Kast længere på kysten

Enhver, der har stået på kysten og set jagende havørreder lige uden for kastevidde, har stillet sig selv spørgsmålet: Hvad skal der til for, at jeg lige kan kaste den sidste tak længere? Vi har sat mesterkasteren Bue Poulsen til at teste hvilken betydning faktorer som spolestørrelse, hjulvalg, linetykkelse, og stanglængde i praksis har for længden af dine kast

Af Bue Poulsen

LANGE KAST er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du fanger flere fisk, men det at du har muligheden for at kaste længere, giver ofte en højere afsøgningseffektivitet samt chancen for at nå helt ud, hvor det foregår, på de dage hvor fiskene kun er langt ude. Men hvilke grejkombinationer skal man egentlig satse på, hvis man skal maksimere sin kastelængde med kystspinnegrejet.

FASTSPOLEHJUL i 2500-4000 stør­relsen er de mest brugte til havørred fiskeri. Vi har derfor testet forskellen i kastelængde fra den mindste spolediameter (2500) til den største spolediameter (4000). Test fastspolehjulet var Shimano Super GT-RC, en 10 fods Edge Dynamic spinnestang, 0,163 millimeter Nanofil fletline og OGP-pirken Bornholmerpilen i 24 gram.

To kasteserier viste, at den gennemsnitlige kastelængde var 1,9% længere med den store spole – og derfor var det 4000 størrelsen, som gik videre til næste runde i jagten på den mest langt kastende grejkombination. Linen blev spolet på, så den havde samme afstand til spolekanten på alle spoler.

STANGLÆNGDEN har ligeledes indflydelse på kastelængden, og da de oftest anvendte stænger i kystspinnefiskeriet er 8-10 fod lange, udvalgtes tre gode allround kystspinnestænger i samme serie med lignende aktion, på otte, ni og ti fod – nemlig Edge Dynamic i 7-30 grams kastevægt. Igen blev testen udført med 0,163 millimeter fletline, og viste at 8 fods stangen kastede i gennemsnit 85,8 meter, 9 fod stangen kastede 10,1% længere og 10 fods stangen 19,8% længere end 8 fods stangen. 10 fods stangens længste kast var 109 meter langt, og den kastede i gennemsnit 102,8 meter. Den bedste stanglængde og hjul­størrelse er derfor 10 fod og 4000-hjul.

HJULTYPEN kan også have indflydelse på kastelængden. Fastspole vs multihjul var derfor det næste, som blev undersøgt. Da fletline opfører sig uhensigtsmæssig på et multihjul, anvendte jeg både nylonline på fastspole- og multihjulet. I testen benyttede jeg først et multihjul med centrifugalbremse – ABU Ambassadeur Orra SX, da det er mere vedligeholdelsesfrit end et med magnetbremse. Der blev anvendt 0,20 millimeter nylonline – Berkley Trilene Sensation – på hjulene og fastspolehjulet var af 4000 størrelsen.

Efter de seks kast med hver hjultype, vandt fastspolehjulet, som i gennemsnit kastede 98,3 meter, mod multihjulets 88,7 meter, hvilket var 10,9% bedre end det centrifugalbremsede multihjul.

Under testen ville jeg for at maksimere kastelængden gå til grænsen for, hvornår multihjulet fik overløb. Det kunne ikke lade sig gøre, for selvom den mekaniske bremse var løsnet så meget, at spolen kunne glide lidt fra side til side på spoleakslen, bremsede centrifugalbremsen for meget. Det anvendte hjul var ellers udstyret med et fjedersystem, som skulle trække bremseklodserne væk fra bremseringen, når rota­tionshastigheden faldt. Det pågældende hjul var udstyret med tre klodser med fjedersystemet og tre uden. Selvom jeg kun havde én klods med fjedersystemet aktiveret, kunne spolen ikke rotere hurtigt nok, til at levere den nødvendige mængde line. Jeg kom under testen derfor ikke i nærheden af et overløb, så jeg stod tilbage med det nagende spørgsmål, hvor langt kunne det optimale multihjul egentligt kaste i forhold til fastspolehjulet

Det næste multihjul – ABU Ambassadeur Revo Premier – havde samme størrelse, og var både udstyret med centrifugalbremse med seks bremseklodser med ovennævnte fjedersystem og magnetbremse med fem små magneter. For at opnå længst mulige kast blev centrifugalbremsen deaktiveret, og magnetbremsens skjold blev indstillet, så det skjulte tre af de fem magneter, hvorved kun to magneter kunne lave den induktionsstrøm, som bremser spolen.

