MØD HAVÅLEN PÅ ØRESUNDSAKVARIET I VINTERFERIEN

For nylig kunne du på fiskogfri.dk læse om en kæmpe havål der var drevet i land ved Tisvilde på Nordsjælland. Nu vises den frem på Øresundsakvariet i Helsingør her i vinterferien.

– Den store havål, som blev fundet ved Tisvildeleje, var en hun fyldt med rogn, og den var sandsynligvis kommet som ”gæst” eller strejfer, skriver Øresundsakvariet i en pressemeddelse. – Måske har den været på jagt efter egnede gydeområder dvs. områder med dybt vand men er så blevet fanget i de sydlige vandes lave dybder. Det er også sandsynligt at den er blevet ”skubbet” herind fra Skagerrak efter den meget vind fra nordvest her i januar. De individer som ses om vinteren på lavt vand er ofte sløve og udmattede, da de trives dårligt i koldt vand og normalt foretrækker dybere samt varmere vand som netop der er i vintermånederne.

– Havålen havde kun været død i ganske kort tid, inden akvariets dyrepassere fik fat i den. Den var forholdsvis frisk, vejede 19 kg og var 1,70 m lang. Den manglede det yderste af halen, og vores dyrepassere vurderede, at havålen havde været omkring 2 meter lang.

– I vinterferien kan du opleve den store havål, når vi viser den frem for akvariets gæster. Fra lørdag d. 11. februar og indtil havålen ikke kan mere, vil det være muligt at komme forbi Øresundsakvariet og se den store havål. Havålen opbevares i vores kølerum og flere gange dagligt tager vores formidlere gæster med ud til kølerummet, hvor det vil være muligt at komme helt tæt på det interessante dyr.

Havålen (Conger conger) findes i Atlanterhavet og i Middelhavet, forklarer Øresundsakvariet. – Havålen er en dybhavsfisk som foretrækker klippebund. Den kan findes ned til 400 m. Her lever den ved bunden og gemmer sig ofte i huler og sprækker. De er mest aktive om natten. Havålen lever hele sit liv i havet og vandre ikke op i vandløb og søer som den europæiske ål gør. Den kan blive over 3 meter lang og veje over 75 kg, hvilket gør den største af alle ålearter.

Du kan læse mere om åbningstider mm på Øresundsakvariets hjemmeside her.

 

Westin Cup 2026

 

Dyrepasser Katinka Andersen fra Øresundsakvariet med den døde havål, der blev fundet ved Tisvildeleje. Øverst: Havål kan blive store. Her en tidligere havål i akvariet sammen med dyrepasser Kristian Vedel Fotograf Tania Lundberg Lykkegaard.

Dyrepasser Katinka Andersen fra Øresundsakvariet med den døde havål, der blev fundet ved Tisvildeleje. Øverst: Havål kan blive store. Her en tidligere havål i akvariet sammen med dyrepasser Kristian Vedel Fotograf Tania Lundberg Lykkegaard.

 

 

 

Tradera

NÆSTEN TO METER LANG HAVÅL STRANDET VED TISVILDE

Havål er ikke ualmindelige i de dybere dele af Skagerrak, men da den lever i vrag og stensætninger, er det kun sjældent, at der registreres fangster, fordi det at lande en havål ofte kræver målrettet fiskeri med meget kraftigt grej, så man kan presse de stærke fisk fri.

Forleden fandt Pia Falck Pape en stor død havål, der var skyllet op på stranden ved Tisvilde. – Fisken var 170 cm lang, men noget af halen manglende, så den har været endnu længere, fortæller Henrik Carl fra Fiskeatlasset. – I alt har vi i Danmark 230 registreringer af havål i Fiskeatlasset. Der er også registreringer fra Øresund, men det er sjældent, at vi har registreringer af havål i det sydlige Kattegat langs Nordsjællands kyst. Havålen gyder vest for Azoerne, og da det er en relativt varmeelskende art, er det muligt, at den er død af kulde og derefter strandet på den nordsjællandske kyst, slutter han.

Fisken har sandsynligvis vejet i omegnen af 15-20 kilo i levende tilstand.

Foto: Rasmus Pape

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

Tradera

KYSTEFISKEVAGABOND I NORGE

Jesper Larsen fra Gilleleje er lige nu – igen – på det vildeste roadtrip i Norge, hvor han rakker rundt og medefisker direkte fra klipperne efter havål og andre spændende arter, der måtte blive lokket af hans velduftende lækkerier for enden af taklerne.

– Jeg er sejlet alene ude i min gummibåd på en lille ø i den norske skærgård på Vestlandet tæt på Sognefjorden, skriver han til Fisk & Fri. – Den flotte kuller du ser nedenfor på billedet fik jeg, mens jeg riggede til – og derefter fik jeg et dobbelt run, hvor fiskene desværre begge gik i klipperne. Det var sikkert havål Men – der gik dog kun kort tid, inden der var hug igen, og det viste sig at være en flot “kyst lange” på 13kilo (ovenfor). Så nu er min norske roadtrip nu skudt i gang – og jeg har lige toppet op med et par flotte havål også, slutter han.

Vi vender tilbage med mere nyt fra turen.

Du kan læse mere om Jespers tur til Norge sidste år her.

 

Friluftsland

 

Denne vildt flotte kuller fik Jesper næsten inden han var kommet rigtigt i gang med at fiske.

Denne vildt flotte kuller fik Jesper næsten inden han var kommet rigtigt i gang med at fiske.

 

Det er med denne gummibåd Jesper har fragtet sig selv og sit grej ud på den lille ø i den norske fjord.

                                               Det er med denne gummibåd Jesper har fragtet sig selv og sit grej ud på den lille ø i den norske fjord.

 

Et par flotte havål som denne blev det også til den første nat.

