FLY FESTIVAL: OWNER TREKROGE TIL 25% RABAT PÅ FISK & FRIS STAND

På Fisk & Fris stand kan du til Danish Fly Festival købe de suverænt skarpe og stærke Owner trekroge i udvalgte størrelser til hele 25 % rabat:

Owner ST36 BC X – i str 16,14 og 12 samt 8 og 6 til geddefluer: 52 kr/pk (den perfekte standartkrog til ørred med rørfluer, L-rigs, releasefly connectors og claw shank fluer.

Owner STX 38 ZN med TAFF wire i str 10, 12 og 14:  66,5 kr/pk (den helt nye super stærke og skarpe samt ekstremt lette krog fra Owner til både laks og ørred)

Owner STN – 46 BC med 2X wire i str 8,10,12 og 14: 59 kr/pk (den super stærke Owner trkeorg der er som skabgt til lakserørfluer, L-rigs og helikopter rigs)

Krogene sælges til rabat så længe lager haves.

På standen vil du også kunne købe Releasefly Connectors kraftigt nedsat fra 39 kr/pk til 29 kr/pk

På standen vider du desuden alt indenfor takeldele, forfang og rig-bits til release takler og småkrogsmontager fra releaserigshop.com. Lørdag har du mulighed for at få håndbundet forfang og modificeret fluer til fiskeri med L-rigs, Releasefly Connectors og forskellige typer af Claw Fly Shanks. 

 

In-line Claw Fly by Jens Bursell
 

 

 

 

 

MØD FISK & FRI & JENS BURSELL TIL BOATSHOW 2023

Fra fredag den 24 til søndag den 26 februar kan du møde Jens Bursell fra Fisk & Fri på stand D-3114 til Boatshow 2023.

På Fisk & Fris stand vil Jens demonstrere flyderingenes Rolls Royce – den helt nye Float Plus 1 flydering – udstyret med blandt andet elmotor og Garmin LiveScope samt en masse top moderne fittings, der gør livet som flyderingsfisker langt mere let og effektivt. Kom og hør, hvordan flyderingen eksempelvis kan bruges til vertikalfiskeri og sightspin – og du vil også kunne se eksempler på, hvordan motoren anvendes i praksis med remotekontrol og meget andet. På standen vil du også kunne få en hel masse praktiske tips til dit fiskeri – så det er bare med at spørge løs.

Fisk & Fri fremviser også præmierne til de to store konkurrencer, der kører lige nu på fiskogfri.dk – nemlig en helt ny Tohatsu 5 HK påhængsmotor til en værdi af 10.000 kr og en lækker W4 flydedragt fra Westin til 2000 kroner. Læs om begge konkurrencer, som er for abonnenter på Fisk & Fris youtube eller Nyhedsmail – lige her.

 

Fisk & fri til Boatshow 2023

 

Du vil på Fisk & Fris stand desuden kunne købe Jens Bursells bøger “Geddefeber”, “Havørred – Refleksioner på kysten” og ”Friluftsliv – fra drøm til virkelighed” signeret på standen. Desuden vil du kunne handle udvalgte produkter fra releaserigshop.com – fx Owner-kroge og færdigtlavede release-takler til gedder – samt få vejledning alle former for fiskeri med moderne småkrogstakler, der til de fleste former for fiskeri kan øge din landingsrate 50-100%.

I weekenden d. 3-5 marts er standen bemandet af kompetente folk fra Effektlageret, der ligeledes kan fortælle en masse spændende detaljer og fifs til både Float Plus og Garmin LiveScope teknikker.

I denne video kan du se, hvordan Jens Bursell fangede mallen på billedet – et bæst på 234 cm taget på sightspin med Garmin LiveScope fra den Float Plus flydering, som demonstreres på Boatshow 2023.

Owner

 

Jens Bursell fanger Danmarks største stør fra Blue Rock

Tjek denne video, hvor Jens Bursell fanger Danmarks største stør fra Blue Rock fra sin Float Plus flydering – spottet med Garmin LiveScope.

 

MØD FISK & FRI PÅ FLY FESTIVAL 2023

Til Danish Flyfestival 2023, som løber af stablen den første weekend i marts, kan du lørdag den 4. marts møde Fisk & Fri – hvor Jens Bursell i et foredrag klokken 12.00 løfter sløret for en række helt nye flueteknikker, der på en ekstremt simpel måde vil give dig markant flere fisk på land på en mere skånsom måde end større enkeltkroge. Blandt de nye teknikker, der forklares er fiskeri med kystfluer bundet på forskellige typer af claw-shanks – samt naturligvis brugen af lidt ældre teknikker som Releasefly Connectors og L-rigs på rørfluer. Flere af førstnævnte teknikker er som skabt til fiskeri med kystfluer i 2-6 cm klassen – eksempelvis rejefluer, men i modsætning til de traditionelle rejefluer er det med flere varianter af disse systemer let at foretage afkrogning 100 % under vand med en push-back disgorger. Hvordan det gøres vises til foredraget, og teknikkerne demonstreres i praksis på Fisk & Fris stand samme dag.

