HAVØRRED: GÆVE GUTTER PÅ KYSTTUR TIL GOTLAND

– Vejret er smukt, forholdende er perfekte og vi fanger bare gode havørreder i øjeblikket, fortæller Frederik Frederiksen fra Thy Outdoor. – Jeg på Gotland med to andre gutter fra grejbranchen. Vi fik allerede fisk om aftenen på en kort to-timers tur, lige efter vi var ankommet til øen efter en rejsetid på mere 20 timer. Men – det har været det hele værd.

– I går var vi på en rigtig flot palkant plads, som kastede tre fisk af sig, inden jeg til sidst fik et kontant hug i stangen, og så var der ellers fuld flex med en superstærk Østersø havørred. Fighten varede i fire minutter, og fisken blev bare ved med at tage udløb på udløb, inden vi kunne nette den, hvorefter en kæmpejubel brød ud i vores trup. Det var bare megafedt med en flot stålblank gotlandsk havørred på 72cm. Det er helt klart godkendt allerede på den første fiskedag, og vi har fem fiskedage endnu. Gotland er bare genialt!

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

Friluftsland

EN FLOT HAVØRRED FRA GOTLAND

– Fiskeriet efter havørreder i Sverige er helt specielt, fortæller Jeppe Jakobsen. – Naturen, landskabet og ikke mindst fiskeriet er bare noget, som man ikke oplever herhjemme. 

– Det var tilbage i 2017, at jeg stiftede bekendtskab med fiskeriet i Sverige første gang. Dengang gik jeg på Fiskelinjen på Aalestrup Naturefterskole, hvor vi havde en fantastisk tur Gotland. Nu er jeg og et par gutter her igen. I går aftes ankom vi, og der gik ikke længe før den første fisk var på land. En flot blank fisk, som valgte at inhalere min Sandeel. Er du lystfisker og elsker havørredfiskeri, er den svenske et sandt Eldorado, slutter han!

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

Friluftsland

PURE SILVER FRA GOTLAND

En del danskere tager hvert år til svenske Gotland for at fiske havørred – og det med god grund, for selvom fiskeriet ikke altid er lige let – så er der altid chancen for at fiske sig til en sand drømmefisk i sølv. Forleden fik Nicka Hellenberg, som selv bor på Gotland, endnu en flot fisk:

– Jeg har fisket et par dage, hvor jeg har fået både mindre fisk samt et par fallere, men til sidst fik jeg et fantastisk flot blankfisk på 72 cm – pure silver. Havørreden huggede på et Sölv Smakk gennemløbsblink på 18 gram fisket på en 9,6 fods AG1 stang, som har den helt rette kombination af følsomhed og hurtighed til spinnefiskeri efter kystørred – samtidig med, at det har rigelig rygrad til at deale med store fisk. Smakk blinket kaster langt, men har samtidig en god bæreevne, så det også fungerer godt selv på ret lavt vand. Helt klart et af mine favoritblink, slutter Nicka.

Har du selv fanget en stor fisk, så tøv ikke med at sende et par linjer og et godt foto til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

Husk at du kan læse masser af dybdegående og interessante artikler om havørredfiskeri på kysten i Fisk & Fris artikelarkiv her.

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel
Friluftsland

FLOTTE HAVØRREDER FRA GOTLAND

Gotland er kendt for sit fantastiske kystfiskeri efter havørred, men det er ikke altid lige let. Selv her, går fiskeriet op og ned – men som altid vil flid ved kysten blev belønnet for dem, som ufortrødent fisker videre. Svenske Nicka Hellenberg fra Team ABU Garcia er en af dem, der dyrker fiskeriet meget, eftersom han er fast bosat på den smukke ø.

Forleden fik han en fantastisk blankfisk på 68 centimeter (nedenfor) og i går blev han belønnet med endnu en smuk blankfisk (ovenfor), da han på hardcore vis fiskede videre ude på kysten efter, at hans vadebukser var blevet utætte og konstant lækkede iskoldt vand fra Østersøen ind på hans efterhånden mere og mere blåfrosne ben. Fisken huggede på et uimodståeligt Smakk blink fra Sölv lige inden han var ved at give op, men det bedste på denne tur var næsten tørre bukser og en kop skoldhed kaffe i bilen bagefter…

– Opgangen af havørred i de Gotlandske åer har ikke været god i år – måske på grund af for lidt regn og dermed for lidt vand i åerne, kommenterer Nicka, som du kan følge på Instagram her.

