NY VIDEO: KAST BEDRE OG FANG FLERE HAVØRREDER MED BOMBARDA PÅ KYSTEN

Især om vinteren er bombardafiskeri med flue ofte mere effektivt end større blink – men teknikken fungerer rigtig godt hele året og under alle forhold. Det er dog især under stille og klare forhold, at bombarda med flue giver flere hug end fx større blink.

I denne nye video på Fisk & fris YouTube viser Jens Bursell dig, hvordan du fisker med bombarda og flue på kysten efter havørred – samt viser trin for trin, hvordan du med et simpelt cirkelkast kaster den mest enkle glidende montage uden kluddder – helt uden sticks og specialtakler, der blot forkorter kastelængden og giver en dårligere præsentation. Undervejs får du alle detaljer om, hvordan du lettest rigger op hjemmefra og transporterer stangen, så det er let og lynhurtigt at pakke ud eller sammen, når du skal fiske – eller hjem igen. Tilsvarende får du tips til, hvordan du håndterer det lange takel, når du går på kysten – let og nemt samt uden kludder. Jens genemgår, hvordan du lettest tråder bombardaen samt laver det mest simple og velfungerende takel – plus giver tips til hvordan du kan øge din landingsrate meget markant ved at bruge små dobbelt eller trekroge – monteret på fx rørflue og L-rig eller ved at fiske med en in-line clawfly, når det drejer sig om fx større rejefluer. Alt sammen uden avancerede knuder eller rigs. Eller sagt på en anden måde – en video der vil kunne gøre dig til en bedre bombardafisker, som bare fanger flere fisk med mindre besvær. Glæd dig til en video med masser af inspiration og nyttig viden – samt selvfølgelig en fin stribe smukke, blanke havørreder.

Se videoen om bombardafiskeri med flue efter havørred på Fisk & Fris YouTube her.

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

Garmin Marinedeal

KAST FRA BÅD: HAVØRREDSUCCES VED STEVNS

– Jeg har netop været på min første bådtur til Stevns guidet af min fætter John Erik Nielsen med afgang fra Rødvig Havn, fortæller Jonas Nielsen. – Vi startede om formiddagen, og forventningerne var store til turen samt den flotte natur – nu set fra en anden side end jeg plejer.

– Vi var ikke sejlet langt, før vi kom frem til det første spot på vejen op langs Stevns smukke kyst, hvor min fætter så nævner, at her kan man ikke fiske, hvis man ikke er fra båd, da vandet gik helt op af klinterne. 5-6 kast helt inde under land faldt et hårdt kontant hug, og jeg var sikker på, at det var bund, men jeg blev klogere, da bunden bevæget sig. Efter et par hidsige udløb kunne jeg lande min første havørred taget fra båd ved Stevns. Vi fik yderlig to flotte overspringer længere oppe ad kysten på en fantastik smuk tur, som jeg sent ville glemme.

Har du selv været ude at kastefiske efter havørred fra båd, så hører vi selvfølgelig også gerne fra dig. Send os din historie og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. ️

 

Westin Cup 2026

Garmin Marinedeal

Kast længere på kysten

Enhver, der har stået på kysten og set jagende havørreder lige uden for kastevidde, har stillet sig selv spørgsmålet: Hvad skal der til for, at jeg lige kan kaste den sidste tak længere? Vi har sat mesterkasteren Bue Poulsen til at teste hvilken betydning faktorer som spolestørrelse, hjulvalg, linetykkelse, og stanglængde i praksis har for længden af dine kast

Af Bue Poulsen

(mere…)

Garmin Marinedeal