Det statsfinansierede projekt Lystfisker Danmark har netop udgivet en stor rapport om dansk lystfiskeri – samt hvad man kan gøre for at fremtidssikre sin lokale lystfiskerforening. Projektet er gennemført i forbindelse med den nationale strategi for lystfiskeri, med det formål at ruste foreningerne til også i fremtiden at være en vigtig brik i dansk lystfiskeri. Ud over at give sit bud på, hvad forskellige typer af foreninger skal gøre for at rekruttere og fastholde deres medlemmer, giver rapporten – ”Fremtidens Lystfiskerforening” også en række interessante tal på dansk lystfiskeri lige nu. Rapporten konkluderer bland andet, at der i 2021 var 475.000 lystfiskere i Danmark. Blandt dem var 32.000 lystfiskere medlemmer af en af landets 202 foreninger, som typisk består af lidt mere erfarne lystfiskere. 170.000 havde indløst fisketegn. 8 ud af 10 foreninger har færre end 300 medlemmer og hver fjerde forening har under 50 medlemmer. Den største forening har 2.200 medlemmer.

Du kan læse undersøgelsen her.

 

Tohatsu

 

Lystfisker Danmark

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This