 

Friluftsland

 

Nicka Hellenberg med sin flotte blankfisk fra Gotland, der huggede på blinket Smakk.

                                                    Nicka Hellenberg med sin flotte blankfisk fra Gotland, der huggede på blinket Smakk.

 

68 cm var denne skøhned af en havørred Nicka fangede på sin forrige tur på den gotlandske kyst.

68 cm var denne skøhned af en havørred Nicka fangede på sin forrige tur på den gotlandske kyst.

Friluftsland

FLOT OVERSPRINGER FRA GOTLAND

– Jeg var sammen med tre af mine venner taget på syv dages havørredjagt til svenske Gotland, fortæller Karl Aaby til Fisk & Fri. – Fiskeriet var meget skiftende.Nogle dage var gode og andre var knap så gode. Anden dagen var vild, og vi fik alle fisk – både blanke og farvede. Sidst på dagen overlistede jeg denne flotte overspringer, som du kan se på fotoet. Fisken snuppede agnen lige foran stangspidsen, hvilket ikke ligefrem gjorde fighten mindre kaotisk. Til sidst kunne min makker dog lande fisken sikkert i nettet, og sveden kunne tørres af panden. Det var en helt perfekt afslutning på en helt igennem vild dag på kysten. Den flotte, sølvblanke havørred huggede på en 19 grams Sandeel, slutter han.

 

Friluftsland

Friluftsland

KINETIC FISKECUP 2022: FLOTTE HAVØRREDER FRA GOTLAND

– Mikkel Hjermitslev Mortensen er lige nu på Gotland med Aalestrup Naturefterskoles Fiskelinje: – Vi havde en lang køretur derop, og vi gik kun og ventede på det første kast på kysten.

– Da vi endelig var på kysten, gik der kun én time, før den første fisk på 60 cm huggede på gennemløberen. – Vi fiskede videre og fandt en stime fisk på et lavvandet sted, hvor der var masser af fisk, så vi fik hurtigt fire havørreder. Herefter besluttede vi at køre til et andet sted, hvor vi fiskede ud over dybe huller, hvor der efter sigende skulle være godt med fisk. Jeg lagde et et kast efter en sten, hvor jeg tænkte, at der godt kunne stå en fisk, og efter blot to omdrejninger på hjulet, landede jeg en flot fisk på 70 cm. Jeg vil godt tilmelde mine fisk Kinetic Fiskecup 2022, slutter han – og tilføjer, at han gerne vil deltage med sine fisk i Kinetic Fiskecup 2022, som du kan læse meget mere om her.

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

 

Kinetic Fiskecup 2022

 

Mikkel Hjermitslev Mortensen Gotland Aalestrup Naturefterskoles Fiskelinje havørreder

Mikkel Hjermitslev Mortensen har været på Gotland med Aalestrup Naturefterskoles Fiskelinje, hvor de har fået flere flotte havørreder.

Friluftsland

TEAM SAVAGE GEAR PÅ GOTLAND

Lige nu er Savage Gears danske prostaffers på tur til Gotland, for at udfordre øens flotte havørreder, og det er der kommet en del fine fisk ud af: – Vi har haft en mega fed tur indtil videre med 38 fisk på land toppet af to blanke på cirka 62 centimeter samt en 71 centimeters blank havørred på 4 kilo til Mads Davidsen, fortæller Nikolaj Korsholm. – Der har været en del blanke – men også nogle store fallerter over 70 cm ind i mellem. De tre mest velfangede agn på turen har været hhv den nye Line Thru Nail, Line Thru Sandeel – og som nr. 1 vores Sandeel Pencil med hotspot kroge. De mest fangende farver har været motoroil og kobber med røde prikker.