På standen kan du om lørdagen også møde de dygtige fluebindere Erik Tveskov og Peter Rødsgård, der binder fluer på de nye typer af claw-shanks, som vil kunne købes på standen – færdigt monterede med forfang, krog og micro solid-ring, så du bare kan binde det for enden af dit forfang og fiske med langt større chance for rent faktisk at lande fisken, når den endelig hugger. På Fisk & Fris stand finder du et udvalg af produkter fra releaserigshop.com, hvor du blandt andet kan købe kystrørfluer, Releasefly Connectors, materialer til det nye Claw-Fly system – samt forfangsmaterialer og Owner kroge. På standen signerer Jens Bursell endvidere den nye 2022 udgave af bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” – hvor der blandt andet er en stor fluesektion af Rasmus Ovesen – samt et stort afsnit af Jens Bursell, hvor ovennævnte nye teknikker beskrives i detaljer.

Om søndagen byder Fisk & Fris stand på et par special guests – hvem det er, løfter vi snart sløret for meget snart.

 

Owner

 

 

Med en Releasefly Connector er det legende let at fiske dine gamle krogfuler med en mikro-trekrog, såm øger landingsraten drastisk - helt uden brug af avancerede takler.

Med en Releasefly Connector er det legende let at fiske dine gamle krogfluer med en mikro-trekrog, som øger landingsraten drastisk – helt uden brug af avancerede takler.

 

 

 

Pattegris fisket med Releasefly Connector med et ultra simpelt release rig.

Pattegris fisket med Releasefly Connector med et ultra simpelt release rig.

GLÆDELIG JUL & GODT NYTÅR.

Så har vi sat punktum for 2022 og redaktionen holder juleferie indtil 2. januar. Vi glæder os til at se dig på fiskogfri.dk til næste år, men indtil da kan du roligt bruge juleferien på at gå på opdagelse i de mange spændende nyheder, artikler og videoer, du kan finde på fiskogfri.dk

Du har sikkert set, at vi løbende lægger nye større artikler op. Ud over de daglige nyhedsopdateringer, som der typisk er 3-6 af, lægger vi også cirka hver anden dag en ny stor artikel op på Fisk & Fris artikelarkiv. Det kan enten være en helt ny artikel – eller det kan være en af de mange artikler, der tidligere har været trykt i det gamle Fisk & Fri magasin – men som endnu ikke har været publiceret on-line. Og der er rigeligt at vælge imellem. Pt er der nemlig cirka 800 større artikler samt tusindvis af blogposts, så det er bare med at komme i gang med overflødighedshornet af information og spændende læsning om vores fantastiske hobby. Vi har artikler om samtlige former for fiskeri, der er delt ind i kategorierne kystfiskeri, åfiskeri, predatorfiskeri, hav- og småbådsfiskeri, guide til fiskepladser, spinnefiskeri, fluefiskeri, medefiskeri, put and take fiskeri, trolling, grej & beklædning, biologi, miljø & debat, portrætter, mad og fiskerejser samt fiskeri generelt. Tjek Fisk & Fris artikelarkiv her.

Som du sikkert har set, producerer Fisk & Fri en del inspirerende videoer om mange forskellige former for fiskeri – lige fra bækørred, havørred og laks til torsk, fladfisk, makrel, gedder, sandart, karper og stør. Og der er mange flere på vej i 2022, hvor vi planlægger at skrue endnu mere op for kadencen på dette område. Indtil videre kan du se filmene på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan abonnere gratis.

 

Tohatsu

FISK & FRI FYLDER 40 ÅR

I denne måned for præcis 40 år siden udkom det første nummer af Fisk & Fri. Selvom der er løbet meget vand gennem bækken siden 1982, fødes kilden stadig det samme sted – nemlig ude ved vandene i alle de friske strømninger, som fører dansk lystfiskeri mod nye spændende horisonter. Undervejs har der været både hvirvler, stryg, vandfald, kanalisering og smult vande. Bølgerne er gået højt, og der har i perioder været både høj- og lavvande.

Gennem over 35 år lykkedes det magasinet Fisk & Fri at holde fanen højt og skuden flydende, på trods af, at trykte fiskemagasiner overalt i Europa døde i kølvandet på internettet og de sociale mediers fremmarch i mediebilledet op igennem 00 og 10´erne. For ti år siden var der fire trykte danske fiskeblade, hvoraf tre var uafhængige medier, der eksisterede på frie markedsvilkår. I 2017 var Fisk & Fri det eneste, der var tilbage – med røven i vandskorpen selvfølgelig. Desværre var der ikke højt nok fribord – og i sommeren 2019 gik firmaet bag Fisk & Fri, som jeg havde arbejdet for siden 2006 – konkurs. Det betød slutningen på det trykte magasin, som rigtig mange danske lystfiskere havde kendt og elsket gennem årtier.

