– At fiske efter havål fra land, er noget af det mest rå fiskeri man kan udføre heroppe i Norge, fortæller Nikolaj Kahn. – Siden jeg fik min første havål på 12 kilo, har det været mit mål at bryde 20 kilos grænsen. Hvert efterår har mine venner og jeg i klubben Jiggerz With Attitude (JWA) gjort seriøse forsøg efter de helt store havål, som virkelige presser udstyret til det yderste – og denne gang lykkedes det!

– Efter en dag uden fangst af havål, ændrede vi vores taktik: På andendagen brugte vi kun helt friske makrel på pulley-rigs fisket endnu tættere på land, end vi havde fisket før, hvilket viste sig at være et godt valg. Jeg fik et forsigtigt run på baitrunneren, og efter et massivt tilslag fik jeg et svar i den anden ende, som jeg aldrig glemmer. Det blev en kamp mod ikke at sætte fisken i bunden, og havålen fik så meget pres, at jeg fik knækket hjulholderen under fighten.

– Landingen gik dog helt perfekt, og det var let at genudsætte fisken uden skader. Havålen var virkelig en drømmefisk for mig, da der kun er taget ganske få havål over 20 kilo i Norge på stang. Samarbejdet i teamet gik helt perfekt – både under landing, vejning, fotografering og genudsætning. Det har været en oplevelse for livet, som jeg varmt kan anbefale alle, der får mulighed for selv at prøve dette spændende fiskeri.

 

Garmin Quatix

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This