Lystfisker Danmark søger lige nu en projektleder på konsulentaftale for projektet ’Flere fisk & mere frivillighed’. Projektlederen skal støtte lokale vandplejere.

– Når vi nu ved, at det frivillige vandplejearbejde gør en forskel, og når vi samtidig ved, at de administrative krav omkring vandplejeprojekter ofte er en barriere – ja, så må vi se hvordan vi kan overkomme denne barriere, og det er baggrunden for at vi har slået denne stilling op, fortæller Arne Kvist Rønnest fra Lystfisker Danmark, der er sat i søen for at implementere den statslige lystfisker strategi.

– Lystfiskere har en lang tradition for at lave vandplejearbejde for at forbedre lystfiskeriet, øge fiskebestande og gavne biodiversiteten, fortsætter Arne. – Arbejdet nyder anseelse, og mange danskere stifter bekendtskab med indsatsen, når lokale medier omtaler, hvordan grupper af frivillige laver en gydebanke. Men! Det er kompliceret at få lov til at lave vandplejeprojekter. Man skal tegne, skitsere og regne. Der er dialog med lodsejere – og kommunen skal have det hele i høring. Man skal være noget af en planlægger for overhovedet at komme i gang. Mange bakker ud – selvom de egentlig har lyst til at være en del af vandplejearbejdet. Det er alt dette, som du skal arbejde med, hvis du får stillingen.

Send en mail til Arne Kvist Rønnest, akvir@assens.dk, hvis du ønsker at modtage udbudsmaterialet. Deadline for fremsendelse af tilbud er 28. maj.

 

ForshagaAkademin 2026
    Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This