 

ForshagaAkademin 2026

Hvidovre sport - hornfisk

VESTKYSTEN: EN MASSIV PIGHVAR PÅ GULP SANDEEL

Juli Dawkins tog i går på Vestkysten lige nord for Hvide Sande for at fiske efter pighvar – og det kom han ikke til at fortryde: – Jeg havde kun fisket en time, da jeg fik det første hug: Det var en stor fisk, så jeg lagde et massivt pres på den, men alligevel løb den straks ud i bølgerne, og så slap krogen desværre. Men – heldigvis var den kun halvt så stor, som den jeg krogede 10 minutter efter…

– Fiskeriet fortsatte med mit 30 grams blink i farven green heering, og 50 cm over den havde jeg en Berkley Gulp Sandeel. Pludselig fik jeg det vildeste hug på GULP´en, og efter 10 minutters svedig fight kunne jeg lande denne flotte pighvar på 73cm and 5,5kg, som du ser ovenfor, slutter han.

Læs mere om pighvarfiskeri med GULP Sandeels i denne artikel med Mikkel Matzen.

Blive inspireret til en begyndertur efter pighvar i denne artikel med Rasmus Ditlefsen.

 

Friluftsland

 

 

Juli Dawkins tog i går på Vestkysten lige nord for Hvide Sande for at fiske efter pighvar

Juli Dawkins tog i går på Vestkysten lige nord for Hvide Sande for at fiske efter pighvar – og det kom han ikke til at fortryde, da han fangede denne fantastiske pighvar på 5,5 kilo.

Hvidovre sport - hornfisk

RØDVIG: NYT HÅB FOR FLADFISKERIET

I går åbnede projektet ”Den Levende Fiskerihavn” officielt i Rødvig Havn på Sydøstsjælland, og der var masser af aktiviteter – samt en sprudlende aktivitet med liv og glade dage. Man kunne blandt andet møde projektets initiativtager Karl Michael Sloth – samt smage på fiskesuppe fra fiskerikajen.dk og klappe moderfiskene, der tidligere på året leverede yngel til året pighvarudsætning. For børnene var der også krible-krable-jagt ved stranden, og den lokale fisker Elo inviterede folk om bord på sin kutter til en rundvisning.

Idéen med projektet er at genoplive havet og det lokale fiskeri på Stevns. Målet er at bygge et havcenter med fokus på forskning, opdræt af fisk og tangdyrkning. – Det er super interessant – ikke blot for lokalmiljøet, men også for lystfiskerne, fortæller Per Fischer, der er medstifter af fladfiskeforeningen. – En del af planen er nemlig, at Østdanmarks Fladfiskerforening rykker ind til nye og markant bedre faciliteter, hvor det er planen at der på sigt skal produceres omkring 100.000 fladfisk til udsætning årligt – med fokus på især skrubber og pighvar.

– Projektet ”Den Levende Fiskerihavn” er skudt godt i gang og har allerede modtaget 1,5 mio. kr. fra Landdistriktspuljen og er godt i gang med at søge yderligere finansiering. Der er flere universiteter fx RUC der er gået ind i projektet for at kunne benytte centret til fremtidig havmiljøforskning. Projektet har virkelig et fantastisk potentiale både nationalt og international – her og nu er eksempelvis det svenske Naturum Øresund gået ind i projektet. Gårsdagens arrangement på havnen blev afsluttet med et arrangement på Stevns Klint Experience Center,  hvor kokke fra Fiskerikajen havde sammensat en gourmet middag af lokale råvarer –
selvfølgelig!

Læs mere om Østdanmarks Fladfiskeforening her og Fiskerikajens arbejde for et skånsomt og bæredygtigt fiskeri her.

Se hvordan man fanger fladfisk i denne video

– samt hvordan du flår og/eller renser fladfiskene her.

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

 

Målsætningen for Østdanmarks Fladfiskeforening er at der skal produceres 500.000 tusinde fladfisk til udsætning årligt.

Målsætningen for Østdanmarks Fladfiskeforening er, at der skal produceres 500.000 tusinde fladfisk til udsætning årligt.

