HAR DU IKKE ALLEREDE KØBT DIT FISKETEGN – SÅ KØB DET NU

Lystfisker Danmark har, som du har kunnet læse i går på fiskogfri.dk – netop startet en kampagne sammen med DSF og brancheforeningen Dansk Lystfiskeri. Formålet er at få flere til at bidrage til plejen af vores fiskebestande ved at købe fisketegn. Det er et rigtig godt initiativ – for flere penge til ophjælpning af fiskebestandene vil mildest talt falde på et tørt sted i en tid, hvor mange af de mest populære fiskerier bliver dårligere og dårligere.

De lystfiskere, der pt ikke betaler fisketegn, er sandsynligvis opdelt i tre grupper: 1) Dem der ikke er klar over, at det findes. 2) Folk der ved, at det findes og gerne vil købe det, men ikke lige har fået taget sig sammen – og så 3) Dem der bevidst har valgt det fra.

Sidstnævnte har måske tænkt: Hvorfor købe fisketegn, hvis det alligevel bare går til ørred og laks? Det spørgsmål er der historisk set – og med rette – rigtig mange der har stillet sig selv. Især dem der primært dyrker nogle af de andre spændende former for fiskeri, som reelt set aldrig rigtig er blevet tilgodeset for fisketegnsmidlerne. I min optik er situationen dog anderledes nu, efter der i en årrække har været en helt berettiget debat og kritik om brugen af fisketegnsmidlerne. Det har nemlig ført til en større lydhørhed over for en fremtidig brug af midlerne, der – forhåbentlig – i højere grad kommer til at tilgodese bredden i dansk lystfiskeri. Netop derfor mener jeg, at tiden må være moden til, at også alle de, der over årene bevidst har fravalgt fisketegnet – nu giver det en chance med åbent sind og bidrager til at booste dansk lystfiskeri på alle fronter i en tid, hvor der er mere behov for det end nogensinde før.

Selvom brugen af fisketegnsmidlerne helt klart bevæger sig i den rigtig retning og arbejdet der udføres fortjener at alle bidrager – så er der stadig rum for forbedringer, effektivisering og omprioriteringer. Vil du selv påvirke situationen, så midlerne i højre grad bliver brugt på noget, som også du kan identificere dig med, så er det bedste, du kan gøre, at melde dig ind i enten Danmarks Sportsfiskerforbund som privatperson – eller brancheforeningen Dansk Lystfiskeri, hvis du er en professionel aktør i branchen. Deltag proaktivt i arbejdet og bidrag på den måde til at skubbe udviklingen i netop den retning, som du selv mener er mest optimal for dansk lystfiskeri.

Når alt det er sagt – så er der pt flere adskillige fiskearter, der er mindst lige så spændende, sjove og udfordrende som fx ørreder, hvor der er masser af fisk at fange – og dermed et kæmpe potentiale for gode oplevelser, et godt fiskeri – og en potentiel vækst i lystfiskerbranchen. Og her tænker jeg ikke så meget på sæsonbetingede masseforekomster af fx hornfisk, sild og makrel – men især de mange spændende fredfiskearter, der året rundt byder på rigtig gode fiskemuligheder i Danmark. I de fleste af vores naboblande er også arter som fx karper, suder og brasen tænkt ind i fiskeplejen. Og ikke som som “skidtfisk”, men som højt værdsatte sportsfiskearter, der fortjener beskyttelse og bestandspleje på linje med fx rovfisk. Jo flere der indløser fisketegn, desto bedre vil vi også fremover kunne øge bredden i dansk lystfiskeri – uden at det nødvendigvis går ud over de arter, som over årene har fået tildelt hovedparten af midlerne. 

Så hvis ikke allerede du har købt fisketegn – så skynd dig at få det gjort. Du kan købe dit fisketegn og læse mere om reglerne her.

 

Vi ses derude – Jens Bursell

 

Juniorboxen - Hvidovre Sport

Juniorboxen - Hvidovre Sport

LYSTFISKER DANMARK SØGER PROJEKTLEDER TIL VANDPLEJE

Lystfisker Danmark søger lige nu en projektleder på konsulentaftale for projektet ’Flere fisk & mere frivillighed’. Projektlederen skal støtte lokale vandplejere.