Efter de seks kast, havde multihjulet overhalet fastspolehjulet med 4,7%, og kastede i gennemsnit 103 meter. Det længste kast var 112 meter langt. Under kaste­serien pressede jeg hjulet til det yderste, og det lå hele tiden på grænsen til at få overløb.

At fiske med 0,20 millimeter line på et multihjul er ikke standard for havørredfiskeri med et multihjul. Jeg havde derfor taget mit gamle magnetbremsede multihjul fra slutningen af firserne – ABU Ambassadeur Ultra Mag XL 1 – med. Hjulet som har en højere og smallere spole end de andre i testen bruger jeg stadig med 0,26 millimeter hovedline og 0,35 millimeter chokline: På trods af den 0,06 millimeter tykkere line, kastede det gamle hjul i gennemsnit kun 1,4 meter kortere end det nye multihjul, hvilket svarer til 1,4%. Under de seks kast var der ingen risiko for uprovokerede overløb, og hjulets overløbsbremse virkede stabilt under hvert kast. Det viste sig også, at fastspolehjulet kun kastede 1% længere med 0,163 millimeter fletline end det gamle multihjul med 0,26 millimeter nylon. Og havde fastspolehjulet kastet med 0,20 millimeter nylon, så vil kastene være 3,4% kortere end det gamle multihjul med 0,26 millimeter line. Ikke så ringe gået af et gammelt hjul!

Det skal for en god ordens skyld nævnes, at de tre multihjul var udstyret med stillestående

line­fører under kastet. Havde de haft en, som havde fulgt line oplægget under kastet, havde kastene været betydelig kortere.

FLETLINE kombineret med fastspolehjul er uden tvivl den mest populære spinnefiske kombination på de danske kyster. Det næste skridt var derfor at undersøge, hvor stor forskel der var på kastelængden med forskellige tykkelser af fletline – og her blev Berkleys Nanofil 0,111 mm holdt op imod samme line i 0,163 mm. 0,111 kastede i gennemsnit 108,8 meter, hvilket var 6 meter og 5,8% længere end med 0,163 mm linen. I denne kasteserie, blev testens længste kast på 115 meter foretaget.

DEN ULTIMATIVE GREJKOMBINATION i det spektrum vi har testet er således en 10 fods stang, et 4000 fastspolehjul og 0,111 millimeter flet line kombineret med en chokline på mindst 0,31 millimeter nylonline, når der skal kastes rigtig langt under havørred fiskeriet.

KONKLUSIONEN på testen er, at den længste stang med den tyndeste line på et fastspolehjul som har en stor spole er den grejkombination, der kaster længst. At det er fastspolehjulet med den største spolediameter der er bedst, skyldes følgende: Linen leveres ved, at den bliver trukket af spolen i spiraler, som skal passere igennem stang­øjerne. Jo smallere spole, desto flere spiraler skal passere mod stangøjerne, for at levere den samme mængde line. Det giver derfor en øget friktion, hvorved kastene bliver kortere.

DEN LÆNGSTE STANG KASTER LÆNGST, fordi agnen bevæger sig i en større radius, som herefter trækkes ind i en mindre, hvilket øger accelerationen og dermed hastighed og kastelængde. Det vil så være logisk at tænke, jo længere stang desto længere kast. Det er også rigtigt, så længe man kan magte stangen og bevæge den hurtigt nok. Da det også skal være en fornøjelse, at være ude at fiske på kysten, har vi derfor ikke testet stænger over 10 fod, da de ofte vil være for tunge at arbejde med en hel dag. Stangens længde skal også passe til brugeren, det nytter ikke noget at bruge en tung stang, som man ikke kan fiske med hele dagen. Kompromis er nøglen til succes

Et fastspolehjuls spole kan rotere under kraftfulde kast, hvilket kan gøre, at linen skærer sig ind i fingeren, hvis spolen ikke spændes hårdt nok med fight­bremsen. Her har multihjulet en fordel, da fight bremsen ikke behøver at blive blokeret, for at opnå de længste kast. Multihjul har dog også sine minusser. Det egner sig ikke til kast med lette agn under 15 gram, da der skal en vis vægt til at sætte spolen i gang, men også til fortsat at trække line af hjulet under kastet. Et flaksende blink kan bremses op i luften, hvorved den ikke trækker line af spolen, som stadig roterer, så der opstår overløb. Hvis man nedbremser multihjulet tilpas meget, har det den store fordel, at agnet ikke vil flakse og krogen ikke vil kunne hægte sig op om linen. På den måde vil flere at kastene sikre, at agnet fisker effektivt.