Hvidovre sport - hornfisk

FLOTTE PIGVAR EFTER IHÆRDIGE FORSØG

– Jeg startede for fire år siden med at fiske efter pighvar, fortæller Tom Rydstrøm. – Det første år prøvede jeg kun én gang, men jeg fik desværre intet. Året efter fik jeg en bette hvar og en skrubbe på den eneste tur det år. I år har jeg så haft to ture, og på den første tur fik jeg en flot pighvar på 54 cm, og 14 dage efter – her forleden på pinselørdag fik jeg endnu en på 44 cm. 

– Desværre når jeg nok ikke mere lige for tiden, men jeg gør helt sikkert et nyt forsøg senere eller næste forår. Det er bare et fantastisk fiskeri.

Læs mere om pighvarfiskeriet på Vestkysten her.

– og få alle detaljerne om pighvarfiskeri med GULP på Vestkysten her.

 

 

Westin Cup 2026

 

Hvidovre sport - hornfisk

KINETIC FISKECUP 2024: DEN FØRSTE PIGHVAR ER DEN BEDSTE

– Det kan godt være, at den med sine 38 cm ikke er den største pighvar, der er fanget, men for mig var det uden tvivl en STOR oplevelse, fortæller Karen Lintrup Skjoldager. – Jeg har fisket længe og har fanget fine fisk i både saltvand samt åer – og jeg har være afsted efter pighvar før, men var først heldig nu. Jeg tror ellers ikke så meget på kunstig agn, men efter fem kast med et rig med to gummitobiser og et 40 grams gul/grønt blink, kunne denne pighvar ikke stå for fristelsen og kom med på land.

– Det er dejligt at fiske, hvor andre med samme passion, kan glæde sig på andres vegne. De, der lige kom forbi, da jeg havde den på land, hoppede næsten lige så meget rundt som mig og delte den positive oplevelse. Tænk at ”en flad” kan bringe så god en oplevelse. Jeg var bare så glad. Jeg ved ikke helt, hvad der fascinerer mig ved den flade fisk med den piggede ryg, men den drager mig til Vestkysten – og nu hvor den første er hentet ind, er det kun blevet værre – Jeg må afsted igen, slutter hun.

Læs mere om Kinetic Fiskecup 2024 på fiskogfri.dk her. Der er for 2.500 kroner præmier her.

 

ForshagaAkademin 2026

 

Hvidovre sport - hornfisk

KINETIC FISKECUP 2024: GRUNDEN TIL HVORFOR MAN IKKE SKAL TAGE EN LUR

– Skal man tage en lur eller køre ud og fiske? Sådan lød spørgsmålet fredag eftermiddag efter vi var ankommet i sommerhuset i Vejers Strand, fortæller Simon. – Jeg, undertegnede ville som altid hellere fiske end at tage en lur. Min far tog luren i stedet. Vi aftalte, at han skulle sætte mig af på stranden, så jeg kunne gå og fiske stykket af, og så skulle vi bare mødes nede af standen, når han kom tilbage.

– Et par timer og et par hundred kast senere kom der et solidt hug, hvorefter en pighvar på 46cm og 2.7kg blev landet uden den store panik. Glæden var stor, og forløsningen var nok endnu større, for nul-bon ture samler ingen på. De kloge siger, at pighvar ligger i flokke, så når først man finder én, så er der ofte flere i området. Og ganske rigtigt; få kast senere kom der er seriøst ”bundhug”, hvor fisken sugede sig fast til bunden med det samme.

– Så var det bare med at holde fisken stramt, indtil den svømmede igen. Efter en 4-5 minutter kunne jeg lande en pighvar på 58cm og 4.5kg. Glæden var kæmpestor over at fange så seriøs en plade som denne. Så gik turen ellers tilbage af standen for at mødes med min far. Efter små 3km og en død arm kunne jeg vise ham, hvorfor man skal vælge at fiske og ikke tage en lur. Fiskene blev fanget på et sølv Toby blink og et pighvar-rig.

Fisken er tilmeldt Kinetic Fiskecup 2024, som du kan læse mere om her.

 

ForshagaAkademin 2026

Hvidovre sport - hornfisk