Kølig karpe blev belønningen for ny taktik

Vandtemperaturen er efterhånden ved at være faldet så meget, at der er ved at være noget længere mellem snapsene for karpefiskerne. En af dem, der har haft succes på det seneste, er specimenfiskeren Thomas Ratzlaff, som gennem årene har mange flotte karper på samvittigheden:

– Mit karpefiskeri mislykkedes totalt hele foråret og sommeren, hvor jeg blankede 20 nætter i streg til stor frustration for mig, afslører han. – Et skift måtte til, så jeg fraveg den klassiske pop-up strategi og ændrede fodringen til 50/50 boilie/tigernuts og kombi krogagn fisket på bunden. Og efterårets fiskeri har kvitteret flot på strategiskiftet, for jeg har landet fisk på 12,13, 14 og denne nat en smuk fisk på 15 kilo rent, så sæsonen blev reddet af efteråret, slutter han.

Har du selv været ude med medestængerne, så send os din historie og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Hvidovre Sport Julekalender

 

Som bidmeldere bruges Thomas de gode gamle Delkim bidmeldere, der kan klare mosten selv i efterårets rusk og regn.

Som bidmeldere bruges Thomas de gode gamle Delkim bidmeldere, der kan klare mosten selv i efterårets rusk og regn.

Endnu en storkarpe til Rottenberg

Efteråret har budt på et virkelig godt karpefiskeri mange steder rundt omkring i landet. En af dem, der har haft succes er Flemming Rottenberg:

– Lufttrykket var 1016 hpa, og temperaturen sagde 11 grader, fortæller han. – Jeg valgte at fordele mine tre takler på 2-2,5 og 3 meter vand lige inden solen gik ned klokken 16.45. Alle var fælder sat med Banoffee pop-ups, præsenteret på et Korda chod rig med en løsfodring af 15-20 mm Banoffee Boilies. 

– Timerne gik, og klokke 02.15 var der bud efter den venstre stang, som lå på 3 meter vand. Fisken gik tungt og langsomt, men heldigvis gik det efter planen, så jeg kunne skyde nettet under en af de flotteste karper, jeg har fået i år. Det var en flot, rødlig nøddebrun efterårsspejler på 18,2 kg, slutter han.

Vi hører også meget gerne om dine karpefangster her på fiskogfri.dk: Send os en e-mail med en historie og et godt foto til jb@fiskogfri.dk.

 

Hvidovre Sport Julekalender

En flot feriekarpe

– Yes, jeg fik en rigtig Midnigth Special, fortæller Rachid Bensrati. – Brødrene Price siger altid “riiigeligt med smør”, når de laver mad i TV, og det har jeg konverteret til “riiigeligt med liquid…” Jeg begyndte min tre-nætters fisketur med at miste to store fisk. Det var ærgerligt, men jeg besluttede mig for ikke at blive sur, og ændrede i stedet opskriften til riiigeligt med liquid, da jeg kastede på et nyt spot. Mine boilies blev derfor mildest talt soveset ind i boost.

– Efter midnat på den tredje nat lyste bivyen op, og så var der run. Efter en kort fight landede jeg denne smukke karpe, som er min nye danske rekord. What a cracker. Nu fejler humøret intet, og jeg er klar til at nyde weekenden hjemme. Tight Lines til jer der er ude.

Skal du selv ud og fiske efter karper her i weekenden, så smid et par linjer og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36 hvis du fanger noget stort.

 

Friluftsland

 

 

Super flot 16 kilo+ karpe til Martin Olsen

– Efter at have brugt en del tid på at undersøge bestanden i et mindre vand, var konklusionen, at det var værd at give søen et sats, fortæller Martin Olsen. – Vandet blev fisket hårdt for 10-15 år siden, men den seneste tid havde jeg ikke set andet end hundeluftere og motionister.

– Ugen op til, hvor satset skulle foregå, blev der fodret sparsomt hver dag. Foderet bestod af en blanding af forskellige partikler og en scopex/banan boilie fra CFC-Bait, som er under udvikling og test. Fiskeriet startede ud sløvt, og jeg skulle igennem mere end to døgn, før det første forsigtige bib kom. Og det forsigtige bip, udviklede sig hurtigt til et kontant dropback!

– Fisken, der havde taget mine to 18 mm scopex/banan boilies, tordnede direkte imod mig, og jeg havde derfor først fast fisk ganske få meter fra, hvor jeg stod. Men efter en herlig fight med en del tovtrækkeri frem og tilbage, kunne jeg forsigtigt kane nettet ind under den skønneste spejler jeg til dags dato har fået – og så tilmed i sin flotteste efterårsdragt. Vægten strøg ned på hele 16,3 kilo. Hvilken fisk at få på første forsøg med en helt ny boilievariant. Den tester jeg gerne igen.

 

Friluftsland

På karpetur i Holland

– Hvert år besøger vi Carplantis i Holland, fortæller Martin Esberg – kendt fra Modhug. – Søen er et 17 hektar eksklusivt karpemekka hvor gennemsnitsstørrelsen ligger på cirka 40 lbs.

– Den første dag handler det om at prøve at finde de spots, der skal satses på gennem ugen, og vi fodrer derfor kun sparsomt med pellets og boilies. Allerede første nat gav det en flot spejlkarpe der samlede to 14mm Vitalbaits Kraken boilies op. Efter en meget tung men relativ kort fight, gled fisken over netrammen og efter en tur på vægten kunne vi konstatere, at turens første 40 pounder var landet. Vægten viste 42 lbs 6 oz omregnet til 19,23 kg. Det giver selvtillid og håb for at vi kan lande et par stykker mere i løbet af ugen.

Martin & Co har lovet at give en opfølger senere på ugen, så det kan du glæde dig til.