                            Et par flotte havål som denne blev det også til den første nat.

 

Sådan har jesper pakket til sin lille norske roadtrip.

Tradera

17 KILOS HAVÅL FRA LAND

Jesper Larsen fangede allerede for to år siden sin første havål – eller ”conger” fra land i de norske fjorde. Siden har han prøvet at kommet derop, men det har ikke været let på grund af – ja gæt selv. For fem dage siden tog han så der op igen og lagde ud med nogle flotte rokker som opvarmning, inden han gik i gang med sit målrettede fiskeri efter havål her i nat. Og det gik over al forventning:

– Først fik jeg to fisk på 8 og 4,5 kilo. Herefter fik jeg en kæmpefisk på 17,15 kilo, der kæmpede virkelig tungt, men ikke specielt vildt. Efter megaålen fik jeg yderligere to på 7,5 og 10,2 kilo og især den sidste var fuldstændig vild og sprang helt fri af vandet under fighten. I mit forsøg på at holde de voldsomme fisk forstuvede jeg to fingre, så her i morges besluttede jeg mig for at køre hjemad på trods af, at jeg egentlig ville have fisket længere. Jeg er simpelthen for smadret i min krop efter en hård nat.

– Fiskeriet foregår ved, at jeg kaster 20-30 meter ud og lader taklet synke – først på strakt line for at strække mit glidetakel ordentligt ud, inden det lander på bunden. Det passer så fint med, at det med strømmens hjælp lander på sandbunden lige foran klipperne, så linen står næsten lodret ned til taklet. Jeg fisker med 4-4,5 meter lange surfstænger, et stort fastspolehjul og typisk halve makreller som agn. Den helt store huggede dog på en kombiagn, hvor jeg havde bundet flere forskellige fiskestykker sammen til en slags pølse. Billederne er taget med selvudløser, og jeg skulle hilse at sige, at det er ikke en fototeknik, der er specielt let at udøve, når man samtidig skal wrestle kæmpestore ål alene…

 

Westin Cup 2026

 

Her kan du se to af de lidt "mindre" havål Jesper fangede. Øverst ser du monsteret på 17,15 kilo taget på en kombiagn med forskellige fiskesktykker.

                                                 Her kan du se to af de lidt “mindre” havål Jesper fangede. Øverst monsteret på 17,15 kilo taget på en kombiagn med forskellige fiskesktykker.

 

Jesper med en af turens flotte sømrokker.

Jesper med en af turens flotte sømrokker.

 

Tradera

NY POTENTIEL NORSK REKORD FOR HAVÅL!

Norske Arthur Klavins har fisket målrettet efter store havål i en del år, og han har efterhånden landet hele seks fisk over de 20 kilo. Det er derfor ikke helt ufortjent, at han natten mellem den 22 og 23 august landede en potentiel ny norsk rekord på 36,2 kilo og 217 centimeter sammen med sine fiskevenner fra Kristianssand.

– Der er en helt speciel stemning over at være ude i sensommernætterne for at fiske havål, og det er en stærk modstander, når det hugger i den anden ende på makrellen nede i dybet, siger han. – Vejret var perfekt, men fuldmånen bekymrede mig lidt, fordi det giver ikke altid de bedste forhold for fiskeriet efter havål. Denne gang gik det dog godt, da vi fiskede fra opankret båd på 45-50 meters dybde.

– Fisken huggede på et stykke makrel monteret på et glidetakel ogt fisket på min Prey Lightjigger V2 stang fra Seeberg. De første minutter af fighten havde jeg ikke en chance for at løfte den fra bunden, men lidt efter lidt kom den op i vandet. Halvvejs oppe tog den dog et udløb ned igen, men den blev presset op igen, hvorefter det gentog sig. Tredje gang den blev pumpet op lykkedes det dog at få den op i båden, hvor den kæmpestore ål blev vejet på en 45 kilos Lawson vægt – hvorefter den blev genudsat.

Den gældende norske rekord er 32,85 kilo taget af Thomas Breivik i 2010 ved Romsdal.

 

Friluftsland

 

havål-norge-arthur-klavins

Arthur Klavins med sin kæmpestore havål, der sandsynligvis er norsk rekord.

 

Tradera

KÆMPE NORSKE HAVÅL FRA LAND

– At fiske efter havål fra land, er noget af det mest rå fiskeri man kan udføre heroppe i Norge, fortæller Nikolaj Kahn. – Siden jeg fik min første havål på 12 kilo, har det været mit mål at bryde 20 kilos grænsen. Hvert efterår har mine venner og jeg i klubben Jiggerz With Attitude (JWA) gjort seriøse forsøg efter de helt store havål, som virkelige presser udstyret til det yderste – og denne gang lykkedes det!

– Efter en dag uden fangst af havål, ændrede vi vores taktik: På andendagen brugte vi kun helt friske makrel på pulley-rigs fisket endnu tættere på land, end vi havde fisket før, hvilket viste sig at være et godt valg. Jeg fik et forsigtigt run på baitrunneren, og efter et massivt tilslag fik jeg et svar i den anden ende, som jeg aldrig glemmer. Det blev en kamp mod ikke at sætte fisken i bunden, og havålen fik så meget pres, at jeg fik knækket hjulholderen under fighten.

– Landingen gik dog helt perfekt, og det var let at genudsætte fisken uden skader. Havålen var virkelig en drømmefisk for mig, da der kun er taget ganske få havål over 20 kilo i Norge på stang. Samarbejdet i teamet gik helt perfekt – både under landing, vejning, fotografering og genudsætning. Det har været en oplevelse for livet, som jeg varmt kan anbefale alle, der får mulighed for selv at prøve dette spændende fiskeri.

 

Hvidovre sport - hornfisk

 

Tradera