– Når vi nu ved, at det frivillige vandplejearbejde gør en forskel, og når vi samtidig ved, at de administrative krav omkring vandplejeprojekter ofte er en barriere – ja, så må vi se hvordan vi kan overkomme denne barriere, og det er baggrunden for at vi har slået denne stilling op, fortæller Arne Kvist Rønnest fra Lystfisker Danmark, der er sat i søen for at implementere den statslige lystfisker strategi.

– Lystfiskere har en lang tradition for at lave vandplejearbejde for at forbedre lystfiskeriet, øge fiskebestande og gavne biodiversiteten, fortsætter Arne. – Arbejdet nyder anseelse, og mange danskere stifter bekendtskab med indsatsen, når lokale medier omtaler, hvordan grupper af frivillige laver en gydebanke. Men! Det er kompliceret at få lov til at lave vandplejeprojekter. Man skal tegne, skitsere og regne. Der er dialog med lodsejere – og kommunen skal have det hele i høring. Man skal være noget af en planlægger for overhovedet at komme i gang. Mange bakker ud – selvom de egentlig har lyst til at være en del af vandplejearbejdet. Det er alt dette, som du skal arbejde med, hvis du får stillingen.

Send en mail til Arne Kvist Rønnest, akvir@assens.dk, hvis du ønsker at modtage udbudsmaterialet. Deadline for fremsendelse af tilbud er 28. maj.

 

Friluftsland
Juniorboxen - Hvidovre Sport

BRAKVANDSGEDDER OG -ABORRER: NYT OM PROJEKTET ”ROVFISKENE RETUR”

Projektet ”Rovfiskene Retur” – et samarbejde mellem Lystfisker Danmark, Fishing Zealand, seks kommuner, ministrene for Fiskeri, Miljø og Grøn Trepart samt fagfolk og ildsjælevil genskabe de historisk set meget store bestande af gedder og aborrer, der frem til 1970 levede i farvandene omkring Stevns, Møn, Lolland, Falster og Sydsjælland. 

Lystfisker Danmark, som er tovholder på projektet, er netop kommet med følgende update på arbejdet:

– Med støtte fra Verdensnaturfonden og i et samarbejde mellem Ringsted FGU og Vordingborg Kommune blev en akutindsats iværksat i 2024 omkring opdræt af gedder, fortæller de. – Alle de genetisk set unikke bestande er helt i bund. Vi taler om ganske få voksne individer, som skal føre bestandene videre i eksempelvis Tubæk, Askeby Landkanal, Stege Nor, Fladså og andre steder. Resultatet af årets program var:

1) At der blev indfanget 12 voksne gedder i Askeby Landkanal. Dette førte til opdræt af og senere udsætning af 3.000 geddeyngel i landkanalen og 1.000 yngel i en nærliggende bæk.

2) At der blev indfanget 16 voksne gedder i Stege Nord (saltvandsgydende gedder), men disse var ikke modne og ingen yngel blev produceret.

Arbejdet videreføres i 2025 på basis af økonomisk støtte fra Verdensnaturfonden.

Men vil det lykkes at redde disse stammer af genetisk set unikke fisk? Vi er forsigtigt optimistiske for så vidt angår gedderne i Askeby Landkanal, siger Lystfisker Danmark – men pessimistiske omkring bestandene i Tubæk – og mange andre steder.

 

brakvandsgedder

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

 

Også et håb: Gedderne tilbage til Karrebæk- og Dybsø fjorde

– Næstved Kommune har i 2023 og 2024 ligeledes lavet en akut indsats for ferskvandsgydende brakvandsgedder i Karrebæk og Dybsø Fjorde. Bestanden tæller ganske få individer, som hvert forår trækker op i Fladså for at gyde. Gydningen sker naturligt på oversvømmede enge, hvis udbredelse i løbet af det 20. århundrede er blevet kraftigt reduceret. Næstved Kommune har siden 2023 kunstigt oversvømmet en egnet eng og i samarbejde med frivillige ildsjæle indfanget gydemodne brakvandsgedder og fået dem til at gyde på engen.

– Resultatet var succesfuld gydning af brakvandsgedder på engen i både 2023 og 2024. Der blev endvidere registreret over 3.500 stk. geddeyngel til fjordene, som forventes at vende tilbage til engen om 2-3 år for at sikre bestandens overlevelse.