Fisk og fri fylder 40 år i 2022

Trist, at Danmarks sidste uafhængige fiskemedie måtte lukke som trykt magasin, men måske var det slet ikke så trist endda? For når én dør lukkes, så åbnes der altid en ny  med friske og uprøvede muligheder for enden af korridoren. Ja – der er noget magisk ved papir, men det er ikke så unikt, at det er værd at bevare for enhver pris. At drive et rentabelt fiskeblad på frie markedsvilkår uden økonomisk støtte på så lille et marked som det danske, ville nemlig på den lange bane komme til at indebære så mange kompromisser i både drift, produktion samt distribution – og dermed kvalitet, at man med rette kunne stille spørgsmålet, om det ville være det værd? 

Da jeg i september 2019 købte Fisk & Fri var idéen derfor at konvertere Fisk & Fri til et 100% digitalt medie med afsæt i fiskogfri.dk samt Fisk & Fris Facebook, Instagram, Youtube og Nyhedsmail. Og det er lykkedes over al forventning. Siden den nye fiskogfri.dk for alvor kom op at køre i foråret 2020, har hjemmesiden haft op til 125.000 unikke brugere om måneden – med et gennemsnit på 60.000 månedligt uden for ferieperioderne. Og hertil kommer massevis af trafik samt interaktioner på Fisk & Fris facebook, instagram, nyhedsmail og youtube.

Der skal lyde et kæmpestort tak til alle jer, der bakker op om det nye digitale Fisk & Fri anno 2022. Det gælder både inderkredsen af skribenter, fotografer og folk omkring mediet, samt selvfølgelig alle I mange brugere af fiskogfri.dk, der med jeres spændende og sjove beretninger samt fotos og artikler er med til at gøre Fisk & Fri til Danmarks mest levende, vedkommende og aktuelle medie for lystfiskere.

 

Vi ses derude – Jens Bursell

 

Du kan læse meget mere om, hvad Fisk & Fri har betydet for en række danske fiskepersonligheder i denne artikel af Søren Honore på fiskogfri.dk´s artikelarkiv.

 

Owner

 

Fisk og Fri fylder 40 år i 2022

TAG PÅ OPDAGELSE I FISK & FRI´S ARTIKELARKIV

Hvis du ikke allerede har opdaget det, så får du lige et tip, der kan give dig uvurderlige mængder af viden og masser af inspirerende læsning til de mange mørke vinteraftener, der ligger og venter forude. Alt sammen ganske gratis.

Du har sikkert set, at vi løbende lægger nye større artikler op. Ud over de daglige nyhedsopdateringer, som der typisk er 3-6 af, lægger vi også cirka hver anden dag en ny stor artikel op på Fisk & Fris artikelarkiv. Det kan enten være en helt ny artikel – eller det kan være en af de mange artikler, der tidligere har været trykt i det gamle Fisk & Fri magasin – men som endnu ikke har været publiceret on-line. Og der er rigeligt at vælge imellem. Pt er der nemlig cirka 600 større artikler samt tusindvis af blogposts, så det er bare med at komme i gang med overflødighedshornet af information og spændende læsning om vores fantastiske hobby. Vi har artikler om samtlige former for fiskeri, der er delt ind i kategorierne kystfiskeri, åfiskeri, predatorfiskeri, hav- og småbådsfiskeri, guide til fiskepladser, spinnefiskeri, fluefiskeri, medefiskeri, put and take fiskeri, trolling, grej & beklædning, biologi, miljø & debat, portrætter, mad og fiskerejser samt fiskeri generelt.

Har du selv lyst til at skrive artikler for Fisk & Fri, så er du velkommen til at kontakte redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller skrive til telefon  30 70 02 36.

 

Hvidovre Sport

SÅ ER FISK & FRIS NYE HJEMMESIDE ON-LINE

Så er den spritnye version af fiskogfri.dk online med masser af nyheder samt et kæmpestort artikelarkiv med 400 inspirerende artikler – ganske gratis. Du kan se frem til rigelige mængder af nyt stof her på siden med daglige nyheder og løbende opdateringer af det store artikelarkiv – samt et nyhedsbrev med links til både nyheder, artikler og videoer cirka en gang om ugen. Scrol lidt ned på siden og tilmeld dig til Fisk & Fris nyhedsmail – så ved du altid, hvornår der er spændende fiskenyt til dig. Husk også at like os på facebook og Instagram, for her vil du nemlig også blive adviseret, når der er nyt på siden.

 

Hvidovre Sport