DEN TYNDESTE LINE kastede ikke overraskende længst: Den giver ikke så stor vindmodstand, og dens lavere vægt mindsker massen, som agnen skal trække efter sig i luften. Jeg er personlig ikke begejstret for de aller tyndeste liner, selvom de har høj brudstyrke, fordi det i praksis snarere er linens slidstyrke, der i sidste ende er med til at sikre fangsten. Der skal blot en lille rids i spolekanten, eller en mikroskopisk revne i et stangøje, for at ødelægge den bedste line. Fiskes der over grov bund, hvor linen en gang imellem gnubber op ad sten, muslinger eller lignende, vil det også hurtigt tage livet af en super tynd line. Flere gange under praktisk fiskeri, har jeg mistet dyre kystwoblere, fordi den tynde line er blevet slidt over i kastet. Derfor anvender jeg normalt chokline af nylon på mindst 0,30 millimeter. Choklinens skal nå mellem otte og tolv omgange rundt om spolen, når grejet er klar til kast. Brugen af chokline sikrer også, at agnet ikke flyver i en uhensigtsmæssig retning, og kan gøre skade på andre. Fletline af et lidt tykkere materiale kan også anvendes

0,16 mm superline på fast­spole­hjul kaster kun 4,5 meter længere end 0,20 mm nylonlinen, hvilket svarer til 4,6%, hvilket nok vil overraske nogle.

EN TEST på en flad græsmark er ikke det samme som at stå i et par waders med vand til livet. I vandet kan man ikke overføre så meget kropsvægt og stangspidsen kan ikke komme så tæt på jorden under bagsvinget. Teknisk set kan man kaste betydelig længere ved at stangspidsen passerer tæt på jorden i bagsvinget, og derfor vil det på rigtig mange fiskepladser give mere mening, at blive stående inde på kysten og kaste længere og derved dække fiskevandet bedre. Eller sagt på en anden måde – det er ikke altid man får sin agn længere ud i vandet, ved at vade længere ud og kaste. På den måde skræmmer jeg heller ikke de ørreder, som jeg ellers vil forstyrre ved vadefiskeri.

VALG AF GREJ OG LINE vil ofte være et kompromis, der sikrer os en fornuftig kastelængde dagen lang, uden vi mister vores agn, hvilket man eksempelvis kunne gøre med en 9-10 fods stang, kombineret med et 4000 hjul og 0,14-0,17 line. Skulle vi så komme til en plads, hvor ørrederne går længere ude, kan vi sætte reservespolen på hjulet, hvor der er en tyndere line, som kan kaste ekstra langt, så vi kan affiske pladsen med de springende ørreder. De vil ikke alle være inde for vores rækkevidde, og heldigvis for det, for vi skal have noget at filosoferer over ude ved vandet, der hvor vi hører hjemme. Om ikke andet, så bare for en stund.

Slagline: I testen blev der anvendt 0,31 mm slagline af nylon, hvilket giver længere kast end man normalt ser på kysten, da man kan kaste igennem på en helt anden måde. Hvis man er en ekstremt kraftfuld og dygtig kaster som fx Bue Poulsen, der er surfcaster på internationalt eliteniveau, kan det være nødvendigt med slagline selv på 0,15-0,16 mm fletliner. Normale kastere, som har fuldstændig styr på deres kast, vil på mange pladser dog sagtens kunne fiske med fx 0,12 fletline uden brug af slagline. Den anbefalede linetykkelse afhænger også i høj grad af agnens vægt – og stangens kastevægt. Vejer agnen under 15-20 gram vil de fleste normale kastere kunne anvende 0,10-0,11 mm liner uden risiko for linebrud i kastet med en ikke alt for stiv og kraftig stang med kastevægt 5-20 eller 10-30 gram.

Testfakta: Der blev foretaget seks kast med hver grejkombination og holdt fem minutters hvil mellem hver kaste­serie, for at sikre at kasteren var lige frisk til hver kombination. Kastebanen blev lagt ud i medvind, som i alle internationale kastekonkurrencer for at gøre det så sammenligneligt som muligt