– Med støtte fra Lystfiskeri Danmark fortsætter Næstved Kommune projektet til ophjælpning af brakvandsgedderne i 2025 – og indsamler viden om ynglens klækning, overlevelse, udvandring og fysisk-kemiske forhold, som kan bruges til at optimere forvaltningen af brakvandsgedder.

Ny fiskeriregulering er på vej – og det er tiltrængt!

– Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har taget positivt imod et udkast til en ny bekendtgørelse for erhvervsfiskeri og rekreativt fiskeri i området, afslører Lystfisker Danmark. – Den vil beskytte fiskebestandene bedre. Det er forhåbningen, at en ny bekendtgørelse vil kunne træde i kraft i løbet af 2025.

Prædationen fra skarv skal reduceres – nu

– Mange skarv betyder få fisk. Skarv-prædationen er et stort problem i forhold til at få bestandene af brakvandsrovfisk på fode igen. Vi vil i 2025 i endnu højere grad involvere frivillige i skarv-regulering på hot-spots, dvs. områder hvor småfiskene er allermest udsat for prædation.

– I Projektet ”Rovfiskene Retur” har vi identificeret 26 nøgleprojekter for naturgenopretning og habitatsforbedringer. Vi beder de seks kommuner og vandråd om at sikre, at når der udtages areal, så skal det ske med tanke på rovfiskene. Så til den Grønne Trepart lyder opfordringen – udtag de områder, som gør en forskel for rovfiskene. Vi ved, hvor de er. De seks kommuner har et særligt ansvar for at det kommer til at ske! Denne mulighed må ikke gå til spilde, slutter udmeldeingen fra projektet.

Hvad er de vigtigste opgaver for ”Rovfiskene Retur” i 2025?

  1. At få en ny bekendtgørelse om fiskeriforvaltningen
    2.       Opnå finansiering af opdræt efter 2025
    3.       At kommunerne og Naturstyrelsen udpeger Rovfisk-Retur-nøgleprojekter til udtag (Grøn Trepart)
    4.       At der opnås skarv-reguleringstilladelser og systematisk skarv-regulering startes op. Vi ser også gerne at der skaffes midler til viden og forskning i hvordan vi skal genoprette og forvalte denne spinkle ressource.

Se denne video om brakvandsgedderne på Fisk & Fris Youtube.

Se filmen, der præsenterer projektet.

FOTO ØVERST: JENS BURSELL

 

Juniorboxen - Hvidovre Sport
Juniorboxen - Hvidovre Sport

SKAVREGULERING – SÅDAN KOMMER VI I GANG

Brancheorganisationen Dansk Lystfiskeri afholdt i går aftes møde om iværksættelse af en øget skarvregulering i samarbejde med DSF, Fishing Zealand og Lystfisker Danmark. Helt konkret har DSF OG DL i fællesskab ansat en ny rådgiver, der skal koordinere og facilitere opbygning af viden og netværk omkring en forbedret indsats for at regulere skarvbestandene intelligent, så man får nedsat fiskeprædationen med respekt for både skarven som art og øvrige naturbrugeres interesser.

Blandt oplægsholderne var skarvforskeren Niels Jepsen fra DTU Aqua, Eigil Andersen fra Miljøstyrelsen, Kaare M. Ebert fra DSF og selvfølgelig den nye skarvrådgiver Lars Erlandsen Brun, der fortalte om formålet med den nationale rådgivning samt muligheder og udfordringer inden for rammerne af den nuværende forvaltning.

Et vigtigt fokus var, hvordan man rent lavpraktisk etablerer gode og effektive netværk mellem lystfiskere, jægere og andre frivillige, der aktivt ønsker at deltage i skarvereguleringen. Rammerne for at få reduceret skarvbestandene til et for fiskebestandene mere bæredygtigt niveau er nu til stede lød det, men for at få iværksat en regulering af skarven, der for alvor rykker, er det nu essentielt at finde frivillige, motiverede ildsjæle rundt omkring i landet, der rent lavpraktisk kan udføre selve reguleringsarbejdet.

