maj 22, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– I lørdags stod den igen på tur til fjorden, fortæller Kasper Weidick Iversen fra Team Sportex. – Med min Sportex Tiboron RS-3 Seatrout 9 fod 6-31g i hånden stod jeg klar, da solens første stråler brød horisonten. Fjorden var flad med undtagelse af hornfisk der legede i overfladen. Efter to lange kast rejste den første bølge sig. Farten blev sat op, og med et kontant spinstop kom hugget. En smuk fjordørred i slut 40´erne begyndte at piske rundt i overfladen. Efter en kort fight kunne fisken hurtigt afkroges i vandkanten.
– Efter en halv times fiskeri havde jeg haft fem gode ørreder i hånden. I håbet om en bedre fisk, valgte jeg at besøge en ny plads med lidt bedre strømforhold. Efter at have fisket et godt stykke vand af, med lidt for mange hornfisk, viste en ørred sig på det lave vand. Tiboron’en leverede et hurtigt og præcist kast. Fisken skød ud i en bølge, og smaskede på wobleren. Hurtigt havde jeg fået fire gode ørreder i hånden, hvoraf den sidste skulle vise sig at være af en helt særlig kaliber.
– I et kast ind langs vandkanten startede en stor bølge. Fisken blev ved med at følge, så farten blev sat op. Fisken reagerede og forsøgte at tage blinket, men den missede krogen. Så tog jeg tre hurtige omdrejninger på hjulet, og fisken forsøgte igen uden held. Tre meter fra stangtoppen stoppede jeg wobleren promte, og i samme sekund forsvandt den ned i fiskens mund. Med et hurtigt slag med stangen blev krogen sat.
– Fisken gik amok i det lave vand, sprang fri af vandet og forsatte i et langt udløb mod dybere vand. Bremsen skreg og stangen bøjede fuldstændig sammen. Fisken var utrættelig, og blev ved med fare op og ned af kysten over muslinger og sten. Men min Climax MiG8 braid og Max Fluorocarbon forfang viste sin slidbarhed og styrke. Til sidst i figthen blev jeg nødsaget til at bakke fisken ind på det helt lave vand, hvor jeg sikkert kunne få fat i halen på den. Med fuld knald på solen kunne jeg sidde og nyde synet af den flotte sølvskinnende 71cm majspringer, som blev hjemtaget. Turen gik herefter hjemad, men hen af mod aftenen kunne jeg ikke lade være med at tage i fjorden igen, og i solnedgangen blev det til endnu fem flotte fjordørreder i slutningen af fyrrerne, slutter han.
Husk at du kan læse massevis af spændede artikler om kystfiskeri på fiskogfri.dk i artikelarkivet her.

Her genudsætter Kasper Weidick Iversen sin flotte 71 cm lange fjordørred.
maj 26, 2022 | Nyheder
Sven Tannert fra Tyskland tager ofte til Danmark for at fiske efter havørred i sønderjyske Brede Å. – I 2020 og 2021 var det ikke muligt for mig at komme med til premiererne på grund af Covid, så jeg var virkelig glad over at kunne være der til premieren den 16. april, skriver han til Fisk & Fri. – Desværre startede sæsonen ikke særlig godt for mig med nulbonner på de første 7-8 ture. Jeg fiskede mest med orm i starten, men på grund af det tørre forår var der meget lav vandstand – og strømmen blev bare svagere og svagere. Til sidst vare ormefiskeri ikke rigtig mere end attraktiv mulighed.
– Jeg gik i stedet over til at fiske med spinner, og den 20 maj fik jeg så en flot 8,1 kilos laks efter blot ti minutters fiskeri med en Mepps 5 i farven fluorotiger. Et par dage senere kom jeg tilbage og startede mit fiskeri, hvor laksen havde hugget. Og der skulle faktisk ikke gå mere end 15 minutter, før jeg igen fik et hug på præcis den samme spinner – blot få meter fra det sted, hvor laksen huggede.
– Fisken gik med det samme helt amok på overfladen – en situation der altid er virkelig spændende, for det er i situationer som denne, at virkelig mange fisk mistes. Heldigvis lykkedes det ikke for fisken at ryste krogen ud, og snart efter tog den et massivt udløb, der ikke efterlod nogen tvivl om, at den stadig var på krogen. Længere nedstrøms gik den tungt uden at tage line, men rystede helt vildt med hovedet. Til sidst lykkedes det dog mig at få nettet under den grove havørred, der viste sig at være 79cm og 6050g.
– Jeg var ekstremt lykkelig over fangsten, og besluttede mig for at stoppe fiskeriet og tage hjem. Senere på aftenen havde jeg en fornemmelse af, at jeg burde forsøge Brede Å igen, så jeg kørte derud og fik efter blot 30 minutters fiskeri en laks. Hvilken perfekt dag!
– Alt I alt en meget godt eksempel på hvor uforudsigeligt fiskeri kan være – og hvor vigtigt det er ikke bare at give op.
Du kan læse mere om fiskeriet i Brede Å samt den lokale forening her.

maj 26, 2021 | Nyheder
– Jeg var kommet ud til åen klokken 17:00, beretter Rene Nielsen. – Her startede jeg på et stræk, hvor jeg to dage før havde tabt en stor fisk. Jeg fiskede langt ud på strækket, hvor jeg pludselig ser en buk, der står på modsatte side af åen. Den står og skraber geviret op af et træ, efter cirka 10 minutter, hvor jeg bare står og nyder synet af dette herlige dyr, går den helt uforstyrret af mig roligt videre. Jeg vælger at tage videre til et nyt stræk, da der ikke har været tegn på fisk her.
– Næste plads fisker jeg ikke længe på, før jeg rejser en stor bølge efter spinneren. Fisken følger efter, indtil jeg ikke kan holde spinderen væk fra sivkanten. Jeg fisker på fisken i cirka 30 minutter mere, men kan ikke rejse fisken igen. Jeg vælger at gå videre til næste standplads. Efter første kast på pladsen rejser jeg fisken – og denne gang hamrer den til! Efter en relativ kort fight med et par spring og et par gode udløb kan jeg nette fisken, som er 70cm og 4,3kg. Jeg må erkende, at jeg har haft en fantastik sæsonstart med en laks den 17 april og nu denne flotte majspringer. Alt sammen blot på nogle få ture. Så forventningerne er høje til resten af sæsonen. Knæk & Bræk.