Det er første gang vi er her, og vi kender ikke rigtig nogen lokale, så vi har sådan set bare fundet lækre steder ud fra Google Maps. Vi har fundet fisk de fleste steder, vi har prøvet. Vejret har været fantastisk med høj forårssol og en rimelig kraftig vind fra NØ, der har sat godt gang i vandet. På grund af vindforholdene har vi mest fisket på vestsiden – men også på nordsiden i nogle bugte, hvor der var lidt læ. De fleste af fiskene blev fanget ´på én plads – og alle blev genudsat, slutter han.

Blandt dem, der er med på turen – udover Nikolaj, er Mathias Gundestrup, Flemming Langerskov Miller, Mads Davidsen. Christian Cruckow Andersen og Lasse Nardo Pedersen.

Savner du lidt inspiration til dit hjemlige fiskeri – så tjek vores nyeste video om forårsfiskeri efter havørred i fjorden med Kim Christofersen, som også er en del af Team Savage Gear – her.

 

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

 

 

Nikolaj Korsholm - manden bag "Plastic in the basket" nenyttede lejligheden til at fylde nettet på Gotland.

                            Nikolaj Korsholm – manden bag “Plastic in the basket” benyttede lejligheden til at fylde nettet på Gotland.

 

Flemming Langerskov Miller fra Team Savage Gear med en af turens fine fisk.

Flemming Langerskov Miller fra Team Savage Gear med en af turens fine fisk.

 

Mathias Gundestrup fra Team Savage Gear med en af de flotte gotlandske havørreder.

Mathias Gundestrup fra Team Savage Gear med en af de flotte gotlandske havørreder.

 

Lasse Nardo Pedersen med en af de flotte havørreder fra Gotlandsturen.

Lasse Nardo Pedersen med en af de flotte havørreder fra Gotlandsturen.

Friluftsland

GROVE HAVØRREDER FRA GOTLAND

– En kammerat og jeg fik for en måneds tid siden den idé, at vi ville prøve kræfter med mere end hvad de havørreder i Limfjorden kunne præstere til hverdag, fortæller Frederik Frederiksen fra Thy Outdoor. – Vi tog derfor til Gotland for at fiske havørred i det tidlige forår, og det var en vellykket tur.

– Med syv hele fiskedage på nogle utroligt flotte pladser, fiskede vi 80 kilometer åben kystlinje af, hvilket resulterede i otte fangede og otte mistede svenske sølvtorpedoer. På en god plads fik vi tre flotte fisk på fem kast, hvilket var magisk. Den største på turen landede jeg – 62cm, stålblank og en rigtig tyksak. Men en utrolig fightervilje og energi i fiskene kan vi kun anbefale dig at komme til Gotland, hvis du har øje for svenske sølvtorpedoer. Gotland er genialt, slutter han.

Er du vild med havørredfiskerl, så tjek alle vores mange artikler om emnet i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.

 

Friluftsland

Friluftsland

GROV DANSK HAVØRRED FRA GOTLAND

Danske Mads Nørgaard Kristensen er lige nu på svenske Gotland for at fiske efter kystørred sammen med sin kammerat Daniel, og man må sige, at de har fået den vildeste start på deres fiskeri.

– Daniel tog mig med ud for at jeg skulle prøve et par af hans gode pladser, og man må sige, at han gjorde et godt job med at guide mig til en flot fisk, siger Mads. – Jeg startede ud med at miste en rigtig god fisk i overfladen, men ganske kort tid efter kom den fisk, som du ser ovenfor, som en torpedo og hamrede til mit blink – nærmest lige under stangtoppen. Det lykkedes at lande fisken efter en vanvittig spændende fight, hvorefter vi målte og vejede fisken – samt tog et par hurtige fotos. Fisken der var 78 cm og 4,94 kilo blev hurtigt genudsat. Den flotte havørred var ny PR, og jeg kan – ikke overraskende – kun anbefale dig at besøge Gotland med Daniel som guide. Tusind tak Daniel – jeg vil aldrig glemme denne tur.

Fisken huggede på blinket Fladbukken i farven giraf.

Daiwa Open 2025
Friluftsland