Lars Erlandsen Brun opfordrede derfor lokale foreninger rundt omkring i landet til i korte træk at gå frem efter følgende drejebog:

  • Etabler en lokal skarvgruppe – beskriv og fordel opgaver
  • Definer et indsatsområde
  • Kortlæg problemstillingen – sted og tid
  • Kortlæg mulighederne for regulering af skarv i området
  • Opbyg et netværk af reguleringsjægere
  • Klarlæg reguleringsjægernes opgaver og rammer – samt specialopgaver
  • Koordiner reguleringsindsatsen
  • Hold øje for nærhed
  • Prioriter personlig kontakt til lodsejerne, hvor reguleringen skal foregå
  • Involver er og informer myndigheder
  • Vær opmærksom på ordlyd og italesættelse af reguleringen over for offentligheden
  • Evaluer planen

Så til alle dem, der tripper for at få sat skub i skarvreguleringen lokalt: Kontakt Lars Erlandsen Brun på tlf. 60 19 85 50 eller lars@dansklystfiskeri.dk

 

Køb fisketegn
Juniorboxen - Hvidovre Sport

NY KAMPAGNE FOR FISKETEGNET SKAL GIVE FLERE PENGE TIL FISKEPLEJEN

– Lystfiskeren betaler 214 kr. én gang om året for at indløse det statslige fisketegn. Eller mindre, hvis man køber et dags- eller ugetegn. De fleste tænker nok ikke videre over, hvad pengene går til. Det statslige fisketegn lever med andre ord et stille liv – selvom det omfatter cirka 200.000 lystfiskere og derfor millioner af kroner. Sådan lyder det fra Lystfisker Danmark der er sat i søen for at implementere den nationale strategi for lystfiskeri:

– Det skal der nu laves om på. I 2025 gennemføres en kampagne omkring det danske fisketegn under temaet ”Hemmeligheden bag…” Kampagnen vil vise hemmeligheden bag gode fangst- og fiskehistorier og samtidig give konkret viden om fisketegnet, og hvilke tiltag som finansieres af midler fra fisketegnet. Den gennemføres af Bureauet &Co, som har vundet opgaven efter udbud.

– Vi er først og fremmest stolte over at have vundet udbuddet om en så vigtig opgave, siger Christoffer Reimer Petri, kampagneansvarlig. – Danmark har et unikt lystfiskeri, ikke mindst takket være de mange tusinde danskere, som med deres fisketegn bidrager til både miljøet og fællesskabet. Det skal vi skabe opmærksomhed omkring, så endnu flere har lyst til at være med. Kampagnen har et humoristisk greb, som forhåbentlig både kan bringe smilet frem og pirre til lystfiskernes evige nysgerrighed for at opsnappe hemmelige tips & tricks. Og så siger vi ikke mere for nu!

Kampagnen forventes lanceret i april 2025 og med fokus på sociale medier og fiskegrejs-butikker over hele landet. Kampagnen vil også blive gennemført i en tysk variant målrettet de mange tyske lystfiskere som besøger Danmark.

Den har et budget på 450.000 kr. og er finansieret af Lystfisker Danmark.

– Det har længe været et ønske for brancheforeningen at få skabt opmærksomhed omkring fisketegnet for på den måde at nå ud til de personer som – måske uden at vide det – fisker uden at have fisketegn. Jeg er tilfreds med, at der er blevet lyttet til det, og ser frem at kampagnen vil give en profilering af de muligheder samt det ansvar og forpligtelser man har, når man fisker som lystfisker i Danmark, siger Peter Lyngby, formand, Dansk Lystfiskeri.

– Lystfiskertegnet er ét af de værktøjer vi har i Danmark for at skabe godt lystfiskeri. Derfor er det vigtigt at lystfiskerne ved, hvordan pengene bliver brugt. Samtidig kan vi få formidlet det vigtige budskab, at fisketegnet er meget mere end et gebyr; det er et fællesskab omkring fisk og vandnatur, siger Lars Rasmussen, direktør, Danmarks Sportsfiskerforbund.

 

Friluftsland

Juniorboxen - Hvidovre Sport

NY FILM – ROVFISKENE RETUR

– Fisken med det voldsomme underbid, den mytiske gedde, spiller hovedrollen i en ny film som fortæller historien om ”Rovfiskene Retur” projektet, lyder det fra Fishing Zealand og Lystfisker Danmark, der står bag videoen. – Men også to ministre og en række ildsjæle er på rollelisten, hvor de fortæller om deres syn på, hvordan rovfiskene kan komme retur til området.

