VIDEOGREJNYT: SPORTEX GRAPHENON RS-2 SEATROUT

I denne udgave af Fisk & Fris videogrejnyheder, har vi kigget nærmere på de nye lækre Graphenon RS-2 Seatrout kyststænger fra Sportex. Tag med Jens Bursell på kysten og se den lækre stang i aktion og hør mere om den nye stangserie.

Se filmen om Sportex Graphenon RS-2 Seatrout på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere på kanalen – det er gratis og er adgangsbilletten til at deltage i Ugens Konkurrence, hvor du kan vinde store præmier – eksempelvis om et par dage, hvor du kan vinde den samme stang, som videoen her handler om til en værdi af 3.700 kroner. Så er du ikke allerede abonnent, så skynd dig at blive det.

 

Friluftsland

Hvidovre Sport

NYE STÆNGER FRA SPORTEX: GRAPHENON RS-2 SEATROUT

Så er de nye high-end kyststænger Graphenon RS-2 Seatrout landet, og vi kan roligt afsløre, at du nok næppe bliver skuffet. Den super lette, stærke og samtidigt følsomme Helicore klinge er lavet af det absolut bedste M40X og T1100 kulfiber – en kombination der giver noget nær den perfekte klinge. Mellemaktionen sikrer virkelig gode kasteegenskaber og en meget direkte overførsel af information om hvad der sker derude i vandet – gennem den super sensitive klinge. På trods af sin lethed er der masser af kraft i stangen til at fighte store fisk.

Den flotte stang er monteret med de elegante Fuji KW, KL og KT SIC-øjer, der sikrer høj præcision og kastelængde. Det nærmest futuristisk udseende one-piece monocoque håndtag og hjulholder i kulfiber sender et eksklusivt signal – og hjælper til at overfør følelsen af ethvert nøk gennem stangen til dine hænder.

Her i landet vil man kunne få tre modeller i Seatrout serien, men stængerne fås også i en del versioner til fx prædatorfiskeri med syv stænger – en rejseversion med to stænger – samt en UL-version i to udgaver. Kystørredversionerne fås i udgaver på hhv 270, 275 0g 300 cm med kastevægte op til 25 gram. Den vejledende pris for havørredstangen er 3499 kroner.

Følg med, for om ikke så lang tid, vil du kunne vinde denne fantastiske stang i Ugens Konkurrence på fiskogfri.dk. Det er kun abonnenter på Fisk & Fris YouTube der kan deltage, så hvis du ikke allerede er abonnent, så se at blive det. Det er jo gratis.

Læs mere om Graphenon RS-2 Seatrout på Sportex hjemmesiden her.

 

Westin Cup 2026

 

 

 

Graphenon RS-2 Seatrout fra Sportex

Hvidovre Sport