 

Hvidovre Sport Julekalender

 

Gandalf tryller storkarper op af vandet

Når de første tegn på efterår rusker godt op i landet, der det normalt et super tidspunkt til at fiske efter de store karper. En af de mange specimenfiskere, der har haft god succes i weekenden er Morten ”Gandalf” Billegaard Rasmussen.

– Jeg havde også en okay weekend, hvor jeg landede spejlere på 18.3 18.2 og 10.2 kilo samt en ål på 2.1 kilo taget på en Frugt Wafter boilie. Min historie minder lidt om Martin Olsens. Jeg tog afsted fredag p.g.a. af et dejligt lavtryk med vind ind på den valgte plads, hvor jeg fik fiskene ind på lavt vand. Her fik jeg den første fisk allerede efter en halv time, og de to andre huggede om morgenen. Herefter var det næste døgn fuldstændigt dødt, da vinden vendte igen! Det er sgu mærkeligt det karpefiskeri.

– Karperne fik jeg på et spinnerrig – alias Ronnie Rigget – med en pink popup – ”The Krill” fra Stickybaits. Ålen tog en 16 mm Signature Wafter også fra Sticky.

 

Friluftsland

 

Morten Billegaard Rasmussen med den ene af sine flotte 18 kilos karper.

Morten Billegaard Rasmussen med den anden af sine flotte 18 kilos karper.

 

Flot dansk storkarpe

– Efter en uge med høje temperaturer og svage vinde, så det endelig ud til at vejret skiftede til mere ustadigt og godt karpevejr, fortæller Martin Olsen. – Regn og stærkere vinde skulle passere Danmark i den kommende weekend, så turen blev derfor hurtigt arrangeret, og en fridag fredag blev planlagt, så der var god tid til at opspore storkarpen!

– Det var så ikke helt med i planen, at fredagen blev lavet om fra bygevejr til, at de nu lovede 50-70 mm regn. Fredagen blev derfor en af de længere dage i teltet, da det regnede uafbrudt i 11 timer.
Men som regel bliver alt godt, til den som holder ud. Og det slog absolut heller ikke fejl denne gang, for da regnen havde lagt sig hen under aftenen, blev der hurtigt rigget om: Friske Spicy Spuid boilies fra CFC-bait blev monteret og taklerne lagt ud igen på de samme spots, som havde været fisketomme det sidste døgn.

– Men troen på, at det ville give fisk, var der stadig, og klokken et om natten var der bud på midterstangen, der var lagt ud på 1,5 m vand.  Her kunne det hurtigt mærkes, at det var en af de tungere fisk, der havde samlet agnen op, så efter en længere fight med flere laaaange tunge udløb gled den smukkeste store efterårskarpe på 16,7 kilo ind over net kanten. Det var helt klart en af søens største fisk!

 

Hvidovre Sport Julekalender

Gigantisk skånsk skælkarpe

Niclas Nilsson er et kendt navn blandt hardcore sydskandinaviske specimenfiskere. Den gæve skånske fisker har gennem årtier landet et utal af store fisk – hvilket senest kulminerede i en enorm svensk skælkarpe:

– Da vi havde fodret et stykke tid ved vores vand, var det tid til en session på to nætter, fortæller han. – Da vi ankommer rigger vi grejerne op, får fodret lidt og begynder at fiske, men natten forløber uden, at der sker det mindste. Klokken otte om morgenen får jeg dog et godt hug på den midterste stang, og efter en udramatisk fight, kan jeg køre en gigantisk skælkarpe – eller fjällkarp, som de hedder på svensk, ind over nettet. Vi får hurtigt gjort klar med vægt og vejepose, hvorefter vi kan veje den kæmpestore karpe til 23,475 kilo og seriøse 97 centimeter. Den fantastiske skælkarpe er over de magiske engelske 50 lbs+, og den er til dato den største skælkarpe, der nogensinde er fanget i Sverige, slutter han.

Fisk & Fri hører også meget gerne fra dig, hvis du har fanget en stor karpe. Send os din historie og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

 

En solid karpe på fluestangen

– Kalenderen siger efterår, men det dufter nu stadig lidt af sommer, fortæller Morten Nielsen. – Fridagen blev derfor naturligvis brugt på endnu en jagt efter brødspisende karper. Det lykkedes da også tidligt på dagen at få lokket et par mindre fisk til overfladen og nappe fluen i sig, inden fiskeriet for en stund døde lidt ud igen, og efter flere forgæves forsøg var jeg da også tæt på at stikke snuden hjemad igen. Meeeen – det skulle lige have et enkelt skud mere, så jeg besluttede mig for et frisk flueskift og en halv time mere.

– Det fortryder jeg bestemt ikke for efter flere forsøg på at lægge fluen ud til de fisk, der kunne spottes, dukkede en af de helt store karper pludselig op – og steg langsomt til overfladen. Jeg tror jeg nåede at holde vejret i, hvad der føles som flere minutter, inden den forsigtigt nappede fluen i sig, hvorefter en vild kamp kunne begynde. Der var ingen tvivl om, at det var både en stor og stærk fisk, så jeg måtte da også i flere omgange sætte i løb efter den for at holde en ordentlig kontakt mellem fisk og line.

– Efter længere tids fight overgav den sig dog og gled sikkert i nettet, hvor jeg med det samme kunne konstatere, at jeg aldrig havde landet en større fisk på fluen. Vægten skulle da også lige dobbelttjekkes for at være sikker, og den var sku go nok: Det var en hele 7.9 kg tung fluefanget skælkarpe – og uden tvivl en klart ny PR.

 

Jans Lystfiskershop

 

Her kan du se den brødflue karpen lod sig overliste af.

Her kan du se den brødflue, som karpen lod sig overliste af.