– I ”Rovfiskene Retur” projektet er kommuner, organisationer og forskningsinstitutioner gået sammen om at gennemføre opdræt af fisk, habitatsforbedringer og bedre fiskeriregulering for at genskabe store bestande af gedder og aborrer i området omkring Sydsjælland, Møn, Falster og Lolland. Her lever verdens mest saltstærke gedder – fisk som egentligt skulle leve i ferskvand, men som gennem tusinder af året har tilpasset sig det salte miljø. Og som er akut truede lige nu. Filmen “Rovfiskene Retur”, som du kan se her, er produceret af Niels Vestergaard.

Se mere film om brakvandsgedderne i denne video på Fisk & Fris Youtube.

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

Juniorboxen - Hvidovre Sport

LYSTFISKER DANMARK LANCERER 15 FISKEPROJEKTER

Havørreder i Københavns Havn, stallinger i Skjern Å, sandart i Haderslev Dam og gedder i Tissø! En række lystfisker ildsjæle rundt i landet har netop fået grønt lys til at deres projekt kan gå i gang med støtte fra National Strategi for Lystfiskeri.

Projekterne spænder vidt, geografisk og indholdsmæssigt. Der er konkrete projekter, såsom at lave stenrev, der skaber skjulesteder for små havørreder. Og der er mere langsigtede projekter – som når der skal laves en plan for godt lystfiskeri ved de store vestjyske fjorde. Og der er også et par sø-projekter. Ved Haderslev Dam vil Sønderjysk Sportsfiskerforening arbejde for et godt fiskeri efter sandart.

Der er en tradition i Danmark for, at lystfiskerne selv gør noget for at forbedre fiskeri og vandmiljø, og det vil Lystfisker Danmark, som arbejder for at implementere den Nationale Strategi for Lystfiskeri, meget gerne støtte. I alt har 15 projekter fået støtte til et samlet beløb på knap 1,3 mio. kr.

– De frivillige i dansk lystfiskeri er dygtige til at få meget ud af få midler, så jeg er sikker på, at projekterne vil bidrage til at skabe et bedre lystfiskeri i Danmark, siger projektchef Arne Kvist Rønnest (øverst).

Projekterne, der har fået støtte ser du her:

Det er disse 15 projekter som Lystfisker Danmark i alt støtter med 1,3 millioner kroner.

 

Juniorboxen - Hvidovre Sport

 

Lystfisker Danmark er et projekt, der er sat i værk for at gennemføre den Nationale Strategi for Lystfiskeri.

Lystfisker Danmark er et statsligt projekt, der er sat i værk for at gennemføre den Nationale Strategi for Lystfiskeri.

Juniorboxen - Hvidovre Sport

FREMTIDENS LYSTFISKERFORENING

Det statsfinansierede projekt Lystfisker Danmark har netop udgivet en stor rapport om dansk lystfiskeri – samt hvad man kan gøre for at fremtidssikre sin lokale lystfiskerforening. Projektet er gennemført i forbindelse med den nationale strategi for lystfiskeri, med det formål at ruste foreningerne til også i fremtiden at være en vigtig brik i dansk lystfiskeri. Ud over at give sit bud på, hvad forskellige typer af foreninger skal gøre for at rekruttere og fastholde deres medlemmer, giver rapporten – ”Fremtidens Lystfiskerforening” også en række interessante tal på dansk lystfiskeri lige nu. Rapporten konkluderer bland andet, at der i 2021 var 475.000 lystfiskere i Danmark. Blandt dem var 32.000 lystfiskere medlemmer af en af landets 202 foreninger, som typisk består af lidt mere erfarne lystfiskere. 170.000 havde indløst fisketegn. 8 ud af 10 foreninger har færre end 300 medlemmer og hver fjerde forening har under 50 medlemmer. Den største forening har 2.200 medlemmer.

Du kan læse undersøgelsen her.

 

Køb fisketegn

 

Lystfisker Danmark

 

Juniorboxen - Hvidovre Sport