Fra fredag den 24 til søndag den 26 februar kan du møde Jens Bursell fra Fisk & Fri på stand D-3114 til Boatshow 2023.
På Fisk & Fris stand vil Jens demonstrere flyderingenes Rolls Royce – den helt nye Float Plus 1 flydering – udstyret med blandt andet elmotor og Garmin LiveScope samt en masse top moderne fittings, der gør livet som flyderingsfisker langt mere let og effektivt. Kom og hør, hvordan flyderingen eksempelvis kan bruges til vertikalfiskeri og sightspin – og du vil også kunne se eksempler på, hvordan motoren anvendes i praksis med remotekontrol og meget andet. På standen vil du også kunne få en hel masse praktiske tips til dit fiskeri – så det er bare med at spørge løs.
Fisk & Fri fremviser også præmierne til de to store konkurrencer, der kører lige nu på fiskogfri.dk – nemlig en helt ny Tohatsu 5 HK påhængsmotor til en værdi af 10.000 kr og en lækker W4 flydedragt fra Westin til 2000 kroner. Læs om begge konkurrencer, som er for abonnenter på Fisk & Fris youtube eller Nyhedsmail – lige her.
Du vil på Fisk & Fris stand desuden kunne købe Jens Bursells bøger “Geddefeber”, “Havørred – Refleksioner på kysten” og ”Friluftsliv – fra drøm til virkelighed” signeret på standen. Desuden vil du kunne handle udvalgte produkter fra releaserigshop.com – fx Owner-kroge og færdigtlavede release-takler til gedder – samt få vejledning alle former for fiskeri med moderne småkrogstakler, der til de fleste former for fiskeri kan øge din landingsrate 50-100%.
I weekenden d. 3-5 marts er standen bemandet af kompetente folk fra Effektlageret, der ligeledes kan fortælle en masse spændende detaljer og fifs til både Float Plus og Garmin LiveScope teknikker.
I denne video kan du se, hvordan Jens Bursell fangede mallen på billedet – et bæst på 234 cm taget på sightspin med Garmin LiveScope fra den Float Plus flydering, som demonstreres på Boatshow 2023.

Tjek denne video, hvor Jens Bursell fanger Danmarks største stør fra Blue Rock fra sin Float Plus flydering – spottet med Garmin LiveScope.